Legislator Case Law & Legislation
C19792504526 DK

Kundgørelse for Forsvaret B.8-1979. BESTEMMELSER om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.fl. mellem staten m.v. og kommuner m.v.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Kundgørelse 1979 25045 Historic

Kundgørelse for Forsvaret B.8-1979. BESTEMMELSER om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.fl. mellem staten m.v. og kommuner m.v.

1.a. Ved cirkulærer af 15.februar 1977 og 2.marts 1979 har finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, med virkning fra 1. juli 1969 fastsat bestemmelser om overførsel af beløb ved individuel overgang

fra stillinger som

- tjenestemand i kommuner,

- tjenestemand i amtskommuner,

- tjenestemand i kommunale sammenslutninger

- tjenestemand ved den selvejende institution Jydsk Nervesanatoriun,

- stillinger, hvortil der er knyttet medlemsskab af Pensionsfonden for Danmarks Radios tjenestemænd,

til stillinger som

- statstjenestemand

- stillinger, der er omfattet af lov nr.82 af 12.marts 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret,

og omvendt.

Det er en forudsætning for overførsel, at den pågældende i sin nye stilling får medregnet pensionsalderen i den hidtidige stilling, jfr. tjenestemandspensionslovens § 4, stk.2.

b. Overførselsbeløbet udgør 5 pct. af den pågældendes pensionsgivende årsløn på fratrædelsestidspunktet for hvert pensionsalderår, som den pågældende har oparbejdet. Procentsatsen forhøjes med 0,15 pct for hvert fulde år ansættelsen er sket efter det fyldte 25. år. Som eksempel kan nævnes at den samlede procentsats for en tjenestemand, der var 30 år ved første ansættelse i pensionsberettigende stilling udgør 5,75 pct.

c. Ved pensionsgivende årsløn forstås i denne forbindelse skalaløn + dyrtidstillæg + almindeligt pensionsgivende tillæg + taktreguleringstillæg (tabel 5 i finansministeriets lønoversigter under beløbskolonne 2). Hertil kommer eventuelle personlige pensionsgivende tillæg.

For tjenestemænd m.fl., der er blevet afskediget i tiden fra 1.juli 1969 til 30. september 1974, beregnes overførselsbeløbet af den sidst opnåede løn med de pr.1.april 1974 gældende pensionsgivende tillæg.

For personer, der har været ansat i stillinger, omfattet af civilarbejderloven beregnes overførselsbeløbet på grundlag af den pensionsgivende årsløn i den lønramme, hvortil stillingen i pensionsmæssig henseende var henført, og på det løntrin, hvorefter en eventuel pension til den pågældende ved fratrædelsen ville være blevet beregnet.

For tjenestemænd m.fl. på nedsat tid forstås ved pensionsgivende årsløn lønnen for fuldtidstjeneste.

d. Ved antal pensionsalderår, der er oparbejdet ved fratrædelsen, forstås det samlede antal hele pensionsalderår ( således at der ved beregningen ikke tages hensyn til eventuelle overskydende måneder).

Beregningen af overførselsbeløbet foretages på grundlag af pensionsalderen, beregnet direkte efter de nye regler i tjenestemandspensionslovens § 4, uden at overgangsbestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 35, stk.1, bringes i anvendelse.

2. Spørgsmål om overførsel af pensionsalder og beløb fra kommuner m.v. til staten og omvendt forelægges forsvarsministeriet.

3. Kundgørelse for Forsvaret B. 10-1977, pkt. 2, udgår.

Poul Søgaard.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →