Skrivelse om nedlæggelse af faget dansk handelskorrespondance som statskontrolleret enkeltfagsprøve (Handelsskolerne)
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om nedlæggelse af faget dansk handelskorrespondance som statskontrolleret enkeltfagsprøve
(Handelsskolerne)
Af direktoratets skrivelse af 17. august 1977 (II-476) om handelsskolernes statskontrollerede enkeltfagsprøver fremgår det, at der kan afholdes kursus til statskontrolleret enkeltfagsprøve i faget dansk handelskorrespondance.
Dette fag er nu indholdsmæssigt dækket og fagligt ajourført gennem faget kommunikation i den 1-årige basisuddannelse inden for de erhvervsfaglige grunduddannelsers handels- og kontorområde.
I denne anledning meddeler direktoratet herved, at der fra og med skoleåret 1980/81 ikke længere vil være adgang til etableret kursus til statskontrolleret enkeltfagsprøve i faget dansk handelskorrespondance.
P.D.V.
E.B.
N. H. Tetzschner
underv. insp.