Legislator Case Law & Legislation
C19792506008 DK

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE Ø. 313-2 om administration af mønttelefoner på forsvarets etablissementer.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Bestemmelse 1979 25060 Valid

bilag

VEDHÆFTES KVARTALSREGNING KVARTALSOPGØRELSE over samtaleindtægter m.v. vedrørende mønttelefoner Etablissement Mønttelefon nr. Placering/bygn./rum: 3 mdrs. periode Brugere: / - / 19 --------------------------------------------------------------------- Udskiftning Aflevering til Indtægtsført Beløb af møntskuffe regnskabskontor --------------------------------------------------------------------- Dato Dato Kvitteringsnr. Kr. --------------------------------------------------------------------- Samtaleindtægter i alt Samtaleindtægter ......... kr. Samtaleindtægter ....kr. Samtaleafgift *) ...... kr. - Samtaleafgift .....kr. Abonnement *) ......... kr. Overskud ........... kr. Diverse afgifter *) ....kr. kr. 25% af samtaleafgift= kr. Nettooverskud/underskud ........ kr. fakturadato-modtagelsesdato ........ *) Ifølge kvartalsregning påført --------------------------- tællerdeb.samtaler indtil ........ Bemærkninger: (herunder anføres f.eks. årsagen til væsentlig nedgang i indtægter, årsag til diverse udgifter m.v. Bemærkninger kan evt. vedlægges som bilag til rapporten).

Bestemmelse 1979 25060 Valid

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE Ø. 313-2 om administration af mønttelefoner på forsvarets etablissementer.

Bilag:KVARTALSOPGØRELSE over samtaleindtægter m.v. vedrørende mønttelefoner, form. 1347(79), vare nr. 575.182.

FORMÅL

1. Bestemmelsen har til formål at fastsætte de nærmere bestemmelser for administration af mønttelefoner på forsvarets etablissementer. Bestemmelsen fastsættes således i tilknytning til de kommandantskabsforvaltende myndigheders forvaltning af lokale permanente telekommunikationsanlæg.

MØNTTELEFONER GENERELT

2. Ved mønttelefoner forstås i nærværende bestemmelser telefoner, fra hvilke opkald og samtale kan finde sted efter forudbetaling af samtaleafgiften ved indkast af det fornødne antal mønter i den tilhørende møntboks.

Mønttelefoner udlejes af teleadministrationerne på særligt fastsatte abonnementsvilkår.

Installationen består af et telefonapparat og en møntboks, som opstilles samlet på brugsstedet, og et på centralen anbragt udstyr til registrering af værdien af de i møntboksen indkastede mønter.

Herudover kan tegnes abonnement på telefonskabe af teleadministrationernes model.

OPSTILLING

3. Mønttelefoner opstilles på forsvarets etablissementer i det omfang, værnscheferne m.fl. skønner det påkrævet og hensigtsmæssigt, bl.a. under hensyn til, at tilstedeværelsen af mønttelefoner er en velfærdsmæssig foranstaltning.

Såfremt en mønttelefon ikke benyttes i rimeligt omfang, bør der eventuelt træffes foranstaltning til dens nedlæggelse.

En mønttelefon bør opstilles således, at mulighederne for upåagtet hærværk mod den eller misbrug af den bliver ringe som muligt.

Opstillingsstedet bør være frit velbelyst, og eventuelle afskærmninger bør udføres som glaspartier. Ledningsinstallationen bør beskyttes med robuste materialer og bør så vidt muligt udføres skjult.

De nærmere enkeltheder ved opstillingen fastlægges i samråd med Forsvarets Bygningstjeneste og vedkommende teleadministration.

PASNING

4. Pasningen af mønttelefoner påhviler normalt de kommandantskabesforvaltende myndigheder og omfatter tømning af møntboksen samt eftersyn og renholdelse af mønttelefonanlægget og det eventuelle telefonskab. Såfremt der er tegnet abonnement på telefonskab, må der drages omsorg for, at følgende særlige abonnementsvilkår opfyldes: - At fejl ved og beskadigelse af skabene meldes til den pågældende teleadministration, -at fornøden udskiftning af belysningslegemer finder sted, - at skabene vaskes og renholdes, og at ruderne poleres, - at skabene ikke benyttes til reklame.

UDSKIFTNING OG TØMNING AF MØNTSKUFFE

5. Der anvendes alene møntskuffer, der kan plomberes.

Anskaffelse af de plomberbare møntskuffer, som plomberes ved myndighedens foranstaltning inden anbringelse i møntboksen, finder sted ved en af teleadministrationen anvist leverandør.

Plombetang til plombering af møntskufferne opbevares i regnskabsførerens pengeskab. Møntskuffen mærkes med nummeret på den mønttelefon, hvortil den ønskes anvendt, således at forvekslinger undgås.

Den fyldte møntskuffe udskiftes efter behov, dog mindst een gang om ugen, med en tom plomberet skuffe. Nøglen til skuffen opbevares ved kommandantskabet, der har ansvaret for korrekt ud- og tilbagelevering af nøglen i forbindelse med tømning. Udskiftning kan foretages af een person, idet der til denne funktion fortrinsvis bør anvendes værnepligtigt personel fra en af servicefunktionerne, regnskabskontor, sekretariat, velfærdskontor eller andet. Den således udtagne fyldte plomberede møntskuffe afleveres snarest efter og så vidt muligt samme dag direkte til regnskabsføreren (kassereren) til optælling i overværelse enten af den person, der afleverer skuffen eller af en person fra regnskabskontoret. Regnskabskontoret meddeler sædvanlig kvittering for indbetaling, og det optalte beløb føres herefter af vedkommende regnskabspligtige myndighed til indtægt i kassebogen i overensstemmelse med »Kontoplan for forsvaret samt konteringsbestemmelser m.v.« (indtægtskonto -- 43.91). Såfremt aflevering af den fyldte møntskuffe til regnskabskontoret ikke er mulig umiddelbart efter udskiftningen, påhviler opbevaringen af den fyldte skuffe kommandantskabet.

OPGØRELSE OVER SAMTALEINDTÆGTER

6. Ved kommandantskabets foranstaltning udfyldes og føres OPGØRELSER OVER SAMTALEINDTÆGTER (bilag) for hver mønttelefon. På denne opgørelse, der omfatter en 3 måneders periode, som fastsættes afhængig af den på kvartalsregningen anførte aflæsningsdato for debiterede samtaler, noteres udover såvel dato for udskiftning af møntskuffe som dato for aflevering af fyldt plomberet møntskuffe til regnskabskontoret, de for den enkelte mønttelefon optalte beløb, jf. den herved af regnskabskontoret meddelte kvittering.

OPGØRELSE OVER SAMTALEINDTÆGTER benyttes til regningskontrol, jf. efterfølgende afsnit samt til kontrol af regnskab over den enkelte mønttelefon. Opgørelsen afsluttes kvartalsvis og vedlægges det månedsregnskab i hvilket udgift til drift af mønttelefon afholdes, medens genpart af opgørelsen opbevares i 2 år ved myndigheden til brug ved eventuel revision af regnskabet vedrørende den pågældende mønttelefon.

EFTERSYN AF MØNTTELEFONANLÆG OG EVT. FEJLMELDING

7. Eftersyn af mønttelefonanlægget foretages efter behov og altid i forbindelse med tømningen af møntboksen; det påses herunder, om alle anlæggets forskellige dele er i orden.

Konstateres der mangler ved eller skader på dele af selve telefonanlægget, lukkes det eventuelle telefonskab, og et skilt med tekst »Telefonen er i uorden« ophænges på skabet/telefonapparatet. Fejlmelding afgives til teleadministrationen.

Såfremt der under fejlretningen opstår mistanke om, at manglerne eller skaderne kan være opstået som følge af misbrug af telefonen, forholdes som i punkt 9 anført. I modsat fald fjernes skiltningen, og det eventuelle telefonskab genåbnes, når fejlretningen er tilendebragt og skaderne og manglerne afhjulpet.

REGNING FOR MØNTTELEFONER

8. Regninger for mønttelefoner udsendes normalt af teleadministrationerne kvartalsvis og er opdelt i: Abonnementafgifter (faste lejeafgifter) for det på regningen angivne kvartal - samtaleafgifter (tællerdeb. samtaler) for en periode på 3 måneder, der er afsluttet 3 - 5 uger før regningens udsendelse - diverse afgifter omfattende oprettelsesafgifter m.m., som normalt vil være særskilt specificeret.

De af teleadministrationerne opkrævede samtaleafgifter udgør 80% af det beløb, som er registreret indkastet i møntboksen i den pågældende afregningsperiode ifølge de på centralen anbragte mønttællere.

Før en regning vedrørende en mønttelefon anvises til betaling, skal den sammenholdes med og noteres på OPGØRELSE OVER SAMTALEINDTÆGTER, og det skal herunder normalt vise sig, at det beløb, der i afregningsperioden er indkommet gennem møntboksen er indkommet gennem møntboksen, er ca. 25% højere end det af teleadministrationen som samtaleafgift opkrævede beløb. Konstateres et sådant overskud ikke, og afvigelsen ikke kan forklares efter drøftelse med teleadministrationen, må man regne med, at telefonen har været misbrugt i afregningsperioden, og der forholdes som i punkt 9 anført.

Regningsbeløbet føres af vedkommende regnskabspligtige myndighed til udgift i overensstemmelse med »Kontoplan for forsvaret samt konteringsbestemmelser m.v.« (udgiftskonto -- 10.55).

MISBRUG

9. Når det konstateres eller formodes, at en mønttelefon har været misbrugt, afgives til pågældende teleadministration skriftlig anmodning om midlertidig lukning af telefonen og en gennemgang af installationerne med henblik på konstatering af fremgangsmåden ved udøvelsen og fremsættelse af forslag til foranstaltning, som kan hindre misbrug fremover. Samtidig bør af myndigheden iværksættes en undersøgelse med henblik på at klarlægge misbrugets art og omfang og mulighederne for at identificere den (de) person(er), som har forøvet misbruget.

På grundlag af undersøgelsernes resultat træffes bl.a. bestemmelse om, hvilke foranstaltninger der kan og bør iværksættes med henblik på at undgå yderligere misbrug. Når disse foranstaltninger er iværksat, afgives til pågældende teleadministration skriftlig anmodning om genåbning af telefonen samt i en kortere tid at lade teleadministrationens personale foretage såvel tømning som tællerkontrol.

De af teleadministrationens personale indsamlede mønter vil efter hver tømning kunne afleveres mod kvittering, og beløbet føres til indtægt som anført i punkt 5. Teleadministrationen vil opkræve de i forbindelse med lukning og senere genåbning af telefonen, undersøgelser, installationsændringer og assistance med den regnskabsmæssige kontrol forbundne udgifter i overensstemmelse med gældende forskrifter eller efter regning, og disse udgifter afholdes af den lokale myndighed og konteres som angivet i punkt 8.

Såfremt det ikke har været muligt at hindre hyppige misbrug af en mønttelefon, bør telefonen nedlægges.

EB

O. HØGBERG

generalmajor

Chef for Økonomistaben

Fordeling: Standardfordeling

+ FKO sig BST

(0.310-319 serien)

Fordeling: Standardfordeling + FKO sig BST (0.310-319 serien)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →