Legislator Case Law & Legislation
C19792506508 DK

Hjemmeværnsbestemmelse Nr U 180-109 om planlægning af uddannelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bestemmelse 1979 25065 Valid

Hjemmeværnsbestemmelse Nr U 180-109 om planlægning af uddannelse

FORMÅL

1. Uddannelsesplanlægningen skal sikre, at der skabes den nødvendige sammenhæng i uddannelsen.

GENERELT

2. I planlægningen skal der tages hensyn til de forhold, der kan have indflydelse på såvel den umiddelbart forestående som den fremtidige virksomhed. Uddannelsen skal planlægges i overensstemmelse med de opgaver, der er pålagt den enkeltes enhed, samt med skyldig hensyntagen til personellets tid og en hensigtsmæssig udnyttelse af de til rådighed værende ressourcer.

PLANLÆGNINGSGRUNDLAG

3. Grundlag for enhedens uddannelsesplanlægning er

- Enhedens opgave.

- HJVBST, Serie U.

- Mål og direktiver for planlægningsperioden i henhold til foresat myndigheds uddannelsesplan.

- Mangler m.v., konstateret ved øvelser, gennem uddannelseskontrol eller ved anden form for tilsyn med uddannelsen.

- Forventet til-/afgang i planlægningsperioden.

Ønsker og tilbud om deltagelse i uddannelsesaktiviteter, øvelser m.v. fremsat af foresatte myndigheder og naboer m.fl. må overvejes på baggrund af egen enheds uddannelsesbehov, som primært skal tilgodeses.

PLANLÆGNINGSTERMINER

4. Planlægningen skal være langsigtet, og det vil være hensigtsmæssigt at planlægge for flere år.

I uddannelsesplanlægningen indgår som minimum følgende planlægningsterminer

a. Planlægning 1-3 år frem.

Hjemmeværnskommandoen udarbejder og udsender i APR kvartal aktivitetsoversigt for det følgende kalenderår og foreløbige aktivitetsoversigter for de efterfølgende to år, indeholdende en oversigt over de aktiviteter, som berører/involverer en, flere eller alle myndigheder under Hjemmeværnskommandoen.

Hjemmeværnsregioner, Hjemmeværnsskolen, distrikter og tilsvarende Udarbejder foreløbige oversigter, bl.a. omfattende aktiviteter, der forudsætter støtte fra værnene i form af afgivelser af personel og materiel samt tildeling af faciliteter og øvelses-/skydeterræner.

b. Planlægning for det følgende år.

Hjemmeværnsskolen indstiller i JAN kvartal til Hjemmeværnskommandoen om kursusaktivitet i følgende kalenderår og udsender i APR kvartal kursusplan/datooversigt.

Hjemmeværnsregioner udarbejder og udsender i JUL kvartal uddannelsesdirektiver/aktivitetsoversigter for det følgende år indeholdende direktiver for den virksomhed, der pålægges underlagte hjemmeværnsdistrikter at gennemføre/deltage i samt oversigt over aktiviteter for/tilbud til underlagte hjemmeværnsdistrikter. Distrikter m.fl. udarbejder og udsender i OKT kvartal en plan for det efterfølgende år indeholdende:.

- Mål for uddannelsen.

- Direktiver til underlagte enheder for den virksomhed, der på lægges disse at gennemføre.

- Tilbud til underlagte enheder om bistand ved uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

- Bestemmelser for evt. uddannelseskonkurrencer og uddannelseskontrol.

- Plan for den fortsatte uddannelse af befalingsmænd/-havende.

- Øvelseskalender/-liste, der angiver tidspunkt m.v. for planlagt virksomhed - ved egen enheds foranstaltning, - ved foresat eller anden enheds foranstaltning i det omfang egen eller underlagte enheder berøres.

Månedsplanen bor være så smidig, at uforudsete behov kan dækkes, og gunstige situationer udnyttes. Det må dog være en betingelse, at en udvidelse af uddannelsesaktiviteten ikke sker på bekostning af den oprindeligt lagte plan.

c. Detailplanlægning og øvelseslister.

Underafdelingen udarbejder en detaljeret uddannelsesplan (øvelsesliste) for indeværende år,evt. for 6 måneder ad gangen. øvelseslisten udarbejdes sædvanligvis ved befalingsmandsmøder, hvor forestående uddannelse og tjeneste gennemdrøftes og fastlægges. Øvelseslisten bliver således en bekræftelse på forud trufne aftaler om deltagelse i tilrettelagt tjeneste.

Øvelseslisten bør i sin udformning være overskuelig og indbydende. Den skal indeholde nødvendige oplysninger om

- dato, tid, varighed og sted for tjenesten,

- uddannelsens (tjenestens) art,

- deltagende personel (frivillig eller pligtig uddannelse),

- påklædning og

- befordring, forplejning m.v.

FORDELING

5. Hjemmeværnskommandoens aktivitetsoversigt tilgår distrikter og tilsvarende samt højere myndigheder.

Uddannelsesdirektiver/aktivitetsoversigter/øvelseslister fremsendes til nærmeste foresatte niveau i 2 xpl. eller efter lokal bestemmelse herfor og fordeles til underlagte, sideordnede og samarbejdende myndigheder/enheder i antal efter behov.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →