Meddelelse om drift og vedligeholdelse Overdragelse af anlæg

Meddelelse om drift og vedligeholdelse Overdragelse af anlæg

Vejdirektoratet

Regler for overdragelse af vejanlæg fra anlægsmyndighed til vedligeholdelsesmyndighed

Anlæg- og driftsområdet 1979

REGLER FOR OVERDRAGELSE AF ANLÆG FRA ANLÆGSMYNDIGHED TIL DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESMYNDIGHED

Indledning

Reglerne er primært forudsat anvendt, hvor et vejanlæg overdrages fra Vejdirektoratet til en amtskommune/kommune til administration i henhold til § 15 i »Lov om offentlige veje«.

I tilfælde af, at et anlæg afleveres til en anden vejbestyrelse, vil reglerne efter mindre redaktionelle ændringer også kunne anvendes.

Reglerne omfatter

1. Paradigma for overdragelsesprotokol med vejledning for udfyldelse af punkter i protokollen (skrevet med kursiv),

2. Eksempler på bilag til protokollen.

Forholdene omkring aflevering af anlæg fra entreprenør til anlægsmyndighed er ikke behandlet, idet det er forudsat, at uafklarede spørgsmål vedrørende sådanne forhold forbliver under anlægsmyndighedens ansvar. Ved overdragelsen bør der dog gøres rede for, hvilke arbejder der resterer, og hvorledes disse arbejder påregnes udført og betalt.

Omklassificering af andre veje som følge af et nyanlæg vil normalt være aftalt forud for vejanlæggets ibrugtagning og er derfor ikke omtalt.

En gennemgang af anlægget med repræsentanter for drifts- og vedligeholdelsesmyndigheden bør finde sted i god tid, før anlægget tages i brug, og selve overdragelsen af anlægget skal ske senest samtidig med ibrugtagningen.

En forudsætning for, at det projektmateriale m.v., der skal afleveres i forbindelse med overdragelsesforretningen, kan fremstilles på en rationel måde, er, at der allerede under projekteringen er taget hensyn til overdragelsesproceduren, og at der senere i anlægsfasen er sket en løbende og systematisk registrering af de nødvendige oplysninger.

Paradigma

for

overdragelsesprotokol

Den 19 afholdtes overdragelsesforretning for.................... ........(anlæg) ............... med det formål at fastlægge forholdene omkring de dele af anlægget, der skal overgå til drift og vedligeholdelse i ........... i henhold til ..................

Anlægget er gennemført i henhold til ...............................

Foreligger der f. eks. en anlægslov angives denne.

I forretningen deltog

For drifts- og vedligeholdelsesmyndigheden

For anlægsmyndigheden

1. Beskrivelse af anlægget

Overdragelsen omfatter ...........................

Der gives en detaljeret beskrivelse af omfanget af anlægget, og en oversigtsplan vedlægges.

For bygværker og belægninger kan der henvises til de under 4 og 6 opførte specifikationer.

2. Tidspunktet for overdragelsen

Vejen med derpå værende anlæg af enhver art overdrages til drift og vedligeholdelse fra tidspunktet for ibrugtagningen den 19 .

Det forudsættes, at drifts- og vedligeholdelsesmyndigheden i god tid før overdragelsen har haft lejlighed til at orientere sig om anlægget.

Overdragelsesforretningen skal ske senest samtidig med anlæggets ibrugtagning.

3. Entreprisestatus

Skema, hvorpå status for de enkelte entrepriser er opført, vedlægges.

Eksempel på udfyldt skema vedlægges.

Følgende arbejder udføres inden for de nærmeste....... måneder ved anlægsmyndighedens foranstaltning.

3.1 ..........

3.2 ..........

Følgende arbejder udføres inden for de nærmeste ....... måneder ved......................... foranstaltning.

3.10 ........

3.11 ........

Udgifterne ved de under 3. 10 - . . . . anførte arbejder skønnes til ........... kr.. der stilles til rådighed for ..............

Såfremt der i afhjælpningsperioderne for de enkelte entrepriser opstår skader, som kan henføres til afhjælpningsforpligtelsen retter ....................... henvendelse til anlægsmyndigheden.

4. Bygværker

Overdragelsen omfatter følgende bygværker

Bygværkerne angives ved deres nr. fra brofortegnelsen.

Følgende materiale overdrages

Ofte vil bygværkerne være afleveret af entreprenørerne, før det samlede anlæg tages i brug. Vedligeholdelsen i den mellemliggende periode kan efter særlig aftale med vedligeholdelsesmyndigheden være forestået af anlægsmyndigheden og således, at egentlig overdragelse først finder sted samtidig med overdragelsen af det samlede anlæg.

Overdagelsen bør for det enkelte bygværk omfatte følgende materiale

Vedligeholdelsesinstruks.

Regler for eftersyn.

Reviderede tegninger,

Beskrivelse af vedligeholdelsesgrænser,

Aktuelle dokumenter vedr. bygværket,

Notater om militær og civil klassifikation og om foranstaltninger af forsvarsstrategiske hensyn.

5. Afvandingsforhold

Afvandingsprotokol med tilhørende tegningsbilag overdrages den 19 .

Afvandingsprotokollen består af et sammendrag af vandsynsprotokoller og ekspropriationskomissionens forhandlingsprotokoller for det

pågældende anlæg.

Tegningerne bør omfatte dels en revideret oversigtsplan i 1.4000, dels en plan (katastrofeplan i 1:25000), der kan give hurtig information om, hvordan der skal forholdes i tilfælde af f.eks. uheld med en gifttransport.

Eksempel på protokol, oversigtsplan og katastrofeplan vedlægges.

Såfremt der i anlægsmyndighedens procedure for projektering og udførelse indgår afvandingsdiagrammer og afsætningstabeller, afleveres også dette materiale til vedligeholdelsesmyndigheden.

Eksempel på diagram vedlægges.

6. Øvrige tekniske bestemmelser

Særlige oplysninger vedrørende belægningers opbygning samt skemaer for

6.1

6.2

vedlægges.

Skemaer med særlige oplysninger udarbejdes normalt for

Elektriske anlæg

Vejbelysning,

Signalanlæg,

Øvrige elektriske anlæg,

Nødtelefonanlæg,

Vejafmærkning,

Fremmede ledninger,

Sideanlæg (excl. toiletbygninger),

Toiletbygninger,

Beplantninger.

Checklister indeholdende punkter, der normalt bør medtages på skemaerne, findes i eksempelsamlingen.

Oplysninger til vejregistret bør afgives af vedligeholdelsesmyndigheden eller anlægsmyndigheden efter aftale.

7. Naboretlige spørgsmål

Foreløbig fortegnelse over pålagte deklarationer og servitutter for

7.1

7.2

overdrages den 19 .

Materialet omfatter normalt

Adgangsfortegnelse,

Byggeliniebestemmelser,

Oversigtsdeklarationer,

Ledningsdeklarationer,

Hegnsdeklarationer,

Øvrige servitutter,

Skemaer over arealer (bygninger) uden for anlægget men ejet af vejbestyrelsen,

Uafklarede ekspropriationsspørgsmål.

Da de enkelte servitutter m. v. normalt tinglyses i forbindelse med den matrikulære berigtigelse, vil det endelige materiale først foreligge nogen tid efter overdragelsen.

Eksempel på adgangsbegrænsningsfortegnelse, principiel opbygning af deklaration samt skema over areal uden for vejanlægget vedlægges.

8. Planmateriale

Følgende materiale overdrages

Ud over det under de foran nævnte punkter opførte materiale overdrages der grundplaner over anlægget. Da disse planer imidlertid først foreligger 1-3 år efter overdragelsen, afleveres der ved denne transparente kopier af »således udførte« projektplaner og længdeprofiltegninger.

Såfremt anlægsstationeringen ikke er i overensstemmelse med vejens kilometrering, ombrydes planerne eller påføres oplysning om forbindelse mellem anlægsstationeringen og kilometreringen.

Skematisk oversigt over grundplaners indhold, tegningsforskrifter samt vejledende regler for rekvisition af planer og for opbygning af punktkataloger findes i eksempelsamlingen.

9. Andre myndigheder: ...................................

Der bør her noteres, hvorledes andre myndigheder er orienteret om anlægget.

I tilfælde af større anlæg f.eks. en motorvejsetape gennemgås forholdene i marken sammen med politi og redningskorps og de udleverede planer over tilslutningsanlæg, nødtelefonanlæg, gennemkørselsåbninger over midterrabat o. lign.

Vandløbsmyndighederne bør have kopier af afvandingsprotokoller og tegninger (transparente tryk), herunder af oversigtsplaner og katastrofeplaner.

Er der etableret højdefikspunkter f.eks. på bygværker, tilsendes GI fikspunktskitser.

10. Private: ..............................................

Såfremt lodsejere er tilskrevet om f.eks. ændringer i afvandingsforhold, anlæg af private veje (fællesveje) o. lign. - herunder om eventuelle klagefrister - gives der oplysning herom.

............ den / 19 ............ den / 19

(anlægsmyndighed) (vedligeholdelsesmyndighed)

EKSEMPLER

Afsnit 3

Udfyldt skema over entreprisestatus.

Afsnit 5

Afvandingsprotokol, oversigtsplan, katastrofeplan samt afvandingsdiagram og afsætningstabeller.

Afsnit 6

Checklister.

Afsnit 7

Adgangsbegrænsningsfortegnelse, principiel opbygning af deklaration samt skema over ejendom uden for anlægget.

Afsnit 8

Skematisk oversigt over grundplaners indhold. Tegningsforskrift for grundplaner.

Vejledende regler for rekvisition af grundplaner.

Vejledende regler for opbygning af punktkataloger.

ENTREPRISESTATUS

Hovedlandevej nr.:.............., Omfartsvej - købing

-----------------------------------------------------

(Vejanlæg)

AFVANDINGSPROTOKOL

for

DEN JYSKE MOTORVEJ

etape 71

NYBRO - STAUTRUP

Sammendrag af vandsynsprotokoller

Skanderborg kommune

Hørning kommune

Århus kommune

Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen

Vedrørende sådanne anlæg i Jylland, hvortil arealerhvervelse sker i henhold til § 9 stk. 1, i lov nr. 199 af 31. maj 1963 om hovedlandeveje.

Skanderborg

Protokol af 12 oktober 1971 (hæfte 10)

Protokol af 2 juni 1971 (hæfte 5)

Tillæg af januar 1974 (hæfte 4)

Hørning

Protokol af 2 juni 1971 (hæfte 5)

Århus

Protokol af 2 juni 1971 (hæfte 4)

Protokol af 1 november 1971 (hæfte 11)

Tillæg af november 1973

1. Indledning.

1.1 Jysk Motorvejskontor gjorde det kommunale råd bekendt med vandsynsforretningens formål, og på grundlag af det fremlagte udarbejdede forslag førtes nærmere forhandlinger om ordning af afvandingsforholdene under forbehold af ekspropriationskommissionens godkendelse.

1.2 Det bemærkes, at udover de i nærværende protokol omtalte permanente ordninger vil det være nødvendigt at foranstalte visse midlertidige ordninger om afløbsforholdene under arbejdets udførelse.

2. Ledningsanlæg mv.

2.1 Dimensioneringsgrundlag.

Ledninger for oplandsafstrømning dimensioneres normalt for en afstrømning fra det topografiske opland på 1,0-1,5 1/sek./ha.

Gennemløb under motorvejen for oplandsafstrømning dimensioneres for en afstrømning fra det topografiske opland på mindst 3,0 l/ sek./ha. Såfremt gennemløbet tillige skal føre vejvand, dimensioneres normalt for den summerede oplands- og vejafstrømning.

2.2 Overalt, hvor de i nærværende protokol om talte eksisterende drænsystemer omlægges og føres under motorvejen, udføres gennemløbet med Ø 30 cm rør som mindste størrelse.

2.3 Hvor dræn tilsluttes en afskærende ledning, anlægges denne - hvor intet andet er anført, og hvor ledningsdybde eller beplantning ikke er til hinder herfor - med landbrugsrør i en afstand af ca. 10 m fra motorvejens skel.

Der blev endvidere gjort opmærksom på, at dræn, der ikke er påvist af lodsejerne, men som påtræffes under arbejdets udførelse, vil blive retableret i forbindelse med anlægget og for dettes regning, medens anlægsmyndighederne må fralægge sig ansvaret for evt. senere skader på dræn, der ikke har været påvist i marken.

Brønde på vejunderløb (for oplandsvand) i vejens areal udføres som 1,0 m nedgangsbrønde med sandfang og med yderside i skel.

Brønde på private ledninger, der føres ud over markerne, afsluttes med dæksel over eller under terræn efter aftale med lodsejeren.

Brønde på ledninger, der fører vejvand, henholdsvis vejvand og oplandsvand, afsluttes med dæksel ca. 50 cm over terræn.

3. Vedligeholdelse af afløbssystemerne.

Nedenanførte vedligeholdelse omfatter kun den almindelige ren- og vedligeholdelse, idet større vedligeholdelsesarbejder, såsom hel eller delvis omlægning eller omfattende rensning af rørledninger, forelægges vandløbsretten til afgørelse, såfremt mindelig aftale parterne imellem ikke kan opnås.

Såfremt vedligeholdelsen fordeles anderledes end herunder anført, fremgår afvigelsen af beskrivelsen for pågældende vandløb i afsnit 8.

3.1 OFFENTLIGE VANDLØB.

Vedligeholdes som hidtil ved pågældende vandløbsbestyrelses foranstaltning, idet dog vandløbsstrækninger i motorvejens areal vedligeholdes af motorvejens bestyrelse.

3.2 PRIVATE VANDLØB.

3.21 Åbne vandløb.

Vedligeholdelsen påhviler bredejeren, idet dog vandløbsstrækninger i offentlige vejes arealer vedligeholdes af bestyrelsen for den pågældende vej.

3.22 Rørledninger.

3.221 Ledninger og brønde i offentlige vejes arealer vedligeholdes af bestyrelsen for den pågældende vej.

3.222 Ledninger og brønde udenfor offentlige vejes arealer, og som kun tilledes vejvand, vedligeholdes af vejbestyrelsen som anført i afsnit 8.

3.223 Ledninger og brønde, der både tilledes vejvand og oplandsvand, vedligeholdes af ejerne af de matrikelnumre, hvorover ledningen fører.

3.224 Ledninger og brønde for retablering af afskårne ledninger eller opland, og som ikke tilledes vejvand, vedligeholdes af ejerne af de matrikelnumre, hvorover ledningen fører.

4. Fremtidig status for afløbssystemerne m.v.

4.1 Såfremt andet ikke er anført i afsnit 8 under det enkelte vandløb, har vandløbet status i henhold til vandløbslovens § 1, hvilket betinger, at vandløbet kan benyttes som angivet i vandløbslovens §§ 2-5 c.

4.2 Vandløb, der anlægges til særligt formål, har status i henhold til vandløbslovens § 3 stk. 5, og formålet er anført under pågældende vandløb i afsnit 8.

4.3 Afledning af vand fra vejarealer til vandløbene fremgår af beskrivelsen for det enkelte vandløb i afsnit 8, idet sikkerheden mod overskridelse af de anførte vandmængder er n = 0,5.

(Intensitet: Landsgennemsnit for årene 1933 - 1962).

5. Stationering, koter m.v.

Motorvejens stationering regnes fra syd mod nord.

De i nedenanførte beskrivelse og på vedlagte plan og profil anførte koter refererer til DNN.

6. Projektændringer under arbejdets udførelse m.v .

6.1 Idet der ved indkaldelse af afvandingsplaner for, og senere besøg på, de berørte ejendomme ikke har kunnet fås nøjagtige oplysninger om alle bestående afvandingsanlæg, må det påregnes, at der under arbejdets udførelse må foretages en del mindre ændringer i afvandingsprojektet, der omfattes af nærværende vandsynsprotokol.

6.2 Mindre ændringer kan, hvis mindelig aftale kan opnås med den eller de interesserede lodsejere, foretages af tilsynet.

6.3 Hvor mindelig aftale for mindre ændringer ikke kan opnås, forelægges såvel disse som evt. større ændringer - efter forudgående forhandling med kommunalbestyrelsen ekspropriationskommissionen til afgørelse.

6.4 Hvor vejarbejdet medfører ændringer i kommune- eller amtsvandløb, berigtiges regulativet (herunder fornøden afmærkning med kant- og bundpæle) på anlægsbestyrelsens foranstaltning.

7. I nedenanførte beskrivelse af vandingsprojektet er anvendt følgende forkortelser

kvl: kommunevandløb

bvs: bivejens venstre side

bhs: bivejens højre side

mvs: motorvejens venstre side

mhs: motorvejens højre side.

Til protokollen for Skanderborg Kommune hører følgende tegninger

Planerne: Profilerne: 8128 udg. 2 8108 udg. 2 8129 udg. 2 8111 udg. 1 31006 udg. 1 32006 udg. 1 31244 udg. 1 32007 udg. 1 31245 udg. 1 32245 udg. 1 31246 udg. 2 32246 udg. 1 31247 udg. 1 32247 udg. 1

samt tillæg af januar 1974 og dertil hørende tegninger

8242 udg. 1

8243 udg. 1

8244 udg. 1

8. Beskrivelse af afvandingsprojektet .

St. ca. 3.900 .

Amtsvandløbet »Skanderborg sø« passerer motorvejen i st. ca. 3.900, og for denne passage bygges en bro med rektangulært profil og følgende dimensioner

Vandslug = 10,00 m

Dragerunderkant placeres i kote 26,80 m svarende til 2,80 m over søens nuværende maksimale vandspejl. Sommerflodemålet (15/4- 1/11) = kote 23,51 m. Bunden i broen etableres i kote 22,15 m og søbunden ved ind- og afløbet fra broen uddybes til samme kote i en afstand af mindst 20 m fra henholdsvis ind- og afløbsbygværkerne, for så vidt en sådan dybde ikke i forvejen er til stede.

Såfremt der ikke etableres betonbund (eller anden fast bund) gennem broen sikres dennes fundamenter således, at broen kan tåle den i vandløbsloven tilladte overdybde (på indtil 20 cm) ved maskinoprensning. Foruden oplandsvand skal vandløbet optage vand fra motorvejens st. ca. 3.800 - 5.400. idet vejvandet tilledes uden reduktion.

St. ca. 4.200.

Afskåret opland mhs st. ca. 4.200 optages i motorvejens interne afvandingssystem.

St. ca. 4.970.

Afskåret 6" drænledning ved mvs optages i motorvejens afvanding i kote ca. 44,10 m.

St. ca. 6.000.

For afskåret opland (Vestermose) ved mvs udføres Ø 80 cm gennemløb med indløb ved mvs i kote 29,35 m og udløb ved mhs i kote 29,15 m.

Foruden oplandsvand skal Vestermose optage vand fra motorvejens st. ca. 5.400 - 6240 samt nordvendte ramper for tilslutningsanlæg ved Vroldvej. Vejvandet ledes ureduceret til mosen.

St. ca. 6.400 .

Afskåret opland ved mvs optages i motorvejens interne afvandingssystem i kote ca. 40,90 m.

St. ca. 6.580.

Ø 40 gennemløb under motorvejen for retablering af afskåret 6" ledning ved mvs. Indløbskote mvs ca. 32,90 m og udløbskote mhs ca. 32,65, idet den nøjagtige dybde fastsættes efter nedgravning til eksisterende ledning.

St. 6.640 - 6.730.

20 cm ledning med min. 5 promille fald langs mhs for optagelse af afskåret opland.

Vandløb nr. 1 - kvl Egholmsbækken.

Den afskårne del af Egholmsbækken ved mvs (ca. 150 m) ændres og afledes gennem nyt forbindelsesvandløb til vandløb nr. 2 (kvl. Lomandsdam) som vist på plan nr. 31245 og profil nr. 32245. Vandløbet skal optage vand fra motorvejens st. ca. 6.240 -7.400, idet vejvandet reduceres til maksimalt at belaste vandløbet med 20 l/sek.

Den afskårne del af Egholmsbækken har et ca. 2 ha stort opland. Vandløbet optages som kommunevandløb, idet udgifter til vedligeholdelse fordeles med 1/3 til Skanderborg kommune og 2/3 til motorvejens bestyrelse.

Tillæg

Vandløb nr. 1 - kvl. Egsholmsbækken.

Det projekterede Ø 57 cm gennemløb under motorvejen udgår.

St. ca. 7.300.

Afskåret dræn mvs optages i motorvejens interne afvandingssystem.

Tillæg

St. ca. 7.300.

Afskåret dræn motorvejens venstre side optages ikke, da lavningen opfyldes.

Vandløb nr. 2 - kvl Lomandsdam.

Kommunevandløbet forlægges mod nord fra st. ca. 80, passerer motorvejens st. ca. 7.800 som Ø 57 cm gennemløb og tilsluttes eksisterende ledning i st. ca. 800. Nedstrøms vandløbets skæring med landevej nr. 9 foretages regulering samt omlægning af overkørsler. Den del af kommunevandløbet, nedstrøms motorvejen, der erstattes af vandløb nr. 2, overgår som privat vandløb og vedligeholdelsen påhviler bredejerne hver på sit areal. Detaljer fremgår af plan nr. 31245 og profil nr. 32245.

Foruden oplandsvand skal kommunevandløbet optage vand fra motorvejens st. ca. 7.400 - 9.060 samt for forlagt landevej nr. 9 st. ca. 1,1 - 1,8 foruden tilslutningsanlæggets ramper ved den forlagte landevej nr. 9. Vejvandet reduceres til maksimalt at belaste vandløbet med 35 1/sek.

Ialt afleder vandløb nr. 2 55 1/sek. til Illerup å vest for Møllebro (vandløb nr. 1 20 l/sek. samt vandløb nr. 2 øvre del 35 l/sek.).

Dette er i overensstemmelse med reguleringsforslaget for Illerup å.

Tillæg .

Vandløb nr. 2 - kvl. Lomandsdam .

Vandløbet st. ca. 80 til st. ca. 800 udgår og erstattes af Ø 30 - Ø 40 cm ledning, fra motorvejens venstre side st. 7.925, der tilsluttes eksisterende ledning i st. ca. 800 ved nordside af landevej nr. 9.

Detaljer fremgår af tegning nr. 8243.

Ledningen passerer jernbanen Skanderborg-Silkeborg som Ø 100 cm gennemløb, der udføres af centrifugalstøbte betonrør efter nærmere forhandling med D.S.B.

St. ca. 7.940.

Der udføres gennemløb under D.S.B. strækningen Skanderborg-Silkeborg, for motorvejens detailafvanding nord for jernbanen.

Gennemløbet under banen udføres af centrifugalstøbte betonrør Ø 100 cm efter nærmere forhandling med D.S.B.

Tillæg

St. ca. 7.940.

Afsnittet udgår.

Tillæg

Vandløb nr. 2 a.

Den del af kommunevandløbet Lomandsdam, der afskæres opstrøms motorvejen, opsamles i st. ca. 170 i en 50 m lang Ø 50 cm ledning. Denne ledning anvendes som pumpereservoir, hvorfra vandet pumpes til det interne afvandingssystem i forlagt landevej nr. 9 i st. ca. 1.880 (svarende til planens st. ca. 1.240).

Pumpereservoiret er på ca. 9000 l. Pumpens ydelse er 20 l/sek. Det topografiske opland er ca. 18 ha.

Øvrige detaljer fremgår af tegning nr. 8243.

Den fremtidige drift og vedligeholdelse af ledningsanlæg og pumpestation påhviler motorvejens bestyrelse.

St. ca. 8.800.

For etablering af drænsystem ved mhs km 8.800-9.000 udføres afskærende Ø 10 cm ledning med min. fald 3 promille.

Ledningen tilsluttes det interne afvandingssystem i landevej nr. 11.

Der udføres Ø 50 cm gennemløb for retablering af spildevands- og råvandsledninger.

Amtsvandløbet Illerup å.

Vandløbet reguleres som tiltrådt af Århus amtsråds tekniske udvalg ved møde den 12. juni 1970.

Reguleringen fremgår af planerne nr. 8128, 8129 samt profilerne nr. 8108 og 8111.

Afledning af vejvand til Illerup å, der fremgår af nedenanførte skema, er omtrent som anført i det af amtet godkendte reguleringsforslag, idet ændringerne er ganske uvæsentlige.

Motorvej, skærende veje Opland opta og udfletningsanlæg get i intern Illerup ------------------------ vejafvan- Ialt å's st. Ureduce- dingssystem l/sek. Antal m rede Red. --------------- motorvej l/sek. l/sek. ha l/sek

------------------------------------------------------------------

0 2060 1070 60 17 17 77 730 1160 350 20 28 28 48 1200 1320 400 25 4 4 29 4683 2820 1200 55 - - 55

-----------------------------------------------------------------

7360 3020 160 49 49 209

-----------------------------------------------------------------

Tillæg

Motorvejens st. ca. 9.900.

Ved motorvejens højre side udføres pumpestation for afledning af spildevand fra rasteanlægget Fuglsang til det offentlige kloaknet i industriarealet - Skanderborg øst. Pumpestationen udstyres med 2 stk. kloakpumper med hver en ydelse på 4 l/sek. Fra pumpestationen lægges en 110 mm PVC-ledning til kloaknettet i Skanderborg øst, som vist på tegning nr. 8244.

Ledningen passerer jernbanen Skanderborg-Århus. Gennempresning under banen udføres efter nærmere aftale med D.S.B.

I tilslutningsafgift til Skanderborg kommune betales kr. 25.000, idet beløbet indbetales senest når anlægget tages i brug.

Den fremtidige drift og vedligeholdelse af ledningsanlæg og pumpestation påhviler motorvejens bestyrelse.

Vandløb nr. 3.

Afskærende Ø 20 cm ledning med min. 10 promille langs mhs st. ca. 9.950-10.050 for opsamling af eksisterende 6" ledning. Vandløbet tilsluttes vandløb nr. 4 i dennes st. ca. 35.

Vandløb nr. 4.

Ø 20-Ø 40 cm ledning, der passerer motorvejen i st. ca. 10.040 og tilsluttes Illerup å i st. ca. 1200.

Foruden oplandsvand skal ledningen optage vejvand fra motorvejens st. ca. 9.060-10.380 som reduceres til maksimalt at belaste vandløbet med 25 l/sek.

Ledningsstrækningen fra mvs og til Illerup å vedligeholdes af motorvejens bestyrelse.

Tillæg

Vandløb nr. 4.

Vandløbets st. ca. 135 til st. ca. 320 udgår og erstattes af Ø 30 cm ledning, der forløber langs nordsiden af matr. nr. 1 d , Edelsborg og Hestehaven, Skanderup sogn og tilsluttes Illerup Å i st. ca. 1.070.

Ledningen skal ikke optage vand fra vejarealer, idet vejvandet, der tidligere førtes til Illerup Å gennem vandløb nr. 4, nu føres til åen gennem vandløb nr. 5.

Ledningsanlægget vedligeholdes jvf. generelle bestemmelser i afsnit 3.

St. ca. 10.245.

Ø 105 cm gennemløb for regnsvand fra Skanderborg kommunes industriareal til kommunalt regnvandsbassin ved mvs. st. ca. 10.200.

St. ca. 10.330.

Eksisterende Ø 60 cm ledning under statsbanen, der fremtidig fungerer som nødafløb ved overbelastning af Ø 105 cm ledningen i mv st. ca. 10.245, videreføres fra banens nordside som Ø 60 cm ledning under motorvejen og med afløb til det kommunale regnvandsbassin ved mvs, efter nærmere aftale med Skanderborg kommune.

Ledningen udføres med minimalt 50 promille fald.

Vandløb nr. 5.

Ø 30 cm ledning fra mvs st. ca. 10.450 og til amtsvandløbet Illerup å (ds. st. ca. 730).

Ledningen skal optage vand fra motorvejens st. ca. 10.380-11.500 samt fra et ca. 28 ha stort afskåret opland langs mhs.

Den samlede vej- og oplandsstrømning udgør 48 l/sek. (20 + 28) til Illerup å.

Detaljer for ledning til recipient vil fremgå af plan nr. 31246 og profil nr. 32246.

Vedligeholdelse af vandløbet overtages af motorvejens bestyrelse.

Vandløb nr. 6 .

Ø 25-Ø 60 cm ledning langs mhs, passerer gennem stitunnel ved forlagt bivej 16 og fortsætter mvs for at tilsluttes amtsvandløbet Illerup å i dennes st. 0.

Foruden oplandsvand skal vandløbet optage motorvejens afvanding st. ca. 11.540-13.600 samt afvandingen af stitunnellen under motorvejens st. 11.520.

Vejvandet reduceres til maksimalt at belaste vandløbet med 60 l/sek.

Vandløb nr. 7.

Afskærende Ø 60 cm ledning for grøft mhs st. ca. 11.500 med tilslutning i st. 310 i vandløb nr. 6.

Detaljer for vandløb nr. 6 og 7 vil fremgå af plan nr. 31246 og profil nr. 32007.

Udover det i ovenfor omtalte afvandingsforanstaltninger optagne overfladevand vil overfladevand fra andre afskårne arealer blive optaget i motorvejens interne afvandingssystem.

St. ca. 11.200-13.600 .

Motorvejen og landevej 13 st. ca. 0.400-0.960 samt udfletningsanlæggets ramper afvandes til amtsvandløbet Illerup å i dennes st. 0.

I vejenes interne afvandingssystemer optages afskårne oplande langs mvs st. ca. 12.500-12.900 og langs landevej 13's venstre side st. ca. 0.600-0.900 - ialt ca. 17 ha.

Detaljer vil fremgå af en senere vandsynsprotokol for en sydligere strækning af motorvejen.

Vandløb nr. 31.

Ø 30-Ø 100 cm ledning der forløber i vestlig retning fra sydsiden af hovedjernbanen Skanderborg-Århus i banens st. ca. 89.800.

Ledningen passerer forlagt landevej 13 i st. ca. 1450 og motorvejen i st. ca. 12.165 og tilsluttes bestående privat vandløb i skel mellem matr. nr. 9 i og 9 v , Skanderborg købstads markjorder, Stilling. Såvel placering i terrænet som tekniske detaljer fremgår af plan 31.246 og længdeprofil 32.246.

Gennemløbet under banen udføres af centrifugalstøbte betronrør Ø 100 cm og iøvrigt efter nærmere forhandling med D.S.B., og eksisterende Ø 20 og Ø 40 cm afløbsledninger tilkobles vandløb nr. 31 ved banens østside således at såvel Ø 20 som Ø 40 cm gennemløb under banen afbrydes. Endvidere afbrydes Ø 50 cm gennemløb under banen umiddelbart syd for skæring med den forlagte landevej 13, idet såvel overfladevand som vejvand optages i vejafvandingssystemet og ledes til vandløb nr. 31 øst for banen.

Vandløb nr. 31 skal optage vand fra ca. 600 m af hovedlandevej A 10 samt fra forlagt landevej 13 st. ca. 960-1710. Vejvandet reduceres i regnvandsbassiner til maksimalt at belaste vandløbet med 15 l/sek.

Den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet st. 265-300 påhviler bestyrelsen for hovedlandevej A 10, gennemløbet under banen vedligeholdes af DSB og den resterende del af vandløbet vedligeholdes som anført i de generelle bestemmelser. Motorvejskontoret optager nærmere forhandling med kommunen om bassinstørrelse ved forlagt Randersvej st. 1450 højre side.

Tillæg

Vandløb nr. 31.

Vandløbet ændres og udføres i overensstemmelse med det på tegning nr. 8242 viste, idet vandløbet foruden vand fra hovedvej 10 samt den forlagte Randersvej, skal optage vand fra et ca. 65 ha stort byområde.

På matr. nr. 10 a Stilling by og sogn indbygges et regnvandsbassin i vandløbet. Bassinet dimensioneres således, at vandløbet nedstrøms belastes med maksimalt 1 l/sek./ha fra det topografiske opland og med en statistisk overskridelseshyppighed sjældnere end 1 gang hvert 25. år regnet efter landsgennemsnittet.

Motorvejens anlægsbestyrelse forestår arbejdets udførelse, idet udførelsestidspunktet indpasses i motorvejsarbejdet, herunder omlægning af Randersvej og hovedvej A 10. Skanderborg kommune kan dog forlange arbejderne udført til et tidligere tidspunkt, hvis lednings- og bassinanlægget måtte være en forudsætning for den videre udbygning af det 65 ha store byudviklingsområde jvf. kommunens dispositionsplan tegning nr. 1817/1 juni 1972.

Udgifterne ved fællesanlæggets etablering fordeles som følger under forudsætning af, at tilslutningsbidrag fra stats- og amtsveje i oplandene 13, 14 og 15 hermed er betalt, samt at regnvandsledning fra opland 15 vederlagsfrit kan tilsluttes nærværende afvandingssystem.

1. Ø 60 cm gennemløb under motorvejen st. ca. 12.150 bekostes alene af motorvejens anlægsbestyrelse.

2. Udgifterne vedrørende den øvrige vandløbsstrækning fra brønd 71 og til udløbet i st. 0 til venstre for motorvejen, herunder etablering af regnvandsbassin, arealerhvervelse, servitutpålæg og færdselsret til regnvandsbassinet fordeles med 52% til motorvejens anlægsbestyrelse og 48% til Skanderborg kommune.

Omkostningerne ved arbejdets gennemførelse opgøres således

a. Entreprenørudgift incl. moms.

For den under statsbanen i 1972 udførte gennempresning af Ø 100 cm rør reguleres udførelsesomkostningerne dog med motorvejspristallet fra anlægstidspunkt til afregningstidspunkt; idet dog kommunen kan vælge at indbetale sin andel af omkostningerne uden tillæg senest 1 måned efter ekspropriationskommissionens approbation af nærværende underskrevne protokol.

b. For projekt, tilsyn, administration og byggerenter tillægges 20% af pkt. a, idet Skanderborg kommunes planlægningsudgift vedrørende rådgivende ingeniør Ib Eriksen er indregnet heri.

c. Arealerhvervelse, servitutter og færdselsret opgøres ved ekspropriationskommissionens mellemkomst.

Skanderborg kommunes andel forfalder til betaling senest 3 måneder efter arbejdets afslutning.

Den fremtidige vedligeholdelse af afvandingsanlægget fordeles således

1. Gennemløb under offentlige veje vedligeholdes af bestyrelsen for den pågældende vej.

2. Gennemløbet under statsbanen vedligeholdes af D.S.B., jvf. protokol af 2.6.1971.

3. Det øvrige vandløb fra brønd 71-80 incl. regnvandsbassinet vedligeholdes af Skanderborg kommune.

4. Det øvrige vandløb fra brønd 80 og til nedre ende vedligeholdes jvf. det i afsnit 3.223 i vandsynsprotokol af 2. juni 1971 anførte.

Vandløb nr. 31 a.

Ø 40 cm ledning langs østsiden af jernbanen for opsamling af eksisterende ledning og med afløb til vandløb nr. 31 ca. i dennes st. 300.

Bundløbskote i øvre ende 62,25 m og ved tilslutning til nr. 31 i kote 62,10 m.

Tillæg

Strækningen brønd 21-71 under hovedvej A 10.

Ø 100 cm regnvandsledning og Ø 25 cm spildevandsledning under hovedvejen udføres efter nærmere aftale med Skanderborg kommune, idet anlægget alene bekostes og vedligeholdes af kommunen.

Tillæg

Forlagt Randersvej st. ca. 1625.

Ø 90 cm regnvandsledning og Ø 25 cm spildevandsledning under vejen udføres efter nærmere aftale med Skanderborg kommune, idet anlægget alene bekostes og vedligeholdes af kommunen.

Vandløb nr. 32.

Ø 20-Ø 30 cm ledning fra højre side af forlagt landevej nr. 13 (st. ca. 1120) og i sydvestlig retning til st. 1080 i vandløb nr. 31 ved mhs.

Foruden oplandsvand skal vandløbet optage vand fra den forlagte landevej 13 st. ca. 960-1300. Vejvandet reduceres til maksimalt at belaste vandløbet med ca. 5 l/sek.

Vandløb nr. 33.

Ø 25-Ø 40 cm ledning mhs st. ca. 13.180 afløb til eksisterende hoveddræn ved mhs st. ca. 13.500.

Vandløb nr. 34 .

Ø 60 cm gennemløb under motorvejen i st. ca. 13.370 for optagelse af afskåret Ø 30 cm hoveddræn ved mvs. Gennemløbet tilkobles vandløb nr. 33 i dennes st. ca. 200. Indløbskote ved mvs 66,69 m og udløbskote ved mhs 66,47 m.

Vandløb nr. 34 a.

Ø 40 cm gennemløb under forlagt landevej 13 i st. ca. 315. Gennemløbet, der tilkobles et bestående hoveddræn ved landevejens venstre side, skal som hidtil optage såvel vejvand fra landevejen som vand for oplandet ved landevejens højre side.

Indløbskote 70,83 m og udløbsbundkote 70,65 m.

Vandløb nr. 35. »sommerbækken«.

»Sommerbækken« rørlægges og uddybes som vist på plan 31.006 og 31.247 og længdeprofil 32.006.

Foruden vand fra oplandet tilledes bækken vand fra motorvejen således

Vandløbets Motorvejen Max. station station længde belast. m m m l/sek. 680 13.600-14.200 600 15 1060 14.200-15.320 1120 20 2080 15.320-15.900 580 <= 5 Ialt 2300 40

Udover vand fra motorvejen tilledes vandløbet fra regulerede biveje som hidtil.

Ledningsservitutter.

Ejendomme, over hvilke der etableres ledningsanlæg, som har interesse for andre, pålægges servitut om (jvf. vandløbsloven §§ 23, 31 og 101)

At ledningsanlægget skal henligge uforstyrret.

At der gives de til enhver tid berettigede adgang til eftersyn og rensning samt at foretage reparations- og vedligeholdelsesarbejder.

At det ikke er tilladt, uden forud indhentet tilladelse, at foretage beplantning, bebyggelse eller andre foranstaltninger indenfor en afstand af 5 m fra ledningen og dens bygværker i landbrugsarealer og 2 m i byarealer.

Ledningsservitutter tinglyses for såvel ledningsanlæg omtalt i nærværende protokol som i protokollerne af 12.10.1971 og 2.6.1971,

Til Protokollen for Hørning Kommune hører følgende tegninger

Planerne : Profilerne: 31006 udg. 1 32006 udg 1 31247 udg. 1 32247 udg.1 31248 udg. 1 32248 udg.1

Vandløb nr 35. »Sommerbækken«.

»Sommerbækken« rørlægges og uddybes som vist på plan 31.006 og 31.247 og længdeprofil 32.006.

Foruden vand fra oplandet tilledes bækken vand fra motorvejen således

Vandløbets Motorvejen Max. station station længde belast. m m m l/sek. 680 13.600-14.200 600 15 1060 14.200-15.320 1120 20 2080 15.320-15.900 580 <= 5 Ialt 2300 40

Udover vand fra motorvejen tilledes vandløbet vand fra regulerede biveje som hidtil.

Vandløb nr. 36.

Ø 15-Ø 30 cm ledning langs mvs st. ca. 14.850-14.400 for optagelse af afskårne dræn. Ledningen videreføres som Ø 40 cm gennemløb under motorvejen i st. ca. 14.400 og derefter fra mhs som Ø 30 cm forbindelsesledning og åben grøft til »Sommerbækken« med tilslutning i bækkens st. ca. 1060.

Foruden oplandsvand skal ledningen optage vand fra motorvejen st. ca. 14.200-15.320, idet vejstrømning reduceres til maksimalt at belaste vandløbet med 20 l/sek.

Vandløbsstrækningen mellem mhs og Sommerbækken vedligeholdes af motorvejens bestyrelse.

Vandløb nr. 37.

Ø 60 cm ledning langs mhs st. ca. 15.660-15.490 for optagelse af afskåret opland såvel som vand fra motorvejen og forlagt bivej nr. 6. Ledningen videreføres som Ø 90 cm gennemløb under motorvejen i st. ca. 15.490, hvorefter vandløbet passerer gennem »Bjertrup mose« som strømløb og endelig fra mosens sydside som ny Ø 40 cm forbindelsesledning og grøft til Sommerbækken hvor tilslutning sker ca. i bækkens st. 2080.

Af plan 31.247 og profil 32.247 fremgår de tekniske detaljer.

Foruden oplandsvand tilledes vandløb nr. 37 vand fra motorvejen st. ca. 15.320-15.900 samt fra den forlagte bivej nr. 6, men idet vandløbet passerer det store moseareal (ca. 1,5 ha vandareal) reduceres vejafstrømningen til maksimalt at belaste vandløbsstrækningen mellem mosen og »Sommerbækken« med 5 l/sek.

Det bemærkes, at der under ekstreme nedbørs- og afstrømningsforhold måske vil kunne forekomme en kortvarig mindre opstuvning af vand i dybdepunktet i bivej nr. 6.

Fremtidig vedligeholdelse

Ø 60 cm ledningsstrækningen langs mvs samt afløbsbygværket i Ø 40 cm forbindelsesledningen ved sydsiden af »Bjertrup mose« vedligeholdes af motorvejens bestyrelse.

»Bjertrup mose«, der indenfor det på plan nr. 31247 anførte areal, skal fungere som regnvandsbassin pålægges følgende servitut: at der i arealet, der fortsat kan anvendes til almindelig landbrugsmæssig drift som hidtil, ikke uden vejmyndighedernes samtykke må foretages terrænregulering, opfyldning, tilplantning eller ændring af afløbsforholdene, og at der til enhver tid må tåles de ulemper, der er forbundet med eftersyn og eventuel oprensning af tilskyllet fyld.

Det eksisterende 9" (25 cm) afløb fra »Bjertrup mose« afbrydes, således at afstrømningen fremtidig alene sker gennem Ø 40 cm forbindelsesledningen.

Vandløb nr. 37 a.

Ø 30 cm ledning langs venstre side af bivej nr 6 st. ca. 440-500 for optagelse af afskårne dræn.

Ledningen videreføres under bovejen som Ø 40 cm gennemløb, og tilsluttes bestående 9" hoveddræn ved bhs.

Bundløbskote i øvre ende 67,50 m og i nedre ende 67,25 m. Fald 2,5promille.

St. ca. 16.300.

Afskåret opland ved mhs optages i motorvejens afvandingssystem og med bundløbskote i 68,30 m.

St. ca. 16.500.

Afskåret dræn ved mhs optages i vejens afvandingssystem.

Vandløb nr. 38.

Ø 70 cm gennemløb under motorvejen i st. ca. 16.970 for optagelse af afskåret hoveddræn ved mvs. Vandløbet fortsættes til højre for motorvejen i nordlig retning som Ø 50-Ø 60 cm ledning, passerer igen motorvejen i st. ca. 17.850 i Ø 100 cm gennemløb og udføres som åbent vandløb fra mvs. st. 17.850 til udløbet i Århus å. Af plan 31.247 og profil 32.247 fremgår de tekniske detaljer.

Foruden oplandsvand skal vandløbet optage vand fra motorvejen st. ca. 15.900-17.080 samt fra den forlagte bivej nr. 4 a, idet vejvandet reduceres til maksimalt at belaste vandløbet med 30 l/sek. i st. ca. 96, 160 l/sek. i st. ca. 375 og 190 l/sek. nedenfor st. ca. 1030.

Fremtidig vedligeholdelse af vandløbets st. 0-1135 påhviler motorvejens bestyrelse og den resterende del vedligeholdes som angivet i afsnit 3.

Bivej nr. 4 a st. ca. 860.

Ø 30 cm gennemløb for afskåret dræn ved bivejens højre side.

Vandløb nr. 38a.

Ø 10 cm ledning for optagelse af afskåret dræn ved mhs. st. ca. 17.600 og med afløb til vandløb nr. 38 i dennes st. ca. 825.

Vandløb nr. 38b.

Ø 15 cm ledning langs mvs st. ca. 17.700-17.900 for optagelse af afskårne dræn og med afløb til vandløb nr. 38.

Vandløb nr. 39.

Afskærende ledning Ø 25-Ø 30 cm, langs mhs km ca. 18.000-18.600 for retablering af eksisterende afløbssystem. Ledningen optages i motorvejens interne afvandingssystem i motorvejens st. ca. 18.560.

Vandløb nr. 40 - amtsvandløb Århus å

Åen der passerer motorvejen i st. ca. 18.900 forlægges mod syd til st. ca. 18.850. For passage af motorvejen bygges en bro med rektangulært profil og følgende dimensioner

Invendig bredde = 5,00 m

Invendig højde = 4,20 m

Kote ved indløbsside = 36,70 m

Kote ved udløbsside = 36,53 m

I broen ophænges en 1,0 m bred gangbro i sydsiden med brodæk 2,20 m over kassens bund. Gangbroen forsynes med rækværk.

Åens nuværende bundlinie ligger ca. 70 cm over broens (kassens) bundlinie og broens tværsnitsareal mellem disse bundlinier opfyldes med grus nederst og derover et ca. 40 cm tykt stenlag, som opbygges filterstabilt og med så store sten øverst at laget er stabilt ved maksimal afstrømning. I forbindelse med broen udføres en mindre åreregulering til begge sider for motorvejen.

Åen udføres med 4,0 m bundbredde, anlæg 1,5 og bundkote 37,40 m i øvre ende (mhs) og 37,25 m i nedre ende (mvs).

Århus å skal her modtage vand fra motorvejen st. ca. 17.900-21.460. Vejvandet reduceres til maksimalt at belaste åen med 100 l/sek.

Broen vedligeholdes af motorvejens bestyrelse og vandløbet iøvrigt af Århus amt.

Ialt tilledes amtsvandløbet vejvand som følger

Sted Afvanding af Max. motorvej belastning af vandløbet Opstrøms skæring med motorvejen tilledt gennem Sommerbækken 13.600-15.900 = 40 l/sek. 2,300 km Nedstrøms skæring med motorvejen tilledt gennem rørledning nr. 38 15.900-17.900 = 190 l/sek. 2,000 km Ved motorvejens skæring med Århus å 17.900-21.460 = 100 l/sek. 3,560 km ---------------------- Belastning ialt med 7,860 km 330 l/sek. ----------------------

Til Protokollen for Århus Kommune hører tegningerne

Planerne: Profilerne: 31005 udg. 1 32005 udg. 1 31248 udg. 1 32248 udg. 1 31249 udg. 2 32249 udg. 1 41085 udg. 2 42085 udg. 2

samt tillæg af november 1973 og dertil hørende tegninger

8241 udg. 1 8236 udg. 1 8237 udg. 1

Vandløb nr. 40 - amtsvandløb Århus å.

Åen, der passerer motorvejen i st. ca. 18.900, forlægges mod syd til st. ca. 18.850. For passage af motorvejen bygges en bro med rektangulært profil og følgende dimensioner

Indvendig bredde = 5,00 m

Indvendig højde = 4,20 m

Kote ved indløbsside = 36,70 m

Kote ved udløbsside = 36,53 m

I broen ophænges en 1,0 m bred gangbro i sydsiden med brodæk 2,20 m over kassens bund. Gangbroen forsynes med rækværk.

Åens nuværende bundlinie ligger ca. 70 cm over broens (kassens) bundlinie, og broens tværsnitsareal mellem disse bundlinier opfyldes med grus nederst og derover et ca. 40 cm tykt stenlag, som opbygges filterstabilt og med så store sten øverst, at laget er stabilt ved maksimal afstrømning.

I forbindelse med broen udføres en mindre åregulering til begge sider for motorvejen.

Åen udføres med 4,0 m bundbredde, anlæg 1,5 og bundkote 37,40 m i øvre ende (mhs) og 37,25 m i nedre ende (mvs).

Århus å skal her modtage vand fra motorvejen st. ca. 17.900-21.460. Vejvandet reduceres til maksimalt at belaste åen med 100 l/ sek.

Broen vedligeholdes af motorvejens bestyrelse og vandindløbet iøvrigt af Århus amt. Ialt tilledes amtsvandløbet vejvand som følger

Afvanding Max. belastning Sted af motorvej af vandløbet Opstrøms skæring med motorvejen tilledt gennem Sommerbækken 13.600-15.900 = 2,300 km 40 l/sek. Nedstrøms skæring med motorvejen tilledt gennem rørledning nr. 38 15.900-17.900 = 2,000 km 190 l/sek. Ved motorvejens skæring med Århus å 17.900-21.460 = 3,560 km 100 l/sek. ---------------------- Belastning i alt med 7,860 km 330 l/sek. ----------------------

Århus amt tager forbehold overfor ulemper grundet udledning af de anførte reducerede vandmængder.

Vandløb nr. 41.

Afskåret grøft forlægges langs mhs st. 18.880 - 18.980.

Vandløb nr. 41 a.

Ø 70 cm gennemløb for afskåret 30 cm ledning i motorvejens km 19.950 med indløbskote mvs = 52,96 m og udløbskote mhs = 52,93.

Vandløb nr. 42.

Ø 20 cm ledning langs mvs st. 18.850-19.500 for optagelse af afskårne dræn og opland.

Vandløb nr. 43.

Afskærende Ø 15 cm ledning, km ca. 19.400-19.500 mhs, for optagelse af eksisterende dræn.

Vandløb nr. 44.

Afskærende Ø 20-Ø 40 cm ledning langs mhs st. ca. 20.230-20.900 for optagelse af afskårne dræn. Ledningen videreføres under motorvejen i dennes km ca. 20.230 og tilsluttes bestående ledning ved mvs.

Vandløb nr. 44 a.

Afskærende Ø 10 cm ledning til vandløb nr. 44. Indløbskote = 56,60 m.

Vandløb nr. 45.

Afskærende Ø 15 cm ledning langs mvs st. ca. 20.360-20.750 for optagelse af afskårne dræn.

Ledningen tilsluttes eksisterende Ø 15 cm hoveddræn.

Protokollen approberedes af kommissionen med sålydende ændringer

Vandløb nr. 45.

Forlænges langs motorvejens venstre side st. ca. 20.750-21.000 som Ø 10 cm ledning for optagelse af afskårne dræn.

Vandløb nr. 47.

Ø20-Ø 40 cm ledning mvs km 21.680-22.300 hvor den tilledes det private vandløb »Madses bæk«.

Ledningen fører afvandingen fra bivej nr. 9, afskåret opland og i station 286 tilledes ledning nr. 48.

Gennem vandløb nr. 47 tilføres »Madses bæk« vejvand fra bivej nr. 9, 700 m, samt motorvejens afvanding km 21.460-22.020. Vejvandet reduceres til maksimalt at belaste vandløbet med 40 l/sek.

Vandløb nr. 47 a, »Madses bæk«.

Vandløbet forlægges og føres under motorvejen i station ca. 22.220 som Ø 80 cm ledning og tilsluttes eksisterende forløb af Madses bæk i dennes station ca. 600 til venstre for motorvejen.

Vandløbet tilledes vand fra motorvejen som følger

390 MV km 21.46-22.02 30 = = 30 l/sek. 500 MV km 22.02-22.42 + bivej nr. 9, 700 m 30+10 = 30+10 = 40 l/sek. 1000 MV km 22.42-22.86 + bivej nr. 10, 550 m 15+35 = 50 l/sek. ----------------- Ialt 120 l/sek. -----------------

Tillæg

Vandløb nr. 47a, »Madses Bæk«.

På mhs opstuves »Madses Bæk« til en sø med maksimalt vandspejl i kote 69,40 m. For søens afløb under motorvejen bygges et afløbsbygværk med olieudskiller.

Søen såvel som afløbsbygværket vedligeholdes af motorvejens bestyrelse.

Tillæg

Spildevandsafledning fra rasteanlæg ved »Madses Bæk«.

Spildevandet fra det dobbeltsidede rasteanlæg samles i pumpebrønd i bivej nr. 10's højre side st. ca. 350 hvorfra det pumpes til gravitationsledning i motorvejens højre side til st. 23.500 hvorfra det føres til kommunal spildevandsledning i brønd nr. A26.

Vedrørende udgiftsfordeling og etablering aftales

1. At motorvejskontoret bekoster og udfører spildevandsledningen til brønd A26.

2. At motorvejskontoret ikke skal betale til tilslutningsbidrag til kommunen. Vandafledningsafgift betales efter Århus kommunes betalingsvedtægt.

3. At kommunen har tilslutningsret for bestående ejendomme i Lemming by for afledning af alm. husspildevand til brønd i mhs st. 22.900 og st. 23.260 efter nærmere aftale.

4. At der på motorvejskontorets foranstaltning er sørget for arbejdsareal og servitut for ledning fra vejgrænse til brønd A26

5. At kommunen overtager vedligeholdelsen af fællesledningen fra motorvejens st. 23.500 fra vejgrænse til brønd A26

Vandløb nr. 47b.

Afskærende Ø 15 cm ledning langs mhs km 22.100-22.200 for optagelse af afskårne dræn.

Ledningen tilsluttes vandløb nr. 47 a i dennes station ca. 390.

Vandløb nr. 48.

Afskærende Ø 10-Ø 30 cm ledning mhs km 21.790-22.000. Ledningen føres under motorvejens km 21.800 for ved mvs at tilsluttes ledning nr. 47 i dennes station 286.

Vandløb nr. 49.

Ø 40 cm gennemløb under motorvejen i st. sa. 22.650.

Ledningen fortsættes som Ø 30-Ø 40 cm fra mvs i nordlig og vestlig retning til Madses bæk og med udløb i bækkens station ca. 1000.

Ledningen skal optage eksisterende drænledninger samt vand fra motorvejens st. 22.420-22.860 samt fra ca. 550 m af bivej nr. 10 gennem vandløb nr. 50. Vejvandet reduceres til maksimalt at belaste vandløb nr. 49 med 50 l/sek.

Ledningen vedligeholdes fra mhs og til udløb i Madses bæk af motorvejens bestyrelse.

Vandløb nr. 50.

Ø 30 cm ledning fra bivej nr. 10 st. ca. 270 føres mod vest og tilsluttes vandløb nr. 49 i dennes station 186.

Ledningen skal foruden afskårne dræn optage vand fra en kort strækning af motorvejen samt fra ca. 550 m af bivej nr. 10.

Vejvandet reduceres til maksimalt at belaste vandløbet med 35 l/sek.

Ledningen vedligeholdes af motorvejens bestyrelse.

Vandløb nr. 51.

Ø 15-Ø 25 cm ledning langs mhs st. 22.880-23.220 for optagelse af afskårne dræn. Ledningen videreføres under motorvejen som Ø 30 cm og derefter fra mvs som Ø 25 cm forbindelsesledning til eksisterende hoveddræn på matr. nr. 3 e Lemming by, Kolt sogn.

Vandløb nr. 51 a.

Afskærende Ø 15 cm ledning langs mvs km 22.970-23.220 for retablering af eksisterende drænledninger. Ledningen tilsluttes vandløb nr. 51 i dennes station 415.

Vandløb nr. 52.

Afskærende Ø 20 cm ledning mhs km 23.220 - 23.300 for retablering af eksisterende dræn. Ledningen tilsluttes vandløb nr. 51 i dennes station 337.

St. ca. 22.860-25.450.

Motorvejen afvandes til amtsvandløbet Døde å (motorvejens st. ca. 25.450), idet tekniske bestemmelser vil fremgå af en senere vandsynsprotokol.

Afskårne drænledninger, der ikke optages af vandløbene 51, 51 a og 52 tilsluttes motorvejens interne afvandingsanlæg.

St. ca. 25.140.

Afskåren Ø 40 cm spildevandsledning retableres under motorvejen samt forlægning af ledningen mhs km ca. 25.000-25.190.

Udover det i ovenfor omtalte afvandingsforansfaltninger optagne overfladevand vil overfladevand fra andre afskårne arealer blive optaget i vejens interne afvandingssystem.

St. ca. 25,000-25,200 (vandløb nr. 53).

Eksisterende Ø 50-Ø 60 cm spildevandsledning langs mhs omlægges i fornødent omfang og udenfor motorvejens areal efter nærmere aftale med Århus kommune.

Den fremtidige vedligeholdelse af den omlagte ledning påhviler Århus kommune.

St. ca. 25,210.

Afskåret Ø 40 cm spildevandsledning ved mvs omlægges gennem tunnel for den forlagte Ormslevvej efter nærmere aftale med Århus kommune.

Den fremtidige vedligeholdelse af den omlagte ledning påhviler Århus kommune.

Ved underskrivelse af nærværende protokol annulleres bestemmelsen under st. ca. 25.240 (side 11) i protokol optaget ved vandsynsforretningen den 2. juni 1971.

Tillæg

Vejafvanding af sydlige del af Ravnsbjergvej.

Afskærende ø 30 cm ledning bhs fra st. 910 i østlig retning til eksisterende åbent vandløb.

Ledningen skal optage vejafvandingen fra 250 m af Ravnsbjergvej med maksimal belastning af vandløbet med 70 l/sek.

Ledningen vedligeholdes af Århus kommune, og der tinglyses ledningsservitut på matr. nr. 4 ah med påtaleret for Århus kommune.

Vandløb nr. 54. (Bøgeskov bæk og amtsvandløb Døde å).

Bøgeskov bæk føres under Ravnsbjergvej i dennes st. ca. 1140 i Ø 200 cm rør, og der foretages en mindre uddybning og regulering af bækken nedstrøms Ravnsbjergvej.

Døde å forlægges over en længere strækning med bundbredde, bundkoter og anlæg som vist på vedlagte plan og profil, idet der langs åen foretages følgende terrænreguleringer m.v.

1. Syd for motorvejen afgraves terrænet i en bredde af 9 m fra overkant vandløbsskråninger til begge sider for vandløbet således, at det afgravede terræn i højden 0,60 m over åens fremtidige regulativmæssige bund langs vandløbskanten og skrånende med 20 promille fald ned mod denne. 2. Nord for motorvejen langs Høskoven afgraves terrænet ligeledes langs vandløbet til 60 cm over vandløbsbunden, men af hensyn til terrænforholdene kun til venstre for åen (mod engen) og i 18 m bredde.

Endvidere udføres langs vestsiden af det 18 m brede banketareal et dige med kronebredde, > 1,0 m, kronekote 2,50 og anlæg > 2,5. 3. Langs Brabrandstiens sydside foretages ingen terrænregulering.

For Døde å's passage af motorvejen i st. ca. 25,560 bygges en bro med vandslug (bredde) 12,00 m, drageunderkant ikke lavere end kote 3,85 m og fundamenter således, at åen kan uddybes til kote 0,20 m.

Åen føres gennem broen med bundbredde 3,0 m, anlæg 1,5 og banketarealer i 60 cm højde over åbunden som foran anført.

Sikring af vandløbsskråninger og banketter efter aftale med Århus amts vandvæsen. Udgiftsfordeling vedrørende vandløb nr. 54.

1. Ø 200 cm gennemløb under Ravnsbjergvej inkl. regulering af Bøgeskov bæk, fordeles som udgifterne iøvrigt ved anlæg af Ravnsbjergvej, jfr, vejsynsprotokollen således

Motorvejens anlægsbestyrelse 50%.

Århus kommune 50%.

2. Omlægningen af Døde å inkl. bygning af bro for motorvejens overføring.

Århus kommune vælger mellem følgende alternativer, senest ved besigtigelsesforretningen, der afholdes den 9. december 1971

a. Til fuld afgørelse at betale kr. 250.000 - skriver tohundredefemtitusinde kroner - idet beløbet er forfalden til betaling når såvel broen som vandløbsreguleringen er udført. Beløbet reguleres efter motorvejspristallet, som pr. 1. april 1971 er 158.

b. At lade ekspropriationskommissionen foretage udgiftsfordelingen, der er bindende for begge parter.

c. At lade landvæsenskommissionen foretage udgiftsfordelingen.

St. ca. 25,900 .

Afskåret grøft ved mhs optages i den interne vejafvanding.

St. ca. 26,120 .

Afskåret opland ved mhs optages i den interne vejafvanding i kote 5,50 m.

Vandløb nr. 55 (kvl Norringholmgrøften).

Afskåret drænsystem ved mhs optages i regnvandsbassin hvorfra udføres en Ø 50 cm afløbsledning der passerer gennem bivejsbroen i st. ca. 26,340 og iøvrigt med bundkoter, fald og forløb som vist på plan og længdeprofil.

Regnvandsbassinet udføres med et mindst 150 m2 stort bundareal i kote 0,48 m (40 cm under afløbsniveau) og med sideskråningsanlæg 2,0. Der udføres afløbsbygværk med olieudskiller ved indløb til 50 cm ledningen.

Vandløb nr. 55 skal optage vand fra motorvejens st. ca. 26,200-26,930 samt fra dele - af det projekterede vejnet.

I øvrigt vedtoges følgende

Til omlægning af Døde å incl. bygning af bro for motorvejens overføring betaler Århus kommune til fuld afgørelse kr. 250.000 -skriver tohundredefemtitusinde kroner - idet beløbet er forfalden til betaling når såvel broen som vand-løbsreguleringen er udført. Beløbet reguleres efter motorvejspristallet, som pr. 1. april 1971 er 158. Hermed afsluttedes forretningen, idet protokollen blev underskrevet.

KATASTROFEPLAN I - AFVANDING hertil hører plan nr. 1439 B side 1

DEN JYSKE MOTORVEJ NYBRO - VIBY RINGVEJ km. 150.850- 162.810

Forkortelser: mvs: motorvejens venstre side avl: amtsvandløb mvm: motorvejens midte kvl: konmmunevandløb mhs: motorvejens højre side pvl: privat vandløb hr : hovedrecipient

OPLYSNlNGER ( CHECKLISTE)

VEDRØRENDE OVERDRAGELSE AF ELEKTRISKE ANLÆG

(Af hensyn til eventuelle driftsforstyrrelser fremsendes disse oplysninger 1 md. inden overdragelsesforretningen)

VEJ NR.

STRÆKNING

KM -KM

LOKALBETEGNELSE

VEJBELYSNINGSANLÆG

PROJEKTPLAN DER VISER

Masteplacering Armaturanbringelse Armaturhøjde Kørebanebelægning Belysningsstyrke (Antal lumen/m2) Evt L min., L middel, ved tør kørebane Regelmæssighed R1 på langs Regelmæsssighed Rt på tværs Mastefabrikat Armaturfabrikat/type

Desuden angives

Installatør ( etablering) Elleverandør Installationsnummer Leveringsbetingelser - herunder afregningsform Igangsætningsdato Garantiforpligtigelser Vedligeholdelsesaftaler

Særlige bemærkninger

SIGNALANLÆG

Projektplaner-

Herunder signalprogram, signalbestykningsplan og kabelføringsplan med spoleplaceringer

Desuden angives

Signalleverandør Installatør ( etablering) Elleverandør Installationsnummer Leveringsbetingelser herunder afregningsform Antal lamper og størrelse Igangsætningsdato Garantiforpligtigelser Vedligeholdelsesaftaler

Særlige bemærkninger

ØVRlGE ELEKTRISKE ANLÆG

Projektplan der viser

Anlæggets placering og type

Desuden angives

Installatør (etablering) Elleverandør Installationsnummer Leveringsbetingelser - herunder afregningsform Antal lamper, størrelse og art Igangsætningsdato Garantiforpligtigelser Vedligeholdelsesaftaler

Særlige bemærkninger

OPLYSNINGER (CHECKLISTE )

VEDRØRENDE OVERDRAGELSE AF NØDTELEFONANLÆG

VEJ NR.

STRÆKNING

KM - KM

LOKALBETEGNELSE

NØDTELEFONNUMRE

Den af anlægsentreprenøren til anlægsmyndigheden afleverede dokumentationsmappe, der indeholder alt vedrørende drift og vedligeholdelse, videregives til vedligeholdelsesmyndigheden.

Særlige bemærkninger

OPLYSNINGER ( CHECKLISTE)

VEDRØRENDE OVERDRAGELSE

AF AFMÆRKNING

VEJ NR.

STRÆKNING

KM - KM

LOKALBETEGNELSE

Projektplan der viser

Den udførte afmærkning samt konstruktionstegninger af skilteportaler

Desuden angives

Kopier af rekvisitioner for den afmærkning som ikke er standardtavler Garantiforpligtigelser

Særlige bemærkninger

OPLYSNINGER (CHECKLISTE)

VEDRØRENDE OVERDRAGELSE AF

FREMMEDE LEDNINGER

VEJ NR.

STRÆKNING

KM - KM

LOKALBETEGNELSE

Oplysning om hvilke ledningsejere der har anlæg på den pågældende strækning - og hvor

Aftaler

Særlige bemærkninger

OPLYSNINGER (CHECKLISTE)

VEDRØRENDE OVERDRAGELSE AF SIDEANLÆG (EXCL. TOILETBYGN.)

VEJ NR.

STRÆKNING

KM-KM

LOKALBETEGNELSE

Projektplan der viser: Placering af borde og bænke

Affaldsstativer Afvandingsledninger El- og vandledninger

Desuden angives: Fabrikat på borde og bænke

Fabrikat på affaldsstativer (Anskaffes efter aftale med Vedligeholdelsesmyndigheden) vedligeholdelsesaftaler

Særlige bemærkninger

OPLYSNINGER (CHECKLISTE)

VEDRØRENDE OVERDRAGELSE AF

TOILETBYGNINGER

VEJ NR.

STRÆKNING

KM - KM

LOKALBETEGNELSE

Projektplan der viser: Placering af toiletbygning med angivelse af

el-forsyningskabel, vand og afløbsledninger. Grundplan af toiletbygn. med diverse installation evt. med diagram af el, vand og afløb.

Desuden angives: Elleverandør

Installationsnummer (Installatør vælges efter aftale med vedligeholdelsesmyndigheden) Vandværk: Afregning Vedligeholdelsesaftaler Garantiforpligtigelser Reservedelsliste over anvendte materialer Hvor minirensningsanlæg forefindes, skal instruktion findes i ingeniørgangen eller andet sted i bygningen

Særlige bemærkninger

SKEMA OVER

EJENDOM UDEN FOR ANLÆGGET

(RlDS)

KM. : MATR. NR. : ADRESSE : EJENDOMSVÆRDI : GRUNDVÆRDI: AREAL : ANVENDELSE : SERVITUTTER : ADGANG TIL EJENDOMMEN

Betales til: Forfaldsdato: Bemærkning: Leje-/ forpagtningsafgift Ejendomsskat El - og Kraftafgift Vandafgift Skorstensfejning og brandtil~ syn

Lejer/forpagter: Udlejet/bortforpagtet indtil: Opsigelsesfrist : AREAL: m2 BYGNINGER: TYPE JA NEJ EVT. OPVARMNING GAS BAD 1. SAL UDNYTTET KÆLDER EL:LYS GRP NR: TRE NR: INST NR: KRAFT GRP NR: TRE NR: INST NR: RENOVATION TRIX-TANK SEPTIC-TANK OFF (NAVN) EGET Vand FÆLLES BRØND KILDEVÆLD EVT. OFF. KLOAK AFLØB DRÆN GRØFT EVT.

DIVERSE

0PLYSNINGER (CHECKLISTE)

VEDRØRENDE OVERDRAGELSE AF

BEPLANTNINGER

VEJ NR.

STRÆKNING

KM - KM

LOKALBETEGNELSE

Projektplan der viser: Beplantningsart, placering og sammensætning samt evt. beskrivelse

Desuden angives: Forholdet til forstinspektør

Eventuelle særlige forskrifter for vedligeholdelsen Beplantningsperiode Garantiforpligtigelser

Særlige bemærkninger

EKSEMPEL PÅ FORTEGNELSE OVER ADGANGSBEGRÆNSNINGER

Lb.nr. Matr.nr. Kilometrering Tilladte adgange - højre side A by, B sogn ------------------ 9,427 ---------------------------------------- 1 8(b) 9,455 Skovoverkørsel. (-m) 9,519 Privat fællesvej til flere skovlodder. (- m) 9,563 Fælles skov- og markoverkørsel i skellet mellem matr.nr. 8b og 8i. (- m) ------------------ 9,563 ---------------------------------------- 2 8(i) 9,563 Fælles skov- og markoverkørsel i skellet mellem matr.nr. 8b og 8i. (- m) C by, B sogn 2(a), 3(b) 9,680 Overkørsel til mark og grusgrav (x). (- m) 9,742 Overkørsel til landbrugsejendom. (- m) 9,758 Overgang til samme. 9,823 Privat fællesvej til flere landbrugsejendomme, flere marker og 1 enfamilieshus på matr.nr. 5a. (- m)

------------------- 9,986 ---------------------------------------- 3 7(s) 10,010 Overgang til enfamilieshus(xx) -------------------10,016----------------------------------------- 4 7(t) 10,022 Overkørsel til enfamilieshus med forretning. (- m) (typen angives) 10,034 Overgang til samme. ------------------ 10,050 ---------------------------------------- 5 7(m) 10,077 18 m bred facadeadgang til erhvervsvirksomhed. (typen angives) ------------------ 10,110 ---------------------------------------- 1 7(x) 10 127 Overkørsel til benzinstation med værksted og enfamiliesbeboelse. (-m) 10,152 Overkørsel til samme (- m) ------------------ 10,168 ---------------------------------------- 7 7(v) Ingen. 10,198 8 uden Høgemosevej - kommunevej nr. 17 i x kommune. ------------------ 10,220 ---------------------------------------- Fra km 10,220 til km 11,748 gælder ingen særlige adgangsbestemmelser. ------------------ 11,748 ----------------------------------------- 61 12(o) 11,840 Markoverkørsel(xxx) (- m) jfr. lb.nr. 64. ------------------ 11,980 -----------------------------------------

(x) Tilladelsen til overkørsel til grusgrav gælder for tidsrummet

indtil 1. oktober 1980.

(xx) Vejbestyrelsen kan tillade overgangen ændret til overkørsel

til enfamilieshus.

(-m): Overkørslens bredde (kilometrering angiver adgangens midte).

xxx) Vejbestyrelsen kan tillade tilslutning af privat fællesvej til

samlet parcelhusbebyggelse.

Anmelder

»Anlægsmyndigheden«

DEKLARATION

OM

I henhold til kap. 5 i lov om offentlige veje - jfr. lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975, har truffet beslutning om pålæg af .......................... langs

Hovedlandevej nr. ---------, X-stad - Y-havn på strækningen km xxxxxx - km xxxx

Servituttens ordlyd

Såfremt der udarbejdes tinglysningsrids, skal deklarationen indeholde en henvisning til dette

Nærmere oplysning om servitutten vil kunne fås ved henvendelse til....

Nærværende deklaration begæres tinglyst servitutstiftende for så vidt angår følgende matr.nr.

Påtaleberettiget er .......................................

Deklarationen kan slettes af tingbogen, når begæring herom fremsættes af vejbestyrelsen.

Med hensyn til pantehæftelser og andre byrder henvises til ejendommenes blad i tingbogen.

NN by, D.

Underskrift

Vejdirektoratet

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

SKEMATISK OVERSIGT

OVER

GRUNDPLANERS

INDHOLD

Marts 1975

Hvor intet andet fremgår i teksten - henvises til tegningsforskriften.

1. VEJELEMENTER.

1.1 KØREBANER (INCL. GENNEMKØRSELSÅBNINGER, TILSLUTNINGS- OG SIDEANLÆG).

1.2 NØDSPOR.

1.3 CYKELSTIER, GANGSTIER OG FORTOVE.

1.4 RABATTER.

1.5 SKRÅNINGER.

2. ADGANGSFORHOLD.

2.1 VEJTILSLUTNINGER.

2.2 OVERKØRSLER M.V.

3. AFVANDING.

3.1 INDEN FOR VEJSKEL.

Alle brønde samt egne og fælles afvandingsledninger indtegnes.

3.2 UDEN FOR VEJSKEL.

Egne og fælles brønde og afvandingsledninger indtegnes. Nedstrøms modtager af vejvand angives.

3.3 GENNEMLØB.

3.4 FRONTMURE.

4. TILBEHØR.

4.1 AUTOVÆRN OG RÆKVÆRKER.

4.2 STØJVOLDE.

4.3 BYGVÆRKER.

Broer og tunneler med nr., bygninger inden for vejskel samt støttemure indtegnes.

4.4 LYSMASTER.

4.5 NØDTELEFONER.

Kabelføringer medtages som udvisere.

4.6 KILOMETERSTEN.

5. EJENDOMSFORHOLD.

5.1 SKEL.

Såvel nye som gamle skel indtegnes. Ved gamle skel forstås skel, som ikke bortfalder. 3-skels-punkter medtages, hvor de ikke er vanskelige at definere. Skel mellem samvurderede arealer forsynes med hage.

5.2 MATR.NR., EJERLAV, SOGN OG AMT.

5.3 IGANGVÆRENDE MATRIKULÆRE SAGER.

Medtages i det omfang de er indsendt til matrikeldirektoratet.

5.4 VEJE, JERNBANER, STIER OG VANDLØB.

Følgende kategorier påskrives, alle med navn, nr. og destination: Hovedlandevej, landevej, kommunevej, privat fællesvej, privat vej, offentlig sti, privat sti, amtsvandløb, kommunevandløb og private vandløb.

6. TOPOGRAFI.

6.1 BYGNINGSVÆRKER OG ANDRE FASTE INDRETNINGER.

Kun hjørner ud mod vejen indmåles. Dimensionsmål påføres. Bygningsrids i øvrigt skitseres. Ejendommens eventuelle navn anføres.

6.2 SIGNATURER.

7. SERVITUTTER OG BRUGSRETTIGHEDER.

7.1 BYGGELINIER.

Kun vejlovens byggelinier såvel § 34 som § 35 for fremtidige anlæg indtegnes.

7.2 OVERSIGTER.

Servitutten indmåles, og dimension angives.

7.3 HEGN OG LEDNINGER.

Servitutter, hvor vejbestyrelsen er påtaleberettiget, indtegnes.

7.4 LODSEJERRETTIGHEDER TIL DELE AF VEJAREALET.

Påskrives kortfattet f.eks. prv. br. (privat brønd).

7.5 SERVITUTTER I ØVRIGT, STIFTET AF VEJBESTYRELSEN.

7.6 FORINGSRØR TIL FREMTIDIGE LEDNINGER OG KABLER.

Signatur som lukket ledning.

8. FIKSPUNKTER M.M.

8.1 FIKSPUNKTER

8.2 KVADRATNET

8.3 NORDPIL

Vejdirektoratet

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

TEGNINGSFORSKRIFT

FOR UDARBEJDELSE AF

GRUNDPLANER

Marts 1975 INDHOLDSFORTEGNELSE

Side Indledning 2 Vejelementer 5 Adgangsforhold 6 Afvandingskonstruktioner 7 Tilbehør 8 Ejendomsforhold 9 Topografi 11 Servitutter 13 Fixpunkter, nordpil og kvadratnet 14 Tegningseksempel 15

0. Indledning.

Vejplaners udformning

Planmateriale: MÅlfast transparent godkendt af matrikeldirektoratet.

Planformat: 129,0 x 29,7, uanset længden af vejstrækningen.

Om fornødent deles strækningen ved kombinationslinier i passende afsnit. Planens yderste 21 cm i højre side (administrationsfeltet) friholdes til brug for tegningshoved, signaturforklaring o.a.

Planinddeling foretages med kombinationslinier og i længder svarende til 1 km i overensstemmelse med vejens kilometrering, idet kilometreringen er stigende fra venstre mod højre.

Ved forlagte strækninger udfærdiges planer omfattende hele strækningen fra sidste hele kilometer før omlægningen til første hele kilometer efter omlægningen.

Ved en ny strækning, som er kortere end den oprindelige, fremstilles et antal planer a 1.000 m 1 plan mindre end 1.000 m. Såfremt sidste delstrækning er mindre end ca. 100 m, medtages denne dog på den forudgående hele kilometerplan.

Ved en forlængelse af vejen fremstilles et antal planer i overensstemmelse med det af ministeriet for offentlige arbejder udarbejdede cirkulære om kilometrering af hovedlandeveje og landeveje således

Der kan blive tale om flere »hele« planer end oprindeligt + 1 delplan. I det viste eksempel var der 8 »hele« planer på strækningen mellem km 4 og km 12. Efter forlægningen bliver der

fra 4/0 til 11/0 : 7 planer a 1.000 m fra 11/0 til 11/20 : 2 planer. a 1.000 m fra 11/20 til 12/0 : 1 plan på 749,90 m (530,20 + 219,70). I alt : 10 planer.

Kortlægningsområdets begrænsning .

Alle vejanlæg inden for 100 m fra vejskel indtegnes.

Kortlægningsområdet i øvrigt begrænses til en afstand af 40 m i det åbne land og 20 m i bymæssig bebyggelse fra de på planen indtegnede vejgrænser.

Målangivelse .

Alle målsatte punkter gives numre.

Målforhold .

Normalt: 1:1000.

I specielle tilfælde f.eks. byområder: 1:500.

Tekst

Lodret skabelonskrift (micro-norm).

Skabelonstørrelse Amts-, kommune-, sogne- og ejerlavsbetegnelser 2 5 mm Koordinatangivelse 2,5 mm Fixpunkt nr. 1,8 mm Matr.nr., gradueret efter arealets størrelse 2,5 - 5,0 mm

Fredskove, sportspladser, frugtplantager,

planteskoler, gartnerier, grusgrave, gård-

navne, søer, åer, kategorier, vejnavne, kotepåskrifter

o.lign. 1,8 mm Vejkategorier og destinationer (fra og til) 2,5 mm Kilometrering 3,5 mm Landsby 2,5 mm By 3,5 mm

Stednavne (topografiske) påføres planen i det omfang, målebordsbladet eller 4 cm kortet giver oplysning herom.

De i tegningsforskriften anførte signaturer er for en stor dels vedkommende hentet fra Dansk Standard.

Hvor intet andet er anført henvises til DS 198.

VEJELEMENTER

Når skråningshøjden (forskellen mellem terræn og kronekant) er større end 1 m indlægges skråningssignatur.

+++TAST+++

Vejdirektoratet

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

VEJLEDENDE REGLER

FOR

FREMSTILLING OG

REKVISITION AF

GRUNDPLANER

September 1975

INDHOLDSFORTEGNELSE side Generelt 2 Fremstillingsmetoder 2 Aktiviteter og arbejdsfordeling 3 Matrikulær berigtigelse 4 Paradigma for rekvisition af landinspektør 4 Bilag til paradigma for rekvisition 5 Aktivitetsbeskrivelse 6

Generelt.

I »Skematisk oversigt over grundplaners indhold« er anført, hvilke informationer grundplaner skal have. Informationerne fås fra ekspropriationsmateriale, projektplaner og nymålinger.

Fremstillingsmetoder.

Grundplanen fremstilles på en af følgende måder

A: Reviderede projektplaner suppleret med enten

1. terrestrisk koordinering af skel m.m. eller

2. fotogrammetrisk koordinering af skel m.m.

B: Terrestrisk nymåling af vejanlægget.

C: Fotogrammetrisk nymåling af vejanlægget.

Er ekspropriationsplanerne udarbejdet på grundlag af planbogskort i 1:1000 og i overensstemmelse med landbrugsministeriets cirkulære af 19. februar 1973, og indeholder planerne oplysninger om adgangsforhold og servitutter, vil en væsentlig del af disse informationer direkte kunne overføres til grundplanen uden nymåling.

Er projektplanerne under anlægsarbejdets udførelse ajourført i overensstemmelse med foretagne ændringer i projektet, vil en stor del af planernes indhold ligeledes direkte kunne overføres til grundplanen uden nymåling.

I ovennævnte tilfælde vil grundplanerne kunne fremstilles ved et minimum af nymåling, idet denne herefter i princippet er reduceret til kun at omfatte nye skel og afmærkede servitutgrænser. Det bemærkes, at resultatet af en måling af nye skel med en mindre supplering hentet fra planbogskortet direkte vil kunne danne grundlag for målebladet til den matrikulære berigtigelse. Anlægsmyndigheden kan således indskrænke den praktiserende landinspektørs arbejde til kun at omfatte måling af skel m.v. samt udarbejdelse af måleblad og øvrige nødvendige matrikulære dokumenter og selve fremstillingen af grundplanerne kan herefter udføres af anlægsmyndigheden selv.

Kun i de tilfælde, hvor ekspropriationsplanerne og de reviderede projektplaner ikke forefindes i en tilstrækkelig god kvalitet, vil det være nødvendigt at udføre en total kortlægning. Kortlægningen for almindelige anlæg (almindelig punkttæthed) udføres normalt på grundlag af en terrestrisk opmåling, hvorimod større og komplicerede anlæg oftest kortlægges ved fotogrammetrisk udtegning.

Aktiviteter og arbejdsfordeling .

Aktivitet samt arbejdsfordeling i de forskellige fremstillingsmetoder

Matrikulær berigtigelse .

Nærværende vejledning er for så vidt angår den matrikulære berigtigelse kun gældende, hvor arealerhvervelsen er sket efter bestemmelserne i Lov om offentlige veje, idet den matrikulære berigtigelse af et vejanlæg, hvortil ekspropriation er foretaget efter reglerne i statsekspropriationsloven,sker under den ledende landinspektørs ansvar.

Paradigma for rekvisition af landinspektør .

Vedr.: Vej nr. , vejnavn , fra km til km .

I anledning af, at anlægget af ovenfor anførte vejstrækning er klar til måling skal man herved anmode Dem om at udføre de på vedlagte skema over aktiviteter og arbejdsfordeling under praktiserende landinspektør anførte arbejder samt anlæggets matrikulære berigtigelse. Af skemaet fremgår det endvidere, hvem der i øvrigt medvirker i sagen.

Til brug for sagens behandling vedlægges

Skematisk oversigt over grundplaners indhold, dateret

Tegningsforskrift for udarbejdelse af grundplaner, dateret

Vejledende regler for opbygning af katalog for fikspunkter, skelpunkter, hjælpepunkter og sikringspunkter, dateret

Oversigtsplan i 1: -----, tegn. nr.

Ekspropriationsmateriale

Planbogskort, tegn. nr.

Alle matrikulære og signaturmæssige oplysninger, som i henhold til »Skematisk oversigt over grundplaners indhold« og »Tegningsforskriften« ikke ønskes medtaget på grundplanen, men som i henhold til landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 424 kræves påført målebladet, forudsættes angivet på målebladets administrationsfelt.

Det forudsættes, at De,efter at den i skemaet over aktiviteter og arbejdsfordeling under pkt. 1 anførte opgaveformulering har fundet sted, og forinden arbejdet påbegyndes, fremsender et overslag over de forventede udgifter samt et tidsprogram for gennemførelsen af arbejdet.

Det forudsættes endvidere, at De, såfremt der under arbejdets udførelse skulle fremkomme forhold, som efter Deres skøn vil medføre en væsentlig forøgelse af de skønnede udgifter, omgående giver meddelelse herom, hvorefter man forbeholder sig ret til at tage stilling til, i hvilket omfang arbejdet herefter skal fremmes.

Det bemærkes, at den i tegningsforskriften, side 3, anførte kortlægningsafstand for så vidt angår øvrige vejanlæg reduceres i bymæssig bebyggelse fra 100 m til 50 m.

Bilag til paradigma for rekvisition

---------------------------------------------------------------------

Aktiviteter 1) / Udførende Anlægs- Praktise- Fotogram myndig- rende metrisk hed landin- firma spektør -----------------------------------!--------!------------!----------!

1. Opgaveformulering 2. Afmærkning 2.1.Skelafmærkning 2.2 Etablering af fikspunkter 3. Sigalering 3.1 Etablering 3.2 Vedligeholdelse 4. Flyvefotografering 5. Terrestrisk opmåling 6. Fotogrammetrisk udtegning 7. Beregning, koordinering 7.1 Skelpunkter m.v. 7.2 Fikspunkter 7.3 Punktkatalog 8. Konstruktion 8.1.Grundplan 9. Udtegning af skel

10. Revideret projektplan

11. Kombination af rev. projektplaner og skelbillede 11.1 Manuel aftegning 11.2 Samkopiering

12. Servitutter o.lign. 12.1 Afmærkning 12.2 Indmåling m.v. 12.3 Servitutrids m.v.

1) Nærmere aktivitetbeskrivelse, se side 6 + skal udføre arbejdet 0 deltager i arbejdet

Aktivitetsbeskrivelse.

1. Opgaveformulering .

Forinden arbejdet med udarbejdelsen af grundplaner sættes i gang, skal anlægsmyndigheden på en kopi af den reviderede projektplan skitsere, hvad der ønskes medtaget på grundplanen, samt registrere hvilke anvendelige oplysninger, der findes i planbogskort, projektmateriale, ekspropriationsplaner m.m.

Anlægsmyndigheden fastlægger herefter i samarbejde med den praktiserende landinspektør omfanget af dennes og eventuelle andre deltagende kortlægningsfirmaers arbejde.

2. Afmærkning .

Af hensyn til den matrikulære berigtigelse skal afmærkning af skel foretages af anlægsmyndigheden og den praktiserende landinspektør i forening, således at anlægsmyndigheden træffer bestemmelse om ekspropriationsgrænser og servitutgrænser, mens den praktiserende landinspektør træffer bestemmelse om skæringer med eksisterende skel og skel, der i øvrigt bevares (f.eks. vejgrænser, der ikke ændres).

Afmærkninger foretages normalt med betonskelpæle.

3. Signalering .

Såfremt opmålingen sker fotogrammetrisk, skel skel-, sikrings- og fikspunkter af hensyn til senere billedidentifikation signaleres af den praktiserende landinspektør.

4. Flyvefotografering .

Uanset hvilken metode der anvendes til grundplanfremstillingen,tilrådes det at lade anlægget flyvefotografere i billedmålestokforhold ca. 1:4000.

5. Terrestrisk opmåling .

Terrestrisk opmåling i marken foretages af den praktiserende landinspektør. Ved metode B indmåles alt synligt, som ønskes medtaget på grundplanen. Ved metode A1 indmåles kun skel og sikringspunkter. Såfremt fikspunkterne, der danner grundlag for opmålingen, ikke på forhånd er koordineret ved anlægsmyndighedens foranstaltning, males og koordineres disse ligeledes af den praktiserende landinspektør.

Alle målinger sættes i bestemmende forbindelse med landskoordinatsystemet, system 1934 eller tilsvarende, jfr. punkt 7.

6. Fotogrammetrisk udtegning .

Fotogrammetrisk udtegning udføres ved metode C og A2 af et fotogrammetrisk firma på grundlag af luftfoto, der er optaget snarest muligt efter anlæggets færdiggørelse. Ved metode C udtegnes alt synligt, der ønskes medtaget, medens man ved metode A2 kun udtegner detaljer, der ikke haves fra andet foreliggende materiale.

Ved begge metoder optages koordinater til skelpunkterne, og den praktiserende landinspektør redegør for, hvilke linier der skal optrækkes som skel, samt indlægger blinde skel.

7. Beregning, koordinering .

Koordinering i system 1934 af skelpunkter m.v. foretages ved metode B og A1 på grundlag af de i marken tagne mål og ved metode C og A2 på grundlag af den fotogrammetriske registrering.

Såfremt beregningen af skelpunktskoordinaterne anvendes til den matrikulære berigtigelse, udføres beregningen under den praktiserende landinspektørs ansvar.

Koordinerede punkter nummereres og opføres i katalog således som anført i »Vejledende regler for opbygning af katalog for fikspunkter, skelpunkter, hjælpepunkter og sikringspunkter«.

8. Konstruktion .

Konstruktion ved metode B udføres på grundlag af de beregnede koordinater, enten automatisk eller manuelt. Konstruktionen suppleres med øvrige indmålte genstande samt med oplysninger fra planbogsmaterialet.

9. Udtegning af skel .

Såfremt reviderede projektplaner danner grundlag for planernes tekniske indhold (metode A1 og A2), koordineres alene skelpunkter, fikspunkter og sikringspunkter terrestrisk eller fotogrammetrisk. Der er således kun behov for at konstruere de koordinerede punkter, idet resten af planen fremstilles ved kopiering.

Såfremt koordinaterne er EDB-registreret, kan en konstruktion af punkterne med fordel udføres ved automatisk udtegning.

Enhver konstruktion af skelpunkter, som også anvendes i målebladet, udføres under den praktiserende landinspektørs ansvar.

10. Revideret projektplan .

Under anlægsarbejdet bør tilsynet under alle forhold føre en kopi af projektplanen ajour med projektændringer samt med oplysninger, der er indhentet under anlægget.

Sker ajourføringen efter et vist mønster og under en vis kontrol, forefindes der efter anlæggets færdiggørelse en plan, der med få suppleringer og lidt revision med fordel kan indgå i det videre arbejde med udarbejdelse af grundplaner. (Metode A1 eller A2).

11. Kombination af rev. projektplaner og skelbillede .

Kombination af skel og reviderede projektplaner anvendes ved metode A1 og A2 og udføres enten ved kopiering eller ved samfotografering.

Jo højere kvalitet en revideret projektplan har, desto flere oplysninger kan overføres til kombinationsplanen, og dette giver følgelig mindre opmåling/udtegning.

Ved metode B og C indhentes kun supplerende oplysninger fra de reviderede projektplaner.

12. Servitutter o.lign .

Servitutter fastlægges og indlægges ved konstruktion/udtegning efter samme princip som skelpunkter.

DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

VEJLEDENDE REGLER FOR OPBYGNING AF

KATALOG FOR

FIKSPUNKTER, SKELPUNKTER,

HJÆLPEPUNKTER OG SIKRINGSPUNKTER

September 1975

Drift og vedligeholdelse.

Katalog for

Fikspunkter og skelpunkter m.v.

Punkternes nummerering

1. Planfikspunkter, som indgår i den matrikulære berigtigelse, gives numre udpeget af matrikeldirektoratet.

2. Skelpunkter m.v.

Efter den pågældende km-betegnelse foretages følgende opdeling

001 - 199: Skelpunkter langs vejen. 201 - 299: Øvrige skelpunter v.v.s. 301 - 399: " " v.h.s. 401 - 499: Sikringspunkter og hjælpepunkter v.h.s. 501 - 599: " " " v.v.s. 601 - 699: Servitutgrænser v.v.s. 701 - 799: " v.h.s.

Med henvisning til tegningsforskriftens tegningseksempel udgør pkt. nr.

60105 et vejskelpunkt på strækningen km 60 - 61

60304 " skelpunkt

60426 " hushjørne (sikringspunkt) v.h.s.

60701 " servitutpunkt v.h.s. 6105 " skelpunkt langs en skærende kilometreret vej på dennes strækning km 6 - 7.

Punkterne bør nummereres i en rækkefølge, der muliggør en punktsortering, som letter en automatisk udtegning.

3. Højdefikspunkter inden for vejgrænsen (Geodætisk Instituts og vejbestyrelsens egne) angives i kataloget ved punktets nummer og kote (DNN).

Eksempel på fikspunktkatalog for en km vej bilagt.

Pkt.nr. y x z pkt.nr. y x z 4006 116010.13 99372.61 40035 116419.12 99489.45 4007 116023.19 99369.47 40036 116409.43 99493.12 4008 116008.49 99394.93 40037 116359.47 99498.85 4009 116006.45 99399.48 40038 116340.91 99502.76 4035 116045.84 99378.00 40039 116331.00 99502.49 4036 116049.21 99384.90 40040 116299.89 99514.25 4037 116064.57 99428.54 40041 116251.36 99529.48 4301 116060.71 99376.34 40042 116200.21 99542.23 4451 116007.03 99395.48 40043 116169.07 99549.32 4452 116032.42 99434.85 40201 116001.74 99376.89 34022 13.88 40202 115983.20 99385.25 40001 116544.09 99399.15 40203 115965.01 99395.13 40002 116487.89 99414.24 40204 115916.30 99410.46 40003 116426.92 99429.44 40205 115889.91 99419.88 40004 116420.62 99430.99 40206 115863.50 99430.62 16.27 40005 116399.03 99429.88 40207 115841.46 99439.41 40006 116390.93 99429.84 40208 115836.24 99441.62 40007 116382.30 99433.09 40209 115803.79 99452.82 40008 116348.53 99442.12 40210 115759.71 99467.34 40009 116309.32 99452.17 40211 115720.83 99478.95 40010 116284.31 99452.50 40301 116148.88 99419.36 40011 116244.82 99454.47 40302 115971.85 99409.10 40012 116189.11 99458.30 40303 116097.78 99398.82 40013 116133.62 99464.06 40401 116560.25 99366.79 40014 116088.04 99470.93 40402 116545.02 99382.46 40015 116079.35 99471.55 40403 116539.57 99377.28 40016 116037.04 99475.57 40404 116537.64 99375.49 40017 116034.73 99476.16 40501 116531.92 99369.99 40018 116014.15 99484.10 40502 116527.48 99360.58 40019 115996.65 99486.43 40503 116526.01 99350.60 40020 115968.30 99489.80 40601 116391.37 99403.60 40021 115927.21 99494.82 40602 116398.30 99428.10 40022 115889.83 99502.50 15.35 40701 116199.91 99261.50 40023 115846.38 99512.16 40702 116134.94 99319.69 40024 115801.93 99519.94 31-08-065 116585.32 99410.35 40025 115795.65 99518.35 31-08-066 116391.69 99460.05 40026 115760.03 99521.99 31-08-067 116195.70 99498.45 14.12 40027 115729.32 99523.11 31-08-068 116017.61 99523.39 40028 115689.05 99523.42 31-08-069 115798.57 99541.51 40029 115640.39 99525.19 31-08-070 115598.75 99545.83 40030 115640.04 99516.61 31-08-078 116055.47 99421.46 40031 115607.40 99520.25 31-08-079 116108.77 99571.27 40032 116556.14 99444.22 31-08-081 116006.38 99567.26 40033 116493.89 99461.86 31-08-082 115754.18 99482.74 40034 116434.04 99477.05 31-08-1035 14.34 VEJKATEGORI OG NR. KM 40.0 - 41.0 DATO

Ingen