Legislator Case Law & Legislation
C19792202609 DK

Cirkulære om optagelse på seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen (Til alle lærerseminarier)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1979 22026 Historic

Cirkulære om optagelse på seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen

(Til alle lærerseminarier)

I henhold til bekendtgørelse nr. 155 af 9. april 1979 om optagelse på seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen fastsætter direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. hermed følgende

1. Nærmere regler og vejledning for følgende paragraffer i nævnte bekendtgørelse

a) § 5, stk. 2, nr. 1, pointsberegning for adgangsgivende eksaminer, hvor der er anvendt en anden karakterskala end 13-skalaen.

For gennemsnit af karakterer efter den Ørsted'ske skala (15-skalaen) gives følgende points

14,10 og derover: 4 points 13,80 - 14,09 : 3 points 13,47 - 13,79 : 2 points 13,10 - 13,46 : 1 point

b) § 6, stk. 2, pointsgivning og dokumentation for afsluttet, erhvervsforberedende uddannelse.

a. Ved pointsgivningen anvendes den af direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. udsendte liste over en række erhvervsforberedende uddannelser, hvoraf fremgår, for hvilke uddannelser der gives 1 point, henholdsvis 2 points. Listen omfatter alene uddannelser for de 16-19 årige , idet der ikke give

s points for uddannelser, der forudsætter mere end 9 eller 10 års forudgående skolegang eller en højere indgangsalder end 18 år.

For afsluttende erhvervsforberedende uddannelser, der ikke måtte være optaget på listen (F.eks. udenlandske uddannelser eller ikke længere eksisterende uddannelser), men som opfylder de nævnte krav om indgangsniveau og -alder, gives der 1 point for uddannelser af 10-29 måneders varighed (incl. eventuel praktik) og 2 points for uddannelser af 30 måneders varighed og derover. Der regnes i alle tilfælde med den normerede varighed for elever med kun 9 eller 10 års forudgående skolegang (således at ansøgere, der f.eks. på grund af yderligere skolegang har gennemført selv uddannelsen på kortere tid, dog får samme pointstal som de øvrige ansøgere). I de tilfælde, hvor uddannelsen til samme fag har forskellig varighed som lærlingeuddannelse og som EFG-uddannelse, regnes ved pointfastsættelsen med den længste uddannelses varighed. Tvivlsspørgsmål om pointsgivningen forelægges for direktoratet.

Ved enhver pointsgivning efter § 6 fradrages det antal måneder af uddannelsen, hvormed ansøgeren eventuelt måtte have opfyldt sin almindelige undervisningspligt. Det er dog først efter undervisningspligtens udvidelse (fra 7 til 9 år) i 1972 , at det har været muligt i særlige tilfælde at opfylde undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse.

Opmærksomheden henledes på, at det ikke er en betingelse for pointsgivning efter § 6, at den erhvervsforberedende uddannelse faktisk er gennemført forud for den adgangsgivende uddannelse, selv om dette naturligvis vil være det hyppigst forekommende.

b. Som dokumentation kræves lærebrev, svendebrev, eksamensbevis, eller tilsvarende bevis fra vedkommende uddannelsesinstitution, vedlagt i original eller fotokopi. Uddannelsens varighed bør fremgå af dokumentationen.

c) § 9, stk. 3, pointsgivning og dokumentation for fritidsledervirksomhed.

a. For at kunne medregnes som pointgivende må der være tale om en fast, regelmæssig virksomhed af en samlet varighed på mindst 3, henholdsvis 5 år (efter det fyldte 15. år).

Det kan være et mindre antal timer over et længere sammenhængende forløb (f.eks. medlemskab af bestyrelsen i en ungdomsforening) eller et større antal timer i kortere, men gentagne forløb (f.eks. kursusaktivitet af nogle ugers varighed). Da det ofte drejer sig om sæsonbestemt virksomhed (indendørs eller udendørsidræt, foreningsarbejde i vinterhalvåret), vil kravet om de 3 henholdsvis 5 år også være opfyldt af 3 henholdsvis 5 sæsoners fast virksomhed (f.eks. som fodboldtræner eller leder i ungdomsklub).

Det må understreges, at kun egentlig ledervirksomhed (f.eks. som instruktør) med ansvar for børn og unge kan medregnes, d.v.s. at egen deltagelse i idræts-, spejder-, foreningsarbejde m.v. på »menigt plan« (f.eks. som klubspiller) ikke kan medregnes.

b. Der kræves ikke særskilt dokumentation (ud over den almindelige bekræftelse i ansøgningsskemaets punkt 17), medmindre rektor i det enkelte tilfælde finder det særligt påkrævet.

d. § 10, stk. 2, pointsgivning og dokumentation for højskoleophold, udenlandsophold m.v.

For at rejser og ophold i udlandet kan medregnes som pointsgivende må formålet have været uddannelse, lønnet eller ulønnet (arbejdslejr, au-pair eller lignende) arbejde, ophold i turistøjemed m.v.

Der kræves ikke særskilt dokumentation (ud over den almindelige bekræftelse i ansøgningsskemaets punkt 17), medmindre rektor i det enkelte tilfælde finder det særligt påkrævet.

e) § 12, stk. 1, litra c, optagelse gennem gruppe II på grund af særlige forhold.

I henhold hertil kan bl.a. optages ansøgere, der trods langvarigt (mindst 3-årigt) fast ansættelsesforhold ikke har kunnet opnå points på grund af bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 1.

2. Indberetninger til direktoratet.

I henhold til bekendtgørelsens § 11, stk. 2, og § 12, stk. 3. skal seminariets rektor indberette til direktoratet,

dels hvilke kriterier, der har været lagt til grund ved udvælgelsen blandt ansøgere med samme pointstal, der ikke alle har kunnet optages gennem gruppe I,

dels med hvilke begrundelse ansøgere med studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller højere handelseksamen måtte være optaget gennem gruppe II. Disse sidste indberetninger foretages særskilt for hver enkelt optaget på særligt skema.

Indberetninger indsendes til direktoratet inden den 1. august 1979.

UNDERVISNINGSMINISTERIET

Direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m.v. den 1. maj 1979.

Asger Baunsbak-Jensen

/Gerhard Jaspersen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →