Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Udskrivningsprocenten og indeksregulerede beløbsgrænser for 1980 (*1)
Statutory Text (2 Articles)
Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Udskrivningsprocenten og indeksregulerede beløbsgrænser for 1980 (*1)
For indkomståret 1980 anvendes nedennævnte udskrivningsprocent og beløbsgrænser, der er indeksreguleret efter bestemmelser i skattelovgivningen.
1. Udskrivningsprocenten Udskrivningsprocenten for indkomstskatten til staten er endnu ikke fastsat. Imidlertid har ministeren for skatter og afgifter i medfør af kildeskattelovens § 42, stk. 2, bestemt, at de foreløbige skattebeløb for kalenderåret 1980 skal beregnes på grundlag af udskrivningsprocenten for kalenderåret 1979, der er 90, jf. ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 424 af 16. oktober 1979.
2. Statsskatteskalaens grænsebeløb Statsskatteskalaens grænsebeløb udgør henholdsvis 81.900 kr. og 147.400 kr. Ved beregningen af de foreløbige statsskattebeløb anvendes herefter følgende skala: Skattepligtig indkomst Statsskat før personfradrag Indtil 81.900 kr. 14,4 pct. Over 81.900 kr., men 11.793,60 kr. af 81.900 kr. ikke over 147.400 kr. 28,8 pct. af resten Over 147.400 kr. 30.657,60 kr. af 147.400 kr. 39,6 pct. af resten De nævnte skattebeløb og -procenter er de tal, der fremkommer efter regulering af grundbeløbsskalaens satser med udskrivningsprocenten på 90.
3. Personfradrag Det almindelige personfradrag og det særlige personfradrag for enlige pensionister udgør efter indeksregulering henholdsvis 14.800 kr. og 28.000 kr., jf. kildeskattelovens § 37, stk. 1 og 5. De tilsvarende fradrag i statsskatten udgør ved den foreløbige skatteberegning 2.131,20 kr. (14,4 pct. af 14.800 kr.) og 4.032,00 kr.
4. Grænsebeløb vedrørende overførsel til medhjælpende ægtefælle Det maksimale beløb, der efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 37A, stk. 1, kan overføres til en medhjælpende ægtefælle, udgør 57.400 kr.
5. Grænsebeløb vedrørende nedslag for renteindtægter m.v. Den i § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 621 af 20. december 1974 nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af nedslaget for renteindtægter m.v., udgør 49.200 kr. Adgangen til at opnå nedslag i skatteansættelsen bortfalder ved en skattepligtig indkomst på 56.200 kr.
6. Grænsebeløb vedrørende privatforbruget efter ligningslovens § 28, stk. 4 Den i ligningslovens § 28, stk. 4, omtalte beløbsgrænse for privatforbruget, der er afgørende for, om der skal ske begrænsninger af afskrivninger m.v., udgør 74.100 kr.
7. Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed Det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, som arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkomstår til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 61.600 kr.
8. Beløbsgrænsen efter sømandsskattelovens § 28, stk. 2, jf. stk. 3 Den i sømandsskattelovens § 28, stk. 2, nævnte beløbsgrænse vedrørende afregning af sømandsskat med kommunerne på 25.600 kr. udgør efter regulering i medør af § 28, stk. 3, for lønningsåret 1980 29.600 kr.
Hans Westerberg
B.G.Jensen
Ingen