Sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler m.m. (* 2)

Bilag 1

Vejledende oversigt over fag- og timefordeling a b c d e f g h i j k I alt --------------------------------------------------------------------- Grundlæggende sundheds- og sygeplejelære (m. planlagt praktik) 195 100 295 --------------------------------------------------------------------- Medicinsk/kirurgisk, sundheds- og sygepleje- 35 6 5 15 225 286 lære, sygdomslære, herunder: (Hud- og kønssygdomme) (6) (Rheumatiske sygdomme) (Radiologi) (5) (5) (Øre-, næse-, hals- sygdomme) (Øjensygdomme) (Ortopædiske sygdomme) (Epidemiske sygdomme) (Gynækologiske sygdom- me) ------------------------------------------------------------------- Obstetrisk sundheds- og sygeplejelære, obstetrik 30 30 --------------------------------------------------------------------- Pædiatrisk sundheds- og sygeplejelære, pædiatri 70 70 --------------------------------------------------------------------- Geriatrisk, langtidsme- dicinsk sundheds- og sygeplejelære, geriatri og gerontologi 30 30 --------------------------------------------------------------------- Psykiatrisk sundheds- og sygeplejelære, psykiatri 80 80 --------------------------------------------------------------------- Sundheds- og sygepleje i den primære sundheds- tjeneste m.v. 10 25 35 --------------------------------------------------------------------- Farmakologi 30 4 14 6 8 10 35 107 --------------------------------------------------------------------- Sundhedsvidenskabelige fag i alt 933 --------------------------------------------------------------------- Kemi/fysik, biokemi 70 70 --------------------------------------------------------------------- Klinisk kemi 20 10 30 --------------------------------------------------------------------- Anatomi og fysiologi 90 50 140 --------------------------------------------------------------------- Arvelighedslære 15 15 --------------------------------------------------------------------- Embryologi 10 10 --------------------------------------------------------------------- Mikrobiologi og infek- tionspatologi 40 9 5 54 --------------------------------------------------------------------- Ernæringslære og diæt- lære 20 4 10 8 42 --------------------------------------------------------------------- Samfundshygiejne/menne- skets økologi 20 20 15 55 --------------------------------------------------------------------- Bevægelses- og arbejds- fysiologi 36 2 4 42 --------------------------------------------------------------------- Naturvidenskabelige fag i alt 458 --------------------------------------------------------------------- Psykologi 25 4 24 6 30 4 14 107 --------------------------------------------------------------------- Sociologi og socialpsy- kologi 20 8 10 10 4 9 61 --------------------------------------------------------------------- Socialmedicin 10 6 10 6 17 35 84 --------------------------------------------------------------------- Samfundskundskab 10 5 6 10 31 --------------------------------------------------------------------- Sundhedsvæsenets histo- rie 15 15 --------------------------------------------------------------------- Religionskundskab 10 10 --------------------------------------------------------------------- Lovgivning vedrørende medicinalpersonale, etiske forpligtelser 5 5 2 6 18 --------------------------------------------------------------------- Pædagogik 25 10 4 10 25 74 --------------------------------------------------------------------- Arbejdsplanlægning 15 10 20 45 --------------------------------------------------------------------- Samfunds- og adfærdsvi- denskabelige fag i alt 445 --------------------------------------------------------------------- Afsluttende eksamen 65 65 --------------------------------------------------------------------- Faglig orientering 20 7 16 43 --------------------------------------------------------------------- I alt 108 --------------------------------------------------------------------- I alt 621 297 81 162 81 135 40 95 297 54 81 1944 ---------------------------------------------------------------------

a Forskolen

b Grundlæggende afsnit

c Obstetrisk afsnit

d Pædiatrisk afsnit

e Langtidsmedicinsk-geriatrisk afsnit

f Psykiatrisk afsnit

g Undersøgelses/behandlingsafsnit

h Primær sundhedstjeneste

i Medicinsk og kirurgisk afsnit

j Afsnit vedr. ledende og undervisende opgaver

k Afsluttende kursus

§ 1. Virksomhed som sygeplejerske omfatter

1) ansvar for den almene sundheds- og sygepleje i private hjem, på arbejdspladser og på institutioner af personer i alle aldersgrupper, under hensyntagen til den enkeltes behov og med respekt for dennes identitet og integritet,

2) udførelse af de opgaver inden for sundheds- og sygeplejen, som forudsætter den mest omfattende og dybtgående teoretiske og kliniske uddannelse inden for sygeplejefaget

3) planlægning, koordinering og varetagelse af sundheds- og sygepleje af grupper af patienter/klienter gennem samarbejde med andre af sygeplejepersonalet, herunder fordeling af opgaverne efter disses art og efter de enkelte personalemedlemmers kvalifikationer,

4) undervisende og vejledende opgaver over for nye medarbejdere og personer under uddannelse inden for sundheds- og sygeplejen,

5) tværfagligt samarbejde med personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og socialvæsenet,

6) ajourføring og tilpasning af virksomhedsområdet i takt med den videnskabelige og samfundsmæssige udvikling.

II.

Elevoptagelsen

Bilag 2

Vejledende målsætninger for sygeplejerskeuddannelsens forskellige afsnit

Det grundlæggende afsnit

Formålet med uddannelsen i det grundlæggende afsnit er, at sygeplejeeleven

- danner sig en opfattelse i store træk af sundhedsvæsenets mål, opbygning og funktion og af sygeplejerskens virksomhedsområde som udgangspunkt for forståelse af sygeplejerskeuddannelsens mål, opbygning, indhold og krav,

- erhverver sig grundlæggende kundskaber i nogle af de fag inden for det naturvidenskabelige fagområde, som er nødvendige forudsætninger for tilegnelsen af den almene del af sundheds- og sygeplejelæren, herunder fag som kemi/fysik, biokemi, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, infektionspatologi, ernæringslære, samfundshygiejne m.v.,

- erhverver sig grundlæggende kundskaber i nogle af de fag inden for det samfunds- og adfærdsvidenskabelige fagområde, som er nødvendige forudsætninger for tilegnelsen af den almene del af sundheds- og sygeplejelæren, herunder fag som psykologi, sociologi, socialmedicin, pædagogik og arbejdsplanlægning m.v.,

- tilegner sig grundlæggende kundskaber i den almene del af sundheds- og sygeplejelæren og færdigheder i udførelsen af den grundlæggende sygeplejeteknik,

- opnår indsigt i og forståelse af sygehuset som socialt system, kendskab til de forskellige personalegruppers arbejdsområder og forståelse af de mellemmenneskelige relationers betydning for arbejdsresultater og trivsel for patienter og personale,

- erhverver erfaring i anvendelse af tilegnede kundskaber og færdigheder til varetagelse af almene sundheds- og sygeplejeopgaver på en sygehusafdeling gennem struktureret punktpraktik fra mere enkle til mere komplicerede opgaver under pædagogisk set hensigtsmæssige forhold og opbygger et solidt grundlag for den fortsatte praktikuddannelse,

- tilegner sig kendskab til og forståelse af en sygehusafdelings arbejdsgang og dens samarbejdsrelationer til andre afdelinger med henblik på at kunne indgå i arbejdstemaet under mere kontinuerlig praktikuddannelse på skiftende afdelinger,

- tilegner sig kundskaber om den almene patologi, om en række almindelige sygdomstilstande og om de almindeligst forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme, herunder deres årsag, symptomer, diagnosticering, behandling, revalidering, forebyggelse og eventuelle socialmedicinske aspekter, samt forudsætninger for og øvelse i under vejledning at varetage den almene sundheds- og sygepleje i forbindelse hermed.

Afsnittet om sundheds- og sygepleje i forbindelse med svangerskab, fødsel og nyfødthedsperioden

Formålet med uddannelse i sundheds- og sygepleje i forbindelse med svangerskab, fødsel og nyfødthedsperiode er, at sygeplejeeleven

- erhverver kundskaber om og forståelse af familiens struktur, problemer og vilkår i samfundet og af den nævnte periodes indflydelse på og påvirkning af familiemønstret,

- tilegner sig kendskab til og forståelse barnets normale udvikling gennem fostertilstand, fødsel og nyfødthedsperiode og af mulige afvigelser fra det normale, der kan indtræde, og de eventuelle senere følger heraf,

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af de normale somatiske og psykiske forandringer hos den gravide og den nyblevne moder samt af det normale fødselsforløb,

- tilegner sig viden om og forståelse af samt videst muligt nogen erfaring i varetagelse af sundheds- og sygeplejeopgaver i forbindelse med det normale svangerskab, den normale fødsel, barselperiode og nyfødthedsperiode, herunder etablering af det tidlige og nære forældre/barn forhold,

- erhverver kendskab til de almindeligst forekommende sundhedsproblemer eller sygdomme i forbindelse med svangerskab, fødsel, barsel- og nyfødthedsperioden, disses årsager og eventuelle fremtidige følger samt til principperne for sundheds- og sygepleje i forbindelse hermed,

- opnår forståelse af eventuelle sociale årsager til de nævnte sundhedsproblemer eller sygdomme samt af samfundets bestræbelser for at forebygge disse og at sikre optimale sundheds- og livsvilkår i den nævnte periode,

- udbygger sin viden om det normale kønsliv, om seksualhygiejne og om kønssygdomme, deres årsager, symptomer, behandling og forebyggelse.

Afsnittet om pædiatrisk sundheds- og sygepleje

Formålet med uddannelsen i pædiatrisk sundheds- og sygepleje er, at sygeplejeeleven

- udbygger sine kundskaber om og forståelse af den normale udvikling - fysisk, psykisk og socialt - hos børn og unge, herunder om mulige kritiske faser i udviklingen og om den indflydelse familien, dens levevilkår og normer kan have på udviklingen,

- erhverver kendskab til afvigelser fra den normale udvikling og den betydning, disse kan få for den senere helbredssituation,

- tilegner sig kendskab til og forståelse af de væsentligste forhold, som betinger udvikling af menneskets adfærd og reaktionsmønstre og opnår et vist grundlag for at kunne bedømme børns og unges udviklingstrin samt nogen øvelse i anvendelse af denne viden i etablering af konstruktivt samspil med børn og/eller unge, fortrinsvis i forbindelse med varetagelse af sundheds- og sygeplejeopgaver,

- opnår kundskaber om og forståelse af de almindeligst forekommende sundhedsrisici eller sygdomme hos børn og unge samt principperne for og videst muligt erfaring i under vejledning at udøve sundheds- og sygepleje af disse, herunder i særdeleshed etablering af positivt samarbejde med familien,

- erhverver kendskab til eventuelle sociale årsager til sygdom eller vantrivsel hos børn og unge samt til samfundets bestræbelser for at skabe gunstige opvækstbetingelser samt sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger for disse aldersgrupper.

Afsnittet om langtidsmedicinsk/geriatrisk sundheds- og sygepleje

Formålet med uddannelsen i langtidsmedicinsk/geriatrisk sundheds- og sygepleje er, at sygeplejeeleven

- tilegner sig principperne for sundheds- og sygepleje af ældre, herunder kundskaber om, forståelse af og nogen erfaring i plejepersonalets medvirken til at opretholde et identitetsbevarende miljø, hvor patienten/klienten kan bevare sin selvrespekt, sit værd som menneske, sin selvbestemmelsesret og muligheder for anvendelse af sine evner,

- tilegner sig dyberegående indsigt i de aldersbetingede forandringer hos mennesket, fysisk og psykisk, og sociale følger heraf,

- tilegner sig udvidede kundskaber om sygelige tilstande og sygdomme, som især optræder i seniet, og om de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med sygdomme hos ældre,

- uddyber sit kendskab til langtidsmedicinske sygdomme, deres årsager, symptomer, behandling, forebyggelse og revalidering,

- erhverver yderligere kendskab til de sundhedsmæssige og sociale foranstaltninger, der er til rådighed for ældre, og til samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og socialvæsenet samt mellem sygehusvæsenet og den primære sundhedstjeneste til gavn for det nævnte klientel.

Afsnittet om psykiatrisk sundheds- og sygepleje

Formålet med uddannelse i psykiatrisk sundheds- og sygepleje er, at sygeplejeeleven

- tilegner sig kundskaber om, forståelse af og erfaring i anvendelse af principperne for sundheds- og sygepleje af patienter med akutte og med kroniske psykiske sygdomme, herunder gennem observationer at kunne identificere patientens sunde ressourcer og psykiske symptomer som forudsætning for planlægning og udførelse af sundheds- og sygeplejen efter den enkelte patients behov,

- uddyber sine kundskaber om og forståelse af normal menneskelig adfærd og reaktioner - sine egne såvel som andres - og af afvigelser fra det normale for at kunne udvikle holdninger, som er væsentlige for udøvelse af psykiatrisk sundheds- og sygepleje, herunder etablering, vedligeholdelse og afvikling af et terapeutisk patient/sygeplejerskeforhold samt medvirken til udvikling og vedligeholdelse af et terapeutisk miljø og det tværfaglige samarbejde,

- uddyber sin viden om og forståelse af sammenhængen mellem biokemisk/fysiologisk og psykologisk funktion, herunder psykologisk tilpasning til fysiologiske forandringer,

- kan anvende principperne for psykiatrisk sundheds- og sygepleje i plejen af patienter med somatiske lidelser og med psykiske symptomer,

- tilegner sig kundskaber om de almindeligst forekommende psykiske lidelser, årsagssammenhænge, symptomer, behandling, revalidering og forebyggelse samt disse sygdommes betydning socialmedicinsk set,

- erhverver kendskab til strukturen af det psykiatriske behandlingsapparat inden for sygehusvæsenet og inden for den primære sundhedstjeneste samt forståelse af den psykiske virkning, som institutionsophold kan medføre for patienter/klienter og deres pårørende,

- opnår kendskab til lovgivningen vedrørende det psykiatriske klientel og til de sociale foranstaltninger, der er til rådighed for dette klientel.

Afsnittet om sygeplejerskens opgaver på en undersøgelses- og/eller behandlingsafdeling

Formålet med uddannelse på en undersøgelses- og/eller behandlingsafdeling er, at sygeplejeeleven

- tilegner sig kundskaber om, forståelse af og nogen erfaring i den særlige karakter af sygeplejerskens opgaver på disse afdelinger, herunder kontakten med patienter/klienter og deres pårørende med sigte på videst muligt at imødekomme deres individuelle behov,

- får indsigt i arbejdet på en undersøgelses- og/eller behandlingsafdeling som led i patientbehandlingen, herunder om regler til sikring af identifikation af den enkelte patient/klient og om samarbejdet med andre afdelinger,

- tilegner sig mere indgående kundskaber om de almindeligt forekommende undersøgelser og/eller behandlinger og den dertil knyttede sundheds- og sygepleje,

- uddyber sine kundskaber om og forståelse af principperne for infektions-profylakse og isolationsteknik og øger sin erfaring i anvendelsen af disse.

Afsnittet om sundheds- og sygepleje i den primære sundhedstjeneste

Formålet med uddannelsen inden for den primære sundhedstjeneste er, at sygeplejeeleven - for at kunne yde alsidig sundheds- og sygepleje

- uddyber sine kundskaber om og forståelse af den del af sundhedsvæsenet, som omfatter den primære sundhedstjeneste, dens opbygning og funktion, for derved at underbygge en helhedsopfattelse af den enkelte patients/klients muligheder for hjælp i tilfælde af sygdom eller andre sundhedsproblemer,

- uddyber sit kendskab til og forståelse af de forskellige ordninger, der indgår i den primære sundhedstjeneste, deres lovmæssige grundlag og deres administrative placering,

- uddyber sine kundskaber om og forståelse af de dele af socialvæsenet, der har nærmest sammenhæng og vekselvirkning med den primære sundhedstjeneste,

- opnår indsigt i de praktiske vilkår for udøvelse af sundheds- og sygepleje i private hjem, virksomheder og institutioner, herunder tillige institutioner under socialsektoren,

- får indsigt i varetagelse af individualiseret sundheds- og sygepleje inden for den primære sundhedssektor og socialsektoren,

- tilegner sig nærmere kendskab til forskellige sider af arbejdet inden for den primære sundhedstjeneste gennem planlagte besøg og/eller observationsperioder,

- uddyber sin forståelse af betydningen af samarbejdet mellem sygehusvæsenet og den primære sundhedstjeneste, mellem den praktiserende læge, social- og sundhedsforvaltningen m.v. og sundheds- og sygeplejesker inden for den primære sundhedstjeneste,

- udbygger sit kendskab til den førte vitalstatistik og dens betydning for planlægning inden for sundhedsvæsenet og for bedømmelse af iværksatte sundhedsmæssige foranstaltninger.

Afsnittet om medicinsk og kirurgisk sundheds- og sygepleje

Formålet med uddannelsen i medicinsk og kirurgisk sundheds- og sygepleje er, at sygeplejeeleven

- uddyber sine kundskaber om, forståelse af og mere selvstændig erfaring i varetagelse af sundheds- og sygepleje af patienter med almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme og med sygdomme inden for de mere specielle medicinske og kirurgiske områder,

- tilegner sig uddybede kundskaber om og forståelse af de almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme samt de mere alment forekommende sygdomme inden for de specielle medicinske og kirurgiske områder, herunder deres årsag, prognose, symptomer, diagnosticering, behandling, revalidering og forebyggelse,

- tilegner sig en udvidet forståelse af sygdommes eventuelle sociale årsager og/eller konsekvenser,

- erhverver yderligere kundskaber om og forståelse af samfundets sociale og sundhedsmæssige organer og hjælpeforanstaltninger i forbindelse med sygdomsforebyggelse og -behandling,

- tilegner sig større forståelse af sygehuset som socialt system og betydningen af gode samarbejdsrelationer inden for sygehuset og til instanser uden for med henblik på optimal patient/klientservice,

- udbygger sin forståelse af sygeplejerskens ansvar som medicinalperson.

Afsnittet om sygeplejerskens koordinerende, vejledende og undervisende opgaver

Formålet med uddannelse i sygeplejerskens koordinerende, vejledende og undervisende opgaver er, at sygeplejeeleven

- uddyber sine kundskaber om, forståelse af og erfaring i arbejdsplanlægning på en sygehusafdeling og opnår øvelse i prioritering af forhåndenværende opgaver og i anvendelse af administrative hjælpemidler,

- bliver i stand til inden for en afdelings rammer selvstændigt at planlægge sundheds- og sygepleje af en gruppe patienter såvel i dagtjeneste, aftenvagt som nattevagt - at delegere arbejdsopgaver til sine medarbejdere efter deres kvalifikationer og eventuelle uddannelsesbehov og yde fornøden tilsyn og vejledning

- opnår øget erfaring i etablering af samarbejde med patienter, medarbejdere, tværfaglige personalegrupper samt andre afdelinger og/eller institutioner,

- uddyber sin forståelse af og øvelse i varetagelse af sygeplejerskens vejledende og undervisende opgaver, herunder tilegner sig større sikkerhed i valg af form og indhold af den vejledning eller undervisning, som den enkelte situation kræver,

- kan medvirke ved afgivelse af udtalelser om en medarbejders faglige kvalifikationer eller en elevs standpunkt,

- opnår øvelse i at vurdere resultatet af planlagt og udført arbejde eller undervisning og at foretage sådanne justeringer, som vurderingen viser behov for.

§ 2. Optagelse på en sygeplejeskole er bl. a. betinget af, at ansøgeren kan dokumentere at have gennemgået en almen skoleuddannelse, svarende mindst til 10 års skolegang, og opnået tilfredsstillende resultat i fagene dansk, regning/matematik, fysik/kemi og engelsk ved folkeskolens udvidede afgangsprøve efter 10. klasse eller ved anden eksamen, der mindst kan ligestilles dermed.

Stk. 2. For ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan sygeplejeskolen afholde en optagelsesprøve i fagene dansk, regning/matematik, fysik/kemi under medvirken af faglærere.

Stk. 3. Fordringerne i fagene skal være på højde med kravene ved folkeskolens udvidede afgangsprøve efter 10. klasse.

Bilag 3

Vejledning om formål med og indhold af undervisningen i de enkelte fag

Hovedfaget i sygeplejerskeuddannelsen er sundheds- og sygeplejelære. Det er et anvendelsesfag, der forudsætter en grundviden i en række støttefag fra forskellige fagområder.

Gennem de naturvidenskabelige og de medicinske fag erhverves de nødvendige forudsætninger for forståelse af den menneskelige organismes opbygning, af de processer, der betinger organismens livsfunktioner, af processer, der kan true disse livsfunktioner, samt af muligheder for forebyggelse eller bekæmpelse af sådanne processer.

Gennem de samfunds- og adfærdsvidenskabelige fag tilegnes forudsætninger for forståelse af menneskelig kontakt, kommunikation og samspil, af de kræfter hos mennesket, som betinger adfærd og handlinger, og af menneskets samfundsmæssige vilkår.

I faget sundheds- og sygeplejelære tilegnes de fornødne kundskaber om, forståelse af og praktiske færdighed i, hvorledes den grundlæggende viden fra støttefagene bringes i anvendelse - afpasset efter den aktuelle situation - til at kunne identificere den enkelte patients/klients behov for sundheds- og sygepleje og imødekomme disse behov videst muligt.

Fag fra det naturvidenskabelige fagområde Kemi/fysik, biokemi

Formål - at sygeplejeeleven

- befæster og uddyber sit kendskab til generelle kemiske og fysiske fænomener og lovmæssigheder,

- erhverver kundskaber om og forståelse af de kemiske, fysiske og biokemiske principper, der danner grundlag for forståelse af fysiologiske og patologiske processer hos mennesket og eventuelle muligheder for forebyggelse af patologiske processer,

- tilegner sig forståelse af disse princippers grundlæggende betydning for dele af sundheds- og sygeplejen,

- udvikler sin evne til at tænke analytisk og at gøre nøjagtige iagttagelser.

Undervisningen indledes med repetition af relevante dele af den generelle kemi og fysik, herunder den elementære kemis grundbegreber, såsom grundstoffer, uorganiske og organiske forbindelser og i den elementære fysik om enheder, massefylde, varme- og energilære, luft- og væsketryk, lys- og lydlære, elektricitet og radioaktivitet.

Hovedvægten i undervisningen lægges på biokemi og omfatter emner som: Enzymer, lipoider, kulhydrater, proteiner, fordøjelsen, elektrolytomsætningen, blodet, urinen, hormoner og vitaminer.

Undervisningen samordnes med undervisningen i klinisk kemi, fysiologi og klinisk fysiologi samt sundheds- og sygeplejelære og sygdomslære.

Klinisk kemi

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af de almindeligt anvendte klinisk-kemiske undersøgelsesmetoder og deres anvendelse i diagnostik og som midler til at følge ændringer i fysiologiske og/eller patologiske processer og at registrere virkning af behandling,

- tilegner sig forståelse af sammenhæng mellem undersøgelsesresultaterne og patientens/klientens symptomer eller tilstand, bl. a. for at kunne anvende denne viden i sundheds- og sygeplejen af patienten.

Undervisningen koordineres med undervisningen i biokemi, fysiologi, patologi og sundheds- og sygeplejelæren og omfatter emner som: Kulhydrater, lipoider, proteiner, nucleoproteiner og nucleinsyre, fordøjelsen, leveren, blodet, væske- og elektrolytbalance, nyrer og urinveje, hormoner, vitaminer, EKG, EEG, cerebrospinalvæske m.m.

Anatomi og fysiologi

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig centrale anatomiske kundskaber, der er nødvendige for forståelse af fysiologi, sygdomslære og sundheds- og sygeplejelære,

- får indsigt i organernes funktioner samt i den funktionelle integration af de forskellige organsystemer,

- erhverver sig specielle kundskaber om de vitale organers fysiologi, væsentlige dele af grundlæggende klinisk fysiologi til forståelse af sygdomslæren og de dermed forbundne sygeplejeopgaver,

- tilegner sig den terminologi, der bruges på området inden for de sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fagområder.

Undervisningen kan med fordel indledes med en gennemgang i store træk af menneskelegemets opbygning og funktion med henblik på at gøre den efterfølgende tilegnelse af mere detaillerede kundskaber på området mere meningsfyldt.

Undervisningen omfatter menneskelegemet som helhed, dets inddelinger og betegnelser, cellernes opbygning og funktioner, vævenes opbygning og organisation, opbygning og funktion af bevægelsesorganerne, kredsløbsorganerne, åndedrætsorganerne, fordøjelsesorganerne, urinorganerne, kønsorganerne, nervesystemet og sanseorganerne samt de endokrine kirtlers funktioner og de enkelte hormoners opgaver. Den kliniske fysiologi omfatter metoder til undersøgelse af det cardiovaskulære system, respirationen, fordøjelsen, stofskifte, urinudskillelsen, nervesystemet, sanseorganerne og de endokrine kirtlers funktioner.

Arvelighedslære

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig forståelse af arveforholds betydning for menneskets fysiske, psykiske og sociale udvikling,

- erhverver kendskab til arveforholds betydning for udvikling af sygdomme,

- opnår forståelse af arvehygiejne.

Undervisningen knytter sig nært til fagene anatomi og fysiologi, embryologi, sygdomslære og psykologi.

Undervisningen omfatter emner som: Arv og miljø, cellen, arvestoffets kemiske natur og genernes virkemåde, videreføring af den genetiske information, befrugtning, meiose, kønsbestemmelsens mekanisme, Mendels love, mutationer (kategorier, følger, årsager), teoretisk arveprognose, blodtyper, serumtyper, enzymtyper, vævstyper, kontinuerlig varierende egenskaber eller sygdomsdispositioner, heritabilitet, genetisk epidemiologi, genetisk rådgivning, populationsgenetik, muligheder for forandring i befolkningens genetiske struktur.

Embryologi

Formål - at sygeplejeeleven

- erhverver kundskaber om og forståelse af faser i menneskets normale udvikling fra ovulation til fødsel med henblik på en dybere forståelse af menneskets videre udvikling,

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af embryologiske forholds betydning for udvikling af sygdom og/eller invaliditet,

- opnår forståelse af svangerskabshygiejnens betydning.

Undervisningen knytter sig nært til undervisningen i anatomi og fysiologi og til undervisningen om svangerskab og fødsel.

Undervisningen omfatter den almene og den specielle embryologi, herunder emner som: Befrugtning, kromosomforandringer under cellemodning, morfologiske forandringer ved kønscellemodning, fosterudviklingen efter implantationen, medfødte misdannelser og deres årsager. Knoglesystem, muskelsystem, urogenital system, kardiovaskulær system, fordøjelsesorganer, centralnervesystem, sanseorganer, ansigt, næse, gane, huden.

Mikrobiologi og infektionspatologi

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig grundlæggende kundskaber om de almene principper inde for den medicinske mikrobiologi,

- tilegner sig grundlæggende kundskaber om og forståelse af de enkelte patogene mikroorganismer, deres forhold i den menneskelige organisme, diagnostisering, bekæmpelse og profylaktiske foranstaltninger mod disse,

- erhverver forståelse af muligheder for opståen af sygehusinfektioner og sygehushygiejnens betydning ved bekæmpelse af disse.

Undervisningen omfatter emner som: Bakteriologi, virologi, mykologi, parasitologi, infektionsbegrebet, patogenitet, virulens, smittemåder og smitteveje, bakteriologisk-, virologisk- og serologisk diagnostik, desinfektion, sterilisation, immunologi, sygehusinfektioner, sygehushygiejne, isolationsteknik, kemoterapi.

Undervisningen koordineres med undervisningen i sundheds- og sygeplejelære og sygdomslære.

Ernæringslære og diætlære

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig grundlæggende kundskaber om sammensætning af ernæringsfysiologisk sufficient kost til personer i de forskellige aldersgrupper og med forskellige ernæringsbehov,

- tilegner sig kundskaber om hensigtsmæssig kost til syge samt om specielle kostformer, der indgår som led i forebyggelse, undersøgelse eller behandling af forskellige sygdomme,

- kan anvende sin viden på området til at give nogen almen ernæringsfysiologisk vejledning til patienter og pårørende samt vejledning af disse i tilfælde af gennemførelse af fortsat diætetisk behandling i hjemmet. Undervisningen knytter sig nøje til undervisningen i biokemi, fysiologi, samfundshygiejne, klinisk kemi, sygdomslære samt sundheds- og sygeplejelære.

Undervisningen omfatter emner som: Næringsmidler, næringsstoffer, kostens sammensætning, kostvaner, kost til syge og specielle kostformer.

Samfundshygiejne og menneskets økologi

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig forståelse af sundheds- og normalbegrebet,

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af de faktorer i omgivelserne - biologiske, fysiske, kemiske og sociale - der har indflydelse på sundhedstilstanden,

- erhverver kundskaber om og forståelse af samfundets sundhedsbevarende og sundhedsfremmende foranstaltninger samt forholdsregler til forebyggelse af sundhedsrisici,

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af økosystemet, samspillet inden for økosystemet samt menneskets plads og vilkår i økosystemet.

Undervisningen bygger på og gives samordnet med fag som biokemi, fysiologi, mikrobiologi og infektionspatologi, samfundsfag i øvrigt, medicinske fag samt sundheds- og sygeplejelære.

Undervisningen omfatter emner som: Sundhedsbegrebet, miljø - biologisk, fysisk, kemisk, aktinisk og socialt - definition af økosystem, samspillet inden for økosystemet, menneskets plads og vilkår i økosystemet, sundhedsvæsenets struktur og opgaver, måling af sundhedstilstanden, medicinalstatistik, kontrol med drikkevand, spildevand, affald, støj- og luftforurening, levnedsmiddelkontrol, bolighygiejne, arbejdshygiejne.

Bevægelses- og arbejdsfysiologi

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig kundskaber om, forståelse af og øvelse i hensigtsmæssig holdning af kroppen og brug af kroppens bevægeapparat ved bevægelse, i stående, siddende og liggende stillinger samt i arbejdssituationen,

- kan identificere uhensigtsmæssig brug af kroppens bevægeapparat hos sig selv og hos andre,

- kan anvende sin viden og erfaring i sin egen arbejdssituation, ved lejring og optræning af patienter m.v. og ved vejledning af patienter og pårørende samt medarbejdere.

Undervisningen omfatter teoretisk undervisning i principperne for hensigtsmæssige kropsholdninger og brug af kroppens bevægeapparat, efterfulgt af praktiske øvelser med sigte på indlæring i hensigtsmæssig brug af egen krop og på at kunne identificere uhensigtsmæssig anvendelse af bevægeapparatet hos patienter/klienter og kunne give vejledning med henblik på ændring af disse vaner.

Undervisningen knytter sig til undervisningen i anatomi og fysiologi og følges op i sundheds- og sygeplejelære - den almene og den specielle - og i sygdomslære.

Fag fra det samfunds- og adfærdsvidenskabelige fagområde Psykologi

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig indsigt i psykologien som videnskab, dens terminologi, begreber, metoder og arbejdsområder,

- tilegner sig forståelse af de kræfter, der betinger motiverne til menneskers handlinger,

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af menneskers forskellige reaktioner på frustrationer, herunder om kriseteorier og støtte til kriseramte,

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af læreprocessens psykologi, iagttagelse og perception,

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af menneskets psykiske udvikling og af forhold, der kan påvirke denne udvikling,

- udvikler evnen til at forstå, vurdere og korrigere egen adfærd og egne reaktioner med henblik på at udvikle holdninger, der fremmer kvaliteten af den sundheds- og sygepleje, der kan ydes,

- erhverver sig forståelse af sammenhæng mellem biokemisk/fysiologisk funktion og psykologisk funktion og mellem psykologi og psykiatri.

Undervisningen omfatter korte træk af psykologiens historie, psykologiens begreber, terminologi, metoder og arbejdsområder.

I den almene psykologi lægges vægt på grundlæggende kundskaber om og forståelse af de kræfter, der motiverer menneskers handlinger, herunder arv og miljø, ubevidst motivation, adfærd og meninger, og af forskellige former for reaktion på frustrationer, herunder om kriser og støtte til kriseramte. Endvidere om læreprocessens psykologi, iagttagelse, perception, hukommelse, glemsel og tænkning.

I udviklingspsykologien - grundlæggende kundskaber om og forståelse af menneskets psykiske udvikling fra barndom til alderdom med vægt på kritiske udviklingsfaser og på forhold, der kan fremme eller hæmme en normal harmonisk udvikling. I personlighedspsykologien om forskelle i personlighedsudviklingen, om vurdering af personligheden, intelligensmåling og personlighedsprøver. I klinisk psykologi om sammenhæng mellem biokemisk/fysiologisk funktion og psykisk funktion, om psykisk tilpasning til fysiologiske forandringer, om forholdet mellem psykologi og psykiatri.

Sociologi og socialpsykologi

Formål - at sygeplejeeleven

- får orientering om sociologiens begreber og metoder ved analyse af samfund og institutioner og om forholdet mellem sociologi og social- psykologi,

- tilegner sig kendskab til hovedtræk i det danske samfunds opbygning og funktion, sociologisk set,

- erhverver sig kundskaber om forskelle i menneskers adfærd, synspunkter og vurderinger, bestemt af forskelligheder i kulturel og social baggrund,

- tilegner sig forståelse af samspil mellem mennesker, mellem individ og grupper,

- erhverver kundskaber om sociologiske og socialpsykologiske spørgsmål med særlig relation til sundhedsvæsenet.

Undervisningen omfatter: Definition af sociologi og socialpsykologi, sociologiens og socialpsykologiens begreber og metoder, hovedtræk i det danske samfunds struktur og funktion, herunder bl. a. den menneskelige befolknings fordeling og sammensætning, grupper og institutioner i samfundet. Om socialt samspil (kommunikation), kommunikationsformer, kommunikationsmønstre, kommunikationsproblemer. Om gruppedannelser, forskellige typer af grupper, familien som social gruppe, gruppenormer, gruppekontrol, holdningsdannelse, holdningsændringer, afvigende adfærd og social kontrol. Social- og sundhedsvæsenet som sociale systemer, kommunikation inden for disse systemer. Patientsociologi og patientpsykologi, sygeplejerskens samspil med patient/ klientgrupper som tryghedsskabende faktor og i terapeutisk henseende. Gruppearbejde og samarbejdsteknik.

Socialmedicin

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af sociale forhold som årsag eller medvirkende årsag til sygdomme,

- erhverver kendskab til samfundets sygdomsforebyggende foranstaltninger af sundhedsmæssig og/eller social art, herunder sundhedsvæsenets og dele af socialvæsenets opbygning og funktion,

- tilegner sig forudsætninger for at kunne erkende foreliggende sociale problemer hos patienter/klienter og bidrage til mulig løsning af disse,

- tilegner sig kendskab til hvilke rettigheder, den enkelte patient/klient har i henhold til sundheds- og sociallovgivningen,

- tilegner sig forståelse af samfundets bestræbelser på at identificere samfundsskabte sundhedstrusler og at finde midler til at bekæmpe disse,

- kan medvirke til at styrke den enkelte patients/klients forståelse af, hvad den pågældende eventuelt kan gøre for at bevare eller forbedre sin sundhedstilstand.

Undervisningen samordnes med fag som samfundshygiejne, samfundskundskab, sociologi/socialpsykologi, sygdomslære samt sundheds- og sygeplejelære.

Undervisningen omfatter: Definition af begrebet socialmedicin, miljøforholdenes betydning socialmedicinsk set for enkeltpersoner og grupper, sundhedslovgivning, sundhedsvæsenets opbygning og funktion, sociallovgivning, enkelte civilretlige spørgsmål, samfundets vigtigste sociale og sundhedsmæssige organer og hjælpeforanstaltninger - profylaktiske, behandlende og revaliderende - vitalstatistik, herunder dødsårsager og morbiditet.

Samfundskundskab

Formål - at sygeplejeeleven

- udvikler social og menneskelig forståelse,

- tilegner sig forståelse af kulturelle, politiske og økonomiske forholds indflydelse på samfundets indsats på det sundhedsmæssige område,

- uddyber sine kundskaber om og forståelse af de forskellige samfundsklassers levevilkår og disses indflydelse på sundhed og sygdom.

Undervisningen omfatter: Samfundets styreformer, kulturelle, politiske og økonomiske forhold i relation til udviklingen af den sundhedsmæssige service, uddannelsespolitik, borgernes rettigheder og pligter i et moderne samfund, den offentlige økonomi og den enkelte borgers økonomi, familiens struktur og dens vilkår i samfundet.

Sundhedsvæsenets historiske udvikling

Formål - at sygeplejeeleven

- erhverver kendskab til den historiske baggrund for vor tids sundhedsvæsen,

- erhverver kendskab til hovedtendenser i sundhedsvæsenets udvikling.

Undervisningen sigter mod at vise sammenhængen mellem udviklingen af sundhedsvæsenet og den kulturelle og den samfundsmæssige udvikling, herunder lovgivning på det sundhedsmæssige og det sociale område. Den omfatter omtale af enkeltpersoner, nationale og internationale grupper og organisationer, der har præget udviklingen. Hovedvægten lægges på tiden fra 1800-tallet og op til vore dage.

Undervisningen kan koordineres med undervisningen i samfundskundskab og danner baggrund for undervisningen i socialmedicin, lovgivning om medicinalpersonale m.v., samt sundheds- og sygeplejelære.

Religionskundskab

Formål - at sygeplejeeleven

- udvikler forståelse af menneskers kulturelle baggrund, livsanskuelser og tro,

- udvikler forståelse af patienters/klienters religiøse behov,

- erhverver indsigt om, hvad sygeplejersken kan gøre, for at patienters/klienters religiøse behov imødekommes.

Undervisningen omfatter: Menneskets religiøse behov, kort orientering om verdensreligionerne, nyere religiøse bevægelser, kristendommen på historisk og nationalt grundlag, kirkesamfund i Danmark, den kristne trosbekendelse og sakramenter.

Endvidere sygeplejerskens samarbejde med forskellige trossamfunds præster, vejledning om kirkelige handlinger, sygeplejerskens assistance ved gudstjeneste, dåb, altergang m.m. Praktisk vejledning om hensyn til særlige regler vedrørende levevis og i forbindelse med sygdom og død, som kan være gældende for patienter/klienter fra andre trossamfund.

Lovgivning om medicinalpersonale, etiske forpligtelser

Formål - at sygeplejeeleven

- får kendskab til love og bestemmelser om medicinalpersonale og til betydningen af disse bestemmelser,

- får indsigt i medicinsk-etiske og socialetiske problemer i forbindelse med sygeplejerskens virksomhed,

- tilegner sig forudsætninger for stillingtagen til spørgsmål af etisk karakter inden for sundheds- og sygeplejen,

- opnår forståelse af sygeplejerskens juridiske og etiske ansvar.

Undervisningen omfatter en gennemgang af love og bestemmelser for de forskellige personalegrupper, der udgør sygeplejepersonalet, herunder især sygeplejerskeloven, samt lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse og lægeloven.

Juridiske og etiske problemer, der kan optræde i forbindelse med sygeplejerskevirksomhed, og som bl. a. kan skyldes samfundsudviklingen eller udviklingen inden for lægevidenskaben, skal belyses i undervisningen, videst muligt ud fra aktuelle situationer med henblik på at skabe grundlag for stillingtagen til disse problemer.

Der redegøres nøje for sygeplejerskens juridiske og etiske ansvar ved udøvelse af sundheds- og sygepleje, ved delegering af opgaver ud fra sit eget arbejdsområde, og over for sygeplejerskestanden.

Endvidere gives der orientering om FN-deklarationen om menneskerettighederne af 1948, Geneeve-konventionerne om sygeplejerskens rettigheder af 1949, ICN's kodeks for sygeplejersker af 1973 og ILO's konvention og henstilling om sygeplejepersonalets beskæftigelses-, arbejds- og levevilkår af 1977.

Pædagogik

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig kundskaber om, forståelse af og færdighed i anvendelse af principper for hensigtsmæssig studieteknik,

- tilegner sig kundskaber om, forståelse af og færdigheder i anvendelse af almene pædagogiske grundregler i sundheds- og sygepleje ved vejledning og undervisning af patienter/klienter, pårørende, elever og medarbejdere.

Undervisningen, der skal koordineres med undervisningen i psykologi, socialpsykologi, sundheds- og sygeplejelære, omfatter studieteknik, kommunikation, samarbejde, undervisningsprincipper og -metoder, idegrundlag for forskellige former for undervisning, udgangspunkt for undervisningen, mål og midler i undervisningen, planlægning af en enkelt undervisningssituation og af mere kontinuerlig undervisning, gennemførelse og vurdering af undervisningen, bedømmelse af en elevs standpunkt.

Undervisningen i faget følges op med undervisningsøvelser og med varetagelse af undervisende opgaver under praktikuddannelsen, afpasset efter uddannelsestrinet og med stigende grad af selvstændighed.

Arbejdsplanlægning og arbejdsledelse

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af principper for arbejdsplanlægning og arbejdsledelse,

- kan anvende disse principper ved udførelse af sundheds- og sygepleje,

- kan anvende sin viden om arbejdsplanlægning og ledelse til under praktikuddannelsen af forstå og acceptere sin skiftende plads i personaletemaet, afhængig af uddannelsestrin og deraf følgende arbejdsopgaver,

- tilegner sig kendskab til organisationen af sundheds- og sygeplejen inden for de enkelte områder af sundhedsvæsenet og om samarbejdet mellem disse områder,

- erhverver sig kundskaber om og forudsætninger for at kunne varetage arbejdsplanlægning, arbejdsledende og koordinerende opgaver for en mindre gruppe af en afdelings sygeplejepersonale.

Undervisningen knytter sig nært til undervisningen i sundheds- og sygeplejelære, socialmedicin, psykologi og sociologi/socialpsykologi og pædagogik. Undervisningen indledes tidligt med en gennemgang af principper for arbejdsplanlægning og arbejdsledelse, en orientering om organisationen af sundheds- og sygeplejen inden for sygehusvæsenet og den primære sundhedstjeneste, herunder om normering og sammensætning af sygeplejepersonalet og om de forskellige sygeplejepersonalegruppers uddannelse og arbejdsområde. Endvidere mere indgående om indretning og drift af en sygehusafdeling, planlægning af arbejdet på en sygehusafdeling og om forhold, der influerer på denne planlægning, om forskellige plejeformer, om arbejdsfordeling efter medarbejdernes kvalifikationer, brug af administrative hjælpemidler, bl.a. arbejdsfordelingsplaner, arbejdstidsplaner, plejeplaner, rapportsystemer, om afdelingens vareforbrug og rekvisitionssystem og om bedømmelse af afdelingens arbejdsindsats. Om vejledning og undervisning af elever og andre medarbejdere og om bedømmelse af disses faglige præstationer. Om samarbejdsforhold inden for afdelingen, med andre personalegrupper, andre afdelinger og institutioner.

Om sygeplejerskens ansvar ved arbejdsplanlægning og arbejdsledelse, herunder ved eventuel delegering af opgaver fra sit eget arbejdsområde til personer uden sygeplejerskeuddannelse, såfremt forholdene gør det nødvendigt.

Fag fra det sundhedsvidenskabelige fagområde

(Sundheds- og sygeplejelære, sygdomslære og farmakologi).

Sundheds- og sygeplejelære, der bygger på kundskaber fra støttefagene, omfatter læren om den grundlæggende sundheds- og sygepleje samt læren om sundheds- og sygepleje af patienter/klienter med mere specielle sundheds- og sygdomsproblemer.

Sygdomslære gives koordineret med den tilhørende sundheds- og sygeplejelære og omfatter sygdommenes årsagsforhold, symptomer, diagnosticering, behandling, forløb, eventuelle komplikationer, revalidering, forebyggelse, sociale følger og samfundsmæssig betydning.

Grundlæggende sundheds- og sygeplejelære

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig forståelse af grundlaget for sundheds- og sygeplejen,

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af de enkelte komponenter i sundheds- og sygepleje (sygeplejeprocessen), jf. fodnoten til cirkulærets § 5, og disses kundskabsmæssige grundlag,

- tilegner sig forståelse af principperne for problemløsning og øvelse i deres anvendelse i sundheds- og sygeplejen,

- tilegner sig de teoretiske forudsætninger for og praktiske færdigheder i udførelse af den grundlæggende sygeplejeteknik,

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af den almene sygdomslære, symptomer og undersøgelsesmetoder ved almindeligt forekommende sygdomstilstande samt sundheds- og sygeplejeopgaver i forbindelse hermed,

- oplæres grundigt og gradvist under planlagt punktpraktik på en sygehusafdeling under pædagogisk vejledning i varetagelse af grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, afpasset efter den enkelte patients/klients behov og afdelingens arbejdsmønster.

Undervisningen omfatter: Definition af sundheds- og sygdomsbegrebet og af sundheds- og sygepleje. Sundheds- og sygeplejens forskellige aspekter - hygiejniske, medicinske, psykologiske, pædagogiske, sociale og etiske.

Komponenterne i sundheds- og sygeplejen og deres kundskabsmæssige grundlag fra støttefagene. Den grundlæggende sundheds- og sygeplejes områder og teknik. Principperne for problemløsning og deres anvendelse i sundheds- og sygeplejen. Sundheds- og sygepleje af patienter/klienter med almindeligt forekommende sygdomstilstande og i forbindelse med almindeligt anvendte undersøgelsesmetoder.

Grundig oplæring i den grundlæggende sygeplejeteknik og i varetagelse af grundlæggende sundheds- og sygepleje, indledningsvis i øvelseslokale, men derefter fortrinsvis under planlagt punktpraktik på en sygehusafdeling i reelle patient/klientsituationer og under hensyntagen til afdelingens arbejdsmønster.

Koordineret med undervisningen i grundlæggende sundheds- og sygeplejelære gives undervisning i almen patologi, om almene sygdomssymptomer og almindeligt anvendte undersøgelsesmetoder.

Obstetrisk sundheds- og sygeplejelære samt obstetrik

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af de normale somatiske og psykiske forandringer hos den gravide og den nyblevne moder, af det normale svangerskabsforløb, den normale fødsel og barselperiode,

- tilegner sig kendskab til og forståelse af barnets normale udvikling gennem fostertilstand, fødsel og nyfødthedsperiode, mulige afvigelser fra det normale forløb og eventuelle senere følger heraf,

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af principperne for sundheds- og sygepleje i forbindelse med det normale svangerskab, den normale fødsel, nyfødthedsperiode og barselperiode,

- opnår kendskab til de almindeligst forekommende sundhedsproblemer eller sygdomme i forbindelse med svangerskab, fødsel, nyfødthedsperiode og barselperiode samt til sundheds- og sygeplejeopgaver i forbindelse hermed.

Undervisningen i obstetrisk sundheds- og sygeplejelære gives samordnet med undervisningen i obstetrik samt medicinsk-kirurgisk sygdomslære, herunder bl. a. om kønssygdomme og gynækologiske lidelser. Undervisningen omfatter principper for sundheds- og sygepleje af klienter/patienter med normalt forløbende svangerskab, fødsel, nyfødtheds- og barselperiode samt med almindeligt forekommende afvigelser fra det normale forløb.

Undervisningen i obstetrik omfatter: Det normale svangerskab, herunder barnets normale udvikling gennem fostertilstand til nyfødt, den normale fødsel, nyfødthedsperiode og barselperiode, de almindeligst forekommende sundhedsproblemer eller sygdomme i forbindelse med svangerskab, fødsel, nyfødthedsperiode eller barselperiode. Forebyggende svangreforsorg. Seksualhygiejne.

Pædiatrisk sundheds- og sygeplejelære samt pædiatri

Formål - at sygeplejeeleven

- udvider sine kundskaber om og forståelse af menneskets normale udvikling i barndoms- og ungdomsårene - fysisk, psykisk og socialt - afvigelser fra den normale udvikling og betydningen heraf for den senere udvikling,

- erhverver kundskaber om og forståelse af almindeligt forekommende sundhedsrisici eller sygdomme hos børn og unge,

- tilegner sig principperne for sundheds- og sygepleje af børn og unge, herunder bl. a. bestræbelser for at hindre, at et sygdomsforløb får uheldig indvirkning på udviklingen - fysisk, psykisk eller socialt.

Undervisningen omfatter menneskets normale vækst og udvikling - fysisk, psykisk og socialt - samt forstyrrelser i denne udvikling og følger heraf. Om sygelige tilstande hos nyfødte, om de almindeligt forekommende medicinsk-kirurgisk sygdomme hos børn og unge. Endvidere om årsager til, behandling og forebyggelse af adfærdsforstyrrelser og ulykkestilfælde hos børn og unge.

Principper for pleje af det sunde barn og for sundheds- og sygepleje af børn og unge under hensyntagen til deres udviklingstrin, om etablering af samarbejde med børn og unge og deres forældre eller andre pårørende. Om foranstaltninger til forebyggelse af uheldige udviklingsmæssige følger af sygdom eller sygehusindlæggelse.

Langtidsmedicinsk/geriatrisk sundheds- og sygeplejelære, gerontologi og geriatri

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig principperne for sundheds- og sygepleje af ældre og patienter/klienter med et længerevarende sygdomsforløb,

- erhverver kundskaber om og forståelse af de aldersbetingede forandringer hos mennesket i de senere livsafsnit, fysisk, psykisk og socialt, samt følgerne heraf i den daglige tilværelse,

- tilegner sig mere indgående forståelse af de sygelige tilstande og sygdomme, der især optræder i seniet, og de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med sygdom hos ældre,

- tilegner sig kendskab til langtidsmedicinske sygdomme.

Undervisningen omfatter principper for sundheds- og sygepleje af patienter/klienter med langvarige sygdomsforløb, herunder hos ældre, sundheds- og sygepleje af plejehjemsbeboere, herunder medvirken til opretholdelse af et identitetsbevarende miljø og en så normal daglig tilværelse som muligt.

Aldersbetingede forandringer hos mennesket, fysisk, psykisk og socialt, og følgerne heraf i den daglige tilværelse, eventuelle muligheder for at forsinke udviklingen af disse forandringer. Karakteristiske træk ved sygdomsforløbet hos ældre.

Langtidsbehandlingsproblemer, behov for langtidsbehandling, langtidsbehandlingens mål og midler samt organisation i sundhedsvæsenet og socialvæsenet. Langvarige sygdomme som cardio- vasculære lidelser, lidelser i bevægelsesapparatet og nervesystemet, nedsat eller manglende syn eller hørelse, cancer, psykiske handicap.

Psykiatrisk sundheds- og sygeplejelære samt psykiatri

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af principperne for sundheds- og sygepleje af patienter/klienter med akutte og med kroniske psykiske lidelser eller med psykiske symptomer i forbindelse med en somatisk lidelse,

- tilegner sig kundskaber om de almindeligst forekommende psykiske lidelser,

- erhverver kendskab til de psykiatriske behandlingsmuligheder inden for sygehusvæsenet og den primære sundhedstjeneste,

- opnår kendskab til lovgivningen vedrørende det psykiatriske klientel.

Undervisningen i psykiatrisk sundheds- og sygeplejelære omfatter principperne for sundheds- og sygepleje af patienter med de forskellige akutte og kroniske psykiske lidelser. Identifikation af patientens sunde ressourcer og psykiske symptomer. Udvikling af holdninger, som er væsentlige for udøvelse af psykiatrisk sundheds- og sygepleje, herunder etablering, vedligeholdelse og afvikling af et terapeutisk patient-sygeplejerskeforhold, samt medvirken til udvikling og vedligeholdelse af et terapeutisk miljø og det tværfaglige samarbejde. Om den psykiske virkning, som institutionsophold kan medføre for patienter og deres pårørende. Anvendelse af principperne for psykiatrisk sundheds- og sygepleje over for patienter med psykiske symptomer i forbindelse med en somatisk lidelse.

Undervisningen i psykiatri omfatter: Afgrænsning af psykiatriske sygdomme og tilstande, de almindeligst forekommende psykiske lidelser, psykiatrisk behandling og pleje i og uden for psykiatriske institutioner, retspsykiatri og lovgivning vedrørende det psykiatriske klientel.

Medicinsk kirurgisk sundheds- og sygeplejelære samt sygdomslære

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af de almindelige medicinske og kirurgiske sygdomme samt de alment forekommende sygdomme inden for de specielle medicinske og kirurgiske områder,

- tilegner sig kundskaber om og forståelse af principperne for sundheds- og sygepleje af patienter/klienter med medicinske og kirurgiske sygdomme og princippernes anvendelse ved de almindelige medicinske og kirurgiske sygdomme samt ved alment forekommende sygdomme inden for de specielle medicinske og kirurgiske områder,

- uddyber sine kundskaber om og forståelse af sundheds- og sygeplejeopgaver i forbindelse med mere specielle undersøgelser og behandlinger.

Undervisningen i sygdomslære omfatter: Oversigt over medicinens og kirurgiens områder og discipliner, generelt om sygdomsårsager. Medicinske og kirurgiske sygdomme omfattende: Mangelsygdomme, infektionssygdomme, allergiske lidelser, rheumatiske og collagene lidelser, sygdomme i åndedrætsorganerne, cardio-vasculære sygdomme, blodsygdomme og sygdomme i de bloddannende organer, sygdomme i fordøjelsesorganerne, i lever og galdeveje, i urinorganerne og de mandlige kønsorganer, gynækologiske lidelser, kønssygdomme, endokrine lidelser og stofskiftesygdomme, hudsygdomme, sygdomme i knogle- og muskelsystemet, sygdomme i nervesystemet samt øre-, næse- og halssygdomme og øjensygdomme. Orientering om katastrofemedicin.

Vægten i undervisningen lægges på de almindeligst forekommende og de samfundsmæssigt set vigtigste sygdomme.

Undervisningen i sundheds- og sygeplejelære gives i tilknytning til og i fortsættelse af undervisningen i den grundlæggende sundheds- og sygeplejelære og omfatter mere specielle og komplicerede opgaver, betinget af de behov, som de forskellige sygdomme medfører. Undervisningen i medicinsk kirurgisk sundheds- og sygeplejelære omfatter principperne for sundheds- og sygepleje af patienter med medicinske og kirurgiske sygdomme samt princippernes anvendelse ved planlægning og udførelse af sundheds- og sygepleje af patienter med almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme. Endvidere sundheds- og sygeplejeopgaver i forbindelse med mere specielle undersøgelser og behandlinger.

Sundheds- og sygepleje i den primære sundhedstjeneste

Formål - at sygeplejeeleven

- uddyber sine kundskaber om den primære sundhedstjenestes opbygning og funktion, om de forskellige sundheds- og sygeplejerskeordninger, deres lovmæssige grundlag og administrative placering,

- tilegner sig indsigt i organisationen af hjemmesygeplejen og i de til hjemmesygeplejerskens arbejdsområde hørende opgaver,

- tilegner sig indsigt i organisationen af sundhedsplejerskearbejdet og i de til sundhedsplejerskearbejdet i private hjem, på skoler og på virksomheder hørende opgaver,

- tilegner sig indsigt i sundheds- og sygeplejen samt de særlige pleje- og omsorgsopgaver på sociale institutioner som plejehjem, daghjem, særforsorgsinstitutioner m.v.

Undervisningen omfatter den primære sundhedstjenestes opbygning og funktion, gennemgang af retningslinier for hjemmesygeplejerskeordninger og sundhedsplejerskeordninger, for skolesundhedsplejerskearbejdet og for bedriftssundhedstjenesten. Endvidere bistandslovens bestemmelser om plejehjem, daghjem, særforsorgsinstitutioner m.v. Om de særlige forhold, der gør sig gældende ved udøvelse af sundheds- og sygepleje i den primære sundhedstjeneste og den sociale sektor, om samarbejdsrelationerne mellem sundheds- og sygeplejersker og andre personalegrupper inden for social- og sundhedsforvaltningen, med de praktiserende læger samt med institutioner inden for den sociale sektor.

Farmakologi

Formål - at sygeplejeeleven

- tilegner sig grundige kundskaber om og forståelse af farmakologiens almene og specielle områder,

- erhverver kendskab til gældende love og bekendtgørelser vedrørende lægemidler, rekvirering og opbevaring af lægemidler,

- tilegner sig viden om og forståelse af sygeplejerskens opgaver og ansvar i forbindelse med udførelse af den ordinerede, medikamentelle behandling,

- erhverver kendskab til akutte forgiftninger og til principperne for behandling af disse. Undervisningen knyttes til undervisningen i biokemi og fysiologi og samordnes med undervisningen i sygdomslære samt sundheds- og sygeplejelære.

Den omfatter lægemidlernes oprindelse, fremstilling og former, deres benævnelse og dosering, herunder mål, vægt, terapeutisk dosis og maksimaldosis, love og bekendtgørelser om rekvirering, udlevering og opbevaring af lægemidler, om betalingsforhold ved den medikamentelle behandling og om anvendelse af farmakologiske opslagsbøger. Endvidere om de forskellige lægemiddelgrupper og almindeligt anvendte lægemidler, deres skæbne i organismen (farmakokinetik) virkning i organismen (farmakodynamik) kliniske anvendelse (farmakoterapi), virkninger, bivirkninger og interaktion. Om gennemprøvning af nye medikamenter og anvendelse af placebo. Om medicinmisbrug og om akutte forgiftninger og behandlingen af disse.

Endelig gennemgås nøje sygeplejerskens opgaver ved udførelsen af den ordinerede medikamentelle behandling - fremtagning, udmåling og uddeling af lægemidlet i overensstemmelse med lægeordination, observation af patienten med henblik på medicinens virkning, tegn på bivirkninger, interaktion, overdosering eller symptomer, som kontraindicerer uddeling af lægemidlet, orientering af patienten om medicinen og dens virkning - samt sygeplejerskens ansvar i denne forbindelse, herunder tillige ved delegering af en begrænset del af ovennævnte opgaver til personer uden sygeplejerskeuddannelse, såfremt forholdene gør en sådan delegering nødvendig.

Faglig orientering

Formål - at sygeplejeeleven

- får en orientering om sygeplejerskens virksomhed som led i sundhedsvæsenet og en introduktion til sygeplejerskeuddannelsen,

- får en introduktion til skolens tilrettelæggelse af uddannelsen,

- får kendskab til sine rettigheder og pligter under uddannelsen,

- får erhvervsvejledning om sygeplejerskens muligheder for beskæftigelse, for specialuddannelser og videregående uddannelser.

Undervisningen skal sigte mod at give et helhedsindtryk af sygeplejerskens arbejdsopgaver som grundlag for forståelse af sygeplejerskeuddannelsens mål, struktur, indhold og arbejdsformer. Retningslinierne for uddannelsen gennemgås i store træk. Undervisningen omfatter endvidere introduktion til skolens uddannelsesplan, undervisningsfaciliteter, herunder lokaler, undervisningsmaterialer, bibliotek mv. praktiksteder, sygeplejeelevens vilkår under uddannelsen, herunder rettigheder og pligter, samt om samarbejdet mellem skolen og eleverne gennem studienævn, elevråd mv. I slutningen af uddannelsestiden gives der vejledning om de muligheder for beskæftigelse og før yderligere uddannelse, som sygeplejerskeuddannelsen giver adgang til.

Undervisningen koordineres med undervisningen i pædagogik (studieteknik) og i sociologi/socialpsykologi (om gruppepsykologi og samarbejde).

§ 3. Forud for påbegyndelsen af uddannelsen skal sygeplejeeleven have gennemgået et kursus i elementær førstehjælp.

Bilag 4

Vejledende retningslinier for afholdelse af de foreskrevne eksterne prøver under sygeplejerskeuddannelsen og af den afsluttende eksamen

Der afholdes fem eksterne prøver.

1. Den under det grundlæggende afsnit foreskrevne prøve i fagene: Fysik/kemi/biokemi, anatomi/fysiologi og mikrobiologi/infektionspatologi

Skolen fastsætter tidspunktet for prøvens afholdelse.

Prøverne i fysik/kemi/biokemi og mikrobiologi/infektionspatologi kan være skriftlige eller mundtlige.

Prøven i anatomi/fysiologi skal være mundtlig.

Skriftlige prøver skal være af 3 timers varighed (en time = 60 minutter) og kan være af valgtypen, kombineret med enkelte frie spørgsmål, der kræver korte, formulerede besvarelser.

Ved mundtlige prøver gives der den enkelte elev 20 minuters forberedelsestid inden eksaminationen. I forberedelsestiden skal eleven have adgang til hjælpemidler.

Ved prøven medvirker censorer, udpeget af skolen blandt skolens lærere eller eventuelt blandt undervisere uden for skolen.

2. Den ved afslutningen af det grundlæggende afsnit foreskrevne teoretisk/praktiske prøve i sundheds- og sygepleje

Prøven afholdes ud fra en konkret patientsituation i en sygehusafdeling.

Sygeplejeeleven skal umiddelbart inden prøven have haft lejlighed til i 1-3 dage at varetage grundlæggende sundheds- og sygepleje af den af sygeplejeskolen i samråd med afdelingssygeplejersken udvalgte patient, der skal have givet tilsagn om at ville medvirke.

Ved bedømmelsen af prøven deltager en sygeplejelærer og en af afdelingen udpeget sygeplejerske.

Sygeplejeeleven udarbejder en kortfattet redegørelse over patientens situation og for det deraf følgende behov for grundlæggende sundheds- og sygepleje.

På dagen for prøvens afholdelse følges sygeplejeeleven under varetagelsen af plejen af den udvalgte patient inden for et tidsrum af ca. 3 timer af begge eller en af de medvirkende sygeplejersker, som foretager en bedømmelse af elevens præstation. I forbindelse med den praktiske del af prøven eksamineres eleven i den teoretiske baggrund for den ydede sundheds- og sygepleje. Skolen udpeger eksaminator og censor.

Ved fastsættelse af karakteren for prøven tæller præstationen ved den praktiske del af prøven med samme vægt som bedømmelsen af elevens viden og forståelse ved den mundtlige eksamination.

3. Den ved afslutningen af uddannelsen i sundheds- og sygepleje af børn og unge foreskrevne prøve

4. Den ved afslutningen af uddannelsen i psykiatrisk sundheds- og sygepleje foreskrevne prøve

5. Den ved afslutningen af uddannelsen i medicinsk eller kirurgisk sundheds- og sygepleje foreskrevne prøve

Der gælder principielt ensartede regler for afholdelse af 3., 4. og 5. eksterne prøve.

Prøverne kan være skriftlige eller mundtlige.

Sygeplejeskolen vælger prøvens form og udpeger censorer.

Såfremt der i den enkelte prøve indgår gruppearbejde eller gruppeprojekter, skal der tillige tilrettelægges særskilt eksamination af den enkelte elev.

Skriftlige prøver skal være af 4 timers varighed.

Ved mundtlige prøver skal der gives eleven 20 minutters forberedelsestid med adgang til hjælpemidler inden eksaminationen.

Afholdelse af den afsluttende eksamen

Den afsluttende eksamen består af en praktisk opgave og en mundtlig eksamination i den teoretiske viden om og forståelse af varetagelse af sygeplejerskeopgaver. Til at bestå eksamen kræves mindst karakteren 6 i hver af de to prøver, jf. § 17, stk. 4, i anordning af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen.

Som udgangspunkt for afholdelse af den afsluttende eksamen skal sygeplejeeleven planlægge og sammen med sine medarbejdere sørge for sundheds- og sygepleje af en gruppe patienter (8-14) i 3-5 dage, herunder varetage de med opgaven forbundne koordinerende, vejledende og undervisende opgaver.

Praktikeksamen afholdes den sidste af de nævnte dage. Ved praktikeksamen medvirker en sygeplejelærer og en af afdelingen udpeget sygeplejerske, som følger arbejdet med den nævnte patientgruppe i 4-5 timer. Under en efterfølgende eksamination, hvorunder de to sygeplejersker efter aftale fungerer som henholdsvis eksaminator og censor, uddybes indtrykket af elevens standpunkt, som bedømmes ud fra følgende kriterier

Prioritering af forhåndenværende opgaver.

Planlægning og fordeling af arbejdsopgaver.

Tilsyn med og vejledning af medarbejdere.

Vurdering af de opnåede resultater.

Kvaliteten af den ydede sundheds- og sygepleje.

Teorieksamen afholdes for den enkelte elev med udgangspunkt i en patientsituation fra praktikeksamens patientgruppe. Patienten vælges efter aftale mellem skole og afdeling.

Sygeplejeeleven udarbejder i løbet af første uge af det afsluttende teorikursus en kortfattet redegørelse for patientens situation og behov for sundheds- og sygepleje (maksimalt 10 maskinskrevne sider i A 4 format og med normal linieafstand).

Eksamenspanelet ved den mundtlig eksamination (ca. 30 minutter) består af undervisere, der kan dække de sundheds- og sygeplejemæssige, de medicinske og de socialmedicinske aspekter i relation til den givne patientsituation. Til censor beskikkes en hertil kvalificeret sygeplejerske. Ved fastsættelsen af karakteren ved den mundtlige eksamination tæller besvarelsen af sundheds- og sygeplejemæssige spørgsmål med 50 pct., medicinske og socialmedicinske spørgsmål 40 pct. og kvaliteten af den skriftlige redegørelse med 10 pct.

§ 4. For elever, der på en sygeplejehøjskole gennemgår en del af undervisningen på forskolen, skal der foreligge en tilfredsstillende udtalelse fra sygeplejehøjskolen, for at uddannelsen kan fortsættes ved en sygeplejeskole. Udtalelsen afgives på en af sundhed styrelsen godkendt formular.

III.

Tilrettelæggelse af uddannelsen

A. Uddannelsesplanen.

Bilag 5

Vejledende retningslinier for den del af forskoleundervisningen, der kan gives ved en sygeplejehøjskole

Den del af forskoleundervisningen, der indgår i sygeplejehøjskolens uddannelsesplan svarer til 14 uger eller 378 timer. Undervisningen omfatter fag, som sygeplejeeleven kan tilegne sig uden en mere konstant kontakt med patienter/klienter.

Tilrettelæggelse af denne undervisning bør ske i nært samarbejde med de sygeplejeskoler, hvor eleverne umiddelbart efter skal fortsætte uddannelsen.

De fag, der kan indgå i forskoleundervisningen på en sygeplejehøjskole, vil være

Grundlæggende sundheds- og sygeplejelære

Kemi/fysik, biokemi

Anatomi og fysiologi

Mikrobiologi og infektionspatologi

Ernærings- og diætlære

Samfundshygiejne/menneskets økologi

Bevægelses- og arbejdsfysiologi

Sociologi og socialpsykologi

Socialmedicin

Samfundskundskab

Sundhedsvæsenets historie

Religionskundskab

Pædagogik

Arbejdsplanlægning

§ 5. Uddannelsen skal tilrettelægges med det sigte, at sygeplejeeleven gradvist kan tilegne sig en bred forståelse af og indsigt i sygeplejerskens virksomhedsområde, herunder udøvelse af sundheds- og sygepleje (* 1) i private hjem, på arbejdspladser og på institutioner af personer i alle aldersgrupper med de almindeligt forekommende sundheds- og sygdomsproblemer samt varetagelse af de med virksomhed som sygeplejerske forbundne koordinerende, vejledende og undervisende opgaver.

Stk. 2. Uddannelsen opbygges af forskellige afsnit, der hvert repræsenterer et væsentligt område inden for den almene og den specielle sundheds- og sygepleje. Hvert afsnit omfatter praktikuddannelse og teoriundervisning, der skal nøje koordineres.

Stk. 3. Varigheden af de enkelte afsnit varierer med hensyn til længden af praktikuddannelsen og omfanget af den tilhørende teoriundervisning.

Stk. 4. For at tilsikre en i hovedsagen ensartet uddannelse er der fastsat minimumsvarighed for praktikuddannelsen i de enkelte afsnit. Den tilhørende teoriundervisning er anført med vejledende timetal, jf. bilag 1, idet dette kan variere, afhængig af afsnittets placering i uddannelsesforløbet og dermed af den forudgående undervisning.

§ 6. Den enkelte sygeplejeskole fastlægger rækkefølgen af uddannelsens enkelte afsnit, jf. § 7 i anordning af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen, og udarbejder en plan for uddannelsen, omfattende teoriundervisningen, praktikuddannelsen og koordination af teori og praktik samt en turnusplan, der viser uddannelsesforløbet for de enkelte elever.

Stk. 2. Ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen fastlægges elevernes ferier uden for uddannelsesperioderne.

B. Uddannelsens forskellige afsnit

Det grundlæggende afsnit

§ 7. Uddannelsen skal indledes med et grundlæggende, alment afsnit af 46 ugers varighed, der skal give sygeplejeeleven en bred introduktion til uddannelsen og til sygeplejerskens virksomhed som et led i sundhedsvæsenet og tillige en grundlæggende indføring i den almene del af hovedfaget sundheds- og sygeplejelære, teoretisk og praktisk, og i de støttefag, der danner grundlaget for hovedfaget.

Stk. 2. En detailleret målsætning for uddannelsen er anført i bilag 2.

Stk. 3. Afsnittet kan opdeles i forskole (23 uger), teorikursus (11 uger) og praktikuddannelse (12 uger) eller kan tilrettelægges som en samlet periode for at opnå en mere effektiv udnyttelse af læresituationerne gennem en stadig vekselvirkning mellem teoriundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 4. I forskolen og teorikursus indgår foruden teoriundervisning kortvarige orienteringsperioder inden for den primære sundhedstjeneste og sygehusvæsenet tilligemed struktureret punktpraktik til løsning af enkelte sygeplejeopgaver på en sygehusafdeling.

Stk. 5. Om den del af forskoleundervisningen, som kan finde sted på en sygeplejehøjskole, er der givet vejledning i bilag 5.

Stk. 6. Praktikuddannelsen skal tilrettelægges ved en sygehusafdeling, hvor sygeplejeeleven får mulighed for at tilegne sig erfaring i under vejledning at varetage opgaver inden for den grundlæggende sundheds- og sygepleje og tillige gradvist bliver indført i og opnår forståelse af arbejdsplanen og arbejdsgangen på en sygehusafdeling.

Uddannelse i sundheds- og sygepleje i forbindelse med svangerskab, fødsel og nyfødthedsperioden

§ 8. Uddannelsesperioden, der omfatter praktikuddannelse på mindst 4 uger og teoriundervisning på ca. 80 timer, skal give sygeplejeeleven indsigt og nogen erfaring i sygeplejerskens opgaver i forbindelse med det normale svangerskab, den normale fødsel og nyfødthedsperiode og ved de almindeligst forekommende sygdomme eller sundhedsproblemer hos den gravide, den nyblevne mor og den nyfødte, herunder tillige om samfundets bestræbelser for at sikre optimale sundheds- og livsvilkår for de pågældende. Uddannelsen skal endvidere give sygeplejeeleven bedre forudsætninger for at forstå den indflydelse, som sundhedsproblemer eller sygdomme i dette livsafsnit kan få for et menneskes helbredssituation senere i livet.

Stk. 2. En detailleret målsætning for uddannelsen er anført i bilag 2.

Stk. 3. Praktikuddannelsen skal såvidt mulig finde sted på en obstetrisk afdeling. Såfremt en skole ikke kan skaffe almindelige praktikuddannelsesmuligheder for alle elever, kan der for disse elever i stedet for egentlig praktikuddannelse tilrettelægges orienterings-, observations- og studieprogrammer for dem på fødeafdelinger, ved jordemodercentre og på gynækologiske afdelinger for derved videst muligt at nå målet for uddannelsen.

Uddannelse i pædiatrisk sundheds- og sygepleje

§ 9. Uddannelsen, der omfatter mindst 8 ugers praktikuddannelse og teoriundervisning på ca. 160 timer, skal give sygeplejeeleven forståelse af, indsigt og erfaring i børns og unges adfærd og reaktioner, samt i barndoms- og ungdomstidens sundhedsproblemer og sygdomme for at kunne varetage sundheds- og sygepleje af patienter/klienter i disse aldersgrupper, også uden for egentlige børneafdelinger eller børneafsnit. Uddannelsen skal tillige give sygeplejeeleven bedre forudsætninger for at forstå den indflydelse, som sundhedsproblemer eller sygdomme i dette livsafsnit kan få for et menneskes helbredssituation senere i livet.

Stk. 2. En detailleret målsætning for uddannelsen er anført i bilag 2.

Stk. 3. Praktikuddannelsen skal såvidt muligt finde sted på en børneafdeling eller et børneafsnit. Såfremt en skole ikke kan skaffe almindelige praktikuddannelsesmuligheder for alle elever, kan der for disse elever i stedet for egentlig praktikuddannelse tilrettelægges orienterings-, observations- og studieprogrammer på børneafdelinger, ved børneinstitutioner eller på andre afdelinger med børn som patienter/klienter for derved videst muligt at nå målet for uddannelsen.

Uddannelse i langtidsmedicinsk/geriatrisk sundheds- og sygepleje

§ 10. Uddannelsen omfatter mindst 4 ugers praktikuddannelse og teoriundervisning på ca. 80 timer. Med udgangspunkt i kundskaber om aldersbetingede forandringer og sygelige tilstande/sygdomme, der især optræder i seniet, og om eventuelle sociale årsager hertil eller sociale følger heraf skal sygeplejeeleven tilegne sig principperne for og nogen erfaring i sundheds- og sygepleje af ældre, langvarigt syge, eller handicappede med det sigte, at patienten/klienten kan opretholde eller genoprette en så normal tilværelse som muligt. Uddannelsen skal endvidere give sygeplejeeleven indsigt i de sundhedsmæssige, sociale og omsorgsmæssige foranstaltninger i og uden for institutioner, der er til rådighed for disse patienter/klienter.

Stk. 2. En detailleret målsætning for uddannelsen er anført i bilag 2.

Stk. 3. Praktikuddannelsen skal finde sted på en langtidsmedicinsk afdeling, en genoptræningsafdeling eller en plejehjemsafdeling.

Uddannelse i psykiatrisk sundheds- og sygepleje

§ 11. Uddannelsen omfatter mindst 12 ugers praktikuddannelse og teoriundervisning på ca. 130 timer. Uddannelsen skal give sygeplejeeleven kundskaber om og forståelse af de almindeligst forekommende psykiske lidelser og erfaring i varetagelse af sundheds- og sygepleje af patienter/klienter med akutte og kroniske psykiske lidelser. Eleven skal opnå kendskab til lovgivningen vedrørende det psykiatriske klientel og til de sociale foranstaltninger, der er til rådighed for disse patienter/klienter.

Uddannelsen skal endvidere uddybe elevens forståelse af samspillet mellem somatisk og psykisk sygdom.

Stk. 2. En detailleret målsætning for uddannelsen er anført i bilag 2.

Stk. 3. Praktikuddannelsen skal fortrinsvis finde sted på psykiatriske afdelinger, der modtager akutte patienter, men kan dog i begrænset omfang finde sted på langtidspsykiatrisk afdeling.

Uddannelse i sundheds- og sygepleje på en undersøgelses- og/eller behandlingsafdeling

§ 12. Uddannelsen omfatter mindst 4 ugers praktikuddannelse og teoriundervisning på ca. 40 timer. Uddannelsen skal give sygeplejeeleven indsigt i de almindeligst forekommende undersøgelser og/eller behandlinger som led i patient/klientbehandlingen og nogen erfaring i udøvelse af sundheds- og sygepleje på disse afdelinger, herunder bestræbelser for optimal imødekommelse af patientens behov for tryghed.

Stk. 2. En detailleret målsætning for uddannelsen er anført i bilag 2.

Stk. 3. Praktikuddannelsen kan finde sted på en operationsafdeling, en skadestue- og/eller modtagelsesafdeling, en intensivafdeling eller et ambulatorium.

Uddannelse i sundheds- og sygepleje i den primære sundhedstjeneste

§ 13. Uddannelsen omfatter mindst 8 uger med teoriundervisning på ca. 95 timer. Uddannelsen skal uddybe sygeplejeelevens indsigt i sundhedsvæsenets sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende foranstaltninger uden for sygehusvæsenet og i samarbejdet mellem den primære sundhedstjeneste og sygehusvæsenet og skal derved bidrage til en øget forståelse af sundhedsvæsenets tilbud om hjælp til den enkelte patient/klient i tilfælde af sygdom eller andre sundhedsproblemer. Uddannelsen skal give kendskab til de praktiske vilkår for udøvelse af sundheds- og sygepleje i private hjem, virksomheder og institutioner, herunder tillige institutioner inden for socialsektoren, samt til den nære sammenhæng mellem sundhedsmæssige og sociale forhold.

Stk. 2. En detaljeret målsætning for uddannelsen er anført i bilag 2.

Stk. 3. Praktikuddannelsen omfatter orienterings- og observationsperioder samt, hvor mulighed herfor foreligger, deltagelse under vejledning i individualiseret sundheds- og sygepleje.

Uddannelse i medicinsk og kirurgisk sundheds- og sygepleje

§ 14. Uddannelsen omfatter mindst 12 ugers praktikuddannelse på både en medicinsk og en kirurgisk sengeafdeling og teoriundervisning på ca. 300 timer. Uddannelsen skal give sygeplejeeleven yderligere kundskaber om og forståelse af de almindeligst forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme samt de mere alment forekommende sygdomme inden for specielle medicinske og kirurgiske områder tillige med mere selvstændig erfaring i planlægning og varetagelse af såvel den almene som den mere specielle medicinske og kirurgiske sundheds- og sygepleje. Uddannelsen skal endvidere give øget forståelse af samfundets sociale og sundhedsmæssige opgaver og foranstaltninger, der kan være til rådighed for patienter ved udskrivning fra sygehus.

Stk. 2. En detailleret målsætning for uddannelsen er anført i bilag 2.

Stk. 3. Praktikuddannelsen skal finde sted ved henholdsvis en medicinsk og en kirurgisk sengeafdeling.

Uddannelse i sygeplejerskens koordinerende vejledende og undervisende opgaver

§ 15. Uddannelsen omfatter mindst 8 ugers praktikuddannelse og teoriundervisning på ca. 50 timer. Med udgangspunkt i sygeplejeelevens gradvise oplæring i varetagelse af koordinerende, vejledende og undervisende opgaver under uddannelsen inden for de forskellige kliniske områder sigter denne uddannelsesperiode i slutningen af uddannelsesforløbet mod at udbygge elevens kundskaber om og mere selvstændige erfaring i som leder af en begrænset del af af en afdelings sygeplejepersonale at planlægge og varetage sundheds- og sygepleje af en gruppe af afdelingens patienter og at løse de med opgaven forbundne vejledende og undervisende opgaver.

Stk. 2. En detailleret målsætning for uddannelsen er anført i bilag 2.

Afsluttende kursus

§ 16. Det afsluttende teorikursus har en varighed af 3 uger, hvorunder den afsluttende eksamen afholdes. Under kursus holdes afsluttende drøftelser om sygeplejerskens virksomhedsområde, ansvar og kompetence, om sygeplejerskelovens bestemmelser og om tendenser til udvikling eller ændringer inden for sygeplejefaget. Endelig drøftes den gennemgåede uddannelse i lyset af mål og forventninger.

C. Teoriundervisningen

§ 17. Teoriundervisningen omfatter ca. 1.950 timer. Heri indgår foruden egentlige undervisningstimer tid til studievejledning, kortvarige orienteringsperioder, struktureret punktpraktik og til afholdelse af prøver, men ikke den tid, der medgår til individuel vejledning af eleverne på skolen og under praktikuddannelsen.

Stk. 2. Den enkelte undervisningstime er på 45 minutter.

Stk. 3. Vejledning om formålet med og indholdet af undervisningen i de enkelte fag er givet i bilag 3.

§ 18. Teoriundervisningen skal tilrettelægges med sigte på, at den koordineret med praktikuddannelsen kan skabe den fornødne helhed i uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningen skal indledes med en oversigt over uddannelsens mål, struktur, indhold og tilrettelæggelse, som i store træk skal give eleverne en forståelse af nødvendigheden af uddannelsens forskellige afsnit og af teoriundervisningen i de forskellige fag.

Stk. 3. Undervisningen skal tilrettelægges således, at undervisningsstoffet får en logisk opbygning, begyndende med det generelle og mindre komplicerede læsestof, og at undervisningen i de enkelte fag afpasses efter helheden. Der skal lægges vægt på alsidigt at belyse den sammenhæng, der er mellem de forskellige fag.

Stk. 4. Undervisningen skal ved sin form og metoder samt brug af egnet undervisningsmateriel af forskellig art understøtte elevernes aktive og målrettede indsats for at opnå optimalt udbytte af skolens uddannelsestilbud.

Stk. 5. For at sikre koordination af undervisningen i de forskellige fag inden for et uddannelsesafsnit bør de berørte undervisere inddrages i planlægningen af undervisningsplanen.

Praktikuddannelsen

§ 19. Praktikuddannelsen skal finde sted ved af sundhedsstyrelsen godkendte afdelinger på sygehuse og andre institutioner, jf. § 14 i anordning af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen.

Stk. 2. Godkendelse af en afdeling til medvirken ved praktikuddannelse er betinget af, at afdelingens patientbelægning giver mulighed for en tilstrækkelig alsidig uddannelse på området, at afdelingens personale i antal og sammensætning svarer til de krav, som patientbehandlingen stiller, og muliggør en rationel arbejdstilrettelæggelse, og at afdelingssygeplejersken er kvalificeret til at varetage de med praktikuddannelsen forbundne opgaver.

§ 20. Praktikafdelingen skal ud fra sine muligheder fastlægge en målsætning og en plan for den uddannelse, der kan tilbydes sygeplejeeleven, og som skal være i overensstemmelse med skolens uddannelsesmål for perioden og afpasset efter elevens forudgående uddannelse og den tid, der er til rådighed for praktikperioden på afdelingen.

Stk. 2. Ved planlægning af praktikperioden skal der lægges vægt på en effektiv introduktion til afdelingen, dens arbejdsplan og særlige forhold, for at eleven så tidligt som muligt kan drage nytte af afdelingens uddannelsesmuligheder.

Stk. 3. Under praktikuddannelsen skal der gives eleven omhyggelig instruktion og vejledning samt lejlighed til i planlagte samtaler at drøfte sit standpunkt med afdelingssygeplejersken eller dennes stedfortræder.

Stk. 4. Det skal tilstræbes, at eleven gennem tildeling af arbejdsopgaver gradvist efter sine forudsætninger opøves i større selvstændighed i varetagelse af sundheds- og sygeplejeopgaver samt opgaver af vejledende og undervisende art.

§ 21. Ved tilrettelæggelse af praktikuddannelsen skal det tilsikres, at eleven får oplæring i varetagelse af sundheds- og sygepleje i aften- og nattevagtsperioder, men disse perioder bør dog sammenlagt højst udgøre en fjerdedel af praktiktiden på den enkelte afdeling.

§ 22. Ved afslutningen af praktikuddannelsen på afdelingen, afgiver afdelingssygeplejersken i samråd med afdelingens faste sygeplejersker en udtalelse om det af eleven nåede standpunkt, bedømt i lyset af afdelingens målsætning og plan for praktikperioden og de uddannelsesmuligheder, praktiktiden har budt eleven. Karakteren for standpunktsbedømmelsen fastsættes af afdelingen efter samråd med sygeplejeskolen.

Stk. 2. Udtalelsen afgives på et af sundhedsstyrelsen godkendt skema (vidnesbyrdsskema 3) og drøftes med eleven, inden det fremsendes til sygeplejeskolen.

§ 23. Skolens plan for tilrettelæggelsen af praktikuddannelse inden før den primære sundhedstjeneste skal godkendes af sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Der afgives ikke standpunktsbedømmelse efter denne periode, men elevens uddannelsesmæssige udbytte bedømmes gennem interne prøver i form af rapporter, gruppearbejde eller lignende.

E. Evaluering

§ 24. Under uddannelsen foretager den enkelte sygeplejeelev og de for uddannelsen ansvarlige parter en stadig bedømmelse af uddannelsesforløbet og af den enkelte elevs standpunkt.

Stk. 2. Evalueringen omfatter såvel eksterne som interne vurderinger i form af prøver og standpunktsbedømmelser (vidnesbyrd) i forbindelse med praktikuddannelsen.

Stk. 3. Standpunktsbedømmelser afgives normalt på et af sundhedsstyrelsen godkendt skema (vidnesbyrdsskema 3), men om fornødent, vil vidnesbyrdsskema nr. 2 kunne anvendes i en overgangsperiode.

Eksterne vurderinger

§ 25. Eksterne prøver og standpunktsbedømmelser skal dokumentere, om dele af uddannelsen er gennemgået med tilfredsstillende resultat, og bedømmes efter den ved de højere uddannelsesinstitutioner til enhver tid gældende karakterskala, for tiden 13-karakterskalaen; en enkelt prøve i begyndelsen af uddannelsen bedømmes efter skalaen »bestået - ikke bestået«, jf. § 26, stk. 2.

Stk. 2. Resultaterne ved de eksterne vurderinger medfører konsekvenser for fortsættelsen af uddannelsesforløbet, såfremt der ikke opnås mindst karakteren 6 eller »bestået«.

§ 26. Der afholdes 5 eksterne prøver under uddannelsen.

Stk. 2. Under det grundlæggende afsnit afholdes prøver i fagene fysik/kemi og biokemi, i anatomi og fysiologi og i mikrobiologi og infektionspatologi. De tre prøver skal være skriftlige eller mundtlige og bedømmes efter skalaen »bestået - ikke bestået«.

Stk. 3. Ved afslutningen af det grundlæggende afsnit afholdes en teoretisk/praktisk prøve i grundlæggende sundheds- og sygepleje. Prøven afholdes ud fra en konkret patientsituation i en sygehusafdeling. Den omfatter spørgsmål i relation til symptom- og sygdomslære med støttefag og i relation til planlægning og udførelse af individualiseret sundheds- og sygepleje, afpasset efter elevens uddannelsestrin.

Stk. 4. Ved afslutningen af uddannelse i sundheds- og sygepleje af børn og unge afholdes en skriftlig eller mundtlig prøve, omfattende barnets normale udvikling, pædiatrisk sundheds- og sygepleje med sygdomslære. Der lægges vægt på spørgsmål om sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende, kurative og socialmedicinske aspekter.

Stk. 5. Ved afslutningen af uddannelsen i psykiatrisk sundheds- og sygepleje afholdes en skriftlig eller mundtlig prøve i psykiatrisk sundheds- og sygepleje med sygdomslære. Der lægges vægt på sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende, kurative og socialmedicinske aspekter.

Stk. 6. Ved afslutningen af uddannelsen i medicinsk eller kirurgisk sundheds- og sygepleje afholdes en skriftlig prøve af 4 timers varighed, omfattende almene og mere specielle sundheds- og sygdomsproblemer, som kræver medicinsk eller kirurgisk behandling. Besvarelsen skal indeholde en begrundet planlægning af sundheds- og sygeplejen og en redegørelse for de sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og behandlende samt socialmedicinske aspekter.

Stk. 7. Vejledende retningslinier for afholdelse af eksterne prøver er givet i bilag 4.

§ 27. Der afgives 3 eksterne standpunktsbedømmelser under uddannelsen,

1) ved afslutningen af praktikuddannelsen i det grundlæggende afsnit,

2) ved afslutningen af praktikuddannelsen i medicinsk sundheds- og sygepleje,

3) ved afslutningen af praktikuddannelsen i kirurgisk sundheds- og sygepleje.

Interne vurderinger

§ 28. Interne vurderinger - prøver og standpunktsbedømmelser - tilrettelægges af den enkelte skole og er af oplysende art dels for den enkelte elev for at kunne bedømme sit standpunkt, dels for skolen for at kunne give eleverne individuel vejledning og støtte.

Stk. 2. Interne prøver afholdes i form af kundskabsprøver, plejeplaner, gruppearbejder eller projektarbejde ved afslutningen af et uddannelsesafsnit.

Stk. 3. Interne standpunktsbedømmelser afgives ved afslutningen af praktikuddannelse, som ikke kræver eksterne standpunktsbedømmelser. Dog afgives ikke særskilt standpunktsbedømmelse for en uddannelsesperiode, såfremt den tilrettelægges integreret i et andet uddannelsesafsnit, jf. § 7, stk. 4, i anordningen af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen.

Stk. 4. Interne vurderinger bedømmes ligeledes efter 13- karakterskalaen, men resultaterne får normalt ikke konsekvenser for det fortsatte uddannelsesforløb.

Stk. 5. Såfremt en elev ved mere end to interne standpunktsbedømmelser opnår mindre end karakteren 6 og efter drøftelse med skolen om sit standpunkt ikke selv finder anledning til at afbryde uddannelsen, skal spørgsmålet om elevens fortsatte uddannelse, forinden skolen træffer sin afgørelse, forelægges for skolerådet, bilagt skolens skriftlige redegørelse for sin helhedsvurdering af elevens standpunkt, som skal være eleven bekendt.

Afsluttende eksamen og eksamensbevis

§ 29. Adgang til at gå op til den afsluttende eksamen har kun de elever, der har gennemgået den foreskrevne uddannelse med tilfredsstillende resultat, jf. § 17, stk. 2, i anordningen af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen.

Stk. 2. De nærmere regler for afholdelse af den afsluttende eksamen er givet i bilag 4.

§ 30. Efter afsluttet uddannelse udsteder skolen til den enkelte sygeplejeelev et eksamensbevis (efter en af sundhedsstyrelsen godkendt formular), der er påført hovedkaraktererne for praktik og for teori, jf. § 18, i anordningen af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen.

F. Omprøver

§ 31. En sygeplejeelev, der ved en ekstern prøve ikke har opnået den for prøven fastsatte mindstekarakter, skal have adgang til endnu en gang at gå op til prøven, såfremt elevens standpunkt ved en helhedsbedømmelse ikke taler herimod.

Stk. 2. Skolen fastsætter ud fra en helhedsbedømmelse af elevens standpunkt hvilke dele af uddannelsen, eleven må gennemgå påny inden omprøven.

Stk. 3. En sygeplejeelev, der ved en ekstern standpunktsbedømmelse ikke har opnået den fastsatte mindstekarakter, skal normalt have adgang til påny at gennemgå uddannelsesafsnittet for at kunne opnå et tilfredsstillende resultat ved fornyet ekstern standpunktsbedømmelse.

Stk. 4. Har en elev måttet tage dele af uddannelsen om på grund af utilfredsstillende resultat ved en ekstern prøve eller ekstern standpunktsbedømmelse, skal uddannelsestiden for eleven forlænges tilsvarende.

Stk. 5. Såfremt en elev ved to eksterne prøver og/eller standpunktsbedømmelser ikke har opnået de fastsatte mindstekarakterer, må eleven normalt betragtes som uegnet til at gennemføre uddannelsen, som derfor må afbrydes.

G. Elevforhold

§ 32. Skolen skal til stadighed følge sygeplejeelevernes personlige og faglige udvikling under uddannelsen og yde vejledning og støtte.

Stk. 2. Skolens forstander skal i samråd med lærerne med regelmæssige mellemrum foretage en helhedsbedømmelse af de enkelte elevers standpunkt, hvorved der tages hensyn til resultaterne af prøver og standpunktsbedømmelser, eksterne som interne, samt andre forhold, som har betydning ved vurdering af elevens egnethed for sygeplejerskevirksomhed.

Stk. 3. Såfremt skolen skønner, at en elev må anses for uegnet, skal spørgsmålet herom forelægges for skolerådet, forinden skolen træffer sin afgørelse om afbrydelse af pågældendes uddannelse. I påkommende tilfælde skal skolen afskedige eleven med opsigelsesvarsel efter de herfor gældende regler. Når opsigelsen er meddelt, ophører eleven med at deltage i uddannelsen og beskæftiges ved afdelingstjeneste (rutinearbejde) indtil fratrædelsen.

Stk. 4. Spørgsmålet, om eleven er uegnet, bør søges afgjort på et så tidligt tidspunkt som muligt.

Stk. 5. Eleven skal til enhver tid holdes underrettet om afgivne standpunktsbedømmelser og resultatet af afholdte prøver og skal have lejlighed til med regelmæssige mellemrum at drøfte sit standpunkt med skolens leder eller dennes stedfortræder.

§ 33. Sygeplejeeleven skal have adgang til for sundhedsstyrelsen at indanke sygeplejeskolens afgørelse vedrørende uddannelsesspørgsmål.

IV.

Forskellige bestemmelser

A. Fravær

§ 34. Har en sygeplejeelev under uddannelsen været fraværende på grund af sygdom eller anden eleven utilregnelig årsag i et omfang, der samlet overstiger 50 dage, forlænges uddannelsestiden med 4 uger for hver påbegyndt periode af 4 ugers fravær ud over 50 dage.

Stk. 2. Har en elev under et uddannelsesafsnit været fraværende mere end 25% af den fastsatte minimumsvarighed, skal uddannelsestiden forlænges tilsvarende.

Stk. 3. Såfremt en elevs samlede fravær overstiger 50 dage og en del af fraværet skyldes deltagelse i organisationsarbejde, kan skolerådet efter en helhedsvurdering af elevens standpunkt meddele dispensation fra reglen om, at fravær på grund af organisationsarbejde medfører forlængelse af uddannelsestiden. Skolerådets afgørelser i sager af denne art meddeles sundhedsstyrelsen. Tvivlsspørgsmål forelægges for sundhedsstyrelsen, inden skolerådet træffer sin afgørelse.

Bestemmelser om den sammenhængende uddannelse

§ 35. Uddannelsen skal være sammenhængende, jf. anordningen af 29. januar 1979 om sygeplejerskeuddannelsen, § 2, stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan dog meddele dispensation fra dette krav.

Stk. 2. Sygeplejehøjskolens elever skal umiddelbart efter afslutning af højskolekursus fortsætte uddannelsen på sygeplejeskolen. I særlige tilfælde kan sundhedsstyrelsen meddele dispensation fra dette krav.

Stk. 3. Ansøgning om dispensation fra kravet om sammenhængende uddannelse skal endvidere indgives til sundhedsstyrelsen

1) såfremt en elev ved overflytning til anden sygeplejeskole får en afbrydelse eller en forlængelse af uddannelsen,

2) såfremt en elev søger overflytning til en anden sygeplejeskole mere end en gang,

3) såfremt en tidligere sygeplejeelev ønsker at genoptage den afbrudte sygeplejerskeuddannelse ved en anden sygeplejeskole end den, hvor den afbrudte uddannelse fandt sted.

Stk. 4. Ansøgning om dispensation fra kravene om sammenhængende uddannelse vil ikke være fornøden

1) såfremt en elev ved overflytning til anden sygeplejeskole umiddelbart kan fortsætte uddannelsen uden afbrydelse eller forlængelse,

2) såfremt en tidligere sygeplejeelev ønsker at genoptage den afbrudte uddannelse ved samme sygeplejeskole. Sygeplejeskolen fastsætter under hensyntagen til afbrydelsens varighed og elevens standpunkt under den hidtidige uddannelse hvilken del af denne, der vil kunne godkendes i forbindelse med den fortsatte uddannelse. I tvivlstilfælde forelægges spørgsmålet for sundhedsstyrelsen.

V.

Administration af sygeplejeskolen

§ 36. Sygeplejeskolens daglige ledelse forestås af en forstander, der skal være en hertil kvalificeret sygeplejerske.

Stk. 2. Skolens forstander er ansvarlig for udarbejdelse af skolens uddannelsesplan med optimal udnyttelse af de til rådighed værende uddannelsesmuligheder, for aftaler med og information af institutioner, afdelinger og andre instanser, der medvirker ved praktikuddannelsen, for aftaler med og information af eksterne undervisere, for arbejdsfordeling og samarbejde med skolens faste lærerstab, for samarbejde med skoleejer og skoleråd, for indstilling til ansættelse og afskedigelse af sygeplejelærere og andet til skolen knyttet personale, for samtale med og vejledning af elever og ansøgere, for afholdelse af prøver og eksamen, for undervisningsmateriel m.v.

Stk. 3. Det påhviler endvidere skolens ledelse at føre og vedligeholde kartotek over skolens elever, protokol over undervisningen og over de af eleverne opnåede karakterer ved prøver og standpunktsbedømmelser samt anden nødvendig bogføring.

Stk. 4. Skolens ledelse skal til sundhedsstyrelsen indsende beretning om skolens virksomhed efter styrelsens nærmere bestemmelser herom.

§ 37. Ved skolen skal der ansættes et tilstrækkeligt antal sygeplejelærere til at bestride en del af teoriundervisningen, yde bistand ved tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen, medvirke ved koordination af teoriundervisning og praktikuddannelse og ved afholdelse af prøver og eksamen m.v.

§ 38. I det til sygeplejeskolen knyttede skoleråd bør der være repræsentation for skoleejeren, for administrationen, overlægerne og de ledende sygeplejersker ved de med skolen samarbejdende sygehuse og institutioner, for embedslægeinstitutionen, for social- og sundhedsforvaltningen, for de i den primære sundhedstjeneste arbejdende sundheds- og/eller sygeplejersker, for sygeplejeeleverne og for de til skolen knyttede sygeplejelærere. Endvidere bør rådet have et i undervisningsspørgsmål kyndigt medlem (pædagog).

VI.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 39. Nærværende cirkulære træder i kraft fra marts 1979.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 10. maj 1971 til sygeplejeskoler m.m. med ændringer af 20. juli 1972 og marts 1973 ophæves den 1.januar 1984.

Sundhedsstyrelsen, den 30. januar 1979

SØREN K. SØRENSEN

/C. Jess

Bilag

Bilag 1: Vejledende oversigt over fag- og timefordeling i teoriundervisningen.

Bilag 2: Vejledende målsætninger for sygeplejerskeuddannelsens forskellige afsnit.

Bilag 3: Vejledning om formål med og indhold af undervisningen i de enkelte fag.

Bilag 4: Vejledende retningslinier for afholdelse af eksterne prøver og den afsluttende eksamen.

Bilag 5: Vejledende retningslinier for den del af forskoleundervisningen, der kan gives ved en sygeplejehøjskole.

Sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler m.m. (* 2)

Indholdsfortegnelse

side I. Virksomhed som sygeplejerske................................3 II. Elevoptagelse...............................................3 III.Tilrettelæggelse af uddannelsen ............................4 A. Uddannelsesplanen........................................4 B. Uddannelsens forskellige afsnit..........................4 C. Teoriundervisningen......................................7 D. Praktikuddannelsen.......................................7 E. Evaluering...............................................8 F. Omprøver.................................................9 G. Elevforhold..............................................9 IV. Forskellige bestemmelser...................................10 A. Fravær..................................................10 B. Bestemmelser om den sammenhængende uddannelse...........10 V. Administration af sygeplejeskolen..........................10 VI. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser..................11 Bilag Bilag 1: Vejledende oversigt over fag- og timefordeling i teoriundervisningen ......................................12-13 Bilag 2: Vejledende målsætninger for uddannelsens forskellige afsnit.............................................14 Bilag 3: Vejledning om formål med og indhold af undervisningen i de enkelte fag................................18 Bilag 4: Vejledende retningslinier for afholdelse af eksterne prøver og den afsluttende eksamen.....................29 Bilag 5: Vejledende retningslinier for den del af forskoleundervisningen, der gives ved en sygeplejeskole........31

SUNDHEDSSTYRELSEN

Den 30. januar 1979

Sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler m.m.

Ved kgl. anordning af 29. januar 1979 er der givet justerede bestemmelser om sygeplejerskeuddannelsen, som gør det nødvendigt at foretage tilsvarende justering af sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler m.m. af 10. maj 1971, med ændringer af 20. juli 1972 og marts 1973.

I medfør af den kgl. anordning af 29. januar 1979, §§ 1, 3 og 24, og efter forhandling med uddannelsesnævnet for sundhedsvæsenet fastsætter sundhedsstyrelsen herved følgende bestemmelser om grunduddannelsen til sygeplejerske, der som mål har at kvalificere til virksomhed som sygeplejerske.

I.

Virksomhed som sygeplejerske

(* 1) Komponenter i sundheds-og sygepleje (sygeplejeprocessen) er

- indsamling af væsentlige oplysninger om patienten/klienten, herunder direkte observation af denne,

- identifikation af patientens/klientens behov for sundheds- og sygepleje,

- målrettet planlægning og udførelse af foranstaltninger til imødekommelse af disse behov i samarbejde med patienten/klienten og med respekt for dennes identitet og integritet,

- orientering, vejledning og undervisning af patienten/klienten og eventuelt dennes pårørende for at kunne inddrage disse aktivt i bestræbelserne for at opnå optimale helbredsvilkår for patienten/klienten

- målrelateret vurdering af resultatet af de iværksatte foranstaltninger og på baggrund heraf iværksættelse af de ændringer i planlægning og udførelse af den fortsatte pleje, som vurderingens resultat tilsiger.