FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.721-1 om bestemmelser vedrørende militærpolitiets beføjelser til at foretage alkotest.

BILAG 1

Cirkulære om undersøgelse for spirituspåvirkethed m.v. og forelæggelse af sager herom for Rretslægerådet.

Ifølge § 55 i færdselsloven kan politiet fremstille den, der mistænkes for overtrædelse af §§ 53 og 54, stk. 2, for en læge til undersøgelse, herunder til udtagelse af blod- og urinprøve til bestemmelse af alkoholkoncentrationen. Denne bestemmelse indeholder ikke hjemmel til at gennemføre sådanne undersøgelser, når mistanken angår andre forhold.

På grundlag af bestemmelserne i færdselslovens § 55 og andre bestemmelser om legemlige undersøgelser sammenholdt med retsplejelovens regler om ransagning og besigtigelse og ældre praksis må der antages at gælde en almindelig grundsætning om, at en sigtet er pligtig til at tåle lidet indgribende legemlige undersøgelser, f.eks. klinisk undersøgelse for spirituspåvirkethed og udtagelse af blodprøve til alkoholbestemmelse, som må anses for at være af betydning for sagen. Også når mistanken angår andre forhold end overtrædelse af færdselslovens §§ 53 og 54, stk. 2 kan undersøgelse for spirituspåvirkethed således om fornødent gennemføres med magt. Bestemmelse herom træffes af retten, men da øjemedet med disse undersøgelser sædvanligvis vil forspildes ved at afvente rettens afgørelse, må bestemmelsen i reglen tages af politiet. Såfremt undersøgelsen i disse tilfælde foretages uden den undersøgtes samtykke, skal spørgsmålet om berettigelsen forelægges for retten efter de om ransagning gældende regler.

Hverken færdselslovens § 55 eller den strafprocessuelle grundsætning om legemlige undersøgelser giver grundlag for at gennemføre udåndingsprøve, f.eks. ved alkotest mod den pågældendes vilje. Politiet må derfor i hvert enkelt tilfælde spørge den, der ønskes undersøgt, om han er villig til at medvirke ved prøven. Vægrer han sig ved det, eller undlader han at følge de givne retningslinier om udånding m.v., afgøres det efter reglerne under 1 A, om han skal fremstilles for en læge til undersøgelse. I. Indikationer for spiritusundersøgelse af trafikanter.

A.

1. Personer, der mistænkes for overtrædelse af færdselslovens § 53, fremstilles såvidt muligt for en læge til foretagelse af klinisk undersøgelse for spirituspåvirkethed og til udtagelse af blodprøve. Kan klinisk undersøgelse ikke finde sted, fordi den mistænkte er indlagt på sygehus, bør udtagelse af blodprøve søges gennemført, om fornødent ved embedslægens medvirken.

Klinisk undersøgelse søges fremtidig kun gennemført i følgende tilfælde

a. når mistanken angår overtrædelse af § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, eller straffelovens § 138. Det samme gælder, hvis det stiller sig usikkert, om tilstanden skyldes spirituspåvirkning eller andre årsager, f.eks. lægemiddelpåvirkning og sygdom,

b. når mistanken foruden spiritus- eller promillekørsel (eller kørsel i træthedstilstand m.v.) omfatter uagtsomt manddrab (straffelovens § 241) eller betydelig legemsskade (straffelovens § 249). I sådanne tilfælde søges klinisk undersøgelse gennemført også af implicerede, der ikke kan mistænkes for overtrædelse af de foran anførte bestemmelser i straffelov og færdselslov, jfr. cirkulærets afsnit I A 4 og 5,

c. i øvrigt foretages klinisk undersøgelse kun, når særlige omstændigheder taler derfor. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, når det hos narkomaner og andre ikke har været muligt at udtage blodprøve. Udtagelse af blodprøve undlades, når der er forløbet så lang tid, at den ikke kan antages at få nogen betydning for sagens afgørelse. Omfatter mistanken også uagtsomt manddrab eller forvoldelse af betydelig legemsskade, bør udtagelse ikke undlades, medmindre der er forløbet 20 timer, eller der er særlige grunde til at anse undersøgelsen for formålsløs.

2. Personer, der mistænkes for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 2, undersøges kun, når der foreligger færdselsuheld med personskade på andre, eller når det kan forventes, at der vil blive idømt frihedsstraf, således navnlig i gentagelsestilfælde, eller når det af særlige grunde findes påkrævet, at der på denne måde føres bevis for, at der er kørt i spirituspåvirket tilstand, f.eks. hvis føreren har været impliceret i et færdselsuheld og mistænkes for at være spirituspåvirket uden manifest at fremtræde som påvirket.

3. Angår mistanken færdselslovens § 54, stk. 1 og 2, herunder kørsel i narkotikapåvirket tilstand, eller straffelovens § 138, stk. 1, forholdes på samme måde som anført under 1. I disse tilfælde sikres tillige urinprøve.

4. Personer, der som førere af motordrevne køretøjer eller skinnekøretøjer har været indblandet i færdselsulykker med dødelig udgang eller betydelig legemsskade til følge, undersøges såvidt muligt på samme måde som anført under 1., selvom de ikke kan mistænkes for overtrædelse af de foran anførte bestemmelser. Undersøgelse kan i disse tilfælde ikke finde sted mod den pågældendes protest.

65. Andre, der har været impliceret i et færdselsuheld, undersøges efter de under 4. nævnte regler, dersom det må antages at være af væsentlig betydning for sagen, at det konstateres, om de har været påvirket af spiritus.

B.

Hvis udåndingsprøven viser (mis)farvning indtil markeringsringen eller forbi denne, udtages blodprøve i overensstemmelse med reglerne i cirkulærets afsnit I A. Blodprøve udtages ikke, hvis farvning ikke indtræder eller kun i mindre omfang, medmindre

a. der foreligger mistanke om, at trafikanten har været ude af stand til at føre motorkøretøj på (fuldt) betryggende måde af anden årsag end spirituspåvirkning, jfr. færdselslovens § 54, stk. 1 og 2, smh. med stk 1,

b. der uanset udfaldet stadig består en mistanke om spirituspåvirkethed, f.eks. på grund af den undersøgtes adfærd under prøven eller uregelmæssigheder ved prøvens gennemførelse,

c. der foreligger mistanke om, at blodalkoholkoncentrationen på et kørselstidspunkt, der ligger nogen tid forud for foretagelsen af udåndingsprøven, har ligget høæjere end på tidspunktet for prøven.

II. Fremgangsmåden ved spiritusundersøgelse.

Lægeerklæringer vedrørende klinisk undersøgelse udfærdiges på rigspolitichefens blanket P 282.

Af blanketten fremgår det, at der i forbindelse med den kliniske undersøgelse såvidt muligt skal tages blod- og urinprøver af den undersøgte. For fremtiden bortfalder forskriften om udtagelse af urinprøve bortset fra tilfælde, hvor mistanken angår færdselslovens § 54; de nye blanketter vil blive udformet i overensstemmelse hermed.

Blodprøven og en evt. urinprøve sendes til undersøgelse på Københavns universitets retsmedicinske institut. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes som udgifter vedrørende strafferetsplejen.

I tilfælde, hvor den læge, der foretager undersøgelsen, ikke har adgang til at veje den undersøgte, bør politiet konstatere vægten ved vejning og anføre denne oplysning under pkt. 2 i blanketten.

Politiet bør, før lægen afslutter undersøgelsen, sikre sig, at den undersøgte person har afgivet en skriftprøve, som er i overensstemmelse med det på lægeerklæringen anførte. Det er vigtigt, at skriftprøven forsynes med dato og nøjagtigt klokkeslet. Den skal udføres af undersøgte efter diktat siddende ved et bord. Den skal være på mindst 8 linier, og den skal være underskrevet af undersøgte. Den ved diktat anvendte tekst skal vedhæftes skriftprøven.

Politiet indsender en genpart af lægeerklæringen til Københavns universitets retsmedicinske institut.

III. Forelæggelse for Retslægerådet.

A. Sager vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 og 2 forelægges kun for Retslægerådet, hvis det kan formodes, at tilstanden skyldes påvirkning af narkotika eller opstemmende eller sløvende medikamenter, eller hvis det hævdes eller kan formodes, at den skyldes sygdom eller andre særlige årsager som gør en retslægelig vurdering påkrævet.

B. Sager vedrørende overtrædelse af færdselslovens §§ 53, 54, stk. 2 og 3 forelægges kun for Retslægerådet, når rådets vurdering må antages at være af væsentlig betydning for afgørelsen af skyldspørgsmålet.

I følgende tilfælde bør forelæggelse i reglen ske

1. Når konklusionen af den kliniske undersøgelse lyder på ikke-påvirket eller ikke sikkert påvirket, men størrelsen af blodalkoholpromillen eller andre data taler imod rigtigheden af denne konklusion.

2. Når sigtede lider af en sygdom eller har pådraget sig læsioner, og dette efter oplysning af den læge, som har foretaget undersøgelsen, eller en anden læge kan være af betydning for bedømmelsen af hans tilstand på kørselstidspunktet eller undersøgelsestidspunktet.

3. Når sigtede har indtaget narkotika eller medikamenter, som ifølge oplysning fra den læge, der har foretaget undersøgelsen, eller en anden læge kan være af betydning for bedømmelsen af hans tilstand på kørselstidspunktet eller undersøgelsestidspunktet.

4. Når sigtede efter kørslen eller indenfor den sidste time før kørslens afslutning har indtaget et kvantum alkohol, der er så betydeligt i forhold til den fundne promille, at det kan være af væsentlig betydning for skyldsspørgsmålet.

I følgende tilfælde bør forelæggelse i reglen ikke ske

a. Da det af anklagemyndigheden vil kunne lægges til grund, at der er forbrændt 0,10 0/00 pr. time fra det tidspunkt, da opsugningen af den konsumerede alkoholmængde er tilendebragt, og da minimumsværdien for promillen for fremtiden vil fremgå af Københavns universitets retsmedicinske instituts erklæringer, vil der sædvanligvis ikke være anledning til at forelægge spørgsmålet om tilbageregning for Retslægerådet, medmindre der kan være en sådan tvivl om udgangspunktet for tilbageregningen (pkt. 4), at Retslægerådets vurdering må antages at kunne blive af væsentlig betydning for skyldspørgsmålet.

b. Der vil i almindelighed ikke være grund til at indhente erklæring fra Retslægerådet i tilfælde, hvor klinisk undersøgelse ikke foreligger, og hvor Retslægerådets udtalelse derfor alene vil kunne angive den statistiske relation mellem en promille af en størrelse som den, der skønnes at have foreligget, og forekomsten af klinisk påviselig spirituspåvirkethed. Om disse relationer henvises til vedlagte bilag. Der bør heller ikke ske forelæggelse, når der hverken foreligger klinisk undersøgelse, blodalkoholanalyse eller andet lægeligt grundlag til bedømmelse af spirituspåvirkethed; ejheller hvis blodprøven er fundet ikke at indeholde eller ikke sikkert at indeholde alkohol.

c. Der bør heller ikke ske forelæggelse for Retslægerådet for at opnå en udtalelse om, hvorvidt promillen kan antages at have oversteget en given størrelse på kørselstidspunktet.

C. Ved forelæggelse for Retslægerådet benyttes blanket P 123. Andre end de formulerede spørgsmål kan stilles ved tilføjelse på skemaet. De spørgsmål, der ikke ønskes besvaret, overstreges.

Under rubrikken »Tidspunktet(erne) ...« anføres begyndelsestidspunktet og afslutningstidspunktet for det (de) kørselstidsrum, hvor tilstanden ønskes bedømt. Er der forvoldt en ulykke, anføres også tidspunktet for dennes indtræden.

Under rubrikken »Sigtedes forklaring om sit spiritusforbrug« refereres sigtedes forklaring on spiritusforbruget så detailleret som muligt, idet arten og mængden af den indtagne spiritus og tidspunkterne for indtagelsen anføres. Det er for Retslægerådet af særlig betydning at kende det tidspunkt, på hvilket sigtede begyndte at indtage spiritus den pågældende dag, ligesom det er vigtigt at få oplyst det nøjagtige tidspunkt for spiritusindtagelsens ophør. I tilfælde, hvor kørslen kun ligger kort tid efter en spiritusindtagelse, er det af særlig vigtighed at der fremskaffes nøjagtige oplysninger om indtagne mængder og indtagelsestidspunkter i tiden kort før kørslen.

Foreligger der afvigende forklaringer om spirutusforbruget, anføres hver af disse forklaringer.

Såfremt sigtede har indtaget eller angiver at have indtaget spiritus efter kørslen men før lægeundersøgelsen, er det af afgørende betydning for Retslægerådets bedømmelse af sagen af, at mængde, art og tidspunkter for en sådan spiritusindtagelse oplyses så nøjagtigt som muligt.

I tilfælde, hvor sigtede angiver at have haft et stort spiritusforbrug den foregående dag, bør også dette forbrug så vidt muligt anføres med mængde, art og indtagelsestidspunkter.

Når sigtede har en forsvarer, kan det i komplicerede tilfælde være formålstjenligt at forhandle med forsvareren inden forelæggelsen for rådet.

D. Inden forelæggelse for Retslægerådet foretages en kontrolskriftprøve, jfr. lægeerklæringen, såfremt skriftprøve er afgivet ved den kliniske undersøgelse. Kontrolskriftprøven fremskaffes ved politiets foranstaltning. Den foregår ved, at undersøgte efter diktat skriver samme tekst, som er anvendt ved lægeundersøgelsen. Undersøgte må ikke have adgang til at se den tidligere skriftprøve, før han har afgivet kontrolskriftprøven. Kontrolskriftprøven bør ikke afgives i det første døgn, efter at lægeundersøgelsen har fundet sted, men først nogle dage senere, og på et tidspunkt, da undersøgte skønnes at være aldeles ædru.

Kontrolskriftprøven betegnes som sådan samt forsynes med dato og klokkeslet for prøvens afgivelse; den skal ligesom den første skriftprøve være underskrevet af undersøgte.

Ved sagernes forelæggelse for Retslægerådet vedlægges de originale akter, herunder specielt den originale lægeerklæring og den originale erklæring fra Københavns universitets retsmedicinske institut om udfaldet af alkoholanalyserne.

IV. Undersøgelse for påvirkning af spiritus eller narkotika m.v. af andre end trafikanter.

1. Angår mistanken andre lovovertrædelser end dem, der er beskrevet under I., foretages sådanne undersøgelser, som må antages at ville være af væsentlig betydning for udfaldet af sagen. Dette vil som regel være tilfældet, når mistanken angår forvoldelse af søulykke eller anden ulykke. Det vil jævnligt gælde, når mistanken angår sædelighedsforbrydelser og voldsforbrydelser af alvorlige karakter, og der er grund til at antage, at sigtede på gerningstidspunktet har handlet under indflydelse af spiritus eller narkotika, og dette vil kunne påvises ved lægeundersøgelse eller blod- og urinprøve. Når mistanken gælder andre strafbare handlinger, bør opmærksomheden ligeledes være henvendt på formålstjenligheden af at foretage sådanne undersøgelser, når sigtede hævder eller kan ventes at ville hævde, at den strafbare handling er udløst af eller begået under indflydelse af stærk påvirkning af spiritus, narkotika eller medikamenter.

2. Må det antages at være af væsentlig betydning for sagen at konstatere, om den forurettede har været påvirket af spiritus eller narkotika, foretages undersøgelse i overensstemmelse med de anvisninger, der gives under I.A.5.

3. Forelæggelse for Retslægerådet finder sted, hvis Retslægerådets vurdering må antages at være af væsentlig betydning for afgørelsen af skyldspørgsmålet eller sanktionsvalget. Forelæggelsen sker i overensstemmelse med de under III C. og D. anførte anvisninger.

V. Ophævelsesbestemmelser.

I henhold til Justitsministeriets bemyndigelse ophæves forskriften i Justitsministeriets cirkulære nr. 197 af 20. juli 1912, hvorefter der skal gives Retslægerådet meddelelse om resultatet af de straffesager, hvori rådet har afgivet erklæring, for så vidt ang. sager om overtrædelse af færdselsloven. Dette cirkulære træder - iflg. Justitsministeriets bemyndigelse - i stedet for Justitsministeriets cirkulære nr. 46 af 3. marts 1949 og Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 20. maj 1968 om foretagelse af alkotest-prøve.

Rigsadvokaten, den 2. april 1973

Per Lindegaard.

Tabel, der viser sammenhængen mellem fundne blodalkoholkoncentrationer og udfaldet af kliniske prøver. Den procentvise forekomst af Blodalkoholkoncen- klinisk påvise- tration angivet i lig spirituspå- promille virkethed 0,80-0,99.......... ca. 60 pct. 1,00-1,14.......... ca. 70 pct. 1,15-1,34.......... ca. 80 pct. 1,35-1,49.......... ca. 90 pct. 1,50-1,75.......... ca. 95 pct. over 1,75.......... henved 100 pct.

Tabellen er den af Hans Gurtler og Alf Lund i Ugeskrift for Læger

1966 offentliggjorte undersøgelse over denne sammenhæng. De i

tabellen anførte promiller svarer til de af Københavns universitets retmedicinske institut angivne minimumspromiller.

Eksempel på tabellens anvendelse

Den af retsmedicinsk institut anførte minimumspromille er 1,21. Blodprøve udtaget kl. 01.40. Kørsel påbegyndt kl. 22.30 og afsluttet kl. 22.45. Sidste alkoholindtagelse kl. 21.00.

Den alkohol, der er konsumeret må antages at være opsuget inden kørslen begyndte. Mellem kørslens begyndelse og blodprøvens udtagelse er en del af alkoholen forbrændt. Som målestok for forbrændingen anvendes en faktor på 0,10 0/00 pr. time. For at beregne promillen på kørselstidspunktet skal den angivne minimumspromille forhøjes med 3 x 0,10. Resultatet bliver således 1,21 + 0,30 = 1,51 0/00. Med en promille af denne størrelse findes ved klinisk undersøgelse ca. 95 pct. af de undersøgte at være påvirkede af spiritus.

Den analyse-usikkerhedsmargin på 0,15 0/00, der tidligere er anvendt ved beregningen, er bortfaldet, efter at minimumsværdien for promillen fremtidig vil fremgå af retsmedicinsk instituts erklæringer.

§ 1. Ved udåndingsprøver anvendes indtil videre alkotestprøve af mærket Dræger. »Alcotest 0,8« (ballonprøve). Efter justitsministeriets godkendelse kan der anvendes alkotestprøve m.v. af andre mærker.

Stk. 2. Indtil udgangen af 1976 kan der dog anvendes alkotestprøve af det i stk. 1 nævnte mærke med markeringsring 0,5. Såfremt prøven viser grønfarvning indtil markeringsringen 0,5 eller forbi denne, anvendes den i stk 1 nævnte alkotestprøve 0,8.

BILAG 2

Cirkulære om udåndingsprøver efter færdselsloven.

§ 2. Prøven må tidligst foretages 15 minutter efter, at føreren eller rytteren sidst har indtaget spiritus eller røget tobak.

BILAG 3

RIGSPOLITICHEFEN

Om opbevaring og brug af alcotest.

I tilknytning til rigsadvokatens cirkulære af 2. april 1973 om »undersøgelse for spirituspåvirkethed m.v. og forelæggelse af sager herom for retslægerådet«, skal jeg med justitsministeriets bemyndigelse meddele følgende om opbevaring og brug af alcotest

Den praktiske fremgangsmåde fremgår at den beskrivelse og brugsanvisning, som følger med hver æske »Dræger-Alcotest«-ampuller. Begge må omhyggeligt gennemlæses, og brugsanvisningen skal nøje følges. Det er særdeles vigtigt før brugen at påse, at krystallerne i glasampullen er gule, idet eventuel misfarvning til grønt kan skyldes lysets påvirkning. Ampullerne skal derfor altid opbevares i æske og bør ikke benyttes efter den på emballagen anførte dato. Da deres indhold er stærkt ætsende, skal de efter brugen destrueres på forsvarlig måde og må navnlig ikke henkastes således, at børn kan tilegne sig dem.

Det fremhæves endvidere, at opblæsningen af ballonen om muligt bør ske i et enkelt åndedrag og ikke bør vare mere end 20 sekunder. Ballonen skal pustes helt op. Det er vigtigt, at den pågældende person før prøven foretager en dyb indånding, og at vedkommende udelukkende blæser udåndingsluft igennem ampullen.

Der bør gives den person, som ønskes undersøgt, adgang til selv at sætte det indpakkede mundstykke på ampullen. Mundstykket og ampullen kan kun anvendes en gang, hvorimod ballonen efter omhyggelig udluftning kan anvendes indtil 10 gange.

Alcotestprøver rekvireres hos rigspolitichefen ved anvendelse af rekvisitionsblanket P 35.

Heide-Jørgensen

/Schluter.

BILAG 4 INDBERETNING VEDR. FORETAGET ALKOTEST. --------------------------------------------------------------------- Efternavn: Personnr.: Grad: Fornavn(e): Hold: --------------------------------------------------------------------- Ansat ved: Til tjeneste ved: --------------------------------------------------------------------- CIVførerbevis nr.: Udstedt af politiet: Udstedelsesdato: --------------------------------------------------------------------- Grunden til alkotest-prøve: --------------------------------------------------------------------- Indberetning, ref.: Uheldsrapport, ref.: --------------------------------------------------------------------- Undersøgelsessted: Undersøgelsestidspunkt: Dato kl. --------------------------------------------------------------------- Prøven foranlediget af: --------------------------------------------------------------------- Prøven beordret gennemført af: Prøven foretaget af: --------------------------------------------------------------------- Alkotest-prøve resultat: --------------------------------------------------------------------- Årsagen til evt. vægring ved prøvens gennemførelse m.v.: --------------------------------------------------------------------- Undersøgelse for spirituspåvirkethed Undersøgelsen foretaget af MIL-læge: den / 19 Kl. Undersøgelsen foretaget af CIV-læge: den / 19 Kl. --------------------------------------------------------------------- Resultat af undersøgelse for spirituspåvirkethed: Klinisk prøve: Middelværdier, der vil kunne lægges til grund for bedømmelsen: Blod: % Alkohol Urin: % Alkohol --------------------------------------------------------------------- ............................ Udfærdigerens underskrift

§ 3. umiddelbart før prøven gennemføres, skal det påses, at krystallerne i glasampullen er gule, samt at den på emballagen angivne holdbarhedstid ikke er overskredet.

§ 4. Ved prøven skal føreren eller rytteren foretage en dyb indånding og blæse udåndingsluften igennem ampullen. Ballonen skal pustes helt op ved een opblæsning, der så vidt muligt skal ske på grundlag af en enkelt vejrtrækning.

§ 5. Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1976.

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.721-1 om bestemmelser vedrørende militærpolitiets beføjelser til at foretage alkotest.

Ref.: a. Rigsadvokatens cirkulære nr. 78 af 2 APR 1973, som ændret ved cirkulære nr. 143 af 25 JUN 1976. b. Justitsministeriets cirkulære nr. 147 af 30 JUN 1976. c. Rigspolitichefens kundgørelse II nr. 46. Hj. nr. 1973-94-57 af 19 DEC 1973. Bilag: 1. Ref. a. 2. Ref. b. 3. Ref. c. 4. Indberetningsskema vedr. foretaget alkotest.

Erstatter: FKOBST P. 709-1, NOV 1974.

1. Der tillægges militærpolitiet beføjelser til, under udøvelse af militærpolititjenesten, at foretage alkotest efter de i ref. a, b og c angivne retningslinier.

2. Militærpolitiets virksomhed vedrørende alkotest omfatter: a. Personel, som er omfattet af militær straffelov jf. lovens §§ 5 og 6, følgende: - Afholdelse af prøver efter anmodning fra militære myndigheder inden for militærpolitienhedens ansvarsområde. - Undersøgelser, når der i forbindelse med udøvelse af den militære motorkøretøjskontrol opstår mistanke om, at motorføreren er spirutuspåvirket. - Hvor militært personel er indblandet i alvorlige færdselsuheld med militære motorkøretøjer (personskader eller svære materielskader), og der ikke fra det civile politis side er foretaget alkotest. - Militærpolitienhederne kan foretage alkotest på de pågældende militærpolitienheders kommandostationer (eller oprettede militærpolitistationer), men kan også efter anmodning udsende patruljer til at foretage alkotest i andre garnisoner, forlægninger o.lign. alt efter den pågældende landsdelskommandos/(for Søværnets vedkommende) tjenestesteds bestemmelse. b. Personel, som ikke er omfattet af militær straffelov jf. lovens §§ 5 og 6, er ikke pligtigt at underkaste sig alkotest ved militærpolitiets foranstaltning. Over for dette personel forholdes således: - Såfremt en militærpolitienhed under udøvelsen af den militære motorkøretøjskontrol fatter mistanke om, at en sådan motorfører er spirituspåvirket, tilbageholdes han, indtil det civile politi kan komme til stede for at foretage alkotest, medmindre han frivilligt underkaster sig en alkotest gennemført af militærpolitienheden. - Hvor sådant personel som fører af et militært motorkøretøj er indblandet i alvorlige færdselsuheld (personskader eller svære materielskader), tilkaldes det civile politi med henblik på at foretage alkotest, medmindre en sådan allerede er foretaget eller føreren frivilligt underkaster sig en alkotest gennemført af militærpolitienheden. - Ved positiv alkotest tilkaldes det civile politi, og sagen overgives til dette.

3. Undersøgelse af personel, der er omfattet af militær straffelov jf. lovens §§ 5 og 6, kan foretages, uden at dette nødvendigvis har forbindelse med formodet føring af eller forsøg på føring af motorkøretøj under henvisning til militær straffelovs § 27.

4. Ved vægring vil den pågældende være at indbringe til undersøgelse for spirituspåvirkning.

5. Når alkotest har været foretaget, optages rapport, der for det i pkt. 2. a omhandlede personels vedkommende fremsendes via landsdelskommandoen/(for Søværnets vedkommende) af tjenestestedet til den personelforvaltende myndighed vedlagt »Indberetningsskema vedrørende foretaget alkotest«.

6. Indberetningsskema vedlagt som bilag. Indberetningsskemaet skal altid udfærdiges i samme antal som den militærpolitirapport, der vedlægges.

EB

M. E. MICHELSEN

kontreadmiral

Chef for Personelstaben

Fordelinng: Standardfordeling + HRN AFD/UAFD FLVESK

Ingen