Legislator Case Law & Legislation
C19795095210 DK

Cirkulæreskrivelse nr. 16 om redegørelsen for regionplanens forudsætninger med hensyn til den fremtidige udvikling i befolkning, beskæftigelse og byggeri i henhold til § 8 i lov om lands- og regionplanlægning og § 2, stk. 5, i lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1979 50952 Valid

Cirkulæreskrivelse nr. 16 om redegørelsen for regionplanens forudsætninger med hensyn til den fremtidige udvikling i befolkning, beskæftigelse og byggeri i henhold til § 8 i lov om lands- og regionplanlægning og § 2, stk. 5, i lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet.

(Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser samt Hovedstadsrådet)

De forudsætninger for regionplanen, der af regionplanmyndigheden opstilles vedrørende den fremtidige udvikling i befolkning, beskæftigelse og byggeri, vil også skulle indgå som forudsætninger for en række sektorplaner. For at sikre en tilstrækkelig, umiddelbar sammenlignelighed mellem regionplanerne indbyrdes og mellem disse og sektorplanerne, vil det være af betydning, at disse forudsætninger gives en ensartet, fælles form i forudsætningsredegørelsen.

Planstyrelsen vil på baggrund heraf anbefale, at de nævnte forudsætninger så vidt muligt opstilles skematisk, som foreslået i det vedlagte skemamateriale.

Som bekendt skal de første regionplaner omfatte perioden 1980-92, og det vil af flere grunde herunder af hensyn til regionplanernes anvendelse i sektorplanlægningen være hensigtsmæssigt, at de opstillede forudsætninger for befolkning, beskæftigelse og byggeri angives for årene 1980, 1984, 1988 og 1992. Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt det hidtidige arbejde gør dette muligt, at disse forudsætninger angives for hvert af de nævnte fire år.

Det skal understreges, at der ikke er tale om udarbejdelse af nyt materiale til redegørelsen, men om en tilpasning af allerede udarbejdet materiale efter et fælles skema.

Hvis der udarbejdes regionplantillæg, der supplerer eller ændrer de i denne cirkulæreskrivelse omhandlede forhold, skal planstyrelsen anbefale, at disse suppleringer og ændringer så vidt muligt opstilles skematisk, som foreslået i det vedlagte skemamateriale. Dette gælder også hovedstadsområdet og Bornholms amtskommune.

Vagn Rud Nielsen

/Anders Svarre

kontorchef

Bilag til cirkulæreskrivelse om redegørelsen for regionplanens forudsætninger med hensyn til den fremtidige udvikling i befolkning, beskæftigelse og byggeri

Ad skema A 1

Metode: Befolkningen i planperioden kan beregnes ved hjælp af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivningsmodel. Den er nærmere beskrevet i Statistiske Undersøgelser nr. 36 (1978).

Basismateriale: Befolkningsprognoser 1977-2000, Statistiske Undersøgelser nr. 36 (1978) En befolkningsfremskrivning med startår 1. januar 1979 forventes publiceret af Danmarks Statistik medio 1979.

Ad skema A 2

Metode: Arbejdsstyrken i planperioden kan eksempelvis beregnes efter den metode, der er beskrevet i regionale arbejdskraftbalancer 1978 og 1988, planstyrelsen (1975). Metoden forudsætter, at der både foreligger en befolkningsfremskrivning og en fremskrivning af erhvervsfrekvenserne. Sidstnævnte er defineret som den andel af befolkningen i en given køns- og aldersgruppe, der er erhvervsaktive (d.v.s. er i arbejdsstyrken).

Basismateriale: Danmarks Statistiks beskæftigelsesundersøgelse november 1972, oktober 1975 og oktober 1978. Regionale arbejdskraftbalancer 1978 og 1988, planstyrelsen (1975). Revideret udgave forventes publiceret medio 1979.

Ad skema A 3

Metode: Det kan anbefales, at antallet af arbejdspladser og deres fordeling på erhverv fremskrives med udgangspunkt i de løbende beskæftigelsesundersøgelsers opgørelsesmetode og definitioner. Dette bør ske, for at arbejdsstyrke og antal arbejdspladser opgøres efter ensartede definitioner. Det er i en vis udstrækning muligt at støtte sig til opgørelserne i 1970-folketællingen, men denne tælling er i modsætning til beskæftigelsesundersøgelserne opgjort excl. husassistenter. Gruppen udgjorde ved folketællingen i 1970 ca. 30.300 personer i hele landet. Der kan i øvrigt henvises til metoden, der er beskrevet i den kommende revision af regionale arbejdskraftbalancer 1978 og 1988, planstyrelsen (1975), som forventes publiceret medio 1979.

Basismateriale: Danmarks Statistiks beskæftigelsesundersøgelser november 1972, oktober 1975 og oktober 1978. Planstyrelsen har fået foretaget en specialbearbejdning af disse tællinger, som er tilsendt amtsrådene med følgebrev af 29. maj 1979. Regionale arbejdskraftbalancer 1978 og 1988, planstyrelsen (1975). Revideret udgave forventes publiceret medio 1979.

Ad skema A 4

Metode: Forskellen mellem arbejdsstyrke og antal arbejdspladser er på landsniveau lig med arbejdsløsheden. Da det kan anbefales at benytte beskæftigelsesundersøgelsen til at bestemme disse to størrelser, bør også arbejdsløsheden opgøres på basis af denne tælling. Der henvises derfor til bemærkningerne til skema A 2 og A 3.

Basismateriale: Danmarks Statistiks beskæftigelsesundersøgelser 1972, 1975 og 1978. Ledighedsstatistik baseret på oplysninger fra det centrale register for arbejdsmarkedsstatistik (bl.a. Arbejdsløshed, statistikservice fra Danmarks Statistik).

Ad skema A 5

Metode: Med udgangspunkt i opgørelserne i folke- og boligtællingen 1970 over andelen af pendlere mellem de enkelte amtskommuner, anbefales det at skønne over udviklingen i nettopendlingen, d.v.s. om den vil være voksende, konstant eller faldende.

Basismateriale: Folke- og boligtællingen 1970.

Ad skema A 6

Metode: Der henvises til metoden, der er beskrevet i regionplanorientering nr. 7, regionale boligfremskrivninger 1978-90 (1978).

Basismateriale: Den løbende statistik over byggevirksomheden. Regionale boligfremskrivninger 1978-90, planstyrelsen (1978).

Ad skema A 7

Metode: Jfr. bemærkningerne til skema A 6.

Basismateriale: Den løbende statistik over byggevirksomheden. Regionale boligfremskrivninger 1978-90, planstyrelsen (1978).

Ad skema A 8

Metode: Hovedparten af oplysningerne om det offentlige byggeri for den fireårige budgetperiode kan udtrækkes af de kommunale budgetsystemer.

Basismateriale: Den løbende statistik over byggevirksomheden.

Ad skema A 9

Basismateriale: Den løbende statistik over byggevirksomheden. Areal- og byggemodningsundersøgelsen pr. 1. januar 1978, planstyrelsen (1979). Forventes publiceret medio 1979.

Ad skema K 1

Metode: Jfr. bemærkninger til skema A 1.

Ad skema K 2

Metode: Planstyrelsen har udarbejdet en nøgle, der kan benyttes til at gøre registerfolketællingen og beskæftigelsesundersøgelsen sammenlignelige. Denne transformationsnøgle er tilsendt amtsrådene med følgebrev af 29. maj 1979.

Basismateriale: Registerfolketællingen pr. 1. juli 1976. Notat om sammenligning af erhvervsfrekvenserne i registerfolketællingen 1976 og beskæftigelsesundersøgelsen oktober 1975, planstyrelsen (1. maj 1979).

Ad skema K 3

Basismateriale: Registerfolketællingen 1976. Diverse branchestatistikker.

Ad skema K 4

Basismateriale: Den løbende statistik over byggevirksomheden.

Ad skema K 5

Basismateriale: Den løbende statistik over byggevirksomheden.

Ad skema K 6

Metode: Jfr. bemærkninger til skema A 8.

Ad skema K 7

Metode: Jfr. bemærkninger til skema A 9

Ad skema K 4

Boligbyggeriet fordelt på kommuner i perioden 1980-84 og 1984-92.

Ad skema K 5

Det samlede erhvervsbyggeri for byerhvervene fordelt på kommuner i perioden 1980-84 og 1984-92.

Ad skema K 6

Det offentlige byggeri målt i antal kvm etageareal i perioden 1980-84 og 1984-92.

Ad skema K 7

Sommerhusbyggeriet i perioden 1980-84 og 1984-92.

Skemamateriale til cirkulæreskrivelse om redegørelsen for regionplanens forudsætninger med hensyn til den fremtidige udvikling i befolkning, beskæftigelse og byggeri.

I bilag til nærværende cirkulæreskrivelse er der angivet to forhold, som kan være til støtte for amtsrådet ved udarbejdelse af det i skemaerne beskrevne talmateriale. Det drejer sig dels om forslag til metode og dels om henvisning til statistisk basismateriale. Forslagene er på ingen måde bindende, men skal alene ses som henvisninger til publikationer, hvori der er beskrevet fremskrivningsmetoder eller lavet fremskrivninger for det område, der er beskrevet i det pågældende skema.

FORDELING PÅ AMTSKOMMUNER

Skema A 1

Befolkningen fordelt på køn og aldersgrupper pr. 1. januar 1979, 1980, 1984, 1988 og 1992.

Det bør angives, hvilken befolkningsfremskrivningsmodel, der er anvendt.

Hvis Danmarks Statistiks fremskrivninger benyttes, er det tilstrækkeligt at angive startår samt vandrings-, dødeligheds- og fertilitetsforudsætninger.

Anvendes derimod en alternativ fremskrivningsmodel, bør forudsætningerne mere detaljeret oplyses vedrørende vandringer, fertilitet og dødelighed, f.eks. ved dødelighedskvotienter og udflytterbrøker.

Skema A 2

Arbejdsstyrken (udbud af arbejdskraft) fordelt på køn og alder pr.

1. januar i årene 1979, 1980, 1984, 1988 og 1992.

Arbejdsstyrken opgøres efter definitionen i Danmarks Statistiks beskæftigelsesundersøgelser. I arbejdsstyrken er medtaget personer i alderen 15-74 år, som på tællingsdagen udførte erhvervsmæssigt arbejde, samt personer, som var midlertidigt fraværende på grund af arbejdsløshed, sygdom, militærtjeneste, ferie, fridag m.v.

Skema A 3

Antallet af arbejdspladser (efterspørgsel efter arbejdskraft) fordelt på erhverv pr. 1. januar 1979, 1980, 1984 og 1992.

Erhvervsgruppering

a. landbrug, fiskeri m.v. (kode 0),

b. fremstillingsvirksomhed m.v. (kode 1,2,3 og 5),

c. bygge- og anlægsvirksomhed m.v. (kode 4),

d. Yngroshandel (kode 60),

e. detailhandel (kode 61-68),

f. transportvirksomhed (kode 7),

g. offentlige tjenesteydelser (kode 81, 82 og 83),

h. pengeinstitutter m.v. og liberale erhverv (kode 69 og 84),

i. øvrige private tjenesteydelser (kode 85, 86 og 87),

k. uoplyst erhverv, indkaldte (kode 9).

De angivne koder svarer til Danmarks Statistiks klassificering ved folke- og boligtællingen samt ved de løbende beskæftigelsesundersøgelser (ISIC 1958).

Foreligger der ikke en så detaljeret erhvervsgruppering, kan det anbefales at slå grupperne d. og e. samt h. og i. sammen.

Skema A 4

Skøn over antallet af arbejdsløse pr. 1. januar 1979, 1980, 1984 og 1992.

Skema A 5

Skøn over nettopendlingen ud af amtskommune pr. 1. januar 1979, 1980, 1984 og 1992.

En positiv nettoudpendling fra en region kan siges at skabe større beskæftigelsesmuligheder (d.v.s. øge antallet af arbejdspladser) for den bosiddende befolkning i regionen. I en region består en eventuel forskel mellem udbud af og efterspørsel efter arbejdskraft af både arbejdløshed og nettoudpendling, hvilket ikke er tilfældet på landsniveau, hvor forskellen alene kan tilskrives arbejdsløshed.

Skema A 6

Boligbyggeriet og dets fordeling på enfamiliehuse og etageejendomme i antal lejligheder i perioden 1980-84 og 1984-92.

Ifølge regionplanvejledning nr. 3 skal antal nyopførte boliger i perioden 1980-92 fremgå af regionplanens retningslinier. Disse tal er ikke blot forudsætninger, men bindende retningslinier for kommunerne. Dette gælder også størrelsen af erhvervsetagearealet (incl. offentligt byggeri).

Skema A 7

Erhvervsbyggeriet målt i antal kvm etageareal fordelt på fabrik og værksted, kontor og butik samt øvrige formål (landbrug m.v.) i perioden 1980-84 og 1984-92.

Erhvervsbyggeriet omfatter det byggeri, der i Danmarks Statistiks løbende opgørelser over byggevirksomheden omfatter ejendomskategorien erhvervsejendomme, herunder offentligt byggeri af erhvervsmæssig karakter, som f.eks. el-, gas og vandværker, remiser m.v.

Skema A 8

Det offentlige byggeri målt i antal kvm etageareal i perioden 1980-84 og 1984-92.

Ved offentligt byggeri forstås i denne sammenhæng det byggeri, der i Danmarks Statistiks løbende opgørelse over byggevirksomhed omfatter ikke-erhvervsejendomme, og det er for størstepartens vedkommende offentligt byggeri som eksempelvis skoler, sygehuse, militære bygninger m.v.

Skema A 9

Sommerhusbyggeriet i perioden 1980-84 og 1984-92.

FORDELING PÅ PRIMÆRKOMMUNER

Skema K 1

Befolkningen fordelt på kommuner pr. 1. januar 1980, 1984 og 1992.

Det bør angives, hvilken befolkningsfremskrivningsmodel, der er anvendt.

Skema K 2

Arbejdsstyrken fordelt på kommuner pr. 1. januar 1980, 1984 og 1992.

Erhvervsfrekvenser fordelt på køn og aldersgrupper i de enkelte primærkommuner er opgjort i den folketællingslignende opgørelse pr. 1. juli 1976. Det skal imidlertid fremhæves, at arbejdsstyrkebegrebet i denne tælling ikke stemmer overens med arbejdsstyrkebegrebet i de løbende beskæftigelsesundersøgelser. De erhvervsaktive i registerfolketællingen 1976 er opgjort på basis af en periodeafgrænsning, nemlig året 1976, og herved bliver arbejdsstyrken definitorisk lig med antallet af beskæftigede.

Det skal derfor anbefales at lave en transformation af erhvervsfrekvenserne i registerfolketællingen, således at de bliver sammenlignelige med opgørelserne i beskæftigelsesundersøgelsen. Det bør gøres på en sådan måde, at summen af arbejdsstyrken i de enkelte kommuner bliver lig med amtstotalen opgjort efter beskæftigelsesundersøgelsen.

Skema K 3

Antallet af arbejdspladser fordelt på kommuner pr. 1. januar 1980, 1984 og 1992.

Det skal fremhæves, at erhvervsgrupperingen i registerfolketællingen 1976 ikke umiddelbart kan sammenholdes med beskæftigelsesundersøgelsens erhvervsgruppering. Derimod er det muligt ved en enkel transformation (jfr. bemærkninger til skema K 2) at gøre antallet af arbejdspladser sammenlignelige i de to tællinger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →