Meddelelse om paradigma for overenskomst med landinspektører

Bilag 1

Beskrivelse af praktiserende landinspektøres medvirken ved opmåling og matrikulær berigtigelse af vejanlæg m.v.

1. Arbejdets art

Nærværende arbejdsbeskrivelser skal danne grundlag for aftaler mellem vejbestyrelser og praktiserende landinspektører om udførelse af planbogskort, matrikulære berigtigelser af vejanlæg, grundkort m.v. Beskrivelserne søger generelt at dække arbejdsprocesserne ved de oftest forekommende rekvisitioner for så vidt angår hovedlandeveje og landeveje. Beskrivelserne vil dog med visse modifikationer kunne anvendes ved rekvisition af arbejder på kommuneveje.

2. Planbogskort

2.1 Generelt

2.1.1 Planbogskort udgør kortgrundlaget for anlægsmyndighedens detailprojektering og for ekspropriation af de for et anlæg nødvendige arealer. De formelle regler for planbogskort, der fremstilles til brug ved ekspropriation i h.t. lov nr. 1 86 af 4. juni 1964 (statsekspropriationsloven), findes i landbrugsministeriets cirkulære af 19. februar 1973. Disse regler vil - evt. modificeret - med fordel også kunne anvendes ved fremstilling af planbogskort, der danner grundlag for anlæg og ekspropriation efter anden lovgivning.

2.1.2 Planbogskort fremstilles i målforhold efter anlægsmyndighedens anvisning og udviser fikspunkter, skel, bygninger, veje, vandløb, signaturgrænser, særlige terrængenstande m.v. Tekniske detaljer inden for vejgrænserne medtages kun efter anlægsmyndighedens specielle anvisning og krav. Målingen må tilrettelægges således, at der kan beregnes koordinater til den overvejende del af synlige skelpunkter.

2.1.3 Planernes tekniske og matrikulære indhold vil fremgå af rekvisitionen. Der henvises til eksempel i den af landinspektørforeningen udgivne »vejledning i ekspropriation og taksation« (eksempel 2, blad 22 - januar 1974), hvorpå der ved afkrydsning kan anføres rekvirentens ønsker m.h.t. kortets indhold og udstyr m.v.

2.1.4 Planbogskort fremstilles på grundlag af terrestrisk eller fotogrammetrisk opmåling som anført nedenfor i pkt. 2.2 og 2.3

2.2 Terrestrisk opmåling

2.2.1 Fikspunkter. Placering af punkter påvises af anlægsmyndigheden i terrænet eller på et kort. Hvor afmærkning ikke er foretaget, udføres denne efter anlægsmyndighedens anvisning. Punkterne nummereres efter aftale med anlægsmyndigheden. Punkterne bør koordineres i system 1934 eller tilsvarende system.

2.3 Fotogrammetrisk opmåling

2.3.1 Fikspunktetablering. Se foran pkt. 2.2.1.

2.3.2 Før fotografering signaleres alle fikspunkter og i fornødent omfang synlige skelpunkter. Foreligger der samlede matrikulære målinger af nyere dato omfattende et større antal punkter, signaleres dog kun i det omfang, som er nødvendigt for en sikker sammenknytning af målingerne.

2.3.3 Samarbejdet mellem fotofirma og praktiserende landinspektør sker efter de retningslinier, der er anført i punkterne 4, 8, 9, 11, 12 og 13 i de af Vejdirektoratet i oktober 1972 udsendte »Vejledende regler for matrikulær berigtigelse. Motorvejsanlæg«.

2.3.4 Matrikulær ajourføring af fotoudtegnede tekniske kort over områder, hvor der ikke er foretaget skelsignalering, må ske ved sammenhold af kort og flybilleder med matrikelkortet, suppleret med besigtigelser i marken og målinger, der knyttes til veldefinerede udtegnede punkter og/eller paspunkter.

3. Matrikulær berigtigelse af vejanlæg

3.1 Generelt

3.1.1 Den matrikulære berigtigelsessag danner grundlag for registrering i matrikel- og tingbog af vejanlæggets ejendomsgrænser og de i anledning af anlægget skete arealændringer og servitutpålæg. På grundlag af de konstaterede arealændringer beregnes de endelige erstatningsbeløb for afståede arealer i den udstrækning, det er nødvendigt.

3.1.2 En forudsætning for, at en matrikulær berigtigelse kan gennemføres på en rationel måde, er, at der som grundlag for projekt- og ekspropriationsplaner foreligger et planbogskort af god kvalitet.

3.1.3 Med hensyn til rekvisition m.v. henvises til det herom anførte i de af Vejdirektoratet i september 1975 udgivne »Vejledende regler for fremstilling og rekvisition af grundplaner«. (Meddelelse nr. 006.02).

3.1.4 Berigtigelsesmålingen kan ske terrestrisk eller fotogrammetrisk som anført nedenfor i pkt. 3.2 og 3.3.

3.2 Terrestrisk opmåling

3.2.1 Afmærkning af skel foretages af anlægsmyndigheden og den praktiserende landinspektør i forening, således at anlægsmyndigheden træffer bestemmelse om ekspropriationsgrænser, mens den praktiserende landinspektør træffer bestemmelse om skæringer med eksisterende skel og skel, der i øvrigt bevares (f.eks. vejgrænser, der ikke ændres). Afmærkning sker i øvrigt overensstemmende med de af Landbrugsministeriet, Matrikeldirektoratet, til enhver tid fastsatte regler.

3.2.2 Etablering af fikspunktsystem foretages af anlægsmyndigheden eller den praktiserende landinspektør. Anlægsmyndigheden kan fastsætte nærmere regler for punkternes placering og etablering, såfremt disse ikke strider mod de af Landbrugsministeriet, Matrikeldirektoratet, herom fastsatte bestemmelser.

3.2.3 Opmåling kan ske ortogonalt eller polært (f.eks. EDM). Anlægsmyndigheden kan af hensyn til trafiksikkerheden fastsætte bestemmelser for målingernes udførelse (f.eks. forbud mod målinger i færdselsarealer).

3.2.4 Såfremt skelpunkter alene målsættes ved deres koordinater eller ved retning og afstand, bør nummerering af skelpunkterne ske efter det system, der er angivet i de af vejdirektoratet i september 1975 udgivne »Vejledende regler for opbygning af katalog for fikspunkter, skelpunkter, hjælpepunkter og sikringspunkter«.

3.2.5 Koordinering skal ske i system 1934 eller tilsvarende system. Ved mindre berigtigelsesmålinger kan dog anvendes andet system, såfremt det kan godkendes af Landbrugsministeriet, Matrikeldirektoratet.

3.3 Fotogrammetrisk opmåling

3.3.1 Afmærkning. Se foran under terrestrisk opmåling, pkt. 3.2.1.

3.3.2 Etablering m.v. af fikspunkter. do. pkt. 3.2.2.

3.3.3 Nummerering af skelpunkter. do. pkt. 3.2.4.

3.3.4 Koordinering m.v. do. pkt. 3.2.5.

3.3.5 I øvrigt henvises til reglerne i de af vejdirektoratet i oktober 1972 udsendte »Vejledende regler for matrikulær berigtigelse. Motorvejsanlæg«.

3.4 Udarbejdelse af matrikulær sag

3.4.1 Udarbejdelse skal ske overensstemmende med de af Landbrugsministeriet, Matrikeldirektoratet, herom fastsatte regler.

3.4.2 Såfremt vejbestyrelsen udover de i pkt. 4 omtalte grundplaner ønsker leveret målfaste transparente kopier af den matrikulære sags måleblade, vil dette fremgå af rekvisitionen.

3.4.3 Medfører matrikeldirektoratets revision ændringer i det af den praktiserende landinspektør til vejbestyrelsen leverede materiale, skal den praktiserende landinspektør underrette vejbestyrelsen herom.

4. Grundplaner

4.1 Generelt

4.1.1 Ved en grundplan forstås i denne sammenhæng en plan, normalt i målforhold 1:1 000, der anvendes som referencekort ved en vejs drift og vedligeholdelse og i øvrigt med et indhold som angivet i vejdirektoratets meddelelse nr. 006.01 (»Drift og vedligeholdelse«: »Skematisk oversigt grundplaner«). Reglerne i ovenfor anførte meddelelse er gældende for udarbejdelse af grundplaner for hovedlandeveje i forbindelse med aflevering af alle nyanlæg og større ombygninger, men anbefales i den udstrækning, det findes berettiget, anvendt analogt på øvrige vejkategorier.

4.2 Fremstilling af grundplaner

4.2.1 Med hensyn til rekvisition, indhold, fremstillingsmetoder mv. henvises til de af Vejdirektoratet i september 1975 udgivne »Vejledende regler for fremstilling og rekvisition af grundplaner«.

5. Øvrige arbejder

5.1 Generelt

5.1.1 Herunder henregnes alle arbejder, der ikke umiddelbart omfattes af pkt. 2, 3 eller 4, men som ofte udføres i forbindelse med disse arbejder eller efter særlig aftale.

5.2 Eksempel på arbejder, der kan henføres til dette punkt

5.2.1 Naboretlige spørgsmål.

5.2.2 Matrikulær berigtigelse i større omfang end strengt nødvendigt (f.eks. gadejordsberigtigelse).

5.2.3 Udfærdigelse og tinglysning af servitutdokumenter, herunder pålæg af byggelinier.

5.2.4 Endelige erstatningeberegninger.

5.2.5 Særlige tekniske opmålings- og afsætningsarbejder.

5.2.6 Deltagelse i jordfordelingssager.

5.2.7 Bistand ved udarbejdelse af ekspropriationsmateriale m.v.

Vejledning til vurdering af overslag og honorar for udskillelse i matriklen af offentlige veje.

Arbejdet vil normalt være at afregne efter medgået tid, men under normale omstændigheder vil honorarerne (excl. moms og udlæg til medhjælp, kørsel, afmærkningsmateriale etc.) andrage beløb af følgende størrelsesorden

Gældende for perioden 1.1.79 - 31.12.79: Åbent land Blandet land By og by kr. pr. km kr. pr. km kr. pr. km Indtil 0,5 km 18.200 24.700 28.600 Indtil 1,5 km 15.600 20.800 24.700 Indtil 3,0 km 13.000 18.200 20.800 Over 3,0 km 10.400 15.600 18.200 Beløb af denne størrelsesorden forudsætter, at der foreligger ekspropriationsfortegnelser, -protokoludskrifter og -planer udarbejdet på grundlag af planbogsmåling i overensstemmelse med Landbrugsministeriets bestemmelser herom. I honoraret er indeholdt (pr. km): Etablering og koordinering af ca. 5 polygonpunkter. Afmærkning ca. 40 skelpunkter. Afsætning af sideskel i åbent land ca. 5, i blandet område ca. 15 og i by ca. 25. Arealberegning for ca. 10 matr.nre. i åbent land, ca. 30 i blandet område og ca. 50 i by. Levering af plan udvisende skel, overkørsler, kørebanekanter, skråninger, kilometersten, bygværker, trapper og nærliggende bebyggelse. Ved væsentlige ændringer i forannævnte ydelser vil prisen ændres med tillæg/fradrag omtrent som følger: Pr. polygonpunkt 400 - 600 kr. pr. afmærket punkt 25 - 35 kr. pr. afsat sideskel 400 - 1000 kr. pr. beregnet areal 150 - 600 kr.

Supplering af planer med master, brønde etc. efter Vejdirektoratets regler om grundplaner samt udfærdigelse af deklarationsrids o.lign. beregnes yderligere efter medgået ekstra tid.

Til samtlige amtsråd/kommunalbestyrelser der bistår staten ved bestyrelsen af hovedlandevejene.

Vedr.: Samarbejdsaftalen om bestyrelse af hovedlandeveje. Meddelelse nr. 012.03. Supplement til den den 13. februar 1979 udsendte meddelelse nr. 012 »Paradigma for aftale med praktiserende landinspektører, Vejdirektoratet 1978«.

Til brug for vurdering af overslag og honorarer for udskillelse i matriklen af offentlige veje fremsendes nyt bilag 2 til aftalen gældende for 1982.

Yderligere eksemplarer vil kunne rekvireres ved henvendelse til

Vejdirektoratet

Anlægs-og driftsområdet

Sagskoordinationskontoret

Postbox 2169

1016 København K.

Tlf.: (01) 11 33 38.

Genpart af nærværende skrivelse er tilsendt amtskommunens/kommunens tekniske forvaltning.

P.D.V.

Aage Andersen

overingeniør

-----------------------------------------------------------------~

Bilag 2 til meddelelse nr. 012.03

Vejledning til vurdering af overslag og honorar for udskillelse i matriklen af offentlige veje.

Arbejdet vil normalt være at afregne efter medgået tid, men under normale omstændigheder vil honorarerne (excl. moms og udlæg til medhjælp, kørsel, afmærkningsmateriel etc.) andrage beløb af følgende størrelsesorden

Gældende for perioden 1.1.82 - 31.12.82 Åbent land Blandet land By og by kr. pr. km kr. pr. km kr. pr. km Indtil 0,5 km 28.000 38.000 44.000 Indtil 1,5 km 24.000 32.000 38.000 Indtil 3,0 km 20.000 28.000 32.000 Over 3,0 km 16.000 24.000 28.000 Beløb af denne størrelsesorden forudsætter, at der foreligger

ekspropriationsfortegnelser, -protokoludskrifter og -planer udarbejdet på grundlag af planbogsmåling i overensstemmelse med Landbrugsministeriets bestemmelser herom.

I honoraret er indeholdt (pr. km)

Etablering og koordinering af ca. 5 polygonpunkter.

Afmærkning ca. 40 skelpunkter.

Afsætning af sideskel i åbent land ca. 5, i blandet område ca. 15 og i by ca. 25.

Arealberegning for ca. 10 matr.nre. i åbent land, ca. 30 i blandet område og ca. 50 i by.

Levering af plan udvisende skel, overkørsler, kørebanekanter, skråninger, kilometersten, bygværker, trapper og nærliggende bebyggelse.

Ved væsentlige ændringer i forannævnte ydelser vil prisen ændres med tillæg/fradrag omtrent som følger: Pr. Polygonpunkt 600 - 1000 pr. afmærket punkt 40 - 60 pr. afsat sideskel 600 - 1800 pr. beregnet areal 200 - 1000 Supplering af planer med master, brønde etc. efter Vejdirektoratets regler om grundplaner samt udfærdigelse af deklarationsrids o.lign. beregnes yderligere efter medgået ekstra tid.

Meddelelse om paradigma for overenskomst med landinspektører

Aftaler med praktiserende landinspektører

Vedlagte materiale bedes anvendt, hvor en praktiserende landinspektør rekvireres til at udføre planbogsmåling, matrikulær berigtigelse, grundplaner m.v. for en hovedlandevejsstrækning.

De i paradigmaets bilag 2 angivne honorarer vil efter behandling mellem Landinspektørforeningen og Vejdirektoratet blive revideret på grundlag af oktober pristallet.

Yderligere eksemplarer vil kunne rekvireres ved henvendelse til

Vejdirektoratet

Anlægs- og driftsområdet

Sagskoordinationskontoret

Postboks 2169

1016 København K

Tlf.: (01) 11 33 38,

Vejdirektoratet

13. februar 1979.

----------------------------------------------------------------~

Til samtlige amtskommuner/kommuner, der bistår staten ved bestyrelsen af hovedlandevejene.

Vedr.: Samarbejdsaftalen om bestyrelse af hovedlandeveje. Meddelelse nr. 012.

-------------------------------------------------------------------~

Hermed fremsendes paradigma for aftale med praktiserende landinspektører, hvor disse medvirker ved opmåling og matrikulær berigtigelse af vejanlæg m.v.

Genpart af nærværende skrivelse med tilhørende bilag er tilsendt amtskommunens/kommunens tekniske forvaltning.

P.D.V.

Aage Andersen

--------------------------------------------------------------------~

Vejdirektoratet

Paradigma for aftale med Praktiserende Landinspektører

Anlægs- og driftsområdet 1978

--------------------------------------------------------------------~

FORORD

Nærværende paradigma for aftale med praktiserende landinspektører er udarbejdet af en arbejdsgruppe, i hvilken der har deltaget repræsentanter for Vejdirektoratet, FATCh, Dansk amtsvejingeniørforening, Stadsingeniørforeningen og Den danske Landinspektørforening.

Arbejdsgruppen blev nedsat på baggrund af henvendelser fra Landinspektørforeningen til Vejdirektoratet vedrørende timelønstakster og samarbejdsform.

Det er arbejdsgruppens hensigt, at det udarbejdede paradigma benyttes i en 2 - 3 års periode, hvorefter de indhøstede erfaringer forudsættes at skulle indgå i en endelig revideret udgave.

PARADIGMA FOR AFTALE MED PRAKTISERENDE LANDINSPEKTØRER

Mellem ..................... og landinspektørfirmaet ........., i det følgende kaldet landinspektøren, er indgået følgende aftale om landinspektørens assistance ved opmåling samt matrikulær berigtigelse m.v. vedrørende .................. nr. .........

fra ................. til ................., for hvilken .......

forestår projektering og anlæg.

1. Arbejdets art Arbejdets art er beskrevet i bilag 1 til nærværende aftale.

2. Arbejdets fremme

Landinspektøren forpligter sig til at arbejde efter de retningslinier, som vejbestyrelsen måtte give, herunder at overholde det af vejbestyrelsen efter nærmere drøftelse med landinspektøren opstillede arbejdsprogram. Såfremt der skulle vise sig forhold, der umuliggør overholdelse af arbejdsprogrammet, skal landinspektøren skriftligt meddele vejbestyrelsen dette, så snart det kan konstateres. Landinspektøren er pligtig at deltage i de møder vedrørende anlægget, som vejbestyrelsen måtte bestemme.

3. Forhold til andre teknikere m.v.

Landinspektøren har, med vejbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde, ret til at lade sig bistå af andre, men beholder alene det fulde ansvar for arbejdet.

Landinspektøren skal endvidere være villig til at samarbejde med de af vejbestyrelsen antagne kortlægningsfirmaer, som gennem tidligere virke eller på anden måde kan dokumentere, at de er i stand til at udføre arbejde, som overholder matrikeldirektoratets krav.

4. Ophavsret

Landinspektørens materiale for de enkelte arbejder skal være til rådighed for vejbestyrelsen. I tilfælde af, at landinspektøren skulle afgå ved døden, blive uarbejdsdygtig, eller det kontraktlige forhold skulle blive ophævet som følge af misligholdelse fra landinspektørens side, kan vejbestyrelsen lade arbejdet videreføre hos andre praktiserende landinspektører på grundlag af det indtil det pågældende tidspunkt udarbejdede materiale. En sådan videreførelse af arbejdet vil ikke stride imod landinspektørforeningens kollegiale vedtægter under forudsætning af, at vejbestyrelsen erklærer at ville honorere det til det pågældende tidspunkt udarbejdede materiale hos den oprindeligt rekvirerede landinspektør.

5. Personale

Det til opgavens(ernes) løsning fornødne personale antages og aflønnes af landinspektøren, der over for vejbestyrelsen er ansvarlig for, at personalet er tilstrækkeligt kvalificeret.

6. Arbejdets betaling

6.1 Landinspektørens honorar fastsættes efter de til enhver tid af Monopoltilsynet godkendte regler for timelønsarbejde, jfr. Monopoltilsynets skrivelse af 15. januar 1969 og landinspektørforeningens honorarregler og honorarståbi, juli 1967 (årstimetal 1708/1750). Overarbejdsbetaling finder kun sted efter særlig aftale.

Ved en teknisk medarbejders årsløn forstås dog den skalaløn, incl. lovbestemte tillæg, den pågældende ville få udbetalt ifølge overenskomsten mellem landinspektørforeningen og den respektive fagorganisation. Hvor sådan ikke findes, er den pågældendes organisations overenskomst med vedkommende offentlige forhandlingpartner gældende.

Landinspektørens egne bogførte timer medregnes som højeste anciennitet i overenskomsten mellem praktiserende landinspektører og landinspektørassistenter.

6.2 Udgifter til målemedhjælp, oplysninger fra matriklen og andre myndigheder, afmærkningsmateriel, edb-behandling samt reproduktion refunderes med nettobeløbet. Vejbestyrelsen kan kræve, at edb~ behandling foretages på et bestemt anlæg.

Ved benyttelse af eget edb-anlæg godtgør vejbestyrelsen det tilsvarende beløb, en anerkendt regnecentral med tilsvarende udstyr måtte forlange, idet det bemærkes, at landinspektøren, såfremt han anvender et eller flere af ham allerede udviklede programmer, stiller disse til rådighed gratis.

6.3 Udgifter til rejser, befordring m.v. refunderes efter statens regler.

6.4 Vejbestyrelsen kan forlange, at landinspektøren, forinden et arbejde påbegyndes, udarbejder overslag over de forventede samlede udgifter. jfr. bilag 2, »vejledning til vurdering af overslag og honorar for matrikulær berigtigelse«.

Såfremt der under arbejdets udførelse skulle fremkomme forhold, som efter landinspektørens skøn vil medføre en væsentlig forøgelse af udgifterne, påhviler det denne omgående at underrette vejbestyrelsen, som derefter tager stilling til, i hvilket omfang arbejdet skal fremmes.

6.5 Vejbestyrelsen kan forlange, at landinspektørens statsautoriserede eller registrerede revisor gennemgår og attesterer grundlaget for honorarberegningen efter afsnit 6.1, 6.2 og 6.3. En sådan revisionserklæring kan foretages i forbindelse med firmaets årlige revision.

Revisionserklæringen skal indeholde en fuldstændig fortegnelse over samtlige honorarregninger vedrørende det pågældende arbejde.

7. Det aftalte arbejde kan af vejbestyrelsen udskydes, ændres eller opsiges, såfremt beslutninger fra det offentlige ændrer forudsætningerne for anlægsarbejdet. I tilfælde af udskydelse eller standsning af arbejdet skal der træffes aftale om, på hvilken måde eventuelt påbegyndt arbejde stilles i bero, således at det på bedste måde kan genoptages henholdsvis udnyttes.

Såfremt arbejdet udskydes eller standses, er landinspektøren berettiget til honorar for de indtil udskydelsen/standsningen udførte arbejder og til at få afholdte udlæg dækket.

8. Ændringer og forbehold

Denne aftale kan udvides til at omfatte andre vejstrækninger end de nævnte, såfremt dette findes hensigtsmæssigt.

Træder nye honorarregler for landinspektører i kraft efter nærværende aftales underskrift, kan der optages forhandlinger mellem vejbestyrelsen og landinspektøren om honorarfastsættelsen for arbejder, der udføres efter sådanne nye reglers ikrafttræden. Endvidere skal aftalen tages op til revision, såfremt særlige forhold skulle tale herfor.

9. Sanktioner

10. Stempelafgift

Stempelafgift i forbindelse med oprettelse af nærværende kontrakt afholdes af vejbestyrelsen.

(Aftaler vedrørende statsarbejder er i henhold til stempelloven afgiftsfri).

For landinspektøren: For vejbestyrelsen: ...................... ......................

Ingen