Vejledning til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager

Artikel 1 . Udbytte

Udbytter kan beskattes såvel i den del af riget, hvorfra de hidrører,

som i den del af riget, hvori udbyttemodtageren er bosat. Artiklen

indeholder ingen begrænsninger vedrørende skatteprocenten.

Udbytteskat til Danmark skal derfor fortsat erlægges med 30 pct.

Stk. 3 indeholder en regel om fritagelse for beskatning af udbytter,

der tilfalder skattefrie institutioner. Bestemmelsen svarer til de

aftaler herom, som Danmark har indgået med Sverige og Norge.

Artikel 2, stk. 2. De af aftalen omfattede skatter

Artiklen bestemmer bl.a., at aftalen ikke finder anvendelse på

indkomst og formue vedrørende foretagender, som driver virksomhed i

henhold til koncession efter lov for Grønland om mineralske

råstoffer. Denne undtagelsesbestemmelse har alene betydning for

erhvervsvirksomheder. Lønmodtagere vil være omfattet af aftalens

almindelige bestemmelser herom.

Artikel 2 . Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt

Sådanne indkomster kan i overensstemmelse med OECD-konventionens

bestemmelser kun beskattes i den del af riget, hvori

indkomstmodtageren er bosat.

Som eksempler herpå kan nævnes alle arter af pensioner, såvel

offentlige og private som sociale pensioner.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted

Retstilstanden for fysiske personer er ved udrejse til Grønland fra

og med 1. januar 1980 som hovedregel den samme, som gælder for

personer, der udrejser til udlandet, såvel for så vidt angår

spørgsmålet om indtræden og ophør af (subjektiv) skattepligt, som for

så vidt angår spørgsmålet om, hvilke indtægter henholdsvis den ene

del af riget og den anden del af riget har ret til at beskatte. Også

måden, hvorpå beskatningen kan ske, afgøres efter samme regler som

gælder, når en person rejser til udlandet. Det er bopælslandet i

aftalens forstand, der har progressionsret, og det er bopælslandet,

der skal give creditnedslag. Kildelandet har ingen progressionsret,

og kildelandet skal ikke give nedslag for skatter betalt i den anden

del af riget.

Artikel 4 indeholder OECD-modelkonventionens sædvanlige subsidiære

kriterier for afgørelsen af, hvilken del af riget der skal anses for

bopælsland i aftalens forstand, nemlig "centrum for livsinteresser"

og, som sidste mulighed, gensidig aftale mellem de kompetente

myndigheder. Det følger af forholdets natur, at kriteriet

statsborgerskab ikke kan finde anvendelse.

Artiklens stk. 2 indeholder en bestemmelse, som, sammen med de

grønlandske skattepligtsregler, er trådt i stedet for den ophævede

"2-års regel" i kildeskattelovens § 3, stk. 4.

I henhold til stk. 2 skal en person, som efter bestemmelserne i

artiklens stk. 1 anses for bosat i begge dele af riget, betragtes som

bosat i den del af riget, i hvilken han opholder sig i mindst 6

måneder. Denne "6-måneders regel" er dog uden betydning i de

tilfælde, hvor den nedenfor ad artikel 15 nævnte

"60-dages regel" finder anvendelse.

Eksempel 1: En person har fast bopæl i Danmark, idet han f.eks. ejer

et parcelhus, hvor hans hustru og børn opholder sig. Han tager den 1.

april 1980 ophold i Grønland, hvor han forbliver i 6 måneder. Under

opholdet bevarer han den nævnte bopæl i Danmark, hvor familien

fortsat opholder sig. Efter 6 måneders ophold i Grønland bliver han

fuldt skattepligtig til Grønland med tilbagevirkende kraft fra

indrejsedatoen den 1. april 1980. Endvidere anses Grønland for

"bopælsland" i aftalens forstand, uanset at skatteyderen har

parcelhuset og sin familie i Danmark. Grønland kan herefter beskatte

ham som fuldt skattepligtig og kan som bopælsland i aftalens forstand

også medregne de indkomster, som Danmark har beskatningsretten til

som "kildeland - f.eks. indkomster af erhvervsvirksomhed med fast

driftssted eller indkomster af fast ejendom i Danmark.

Grønland kan således udnytte den progressionsret, som er tillagt

bopælslandet i henhold til artikel 22 (ophævelse af

dobbeltbeskatning, en creditbestemmelse af samme indhold som

ligningslovens § 33), men Grønland skal som bopælsland give credit

for de af Danmark som kildeland opkrævede skatter.

Danmark kan alene beskatte sådanne indtægter, som Danmark som

kildeland har beskatningsretten til - f.eks. indkomster af

erhvervsvirksomhed med fast driftssted eller indkomster af fast

ejendom i Danmark, og har som kildeland ingen progressionsret.

Danmark skal på den anden side ikke give nedslag for grønlandske

skatter.

Eksempel 2: En ugift skatteyder opgiver sin bopæl i Danmark - f.eks.

ved at fremleje sit parcelhus uopsigeligt i 3 år eller ved at opsige

lejemålet af sin hidtidige bolig. Han indrejser til Grønland den 1.

april 1980. Efter 6 måneders ophold i Grønland bliver han fuldt

skattepligtig der med tilbagevirkende kraft fra indrejsedatoen den 1.

april 1980. Såfremt han overfor de danske skattemyndigheder godtgør,

at han er blevet fuldt skattepligtig til Grønland, ophører hans fulde

skattepligt til Danmark, i det nævnte tilfælde pr. 1. april 1980. Han

vil være fuldt skattepligtig til Grønland af alle sine indkomster,

også dem, som Danmark som kildeland er berettiget til at beskatte, og

Grønland skal også i dette tilfælde give creditnedslag for de danske

skatter.

Forskellen mellem eksempel 1 og eksempel 2 er, at den pågældendes

fulde skattepligt til Danmark i eksempel 1 fortsætter. Dette har den

følge, at der ikke bliver tale om at foretage omregning til

helårsindkomst efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 35. I

eksempel 2 ophører hans fulde skattepligt pr. 1. april 1980 (men kun

såfremt han påberåber sig dette med henvisning til ordlyden af

kildeskattelovens § 1, nr. 2, som ændret ved ovennævnte ændringslov),

og der skal, under denne forudsætning, foretages en omregning til

helårsindkomst for så vidt angår perioden 1. januar - 31. marts 1980,

i hvilken han var fuldt skattepligtig til Danmark.

Den væsenligste forskel i forhold til den tidligere "2-års regel" i

kildeskattelovens § 3, stk. 4, er, at den fulde skattepligt til

Danmark ifølge § 3, stk. 4, ophørte, såvel når skatteyderen bevarede

bopæl her, som når han opgav bopælen her, medens der ved anvendelsen

af de nye regler må skelnes

imellem, om skatteyderen har bevaret eller opgivet sin herværende

bopæl ved udrejsen til Grønland.

For personer, der er udrejst til Grønland i tiden 1. januar 1978 -

31. december 1979, finder "2-års reglen" fortsat anvendelse. Dette

følger af § 2 i den ovennævnte ændringslov til kildeskatteloven.

Ministeriet for Grønland har udarbejdet en pjece om skatteproblemer i

forbindelse med udrejse til Grønland.

Artikel 4 indeholder endelig i stk. 5 en bestemmelse om dødsboer, der

skal beskattes i den del af riget, hvori afdøde skal anses for at

have været bosat ved dødsfaldet.

Artikel 5. Fast driftssted

Artiklen angiver eksempler på faste driftssteder, herunder "en grube,

en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor

naturforekomster, herunder is og vand, udvindes eller forsøges

udvundet". Ifølge artikel 2 finder aftalen som nævnt ikke anvendelse

på indkomst og formue vedrørende koncessionerede foretagender.

Endvidere bemærkes, at "stedet for et bygnings-, anlægs- eller

monteringsarbejde" ifølge stk. 2 g) udgør et fast driftssted, hvis

det varer mere end 3 måneder. Denne korte periode er fastsat under

hensyn til de specielle klimatiske forhold i Grønland.

Også "udøvelse af tilsynsvirksomhed" i mere end 3 måneder i

sammenhæng udgør et fast driftssted (stk. 2, h)).

Af artiklens stk. 4 fremgår, at også en uafhængig repræsentant, som

ikke har nogen fuldmagt til at indgå aftaler, men som har et

varelager, som tilhører foretagendet, hvorfra han regelmæssigt

effektuerer ordrer, skal anses for et fast driftssted.

Ifølge stk. 5 skal et forsikringsforetagende anses for at have fast

driftsted i en del af riget, hvis det opkræver præmier eller

forsikrer risici i denne del af riget gennem en medarbejder, som ikke

er en uafhængig repræsentant som omfattet af stk. 6.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom

Af artiklens stk. 3 fremgår bl.a., at artiklen også finder anvendelse

på indkomst ved bortforpagtning.

Artikel 7. Indkomst af erhvervsvirksomhed

Artikel 7, stk. 2, omhandler tilfælde, hvor et foretagende, der er

hjemmehørende i den ene del af riget, og som har et fast driftssted i

den anden del af riget, sælger varer af samme art som dem, der sælges

af det faste driftssted. Fortjeneste ved sådan virksomhed kan

henføres til det faste driftssted. Bestemmelsen tilsigter at hindre

omgåelse af artiklens

hovedregel.

Artikel 8. Indkomst ved skibs- og luftfart

Artiklen bestemmer - i overensstemmelse med OECD-modelkonventionen -

at indkomst ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik

kun kan beskattes i den del af riget, i hvilken foretagendets

virkelige ledelse har sit sæde. OECD-konventionens bestemmelse om

"ledelsens sæde om bord på et skib" findes i aftalens artikel 4, stk.

4. I artikel 8, stk. 2, er det udtrykkeligt nævnt, at indkomst ved

skibs- og luftfartsvirksomhed, der udelukkende udøves i den anden del

af riget, kan beskattes der.

Artikel 11. Renter

Renter kan kun beskattes i den del af riget, hvori modtageren er

bosat. Tilfalder renterne et fast driftssted m.v., kan renterne dog

beskattes i den del af riget, hvori det faste driftssted er

beliggende, jfr. artikel 7 og 14.

Artikel 12. Royalties

Royalties kan beskattes i begge dele af riget. Dog kan den del af

riget, hvorfra royalty-ydelserne hidrører, kun beskatte med højst 10

pct. Der er ikke i Danmark intern hjemmel til at udnytte denne

beskatningsret.

Artiklen indeholder, ligesom artikel 11, en bestemmelse om

anvendelsen af artikel 7 og 14 i tilfælde, hvor royalty'en tilfalder

et fast driftssted.

Artikel 14. Frit erhverv

Artikel 14 adskiller sig fra OECD's modelkonvention ved, at den,

foruden at indrømme beskatningsret til den del af riget, hvor en

person, der udøver frit erhverv, har et fast sted, også giver

beskatningsret til den del af riget, hvor en sådan person med henblik

på udøvelsen af sin virksomhed opholder sig i 90 dage i sammenhæng.

Artikel 15. Personlige tjenesteydelser

Artikel 15 adskiller sig fra OECD's modelkonvention ved at have

erstattet modelkonventionens "183-dages regel" med en "60-dages

regel".

Hovedreglen er - såvel efter modelkonventionen som efter nærværende

aftale - at beskatningsretten tilkommer den del af riget, hvori

arbejdet er udført.

Efter modelkonventionen gøres der undtagelse fra hovedreglen om, at

arbejdslandet har beskatningsretten under betingelse af, at

1) lønmodtageren opholder sig i arbejdslandet i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og

2) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i arbejdslandet, og

3) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted m.v., som arbejdsgiveren har i arbejdslandet.

Efter nærværende aftale fraviges hovedreglen på betingelse af, at

opholdets varighed i den del af riget, hvori arbejdet er udført, ikke

overstiger 60 dage i sammenhæng, og at den pågældende person fortsat

er beskæftiget hos og vederlagt af den sædvanlige arbejdsgiver.

Bestemmelsen tilsigter primært at regulere tilfælde, hvor en dansk

lønmodtager med fast ansættelse hos en dansk arbejdsgiver for en kort

periode - højst 60 dage - udsendes til Grønland for at udføre et

arbejde der. "60-dages reglen" adskiller sig fra den almindelige

"183-dages regel" ved, at "60-dages reglen" også kan finde anvendelse

i visse tilfælde, hvor arbejdsgiveren har bopæl i arbejdslandet,

medens "183-dages reglen"s anvendelse altid forudsætter, at

arbejdsgiveren ikke har bopæl i dette land.

Denne forskel følger af den anvendte ordlyd "beskæftiget hos og

vederlagt af den sædvanlige arbejdsgiver".

Som anført i bemærkningerne foran til artikel 4 får den der nævnte

"6-måneders regel" ikke nogen betydning i de tilfælde, hvor den her

omtalte "60-dages regel" finder anvendelse.

I artikel 15, stk. 2, bestemmes bl.a., at vederlag for arbejde om

bord på dansk eller grønlandsk luftfartøj eller på skib, der ikke er

omfattet af en dansk eller grønlandsk sømandsbeskatning, kun kan

beskattes, hvor den pågældende person er bosat.

Personer, der er omfattet af den danske sømandsbeskatning, er ikke

dækket af dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelser. Dette skyldes, at

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer kan beskattes i den del af riget, hvorfra de

hidrører. Danmark kan udnytte denne beskatningsret med hjemmel i

kildeskattelovens § 43, stk. 2, og finansministeriets bekendtgørelse

nr. 145 af 28. marts 1969.

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk

Bestemmelsen har samme indhold som OECD-modelkonventionens

tilsvarende artikel, således at beskatningsretten tilkommer den del

af riget, hvori den personlige virksomhed er udøvet. Ifølge stk. 3

finder bestemmelsen dog ikke anvendelse, hvis besøget i denne (anden)

del af riget i det væsentlige er støttet af offentlige midler.

Artikel 18. Studerende

Bestemmelsen svarer nøje til de bestemmelser, som findes i Danmarks

dobbeltbeskatningsaftaler med Island og Færøerne.

En studerende fra Grønland skal her i landet være fritaget for

beskatning dels af beløb, som han modtager til underhold, studium

eller uddannelse, og som tilfalder ham fra kilder uden for Danmark,

dels være fritaget for beskatning af andre indtægter som, sammenlagt

med de forannævnte beløb fra kilder uden for Danmark, er nødvendige

for hans ophold m.v.

Der kan i det hele henvises til den for færøske studerende udsendte

vejledning, skattedepartementets cirkulære nr. 183 af 30. august 1977

og statsskattedirektoratets cirkulære af 16. november 1979 (Medd.

1980, nr. 17).

Ministeriet for Grønland har udarbejdet en pjece om beskatning af

grønlandske uddannelsessøgende i Danmark.

Artikel 19. Dødsboer

Indtægter fra et dødsbo kan kun beskattes i den del af riget, hvori

dødsboet er hjemmehørende, jfr. artikel 4, stk. 5.

Artikel 22. Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal i begge dele af riget ophæves ved anvendelse

af en creditregel, der svarer til reglen i ligningslovens § 33.

Artikel 23. Ikke-diskriminering

Artiklen finder anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse,

altså også på skatter, der ikke er nævnt i aftalens artikel 2.

Artikel 25. Indeholdelse af kildeskat

Ifølge artiklen har arbejdsgivere i den ene del af riget pligt til at

indeholde kildeskat, der tilkommer den anden del af riget. En dansk

arbejdsgiver er således forpligtet til efter denne artikel at

indeholde grønlandsk kildeskat. Denne forpligtelse er imidlertid ikke

ny, idet en lignende ordning hidtil har været gældende med hjemmel i

Artikel 26. Gensidig bistand m.v.

Begge dele af riget forpligter sig til at yde hinanden bistand i

skattesager i overensstemmelse med de i bilaget til aftalen fastsatte

regler, der svarer til de i den nordiske bistandsaftale af 9.

november 1972 indeholdte regler, jfr. udenrigsministeriets

bekendtgørelse nr. 49 af 28. maj 1973.

Aftalen skal praktiseres ved selve skatteligningen.

For så vidt angår indkomståret 1980 vil en forskudsregistrering, der

er foretaget i strid med aftalens bestemmelser, på begæring kunne

ændres, jfr. reglen i kildeskattelovens § 53.

Tvivlsspørgsmål med hensyn til aftalens praktisering skal forelægges

skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 23. januar 1980

HANS P. GØTRIK

/ E.Møller

§ 28, stk.7, i lov om sømandsskat er ændret ved § 3 i den ovennævnte

lov om ændring af forskellige skattelove. Herefter tilfalder

sømandsskat i henhold til kapitel II, der svares af sømænd bosat i

Grønland, bortset fra det beløb, der betragtes som dagpengebidrag,

Grønlands landskasse. Der gælder en tilsvarende ordning i forholdet

mellem Danmark og Færøerne.

§ 37 i den nu ophævede lov for Grønland om indkomstskat.

Vejledning til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager

Indledning

Ved den grønlandske indkomstskattelov af 19. maj 1979, der har virkning fra og med indkomståret 1980, overføres indkomstbeskatningen i Grønland til det pr. 1. maj 1979 indførte grønlandske hjemmestyre.

Loven medfører en vis udvidelse i Grønland af den personlige skattepligt (subjektiv skattepligt), medens den skattepligtige indkomst (objektiv skattepligt) på samme måde som ifølge den hidtil gældende lov for Grønland om indkomstskat fortsat vil omfatte såvel indkomst hidrørende fra kilder i Grønland som indkomst fra kilder uden for Grønland, det såkaldte "globalindkomstprincip".

Med henblik på at løse de dobbeltbeskatningskonflikter, der herefter vil kunne opstå mellem de to dele af riget, har den danske regering og

det grønlandske landsstyre indgået en dobbeltbeskatningsaftale den 18. oktober 1979. Aftalen er ved bekendtgørelse nr. 475 af 21. november 1979 offentliggjort i Lovtidende A.

Endvidere har Folketinget vedtaget lov nr. 517 af 21. december 1979 om ændring af forskellige skattelove m.m. (ændringer som følge af den grønlandske landstingslov nr. 5 af 19. maj 1979 om indkomstskat).

Ved denne ændringslov bestemmes følgende

1. Kildeskattelovens § 1, nr. 2 ændres, således at udrejse til Grønland sidestilles med udrejse til et udland. I konsekvens heraf ændres også killeskattelovens § 7, stk. 2, således at udrejse til Grønland også i denne bestemmelse sidestilles med udrejse til et udland.

2. Kildeskattelovens § 3, stk. 4, 5, 6 og 7 ophæves. Dette betyder, at den hidtil gældende "2-års regel" (§ 3, stk. 4) ikke gælder for personer, der udrejser til Grønland fra og med den 1. januar 1980. Det betyder endvidere, at reglen i § 3, stk. 5, 1. pkt., om skattefrihed for grønlandske studerende ophæves, ligesom den i § 3, stk. 5, 2. pkt., hidtil gældende bestemmelse om skattefrihed for personer, der er ansat i den danske stats tjeneste med tjenestested i Grønland, og som midlertidigt opholder sig her i landet, ophæves. Også reglen i § 3, stk. 6, om skattefrihed for indtægter i form af pension, ventepenge og lignende ydelser, og reglen i § 3, stk. 7, om skattefrihed for ydelser i henhold til anordning for Grønland om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, (der forventes afløst af en anordning om arbejdsskadeforsikring) ophæves.

Endvidere indføres ifølge ændringslovens § 1, nr. 4, en pligt for

danske arbejdsgivere til at foretage indeholdelse af kildeskat til

Grønland i indkomst af arbejde, som er omfattet af skattepligt efter

den grønlandske indkomstskattelov. Der tilsigtes med denne

bestemmelse en ordning på linie med den, der hidtil har været

gældende med hjemmel i § 37 i den nu ophævede lov for Grønland om

indkomstskat, jfr. nedenfor ad artikel 25 i

dobbeltbeskatningsaftalen. Skattedepartementet vil udsende en særlig

bekendtgørelse herom.

Endelig indeholder ændringslovens § 2 en overgangsregel for så vidt

angår den ophævede "2-års regel", gældende for personer, der er

udrejst fra Danmark til Grønland i tiden 1. januar 1978 - 31.

december 1979.

Ved ændringslovens § 3 indføres en beskatning af sømænd, svarende til

den der gælder for færøske sømænd.

Endelig ophæves ved ændringslovens § 4 det ved ligningslovens § 9A

fastsatte særlige grønlandsfradrag.

Alle de nævnte forhold vil i fremtiden blive reguleret ved

bestemmelser i den indgåede dobbeltbeskatningsaftale.

Den nye dobbeltbeskatningsaftale bygger på OECD's modelkonvention af

1977 og indeholder i princippet de samme bestemmelser, som findes i

de af Danmark med fremmede lande indgåede dobbeltbeskatningsaftaler.

Afvigelserne er motiveret ved Grønlands særlige tilknytning til

Danmark.

Ikrafttræden (artikel 27)

Aftalen træder i kraft med virkning fra 1. januar 1980.

Bemærkninger til de enkelte artikler

I det følgende vil blive gjort nogle bemærkninger til de af aftalens

artikler, som der er særlig grund til at fremhæve.

Ingen