Legislator Case Law & Legislation
C19791524532 DK

Meddelelse vedrørende afregistrering af farmaceutiske specialiteter indeholdende acridinderivater. (Til apoteker, sygehusapoteker og kontrollerede laboratorier)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1979 15245 Historic

Meddelelse vedrørende afregistrering af farmaceutiske specialiteter indeholdende acridinderivater.

(Til apoteker, sygehusapoteker og kontrollerede laboratorier)

I maj 1978 henstillede sundhedsstyrelsen til kommunernes børnetandpleje at ophøre med at anvende proflavin, da der, uanset der ikke forelå dokumentation for skadelige virkninger, kunne rejses tvivl om sikkerheden ved anvendelsen af stoffet, og da der fandtes alternative velegnede stoffer til plaquefarvning.

Da der kan rejses en tilsvarende tvivl vedrørende sikkerheden ved oral anvendelse af andre lægemidler indeholdende acridinderivater, og da der skønnes at eksistere tilstrækkelige alternative behandlingsmuligheder, har sundhedsstyrelsen i medfør af § 20 i lov om lægemidler besluttet at slette Euflavin, DAK, opløsning 1%, D.sp.nr. 4055, af specialitetsregisteret med virkning fra 3. september 1979.

Derimod finder sundhedsstyrelsen ikke anledning til på det foreliggende grundlag at afregistrere lægemidler til udvortes brug eller til veterinær anvendelse indeholdende acridinderivater.

Euflavinopløsning 1% er af sundhedsstyrelsen optaget i specialitetsregisteret den 25. november 1976 under D.sp.nr. 4055, men er endnu ikke blevet markedsført som farmaceutisk specialitet og forhandles derfor endnu under navnet solutio euflavini 1% D.D. Solutio euflavini 1% vil blive slettet af medicintaksten den 3. september 1979. Tablettae euflavini 3 mg, der ikke er optaget eller søgt optaget i specialitetsregisteret, men som er optaget i medicintaksten, vil i konsekvens af ovenstående blive slettet af taksten den samme dag.

Det kan tilføjes, at det fortsat vil være muligt at udlevere magistrelle lægemidler til oral brug indeholdende Euflavin.

Endelig kan det oplyses, at landets læger vil blive orienteret gennem en meddelelse i Ugeskrift for Læger.

P.D.V.

Jens Overø

/Bodil Strøh

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →