Cirkulære om dispositionsbeføjelser, budgetudarbejdelse og regnskabsaflæggelse samt revision ved de private håndarbejdsseminarier (Til alle håndarbejdsseminarier)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Det påhviler seminariets bestyrelse at sørge for, at seminariet administreres i overensstemmelse med det for det enkelte finansår godkendte budget og gældende regler, herunder bestemmelserne i seminariets vedtægter. Forstanderen disponerer over seminariets driftsmidler inden for de herved fastlagte rammer og efter eventuelle af bestyrelsen meddelte nærmere retningslinier.
II. Udarbejdelse af driftsbudget.
§ 2. Seminarierne indsender hvert år efter forudgående indkaldelse til undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. forslag til driftbudget for det kommende finansår.
Stk. 2. Der vil ved begyndelsen af hvert finansår tilgå seminarierne meddelse om, hvilke driftsbevillinger der er stillet til rådighed for finansåret, og det påhviler herefter seminarierne at disponere således, at forbruget i hele finansåret kan dækkes inden for disse bevillinger, der ikke må overskrides.
Stk. 3. Ved slutningen af finansåret indsendes efter forudgående indkaldelse bidrag til forslag til tillægsbevillingslov.
Stk. 4. Antallet af stillinger til lærere og teknisk-administrativt personale med over halvdelen af normal arbejdstid fastsættes af ministeriet.
Stk. 5. Uden ministeriets forudgående tilslutning er et seminarium ikke beføjet til at indgå aftaler eller i det hele påtage sig forpligtelser, såfremt opfyldelse af sådanne aftaler eller forpligtelser kun kan ske ved forbrug af bevillinger, der forudsættes stillet til rådighed for formålet i et følgende finansår.
III. Udbetaling af midler til dækning af driftsudgifter m.v.
§ 3. De likvide midler, der er nødvendige til seminariernes drift, stilles løbende til rådighed af ministeriet. Anmodninger om forskudsbeløb underskrevet af seminariets forstander indsendes til ministeriets regnskabskontor.
IV. Regnskabsaflæggelse.
§ 4. Seminarierne aflægger regnskab over for ministeriet i overensstemmelse med de for statsinstitutioner gældende regler, jfr. §§ 1-9 i lov nr. 77 af 31. marts 1926 om statens regnskabsvæsen og revision, således som denne er ændret ved lov nr. 129 af 7. maj 1937, lov nr. 486 af 28. november 1942 og lov nr. 333 af 18. juni 1969 samt §§ 1 og 8-10 i finansministeriets almindelige instruks med vejledning af 22. maj 1931 angående statsforvaltningens regnskabsaflæggelse.
Stk. 2. Regnskabsaflæggelsen foregår på en autoriseret regnskabsoversigt, der er udarbejdet i overensstemmelse med den af ministeriet fastsatte kontoplan med tilhørende konteringsvejledning.
Stk. 3. Der skal til enhver tid foreligge en a jourført fortegnelse over det inventar og udstyr, der er stillet til rådighed af staten.
§ 5. Regnskabsoversigterne, der skal udfærdiges hver måned i 2 eksemplarer, skal indeholde oplysning om de givne bevillinger under hver konto og udvise såvel brutto-bevægelserne i den forløbne måned på de forskellige konti som netto-bevægelserne i den forløbne del af finansåret. Den originale regnskabsoversigt skal i underskrevet stand indsendes til undervisningsministeriets regnskabskontor senest den 10. i den efterfølgende måned, og genpart ligeledes i underskrevet stand indsendes sammen med de tilhørende bilag til rigsrevisionen senest samme dato.
§ 6. Regnskabet for december måned holdes åbent for sådanne ind-og udbetalinger, der finder sted efter 1. januar, og som vedrører det foregående finansår. Alle disse beløb må afregnes i så god tid, at regnskabet kan afsluttes inden den 13. februar. Den afsluttende regnskabsoversigt, der ligeledes udfærdiges i 2 eksemplarer, omfatter således tiden fra 1. december til 13. februar og må være undervisningsministeriet og rigsrevisionen i hænde senest den 15. februar, første gang den 15. februar 1980 for finansåret 1979. Denne regnskabsoversigt, der skal være underskrevet såvel af seminariets beslutningsdygtige bestyrelse som af seminariets forstander, skal afsluttes med en specificeret status.
V. Kassebetjentordning.
§ 7. I henhold til § 27, stk. 1, i regnskabs- og revisionsloven af 31. marts 1926 etableres der en kassebetjentordning, der optages i finansministeriets bekendtgørelse om kasseeftersyn, sikkerhedsstillelse m.v. vedrørende statens kassebetjente. Til kassebetjent udpeges seminariets forstander. Undervisningsministeriet kan dog efter omstændighederne tillade, at en anden udpeges til kassebetjent.
Stk. 2. I medfør af bestemmelserne i finansministeriets cirkulære af 17. januar 1969 om benyttelse af checkkonti ved statsinstitutioner skal der udstedes en skriftlig checkinstruks, der indsendes til undervisningsministeriet til forelæggelse for rigsrevisionen.
Stk. 3. Der udfærdiges fortegnelse over de personer, der er berettiget til at anvise beløb til udbetaling. Fortegnelsen indsendes til rigsrevisionen.
VI. Revision.
§ 8. Seminariernes regnskaber revideres af rigsrevisionen i overensstemmelse med de regler, der gælder for statsinstitutioner, jfr. lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revision af statens regnskaber.
VII. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 9. Bestemmelserne i nærværende cirkulære har virkning fra 1. augus
t 1979. Tilskud i medfør af de tidligere tilskudsregler skal ikke medtages i driftsregnskaberne og regnskabsoversigterne for tiden efter 1. august 1979, selv om de er eller bliver anvist efter dette tidspunkt, men optages på et særligt regnskab.
Undervisningsministeriet
direktoratet for folkeskolen,
folkeoplysning, seminarier m.v.,
den 25. juni 1979.
P.D.V.
Henrik Helsted
Cirkulære om dispositionsbeføjelser, budgetudarbejdelse og regnskabsaflæggelse samt revision ved de private håndarbejdsseminarier
(Til alle håndarbejdsseminarier)
INDI henhold til § 1, stk. 1, i lov nr. 348 af 18. juni 1969 om statsstøtte til visse private seminarier som ændret ved lov nr. 98 af 14. marts 1979 fastsætter man herved nedenstående bestemmelser for de af loven omfattende private håndarbejdsseminarier, der opnår støtte efter reglerne i seminariestøtteloven.
I. Dispositionsbeføjelser.