Cirkulæreskrivelse om udlevering af knallerter af mærket Suzuki under TUM godkendelse nr. 210 fra indehaveren af godkendelsen. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om udlevering af knallerter af mærket Suzuki under TUM godkendelse nr. 210 fra indehaveren af godkendelsen. (* 1)
Knallerter, der ikke inden den 1. oktober 1979 er udleveret fra indehaveren af godkendelsen, skal være standardtypegodkendt, jfr. § 46, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr.
Fa. C. Reinhardt A/S, der er indehaver af godkendelsen for knallerter af mærket »Suzuki« (TUM godkendelse 210) har anmodet om dispensation fra bestemmelsen i udstyrsbekendtgørelsens § 46, stk. 3, således, at der opnås tilladelse til, at et antal usolgte Suzuki-knallerter, som endnu ikke er udleveret fra firmaet, fortsat kan tages i brug.
Firmaet har oplyst, at det pr. 1. oktober 1979 drejer sig om 548 knallerter, der ikke er udleveret fra lageret, og at disse knallerter stammer fra et parti på 1.000, der er bestilt hos den japanske fabrik i december 1978, afskibet i marts 1979 og ankommet til Danmark i maj 1979.
Justitsministeriet tillader herefter, at de nævnte 548 knallerter uanset bestemmelsen i § 46, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1977 om køretøjers indretning og udstyr kan udleveres fra firmaet. Firmaet har i vedlagte bilag givet oplysning om motornumrene på de pågældende knallerter.
P.M.V.
E.B.
H.C.Abildtrup
Til politiet og Statens bilinspektion