Skrivelse om vederlag til tjenestemands- og overenskomstansatte lærere m.fl., for hvilke medvirken i ankekommissioner må anses for tjenstligt arbejde. (* 1) (Til de højere uddannelsesinstitutioner)

Skrivelse om vederlag til tjenestemands- og overenskomstansatte lærere m.fl., for hvilke medvirken i ankekommissioner må anses for tjenstligt arbejde. (* 1)

(Til de højere uddannelsesinstitutioner)

I fortsættelse af ministeriets skrivelser af 14. marts og 15. november 1978 vedrørende ydelse af vederlag til formænd for og medlemmer af eksamensankekommissioner skal man for så vidt angår tjenestemands- og overenskomstansatte lærere m.fl., for hvilke medvirken i ankekommissioner må anses for tjenstligt arbejde, meddele følgende

Der vil i tilfælde, hvor der for de pågældende er fastsat et pligtigt undervisningstimetal kunne ydes dem betaling for medvirken i ankekommissioner efter tilsvarende regler som for ankekommissionsmedlemmer, der ikke antages at være tjenstligt forpligtede til at medvirke, d.v.s. betaling efter de for censorer eller eksterne lektorer gældende satser. Det er dog en forudsætning for et sådant merarbejdsvederlag, at den normale undervisningsforpligtelse i hovedstillingen har været opfyldt. Har der ikke i et undervisningsår været tillagt en fuldtidsansat lærer fuldt timetal (ved gymnasieskoler og seminarier normalt henholdsvis 880 og 684 timer), vil der således kun kunne ydes merarbejdsvederlag i overensstemmelse med ovenstående i det omfang, hvori dette over stiger den andel af den pågældende lærers løn ( ekskl. eventuelt tilsagnstillæg), der forholdsmæssigt svarer til forskellen mellem det timetal, der har været tillagt den pågældende, og det fulde pligtige timetal, beregnet efter lønforholdene for den periode, hvor arbejdet i ankekommissionen fandt sted (evt. tidspunktet for afslutningen af dette arbejde).

Vederlag ydes af vedkommende højere uddannelsesinstitution, når ankekommissionsmedlemmet med hovedansættelsesstedets attestation har indsendt oplysning om det pligtige timetal, det faktisk tillagte timetal og den nærmere placering i lønsystemet (ansættelseform, løntrin inden for lønramme eller overenskomstlønskala, særlige tillæg). Såfremt et medlem undtagelsesvis ikke skulle have opfyldt sin undervisningsforpligtelse i hovedstillingen, vil udbetaling af et eventuelt merarbejdsvederlag først kunne ske efter undervisningsårets udløb.

Man skal for så vidt angår lærere ved de højere uddannelsesinstitutioner gøre opmærksom på, at disse ikke er omfattet af reglerne i en række aftaler, der er indgået med foreninger under Akademikernes Centralorganisation om merarbejdsvederlag til overenskomstansatte, og der vil således ikke kunne ydes disse lærere merarbejdsvederlag for deltagelse i ankekommissioner, jvf. ministeriets skrivelse af 15. november 1978.

Vedrørende vederlagsberegningen henvises i øvrigt til de i medfølgende bilag anførte eksempler.

P.M.V.

E.B.

H. H. Rise Hansen

fm

Bilag.

Eks.1.

Overenskomstansat seminarieadjunkt på 8. løntrin efter magisteroverenskomsten (normalskalaen) har i undervisningsåret 1977- 78 fået tildelt 634 seminarieløntimer (pligtig årsnorm 684 timer) og har i samme år i en ankekommission udført et arbejde, der, såfremt den pågældende havde opfyldt årsnormen i hovedstillingen, ville have berettiget vedkommende til betaling for 10 timer efter den for eksterne lektorer gældende arbejdstimesats.

Opgørelse pr. ultimo juli 1978

Beregnet vederlag inden regulering for

»undertimer« i hovedstilling,

10 timer a arbejdstimesats for

eksterne lektorer (ekskl. feriegodtgørelse) 865,90

Regulering for »undertimer« i hovedstilling,

50/684 af bruttoårsløn på 9. løntrin inkl.

seminarietillæg, men ekskl. tilsagnstillæg

(og ekskl. særlig feriegodtgørelse) 9.417,79

Da det til undertimerne svarende forholdsmæssige lønbeløb overstiger det beregnede vederlag, vil den pågældende ikke have krav på vederlag for sin deltagelse i ankekommission.

Eks. 2.

Overenskomstansat seminarieadjunkt på cand.phil.-skalaens 3. løntrin, har i undervisningsåret 1977-78 fået tildelt 660 seminarieløntimer (pligtig årsnorm 684 timer) og har i samme år i en ankekommission udført et arbejde, der, såfremt den pågældende havde opfyldt årsnormen i hovedstillingen, ville have berettiget vedkommende til betaling for 25 timer efter censortimesats A.

Opgørelse pr. ultimo juli 1978

Beregnet vederlag inden regulering

for "undertimer" i hovedstilling,

25 timer a censortimesats A (ekskl.

feriegodtgørelse) 4.021,75

Regulering for »undertimer« i

hovedstilling

24/684 af bruttoårsløn på cand.phil.-

skalaens 3. løntrin inkl. seminarie-

tillæg, men ekskl. tilsagnstillæg

(og ekskl. særlig feriegodtgørelse) 3.360,42

Vederlag at udbetale 661,33

Eks. 3

Tjenestemandsansat seminarieadjunkt, aflønnet i lønramme 21, skalatrin 28 og med timetal nedsat til 3/4, har i undervisningsåret 1977-78 fået tildelt 498 seminarieløntimer (pligtigt årstimetal - efter nedsættelse til 3/4 - 513 timer) og har i samme år i en ankekommission udført et arbejde, der såfremt den pågældende havde opfyldt det (nedsatte) pligtige timetal i hovedstillingen, ville have berettiget vedkommende til betaling for 15 timer efter censortimesats A.

Opgørelse pr. ultimo juli 1978

Beregnet vederlag inden regulering for "under-

timer" i hovedstillingen,

15 timer a censortimesats A (ekskl.

feriegodtgørelse) 2.413,05

Regulering for "undertimer" i hovedstilling,

15/684 af årslønnen i lønramme 21, skala-

trin 28, ekskl. tilsagnstillæg (og ekskl.

særlig feriegodtgørelse) 1.675,73

Vederlag at udbetale 737,32