Cirkulæreskrivelse om opgørelse af arbejdstiden for reservedyrlæger
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om opgørelse af arbejdstiden for reservedyrlæger
Til samtlige eksportautoriserede slagterier og dyrlægerne ved disse.
Opgørelse af arbejdstiden for reservedyrlæger.
Veterinærdirektoratet har fået forelagt spørgsmålet om, hvorledes arbejdstiden for mandag den 24. december 1979 skal indberettes i følgende tilfælde
1. helt bortfald af arbejde og
2. arbejde i mindre omfang, f.eks. tilsyn og aflæsning af bakteriologiske prøver.
Det er oplyst, at normalarbejdstiden for mandagen er 6.00 - 14,35.
Direktoratet har besvaret henvendelsen således
»I denne anledning kan oplyses, at problemet om løn- og tidsberegning for arbejde på »halve fridage« har været drøftet med Den danske Dyrlægeforening.
Foreningen og direktoratet er enige om, at følgende hovedregel skal lægges til grund ved lønberegning på »halve fridage«.
Til den faktisk præsterede arbejdstid den pågældende dag tillægges den tid, normalarbejdstiden for den pågældende dag varer ud over det tidspunkt, arbejdet aftalemæssigt skulle slutte for slagteriarbejderne.
I det konkrete tilfælde skal arbejdstiden den 24. december 1979 derfor opgøres således
ad 1. helt bortfald af arbejde.
Der indberettes følgende
Kl. 12.00 - 14.35 = 2 timer og 35 min., idet der er præsteret 0 timer inden kl. 12.00.
ad 2. arbejde i mindre omfang
Der indberettes følgende
Den faktisk præsterede arbejdstid med tillæg af 2 timer og 35 min.
Det kan oplyses, at på nytårsaftensdag, mandag den 31. december 1979, sluttes arbejdet aftalemæssigt for slagteriarbejderne kl. 14.00.
Vedrørende eventuel ferie mellem jul og nytår kan det oplyses, at den 24. og 31. december er »halve fridage« og ikke feriedage, hvilket medfører, at disse dage i feriemæssig henseende derfor vil blive behandlet efter reglen ad 1.'
Hvilket herved meddeles, idet man skal anmode om, at indberetning af arbejdstiden de nævnte dage (24/12 og 31/12-1979) foretages efter foranstående retningslinier.
P.V.V.
K. Hermansen
Ingen