Cirkulæreskrivelse om afgift af råstoffer i forbindelse med vejanlæg

Cirkulæreskrivelse om afgift af råstoffer i forbindelse med vejanlæg

Vedr.: Afgift af råstoffer.

Hermed fremsendes til orientering Fredningsstyrelsens skrivelse af 17. juli 1978 med bilag om bekendtgørelsen om afgift af råstoffer, samt Boligministeriets skrivelse af 22. september 1978 om afgiftens forhold til fastprisordningen.

P.D.V.

AAGE ANDERSEN

Overingeniør

De gældende regler om indvinding af råstoffer findes i lov om råstoffer (nr. 237 af 8. juni 1977) medens reglerne om afgift af råstoffer findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 364 af 17. juli 1978 om afgift af råstoffer.

Efter forhandling med Fredningsstyrelsen kan følgende retningslinier opstilles for i hvilket omfang, der skal betales afgift af råstoffer, der indvindes i forbindelse med vejanlæg. 1. Generelt.

Der skal kun betales afgift i de tilfælde, hvor der kræves tilladelse fra amtsrådet/hovedstadsrådet til indvinding.

Tilladelse kræves således ikke til de råjordsarbejder, der udføres i forbindelse med vejarbejder, hvor råjord skal udgraves eet sted på strækningen og indbygges et andet sted eller udsættes.

Råjord udgravet i forbindelse med terrænregulering, der er et led i gennemførelsen af vejprojektet, er afgiftsfri forudsat, at en efterbehandling af udgravningsstederne er den del af projektets udførelse. Anlægsmyndighederne tager selv stilling til spørgsmålet om en udgravning er et led i projektet. Såfremt der åbnes en egentlig indvindingsgrav med henblik på indvinding af materialer til vejarbejdet, skal tilladelse til indvinding indhentes ligesom sådanne materialer er omfattet af afgiften. 2. Spec. vedrørende råjord og muld.

Såfremt entreprenøren skal levere sådanne materialer, vil disse være afgiftsfri, i det omfang de fra indvinderen udleveres uden vederlag.

Såfremt sådanne materialer, der er fremkommet ved vejarbejder, bortsælges af anlægsmyndighederne, er de afgiftspligtige. 3. Grusmaterialer indvundet uden for selve vejen.

Grus leveret af entreprenøren er afgiftspligtig. Det samme gælder grus indvundet uden for vejen af anlægsmyndighederne selv, og tilladelse til indvinding skal indhentes. 4. Grusmaterialer indvundet i selve vejarealet.

Såfremt fjernelse af gruset er fornøden til gennemførelse af vejprojektet, betragtes forholdet ikke som råstofindvinding, og bortgravning kræver ikke tilladelse ligesom indbygning er afgiftsfri.

Grusmaterialer, som derimod udgraves ekstra - f.eks. ved at gå i dybden under den normale bundkote - betragtes som indvinding. Tilladelse kræves, og der skal betales afgift. 5. Spec. vedrørende indvinding på søterritoriet.

1) Der skal ikke erlægges afgift af sand og andre råstoffer, der fjernes (flyttes) i anledning af oprensning, uddybning mv. i det omfang, disse mængder udkastes (dumpes) igen, idet mængderne ikke kan anses for at være »landet« eller »indvundet«.

2) Tilsvarende gælder sand mv., som anvendes til strandfodring, idet disse materialer betragtes som omend »flyttet«, stadig naturligt forekommende.

3) Materialer, der indgår i traditionelle anlæg som havnemoler, veje, jernbaner mv. er afgiftspligtige, idet tilladelse til indvinding er fornøden. 6. I øvrigt.

Med hensyn til spørgsmålet om i hvilket omfang, der kan ydes en entreprenør godtgørelse i anledning af råstofafgiftens indførelse, skal man henvise til Boligministeriets skrivelse af 16. november 1978 (Byg.sekr. j.nr. 7.60).

P.D.V.

Aage Andersen

Ingen