Cirkulære om opgørelse af avance eller tab ved salg af biler der har været anvendt til såvel erhvervsmæssig som privat kørsel (*1)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
Eksempel 1
Der skiftes princip fra regnskab til kilometersatser (bilens anskaffelsespris under 65.000 kr.)
Forudsætninger
- Bilen købes den 10. maj i år 1 for 60.000 kr. Der køres 10.000 km erhvervsmæssigt og 5.000 km privat. Fradrag foretages efter regnskab.
- I år 2 køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km privat. Fradrag foretages efter regnskab.
- I år 3 overgår den skattepligtige til kilometersatser.
- Den 15. august i år 4 sælges bilen for 36.000 kr.
Avance/tab ved salg opgøres således
Afskrivning i år 1: 30% af 60.000 kr. = 18.000 kr.
Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 12.000 kr.
Afskrivning i år 2: 30% af 42.000 kr.
(60.000 kr. - 18.000 kr.) = 12.600 kr.
Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 8.400 kr. -------- Erhvervsmæssig afskrivning år 1 og 2 20.400 kr. --------
Værdiforringelse i ejerperioden
(40 måneder) 60.000 kr. - 36.000 kr. = 24.000 kr.
Værdiforringelse pr. måned 600 kr.
Værdiforringelse i år 1
(8 måneder) = 4.800 kr.
Værdiforringelse iår 2
(12 måneder) = 7.200 kr.
Erhvervsmæssig del af værdiforringelse
År 1: 2/3 af 4.800 kr. = 3.200 kr.
År 2: 2/3 af 7.200 kr. = 4.800 kr. 8.000 kr.
I alt fratrukket afskrivning i år 1 og 2: 20.400 kr.
-------- Avance ved salg 12.400 kr. ==========
Eksempel 2
Der skiftes princip fra regnskab til kilometersats (bilens anskaffelsespris over 65.000 kr.)
Forudsætninger
- Bilen købes den 1. april i år 1 for 130.000 kr. Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km privat. Fradrag foretages efter regnskab.
- I år 2 køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km privat. Fradrag foretages efter regnskab.
- I år 3 overgår den skattepligtige til kilometersatser.
- Den 25. juli i år 4 sælges bilen for 50.000 kr.
Avance/tab ved salg opgøres således
Afskrivning i år 1: 30% af 65.000 kr. = 19.500 kr.
Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 13.000 kr.
Afskrivning i år 2: 30% af 45.500 kr.
(65.000 kr. - 19.500) = 13.650 kr.
Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 9.100 kr.
Beregnet værdiforringelse i ejerperioden
(130.000 - 50.000) ------------------ x 65.000 kr. = 40.000 kr. 130.000
Værdiforringelse pr. måned = 1.000 kr.
Værdiforringelse
i år 1: (9 måneder) = 9.000 kr.
Erhvervsmæssig del 2/3 = 6.000 kr.
Værdiforringelse i år 2: (12 måneder) = 12.000 kr.
Erhvervsmæssig del 2/3 = 8.000 kr.
-------- Ialt 14.000 kr. - skatteyderens afskrivninger i år 1 og 2 22.100 kr. -------- Avance ved salg 8.100 kr. ==========
Eksempel 3
Der skiftes princip fra kilometersatser til regnskab (bilens anskaffelsespris under 65.000 kr.)
Forudsætninger
- Bilen købes den 1. maj i år 1 for 60.000 kr.
- I år 1 og 2 foretages fradrag efter kilometersatser.
- I år 3 overgår den skattepligtige til fradrag efter regnskab. Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km privat.
- Den 30. marts i år 4 sælges bilen for 25.000 kr. Der er kørt 10.000 km erhvervsmæssigt og 5.000 km privat.
Avance/tab ved salg opgøres således
Afskrivningsgrundlag ved overgang til fradrag
efter regnskab i år 3
Afskrivning år 1: 15% af 60.000 kr.
i 8 måneder = 6.000 kr.
Afskrivning i år 2: 15% af 60.000 kr.
i 1 år = 9.000 kr.
Afskrivningsgrundlag
(60.000 kr. - 15.000 kr.) = 45.000 kr.
--------
Afskrivning i år 3: 30% af 45.000 kr. = 13.500 kr.
Erhvervsmæssig del 2/3 = 9.000 kr.
Værdiforringelse i ejerperioden
(35 måneder) 60.000 kr. - 25.000 kr. = 35.000 kr.
Værdiforringense pr. måned: 1.000 kr.
Værdiforringelse i år 3 (12 måneder) = 12.000 kr.
Værdiforringelse i år 4 (3 måneder) = 3.000 kr.
Erhvervsmæssig del af værdiforringelse
år 3: 2/3 af 12.000 kr. 8.000 kr. år 4: 2/3 af 3.000 kr. 2.000 kr. -------- - fratrukket afskrivning år 3 10.000 kr. -------- Fradrag i salgsåret 1.000 kr. ==========
Eksempel 4
Der skiftes princip fra kilometersatser til regnskab (biens anskaffelsessum over 65.000 kr.)
Forudsætninger
- Bilen købes den 2. januar i år 1 for 130.000 kr.
- I år 1 og 2 foretages fradrag efter kilometersatser.
- I år 3 overgår den skattepligtige til fradrag efter regnskab.
- Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km. privat.
- Den 25. april i år 4 sælges bilen for 50.000 kr. Der er kørt 6.000 km erhvervsmæssigt og 3.000 km privat.
Avance/tab ved salg opgøres således
Afskrivningsgrundlag ved overgang til fradrag efter
regnskab i år 3
Anskaffelsespris 130.000 kr. Afskrivning i år 1 og 2: 15% af 130.000 kr. x 2 = 39.000 kr. --------- Nedskreven værdi ved overgangen 91.000 kr. Afskrivningsgrundlaget reduceres, jf. afskrivningslovens § 8, stk. 2 til 65.000 kr. --------- Afskrivning år 3: 30% af 65.000 kr. = 19.500 kr. Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 13.000 kr. Beregnet værdiforringelse i ejerperioden: (130.000 - 50.000) ------------------ x 65.000 kr. = 40.000 kr. 130. 0 Værdiforringelse pr. måned = 1.000 kr. Værdiforringelse i år 3: (12 måneder) = 12.000 kr. Erhvervsmæssig del 2/3 = 8.000 kr. Værdiforringelse i år 4: (4 måneder) = 4.000 kr. Erhvervsmæssig del 2/3 = 2.667 kr. --------- Ialt 10.667 kr. - den skattemæssige afskrivning år 3 13.000 kr. --------- Avance ved salg 2.333 kr. ===========
Cirkulære om opgørelse af avance eller tab ved salg af biler der har været anvendt til såvel erhvervsmæssig som privat kørsel (*1)
1. Fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter regnskab Skattepligtige, der i hele ejerperioden har foretaget fradrag for udgifter ved erhvervsmæssig kørsel efter regnskab og foretaget afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II, skal i salgsåret medregne avance eller tab opgjort efter reglerne i afskrivningslovens afsnit II.
2. Fradrag for erhvervsmæssig kørsel efter kilometersatser
2.1. Skattepligtige, der ikke er regnskabs- eller bogføringspligtige, kan - i stedet for at føre regnskab over de faktiske udgifter ved bilkørsel - fradrage udgifter ved erhvervsmæssig kørsel med de kilometersatser, der fastsættes af ligningsrådet. Disse er for tiden 1,25 kr. pr. km for kørsel indtil 12.000 km i et år, herefter 75 øre pr. km. For skattepligtige, der i hele ejerperioden har foretaget fradrag efter kilometersatser, skal avance eller tab ved salg af bilen ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.
3. Konsekvenser af overgang til anden opgørelsesmetode
3.1. Den skattepligtige kan kun skifte opgørelsesprincip en gang vedrørende samme bil. Undlader den skattepligtige at føre et regnskab efter at være overgået til fradrag efter regnskab, er ligningsmyndigheden ikke bundet til anvendelse af ovennævnte kilometersatser.
3.2. Overgang til anden opgørelsesmåde medfører, at avance eller tab ved salg af bilen medregnes efter reglerne nedenfor i pkt. 3.3. og 3.4., jf. eksempel 1 - 4.
3.3. Skattepligtige, der hidtil har foretaget fradrag efter regnskab og afskrevet efter afskrivningslovens afsnit II kan fra begyndelsen af et indkomstår overgå til at foretage fradrag efter de nævnte kilometersatser. I så fald opgøres avance eller tab ved salg af bilen alene for de år, hvor fradraget er foretaget efter regnskab. Bilens værdiforringelse i disse år beregnes forholdsmæssigt af bilens værdiforringelse i hele ejerperioden, og det enkelte års skattemæssige forringelse beregnes herefter som den del af forringelsen, der svarer til forholdet mellem den erhvervsmæssige kørsel og den samlede kørsel i det pågældende år. Såfremt den således beregnede værdiforringelse i de år, udgiften er fratrukket efter regnskab, overstiger de i disse år foretagne skattemæssige afskrivninger, fradrages det overskydende beløb i indkomstopgørelsen for salgsåret. Har afskrivningen oversteget værdiforringelsen, lægges forskellen til indkomsten. Der henvises nærmere til eksempel 1 i bilaget. For biler, hvis anskaffelsessum er over det beløb, hvorpå afskrivning kan foretages - 65.000 kr. for biler købt i indkomståret 1976 eller senere - beregnes bilens værdiforringelse i hele ejerperioden som en forholdsmæssig andel af de 65.000 kr. - svarende til forholdet mellem bilens faktiske værditab i hele ejerperioden og dens anskaffelsessum. I øvrigt anvendes reglerne ovenfor. Der henvises til eksempel 2 i bilaget.
3.4. Skattepligtige, der hidtil har foretaget fradrag efter kilometersatser, kan fra begyndelsen af et indkomstår overgå til at foretage fradrag efter regnskab og afskrive efter afskrivningslovens afsnit II. Ved overgangen fra satser til regnskabsmæssig opgørelse foretages afskrivning efter afskrivningslovens afsnit II på grundlag af bilens anskaffelsessum reduceret med 15% årligt for de år, hvor satserne har været anvendt. Avance eller tab ved salg af bilen opgøres og medregnes i øvrigt efter samme retningslinier som anført ovenfor. Der henvises nærmere til eksempel 3 i bilaget. For biler, hvis anskaffelsessum er over det beløb, hvorpå afskrivning kan foretages, beregnes bilens værdiforringelse i hele ejerperioden forholdsmæssigt som anført under pkt. 3.3. Afskrivningsgrundlaget ved overgang til regnskab beregnes som anført ovenfor, dog kan afskrivningsgrundlaget ikke overstige det beløb, hvorpå afskrivning kan foretages - for tiden 65.000 kr. - jf. afskrivningslovens § 8, stk. 2. Der henvises til eksempel 4 i bilaget.
4. Ikrafttrædelse
4.1. Cirkulæret har virkning fra og med indkomståret 1980.
4.2. Skattepligtige, der er overgået til fradrag efter kilometersatser i indkomstårene 1977, 1978 eller 1979 og sælger bilen i indkomståret 1979 eller senere, kan vælge mellem at opgøre skattemæssig avance eller tab efter bestemmelserne ovenfor i pkt. 3.3. eller efter de for indkomståret 1978 gældende regler, jf. statsskattedirektoratets ligningsvejledning, afsnit U.4.1.
4.3. Skattepligtige, der i indkomstårene 1977, 1978 eller 1979 har skiftet opgørelsesprincip fra fradrag efter regnskab til kilometersatser, kan på ny overgå til fradrag efter regnskab og afskrivning efter afskrivningsloven.
Statsskattedirektoratet, den 24. januar 1980.
Hans Westerberg
/M.O. Østergaard