Cirkulæreskrivelse om forbud mod isolation af klienter på institutioner drevet i henhold til bistandslovens § 105 (Til amtskommuner og institutioner drevet i henhold til bistandslovens § 105)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om forbud mod isolation af klienter på institutioner drevet i henhold til bistandslovens § 105
(Til amtskommuner og institutioner drevet i henhold til
bistandslovens § 105)
Da styrelsen er blevet gjort opmærksom på, at der hersker usikkerhed omkring anvendelse af isolation, herunder isolationsrum på § 105- institutioner, skal man herved meddele følgende
Ved bistandslovens ikrafttræden er den hidtidige adgang til at hensætte klienter i sikkerhedsrum ophævet. Det er herefter ikke tilladt at låse klienter inde, hverken i særlige rum, der tidligere har været indrettet hertil eller i andre lokaliteter.
Undtagelse herfra kan kun gøres, hvis forholdet er omfattet af straffelovens § 13 om nødværge (se bagsiden), således at der afpasset efter angrebets farlighed kan blive tale om, at anbringelse i aflåset rum er absolut påkrævet. Anbringelse kan kun ske, indtil politiet, der straks må tilkaldes, er nået frem.
Nærmere vejledning om administration af disse regler fås hos konsulentholdet, Postboks 66, 8100 Århus C, telefon (06) 13 28 33.
Straffelovens § 13
Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2.
Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Stk. 3.
Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.
Ole Høeg
/Kirsten Milbrat