Cirkulæreskrivelse om dyrefoder - tønder
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om dyrefoder - tønder
Veterinærdirektoratet har fået forelagt følgende spørgsmål
Kan det være rigtigt, at dyrefoder ikke må forsendes i de samme tønder, som det opsamles i på skærestuen, samt om hjemmelen til et eventuelt forbud?
Til orientering skal meddeles, at henvendelsen er besvaret således
»I denne anledning skal meddeles, at man hidtil har modsat sig, at tønder til dyrefoder indbringes i produktionslokalerne med henblik på direkte opsamling af det omhandlede affald, fordi forholdene på dyrefoderområdet herunder også transportforholdene ikke er underkastet de for kødeksportområdet gældende krav med hensyn til virksomhedernes indretning og drift samt veterinære tilsyn.
Under forudsætning af at pladsforholdene på den enkelte virksomhed er tilstrækkelige til placering af de forholdsvis store tønder, der her er tale om, og at tønderne iøvrigt underkastes den fornødne rengøring efter modtagelsen fra dyrefoderfabrikken, samt at de er kendemærkede, vil der efter vurderingen i hvert enkelt tilfælde kunne gives tilladelse til den pågældende fremgangsmåde.
Opmærksomheden skal henledes på, at ovenstående alene drejer sig om afkølet affald fra opskæringslokaler o.lign., medens ikke-afkølet slagteaffald o.lign. ikke må opsamles i forsendelsestønderne, men skal bringes til kølerum og afkøles, inden pakningen kan finde sted.«
P.V.V.
K. Hermansen.
Ingen