Cirkulæreskrivelse vedørende aftale om refusionsafkald med Belgien og Luxembourg (Til samtlige kommuner og amtskommuner)

Cirkulæreskrivelse vedørende aftale om refusionsafkald med Belgien og Luxembourg

(Til samtlige kommuner og amtskommuner)

Socialministeriet har indgået aftaler med de respektive myndigheder i Belgien og Luxembourg om gensidigt afkald på refusion af udgifter til naturalydelser (lægehjælp og sygehusbehandling m.v.) og udgifter til administrativ og lægelig kontrol efter artikel 105 i EF-forordning nr. 574/72. Aftalerne er indgået med tilbagevirkende kraft fra den 1. april 1973.

1.

Afkald på refusion af udgifter til naturalydelser.

Udgifter til naturalydelser i Danmark til personer, der er omfattet af lovgivningen i henholdsvis Belgien og Luxembourg, afholdes på samme betingelser som hidtil. Refusionsafkaldsaftalerne indebærer, at udgifterne til naturalydelser endeligt bæres af det land, hvor ydelserne er udredet.

Dette betyder, at blanket E 125 DK ikke fortsat skal indsendes til sikringsstyrelsen med henblik på opgørelse af refusionskrav over for Belgien og Luxembourg, jfr. dog nedenfor.

Særligt om Belgien.

I refusionsafkaldsaftalen med Belgien er der gensidigt gjort undtagelse med hensyn til udgifter til naturalydelser efter afsnit III, kap. 4. i EF-forordning nr. 1408/71, d.v.s. udgifter til naturalydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Dette indebærer, at blanket E 125 DK fortsat skal indsendes til sikringsstyrelsen i tilfælde, hvor det er oplyst, at en belgisk forsikret har modtaget naturalydelser i Danmark i anledning af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

2.

Afkald på refusion af udgifter til administrativ og lægelig kontrol efter artikel 105 i EF-forordning nr. 574/72.

Udgifter til lægeundersøgelser m.v. i Danmark, som foretages efter anmodning fra en institution i Belgien eller Luxembourg, vil blive afholdt af sikringsstyrelsen.

Udgifter til lægeundersøgelser m.v., der fra dansk side rekvireres i Belgien eller Luxembourg, afholdes af de pågældende institutioner i disse lande.

3.

Refusion i hjemlandet.

Aftalerne medfører endvidere, at amtskommunerne/Københavns og Frederiksberg kommuner skal anvise refusion i tilfælde, hvor personer fra Belgien eller Luxembourg efter hjemkomst fra et ophold i Danmark søger refusion af i Danmark betalte sygesikringsydelser, jfr. artikel 34, stk. 2 i EF-forordning nr. 574/72. Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde gennem sikringsstyrelsen få tilsendt blanket E 126 og kvitteringer for de betalte beløb samt anvisning på, hvortil refusionsbeløbet skal sendes.

I henhold til afgørelse af socialministeriet skal den refusion, der i medfør af artikel 34, stk. 2, i EF-forordning nr. 574/72 anvises til personer fra medlemslande, med hvilke Danmark har indgået aftaler om refusionsafkald, udgøre et beløb svarende til, hvad der ikke skulle være udredet af en gruppe 1-sikret.

I tilfælde, hvor en herboende person selv har afholdt udgifter til sygesikringsydelser i et af de nævnte lande og efter hjemkomsten til Danmark efterfølgende søger refusion kan kvitterede regninger indsendes til sikringsstyrelsen, der herefter vil anmode institutionen i opholdslandet om at anvise den refusion, som den pågældende kan tilkomme.

4.

Refusionsafkaldsaftaler med de øvrige EF-medlemsstater.

Der er i april 1977 indgået en refusionsafkaldsaftale med Det forenede Kongerige, hvorved det siden 1. april 1973 praktiserede refusionsafkald er formaliseret. Der føres for tiden forhandlinger med de øvrige medlemslande om helt eller delvis refusionsafkald. Når aftaler er indgået, vil der fremkomme nærmere meddelelse fra sikringsstyrelsen. Det bemærkes dog allerede nu, at aftalen med forbundsrepublikken Tyskland ikke vil omfatte afkald på refusion af udgifter til naturalydelser til personer på midlertidigt ophold.

P.s.v.

E. Havers Andersen

/P.H. Pedersen