Cirkulære om vurderingsrådenes opgaver i forbindelse med lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme

Cirkulære om vurderingsrådenes opgaver i forbindelse med lov om grundskyld til staten af landbrugsejendomme

I medfør af lov nr. 541 af 28.december 1979 om grundskyld til staten af landbrugsejendomme svares der i 1980 en grundskyld på 7 promille af den grundværdi med fradrag for forbedringer, der er ansat for ejendommen ved 16. alm. vurdering eller en senere omvurdering inden 1980. Til gennemførelse af den nævnte lov gives i henhold til ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 40 af 8. februar 1980 følgende anvisninger, der er tiltrådt af ligningsrådet.

I. Afgiftspligtige ejendomme

1. Grundskylden pålignes de ejendomme, som vurderingsrådet i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 1, ved den pågældende sidst foretagne vurdering helt eller delvis har anset for benyttet til landbrug.

Bestemmende for om en ejendom, bebygget eller ubebygget, falder ind under vurderingslovens § 33, stk. 1 som landbrugsejendom, er ejendommens faktiske benyttelse. Det er således ikke afgørende, om ejendommen i matriklen er noteret som landbrug. Det er endvidere uden betydning, om den ansatte grundværdi pr. arealenhed er højere/lavere end anvendelsen til de pågældende

formål normalt betinger i området, f.eks. som følge af at der ved ansættelsen er givet tillæg i værdien for forekomster i jorden, herlighedsværdi eller anden beliggenhedsværdi, eller er givet nedslag for pumpebidrag, gener fra højspændingsmaster m.v.

Der må først og fremmest tages hensyn til, om jorden faktisk benyttes til produktion af afgrøder, herunder græsning. Grund, gårdsplads og have til landbrugsejendomme, anses som landbrugsmæssigt benyttede arealer, når den pågældende beboelse kan betragtes som stuehus for ejendommen. Under § 33, stk. 1 henregnes også de under landbrug værende ubenyttede arealer, f.eks. hede- og klitarealer. Endvidere medtages de under landbrugsejendomme til juletræsdyrkning benyttede arealer, ligesom mindre skov- og plantagearealer, der indgår som et naturligt led i en landbrugsejendoms drift, anses for benyttet til landbrugsmæssige formål. Inden for begrebet landbrugsejendom falder tillige visse specialiserede landbrugsejendomme, såsom hønserier, anderier, hestestutterier og fællesstalde.

Uden for begrebet landbrugsejendom i § 33, stk. 1, falder derimod skove og plantager, herunder egentlige skov- og plantagearealer under landbrugsejendomme.

Jagtarealer og arealer, der anvendes til camping-, parkerings- og udstillingsplads o.l., samt arealer der anvendes til rekreative formål, falder udenfor begrebet landbrugsejendom i § 33, stk. 1. Arealer, der henligger ubenyttede uden at være knyttet til landbrug, f.eks. hede- og klitarealer, falder ligeledes uden for § 33, stk. 1.

Uden for § 33, stk. 1, falder endvidere arealer, der er inddraget til erhvervsmæssig udvinding af forekomster i jorden f.eks. brunkuls-, grus-, kridt-, ler- og mergellejer m.v. samt en række ejendomskategorier, der vel har en vis tilknytning til landbrug, men for hvilke afgrødeproduktionen er uden betydning for ejendommens anvendelse, f.eks. silopakhuse, korntørrerier, maskinstationer, rideskoler, pelsdyrfarme og dambrug.

Den anførte afgræsning kan ikke betragtes som udtømmende. Tvivlsspørgsmål forelægges statsskattedirektoratet.

2. De landbrugsejendomme, der helt eller delvis er fritaget for at svare kommunal grundskyld i medfør af § 7 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, er i samme omfang fritaget for at svare grundskyld til staten.

I det omfang de i § 6B i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme anførte betingelser er opfyldt, er ejendomme, der på tidspunktet for ikrafttrædelsen af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom omfattedes af bestemmelsen i vurderingslovens § 14, stk. 7, fritaget for at svare grundskyld til staten af den del af ejendommens grundværdi, der svarer til det i samme bestemmelse nævnte differencebeløb.

II. Opgørelsen af afgiftsgrundlaget

3. Grundskylden til staten beregnes af ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er ansat for ejendommen ved 16. alm. vurdering eller en senere årsomvurdering inden 1980, det vil sige årsomvurderingen pr. 1. april 1978 og 1. april 1979 samt de vurderinger i henhold til vurderingslovens § 4 og 4A, der indgår i disse vurderinger.

4. Benyttes ejendommen udelukkende til landbrug eller er benyttelsen til andet formål end landbrug ikke af væsentligt omfang, er ejendommen afgiftspligtig i sin helhed.

Er benyttelsen til andet end landbrug derimod af væsentligt omfang, er det efter lovens § 5 alene den del af den ansatte grundværdi og fradrag for forbedringer, der kan henføres til den landbrugsmæssige benyttelse, der danner grundlag for beregningen af grundskylden.

Afgørelsen af, om ejendommen udover den landbrugsmæssige benyttelse i væsentligt omfang benyttes til andet end landbrug beror på et skøn baseret på oplysninger om ejendommens forhold og karakter som landbrugsejendom fra ejendomsstamregistret, fra andre registre samt ud fra vurderingsrådets eget kendskab til ejendommen, eventuelt indhentet ved en besigtigelse.

En ejendom anses dog altid i væsentligt omfang for benyttet til andet formål end landbrug, hvis mindst 20 pct. af grundværdien kan henføres til den ikke landbrugsmæssigt benyttede del af ejendommen.

5. Den benyttelse af arealerne, der skal lægges til grund ved en eventuel fordeling af grundværdien, er den ved 16. alm. vurdering eller en senere årsomvurdering inden 1980 foreliggende benyttelse. Har vurderingsrådet kendskab til, at ejendommen efter vurderingen har ændret benyttelse eller ejeren over for vurderingsrådet godtgør dette, lægges denne ændrede benyttelse til grund for fordelingen.

Arealerne tillægges ved fordelingen den værdi, som de indgår med i ejendommens grundværdi ved 16. alm. vurdering, omvurderingen pr. 1. april 1978 eller omvurderingen pr. 1. april 1979, uanset om de ved en vurdering i henhold til vurderingslovens § 4 eller § 4A, er tillagt en højere eller lavere værdi end ved de nævnte vurderinger.

6. Såfremt ændringen i benyttelsen i forhold til benyttelsen ved de nævnte vurderinger har fundet sted forud for skatteåret, det vil sige forud for kalenderåret 1980, får ændringen i benyttelsen virkning for afgiftspligten for hele skatteåret 1980.

Har ændringen i benyttelsen først fundet sted i 1980 tillægges benyttelsesændringen afgiftspligtig virkning fra udgangen af det kvartal, hvori benyttelsesændringen har fundet sted.

7. Godtgør ejeren efter afslutningen af arbejdet med udfindelsen af de afgiftspligtige ejendomme og de afgiftspligtige beløb, at ejendommen har ændret benyttelse efter de nævnte vurderinger, skal vurderingsrådet, i det omfang rådet ikke allerede har taget hensyn hertil, foretage en ny fordeling af grundværdien på den landbrugsmæssigt benyttede del og den til andet formål benyttede del af ejendommen. Den ændrede benyttelse tillægges afgiftspligtig virkning efter tidspunktet for benyttelsesændringen som ovenfor anført.

III. Klage over vurderingsrådets afgørelse

8. Ejeren eller den bruger, der ifølge lov eller kontrakt er forpligtet til at udrede skatterne af ejendommen, kan klage over den afgørelse, som vurderingsrådet træffer vedrørende fordeling af grundværdien og af fradraget for forbedringer, jfr. ovenfor under afsnit II.

Ovennævnte kan ligeledes klage over vurderingsrådets afgørelse vedrørende eventuelt ophør af pligten til at betale grundskyld, jfr. ovenfor under punkt II. I øvrigt gælder for klager de almindelige regler i vurderingslovens afsnit G. Klagefristen er 4 uger fra datoen for meddelelsen af den pålignede grundskyld.

Skyldrådets afgørelser kan påklages efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 4.

IV. Den praktiske fremgangsmåde

9. De kommunale edb-centraler medvirker ved udsøgningen af de ejendomme, der af vurderingsrådet i henhold til § 33, stk. 1, er anset for at være benyttet til landbrug samt ved udskrivning af basiskort.

Basiskortene, der er vurderingsrådenes arbejdsgrundlag, udskrives med det samme indhold som ved de almindelige vurderinger og årsomvurderingerne.

10. Vurderingsformanden undersøger i samarbejde med vurderingssekretariatet, om de maskinelt udsøgte ejendomme faktisk benyttes til landbrug efter de retningslinier, der er anført under I. Såfremt dette ikke er tilfældet, anføres på basiskortet: "udgår". Ligger tidspunktet for benyttelsesændringen efter 1. januar 1980 anføres tillige det kvartal i hvilket ejendommen har skiftet anvendelse.

For de øvrige udsøgte ejendomme anvendes følgende fremgangsmåde

Benyttes ejendommen i sin helhed eller i det væsentlige til landbrug, anføres på basiskortet: "fuld afgiftspligtig".

Benyttes ejendommen udover den landbrugsmæssige benyttelse i væsentligt omfang til andet formål, anfører vurderingsrådet på basiskortet den del af grundværdien og fradraget for forbedringer, der kan henføres til dette andet formål. Hvis den til grund for fordelingen liggende benyttelse først er iværksat efter 1. januar 1980, anføres tillige det kvartal, i hvilket ejendommen er undergivet benyttelsesændringer.

Basiskortet skal dateres og underskrives af alle vurderingsrådets medlemmer.

Vurderingsrådenes arbejde med udfindelsen af den grundværdi, der skal danne grundlaget for beregningen af grundskylden, indledes med afholdelsen af et orienterende møde med deltagelse af vurderingsformændene, vurderingsmændene og vurderingssekretariaterne.

Når vurderingsrådenes arbejde er tilendebragt, afleveres samtlige basiskort til vurderingssekretariatet.

11. Formen og tidspunktet for vurderingssekretariatets indberetning til edb-centralen vil senere blive meddelt ved en cirkulæreskrivelse fra statsskattedirektoratet.

12. Senest 1. maj 1980 udsender statsskattedirektoratet meddelelse til ejer om den pålignede grundskyld, indeholdende vurderingsrådets fastsættelse og værdispecifikation af beregningsgrundlaget, som nævnt i afsnit II ovenfor.

Endvidere indeholder meddelelsen oplysning om ejerens adgang til at begære foretaget en fordeling af grundværdien og fradraget for forbedringer, såfremt ejendommen udover den landbrugsmæssige benyttelse i væsentligt omfang benyttes til andet formål eller - såfremt den i skatteåret 1980 ændrer anvendelse i væsentligt omfang. Meddelelsen indeholder tillige oplysning om, fra hvilket tidspunkt en ændring af afgiftsgrundlaget kan tillægges virkning, jfr. § 2.

Meddelelsen indeholder endelig oplysning om, hvortil klage over vurderingsrådets afgørelser kan indgives samt om klagefristen.

Statsskattedirektoratet, den 11. februar 1980

HANS WESTERBERG

/E. Stæhr-Larsen

Ingen