Cirkulære nr. 1 om fredningsplanlægning m.v. (Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet og samtlige kommunalbestyrelser)

Bilag

Foreløbig tidsplan for fredningsplanlægningen

1. Vejledning nr. 1 i fredningsplanlægning 1.6.1980 2. Bekendtgørelse/ vejledning om offentliggørelse af fredningsplaner 1.12.1980 3. Amtsrådet udarbejder forslag til fredningsplan 1.6.1980-1.1.1982

Cirkulære nr. 1 om fredningsplanlægning m.v. (Til samtlige amtsråd, hovedstadsrådet og samtlige kommunalbestyrelser)

I. Indledning

Dette cirkulære giver en kort orientering om det hidtidige analyse- og planlægningsarbejde på naturfredningsområdet og om indholdet af de nye bestemmelser om fredningsplanlægning i naturfredningsloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 1. september 1978). Cirkulæret indeholder endvidere visse vejledende retningslinjer for amtsrådenes, henholdsvis hovedstadsrådets, arbejde med fredningsplanlægningen samt administration af naturfredningsloven i perioden frem til godkendelsen af den første fredningsplan.

Cirkulæret vil blive fulgt op af vejledninger om udarbejdelse af den første regionale fredningsplan. Den første vejledning vil behandle 1. fase af fredningsplanlægningen samt forholdet mellem fredningsplanlægningen og den sammenfattende fysiske planlægning. I øvrigt henledes opmærksomheden på de af planstyrelsen bebudede vejledninger vedrørende region- og kommuneplanlægning for det åbne land.

Med gennemførelsen af de seneste ændringer i naturfredningsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1979, er der i loven indført en række nye bestemmelser om fredningsplanlægning (§§ 35-39).

Baggrunden for disse bestemmelser er bl. a. gennemførelsen af planlovreformen, herunder især lovgivningen om lands- og regionplanlægning (1973) og lov om kommuneplanlægning (1975). Med vedtagelsen af disse love var forudsætningen for fredningsplanudvalgenes funktion og karakteren af det hidtidige planlægningsarbejde blevet ændret.

Ved ændringen af naturfredningsloven er der sket en ophævelse af fredningsplanudvalgene og en overførsel af hovedparten af udvalgenes beføjelser til amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, samtidig med at der er blevet etableret et lovgrundlag for gennemførelsen af en egentlig fredningsplanlægning og udarbejdelsen af fredningsplaner omfattende de respektive regioner.

Fredningsplanlægningen skal finde sted inden for rammerne af regionplanlægningen og vil danne grundlag for det regionale naturfredningsarbejde. Derudover vil fredningsplanlægningen indgå i grundlaget for administrationen af love, i hvis formålsbestemmelser der indgår varetagelse af hensynet til landskabet og naturen, dvs. by- og landzoneloven, råstofloven, miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven, landbrugsloven og kommuneplanloven. Resultaterne af fredningsplanlægningen vil samtidig indgå i det fortsatte arbejde med regionplanlægningen.

2. Det hidtidige analyse- og planlægningsarbejde

De nye planlægningsbestemmelser og det kommende arbejde med fredningsplanlægningen må ses som en naturlig fortsættelse af det analyse- og planlægningsarbejde, som blev udført af fredningsplanudvalgene i samarbejde med de centrale fredningsmyndigheder.

Med gennemførelsen af 1969-naturfredningsloven blev det pålagt fredningsplanudvalgene at foretage landskabsanalyser og udarbejde vejledende retningslinjer til støtte for andre myndigheders planlægning og administration.

Ved lovændringen i 1975 indføjedes en hjemmel for fredningsplanudvalgene til at udarbejde planer for landskabets beskyttelse, samtidig med at nærmere regler for planlægningens udførelse kunne fastsættes af miljøministeren.

Fredningsplanudvalgenes analysearbejde var baseret på indsamling af oplysninger om landskabets geologi, plante- og dyreliv, kulturhistoriske indhold og rekreative værdi.

Der foreligger i dag sådanne landskabsanalyser for næsten alle amter. På grundlag af landskabsanalyserne blev der i 1972 udarbejdet landsdækkende landskabsboniteringskort i 1:100.000, der opdeler landet i 3 zoner afhængig af områdernes fredningsmæssige værdi.

De landsdækkende landskabsboniteringskort er blevet godkendt af ministeren for kulturelle anliggender, nu miljøministeren, som grundlag for administrationen af de af ministeren udstedte bekendtgørelser om godkendelse af vejanlæg og el-anlæg uden for byer og bymæssige bebyggelser (bekendtgørelse nr. 612 og 613 af 1. december 1978).

Endvidere har flere fredningsplanudvalg udarbejdet delanalyser og delplaner for afgrænsede områder. Hertil kommer den planlægning, som er foregået i forbindelse med arbejdet med afgrænsning og indhold af de mange større og mindre fredningssager, som er blevet rejst af udvalgene.

I 1976 udsendte fredningsstyrelsen og planstyrelsen en vejledning om fredningssektorens bidrag til regionplanlægningen, og i overensstemmelse hermed udarbejdede fredningsplanudvalgene ideskitser for hvert amt bortset fra hovedstadsregionen og Bornholm, hvor særlige forhold gjorde sig gældende. I disse ideskitser udpegede fredningsplanudvalgene de vigtigste naturområder i amtet med en opdeling i følgende kategorier: 1) nationale naturområder, 2) regionale naturområder og 3) lokale naturområder.

Ideskitserne indeholder generelle retningslinjer for anvendelsen af de forskellige kategorier af naturområder, samtidig med at der for hvert enkelt af de områder, som er betegnet nationale naturområder, er skitseret visse mere konkrete retningslinjer for deres beskyttelse, pleje og rekreative anvendelse.

Fredningsplanudvalgenes analyse- og planlægningsarbejde, herunder ideskitserne, er indgået i forudsætningsmaterialet for fredningsstyrelsens udpegning af de større nationale naturområder, som er indtegnet på et kort, der er udsendt med skrivelse af 10. april 1979. Den samlede beskrivelse af de større nationale naturområder vil af fredningsstyrelsen blive udsendt i løbet af foråret 1980.

3. De nye planlægningsbestemmelser

De nye planlægningsbestemmelser i naturfredningsloven er indført for dels at styrke fredningsplanlægningen, dels at knytte den til regionplanlægningen som en sektorplanlægning.

Det er karakteristisk for fredningsplanlægningen, at den omfatter de landskabelige, naturvidenskabelige, kulturhistoriske og rekreative interesser i hele det åbne land, og at disse interesser indbyrdes skal afvejes i fredningsplanen.

Det fremgår af naturfredningslovens kap. IV, at amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, skal udarbejde fredningsplaner omfattende hele regionen. Planerne må ikke være i strid med regionplanlægningen, jfr. § 36, stk. 1.

Planlægningsarbejdet indledes med en kortlægning af fredningsinteresserne, dvs. en indsamling af data og oplysninger, som efterfølgende skal underkastes analyse og vurdering, jfr. § 36, stk. 1.

Kortlægningsarbejdet omfatter dels en bedømmelse af landskabsbilledet, dels en dataindsamling inden for de øvrige interesseområder, som er opregnet i naturfredningslovens formålsbestemmelse, jfr. lovens § 1, f. eks. om zoologiske, geologiske, botaniske og andre naturvidenskabelige forhold, og arkæologiske, arkitektoniske og andre kulturhistoriske forhold samt om friluftslivets behov, herunder befolkningens adgang til naturen og andre rekreative forhold.

De for fredningsplanlægningen relevante data er karakteriseret ved, at de er af vidt forskellig karakter og ofte mere uhåndgribelige end data på andre planlægningsområder. Der må derfor stilles præcise krav til koordinationen og styringen af både selve indsamlingen af data som den efterfølgende analyse og vurdering.

Det er på denne baggrund i § 35, stk. 1, bestemt, at miljøministeren fastsætter nærmere retningslinjer for udførelsen af dette arbejde.

Miljøministeren kan beslutte selv at udføre dette kortlægnings- og analysearbejde dels for særlige områder i regionen, dels for hele landet for så vidt angår særlige typer af fredningsinteresser, jfr. § 35, stk. 2.

Endelig udarbejder miljøministeren på grundlag af det tilvejebragte planlægningsgrundlag landsdækkende oversigter over fredningsinteressernes fordeling, jfr. § 35, stk. 3. Sådanne oversigter foreligger allerede i form af de ovenfor nævnte landsdækkende landskabsorienteringskort og fredningsstyrelsens oversigt over de større nationale naturområder.

På det ovenfor beskrevne grundlag skal amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, udarbejde en plan til varetagelse af de i lovens formålsbestemmelse nævnte interesser, jfr. § 36, stk. 1. Disse planer skal udstikke retningslinjer for landskabets beskyttelse og pleje og for dets rekreative udnyttelse i de enkelte regioner.

Miljøministeren yder vejledning om og kan fastsætte retningslinjer for planernes indhold og tilvejebringelse, jfr. § 36, stk. 2. Planerne skal godkendes af miljøministeren, jfr. § 37.

Miljøministeren kan godkende en fredningsplan delvis, hvis dette findes hensigtsmæssigt og skønnes at kunne ske uden væsentlig risiko for uheldig foregribelse af planen som helhed, jfr. lovens § 37, stk. 3.

Miljøministeren kan beslutte selv at udarbejde planer til varetagelse af særlige fredningsinteresser af naturvidenskabelig, kulturhistorisk og rekreativ betydning, jfr. § 36, stk. 3.

Amtsrådet, hovedstadsrådet og kommunalbestyrelserne skal virke for fredningsplanens gennemførelse ved udøvelse af beføjelser efter naturfredningsloven. Planen angiver endvidere retningslinier for de nævnte myndigheders varetagelse af fredningshensyn ved udøvelsen af beføjelser efter anden lovgivning, jfr. lovens § 38.

4. Den første fredningsplan

Fredningsplanlægningen vil i praksis foregå som en løbende proces, således at amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, i første omgang udarbejder en mere oversigtlig fredninsplan omfattende hele regionen, der godkendes af miljøministeren.

Denne fredningsplan vil herefter kunne danne baggrund for udarbejdelsen af mere detaljerede planer for afgrænsede naturområder eller for afgrænsede emner, der kan godkendes af miljøministeren som tillæg til fredningsplanen og herefter indgår i denne.

Af hensyn til det fortsatte naturfredningsarbejde vil det være nødvendigt, at fredningsplanlægningen igangsættes snarest.

Da der samtidig med fremningsplanlægningen igangsættes eller pågår anden sektorplanlægning på arealanvendelsesområdet, vil den første fase af fredningsplanlægningen resultere i udarbejdelsen af et forslag til en fredningsplan, der samtidig vil tjene som oplæg til den fortsatte regionplanlægning.

De foreløbige tidsrammer for den første periode af fredningsplanlægningen er vedhæftet som bilag.

Et væsentligt grundlag for denne første fredningsplan vil være fredningsplanudvalgenes analyse- og planlægningsarbejde, herunder de ovenfor nævnte landskabsanalyser og ideskitser, Ramsarkonventionens liste over vådområder af international betydning, jfr. bekendtgørelse af 4. april 1978, den af fredningsstyrelsen foretagne udpegning af større nationale naturområder samt det af amtsrådene, henholdsvis hovedstadsområdet, i medfør af naturfredningsloven allerede udførte kortlægnings-, analyse og planlægningsarbejde.

Rammerne og de overordnede retningslinjer for fredningsplanen vil i øvrigt være fastlagt gennem regionplanlægningen. Disse retningslinjer vil være et resultat af bl. a. forhandlinger mellem fredningsplanudvalg og amtsråd og dermed i vidt omfang være udtryk for synspunkter, som er fremkommet på grundlag af den hidtidige planlægning på fredningsområdet.

Herudover vil der i varierende omfang skulle gennemføres supplerende kortlægnings- og analysearbejde, således at der foreligger det fornødne grundlag for udarbejdelse af en plan for beskyttelse, pleje og rekreativ udnyttelse af regionens naturområder og for varetagelsen af regionens naturfredningsinteresser i øvrigt.

Det kan dog af tidsmæssige årsager ikke forventes, at det i § 35, stk. 1, nævnte kortlægnings- og analysearbejde når sit fulde omfang allerede i forbindelse med udarbejdelsen af den første fredningsplan.

Det er af betydning, at såvel kortlægnings- og analysearbejdet som planlægningsarbejdet udføres i nær kontakt med kommunerne, således at disse løbende orienteres om de regionale fredningsmyndigheders intentioner, samtidig med at fredningsmyndighederne informeres om kommunernes overvejelser om den fremtidige arealanvendelse. Kommunalbestyrelserne vil herigennem opnå kendskab til motiverne for fredningsplanlægningen, hvilket vil medvirke til at sikre planernes virkeliggørelse.

Betydningen af en sådan nær kontakt understreges af, at tidsplanen for udarbejdelse af fredningsplanerne indebærer, at denne planlægning vil finde sted sideløbende med påbegyndelsen af kommuneplanarbejdet.

5. Fredningsplanlægningen i perioden inden den første fredningsplan

Det er af største betydning, at arbejdet med fredningsplanlægningen videreføres og intensiveres, ikke blot som led i udarbejdelsen af den første regionale fredningsplan, men også med henblik på løsning af konkrete planlægningsproblemer, som ikke kan afvente fremkomsten af den første fredningsplan.

Det kan forudses, at det fortsatte regionplanarbejde efter godkendelsen af den første regionplan vil kræve løsning af forskellige spørgsmål, der forudsætter en mere detaljeret analyse og vurdering af de fredningsmæssige aspekter. Dette kan fremgå af regionplanen, af miljøministerens godkendelsesskrivelse, eller det kan vise sig nødvendigt under det fortsatte regionplanarbejde.

Hertil kommer, at kommunernes planlægningsarbejde kan rejse en række problemer, som vil kunne afklares gennem den regionale fredningsplanlægning.

Ud over arbejdet med tilvejebringelsen af den første fredningsplan vil der således kunne være øjeblikkeligt behov for en mere detaljeret planlægning omfattende mindre områder, inden den første fredningsplan foreligger. Som regionale fredningsmyndigheder er det amtsrådenes, henholdsvis hovedstadsrådets, opgave at videreføre igangværende planlægningsarbejde og at løse aktuelle eller forventede naturbeskyttelsesproblemer mv. Planlægning af større og mere problemfyldte områder vil dog normalt forudsætte en klarlægning af de regionale forudsætninger, gennem regionplanen og den første samlede fredningsplan.

Det vil være hensigtsmæssigt, at der sker en orientering af fredningsstyrelsen om arbejdet med og de foreløbige resultater af den regionale fredningsplanlægning.

En sådan orientering af fredningsstyrelsen vil kunne medvirke til, at fredningsstyrelsen kan opfylde bestemmelserne i naturfredningslovens § 65 b, stk. 1 og 2, hvorefter fredningsstyrelsen skal holde sig orienteret om naturfredningsinteressernes varetagelse i landets forskellige dele, ligesom styrelsen yder faglig rådgivning og bistand til miljøministeren og andre myndigheder i spørgsmål vedrørende naturfredning.

Orienteringen vil endvidere være hensigtsmæssig i forbindelse med varetagelsen af de nationale fredningsinteresser, ligesom den vil være af betydning for fredningsstyrelsens og amtskommunernes arbejde med prioritering af fredningssager og arealerhvervelser.

6. Det øvrige fredningsarbejde i perioden inden den første fredningsplan

Dette arbejde består blandt andet i videreførelsen af fredningssager rejst af fredningsplanudvalgene og rejsning af nye fredningssager, samt af opgaver i forbindelse med tilsyn med og pleje af fredede områder, indstilling til fredningsstyrelsen om erhvervelse af ejendomme til rekreative formål, medvirken ved planlægningen af miljøministeriets arealer samt afgivelse af udtalelser til fredningsnævnene i forbindelse med nævnenes behandling af bygge- og beskyttelseslinjesager og fredningssager. Endvidere påhviler der amtsrådene opgaver i forbindelse med administrationen af naturfredningslovens § 43 om beskyttelse af vandløb, søer og moser samt bekendtgørelserne om godkendelse af vej- og el-anlæg. Endelig indgår naturfredningsmæssige vurderinger, som nævnt ovenfor, i administrationen af en række andre love.

Herudover yder amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, bistand til fredningsnævnene til brug ved nævnenes behandling af fredningssager, bygge- og beskyttelseslinjesager mv. Denne bistand vil oftest være af en mere teknisk karakter, men den kan også give sig udslag i gennemførelsen af undersøgelser eller lignende.

Indtil tilvejebringelsen af den første godkendte fredningsplan foregår amtsrådenes, henholdsvis hovedstadsrådets, administration på naturfredningsområdet på grundlag af regionplanlægningen samt det materiale, som er tilvejebragt gennem fredningsplanudvalgenes analyse- og planlægningsarbejde, herunder landskabsanalyserne og ideskitserne, Ramsarkonventionens liste over vådområder af international betydning, den af fredningsstyrelsen foretagne udpegning af større nationale naturområder samt det af amtsrådene, henholdsvis hovedstadsrådet, udførte planlægningsarbejde.

Miljøministeriet, den 7. februar 1980

Ivar Nørgaard

/Ole Plougmann

Ingen