Cirkulærskrivelse om samarbejdet mellem de formidlende organisationer i anledning af Terre des Hommes' udvidede formidlingsret.

Bilag

ADOPTIONSNÆVNET

Ekstrakt af referat af nævnets 53. møde.

Mødet blev holdt den 22. marts 1979.

Til stede var: Hornslet, Inger Barslund, Dræstrup, Esther Grundeen, Bo Jacobsen, Dora Munck, Scheibel og Tange. Fra justitsministeriet mødte Hjorth.

De adoptionsformidlende organisationer var indbudt til mødet. Som repræsentanter for organisationerne mødte fra Adoption Center: Lund Nielsen og Kai Åen,

fra Danadopt: Tvermoes og Jane Baun,

fra Terre des Hommes: Tytte Botfeldt, Douglas Henderson og Keld Hansen. ..........

På grundlag af det forud for mødet udsendte materiale opstillede Hornslet herefter følgende dagsorden

1. Forhandlinger mellem de adoptionsformidlende organisationer med henblik på den praktiske gennemførelse af den udvidede autorisation for Terre des Hommes. ..........

Hornslet orienterede først om baggrunden for den udvidede autorisationsret for Terre des Hommes. Justitsministeriet havde ved autorisationsmeddelsen fulgt en indstilling fra adoptionsnævnet. Nævnet havde i sin indstilling til justitsministeriet givet udtryk for betænkelighed ved, at en udvidelse for Terre des Hommes skulle skade de andre organisationer - en betænkelighed som var afgørende i hvert fald for en del af det mindretal, der i adoptionsnævnet var imod en udvidelse. Myndighederne havde høj grad af interesse i at beskytte det meget sagligt forsvarlige og dygtige arbejde, der var udført af Adoption Center og Danadopt, og meningen med mødet var derfor først og fremmest gennem en drøftelse så tidligt som muligt inden for prøvetiden at sikre, at det forsøg, der var gjort med autorisationsudvidelsen, ville blive til gavn for hele adoptionsarbejdet. Hvis mødet kunne munde ud i en aftale mellem alle tre organisationer til gensidig sikring af, at den ene organisations arbejde ikke ville skade de andres, så ville han føle, at målet for mødet var nået. Det var hans opfattelse, at det med god vilje fra alle sider skulle være muligt at nå - om ikke nødvendigvis til en identisk holdning - så dog i hvert fald til en sådan gensidig tillid og respekt, at det samlede resultat af de tre organisationers indsats blev en forbedring. Han bad deltagerne medvirke til, at man på mødet kunne nærme sig dette resultat.

Herefter redegjorde Hornslet for sine egne forløbige tanker med henblik på en løsning af samarbejdsproblemerne. Han mindede om, at alle tre organisationer ifølge deres autorisationer har en forpligtelse til at underrette justitsministeriet om påtænkte udvidelser af adoptionsarbejdet til nye områder ligesom organisationerne er forpligtet til at søge indgået aftaler med sine udenlandske kontakter, der sikrer, at de kun anviser børn gennem institutionen - og altså ikke til private, der henvender sig. Hornslet var ikke klar over, hvor omhyggeligt disse vilkår blev overholdt, men i adoptionsnævnet havde man i hvert fald ikke nogen fuldstændig oversigt over organisationernes kontaktsteder, hvad nævnet af mange grunde burde have.

Herefter opstillede Hornslet tre mulige løsninger på samarbejsproblemerne mellem de tre formidlende organisationer

Løsning 1 gik ud på, at alle tre organisationer nu foretog en fuldstændig indberetning til adoptionsnævnet (eller justitsministeriet) om sine kontaktsteder og om de med kontaktstederne indgåede aftaler, og at man fremtidig nøje indberettede påtænkte udvidelser og planernes videre forløb enten afsluttende med indberetning om indgåelse af en aftale eller om planernes opgivelse. Der kunne så i adoptionsnævnet (eller justisministeriet) etableres et egentligt karotek for hvert enkelt land, hvori adoptionsnævnet registrerede alle eksisterende kontaktsteder og alle steder, hvor der af de enkelte organisationer udfoldedes initiativer, som måtte beskyttes mod konkurrence fra andre danske organisationer. Tanken hermed skulle dels være at give adoptionsnævnet et nødvendigt overblik over adoptionsarbejdet i udlandet og dels - og navnlig - at give adoptonsnævnet (eller justitsministeriet) en mulighed for at skride ind, hvis en organisation påtænkte at iværksætte initiativer over for kontakter i udlandet, hvor en anden organisation allerede havde etableret sig eller havde aktuelle planer om en udvidelse. Det måtte forudsættes, at en henstilling fra adoptionsnævnet ville blive fulgt. Dette forslag stod for Hornslet som en hensigtsmæssig løsning men samtidig som noget i retning af et minimumskrav, hvis konflikter skulle undgås. Under alle omstændigheder burde denne løsning gennemføres af hensyn til adoptionsnævnets løbende viden på området.

Som en udbygning nu eller senere til løsning 1 omtalte Hornslet følgende forslag som løsning 2: En gensidig forpligtelse for alle tre organisationer til - samtidig med indberetning til adoptionsnævnet - at orientere de to andre organisationer dels om nuværende kontaktsteder og dels om planlagte udvidelser med adgang for de andre til at reagere og med forpligtelse til at undlade en påbegyndelse af initiativer, som de andre organisationer måtte finde skadelige. Eventuelle tvister kunne indbringes for adoptionsnævnet eller - i sidste instans - for justitsministeriet.

Løsning 2 ville yderligere kunne suppleres med løsning 3: Afholdelse af kontaktmøder mellem de tre organisationer indbyrdes enten uden deltagelse af adoptionsnævnet eller - når behov herfor forelå - sammen med adoptionsnævnet.

Fordelen ved løsning 2 og 3 fremfor løsning 1 ville efter Hornslets opfattelse være, at denne løsning indebar mulighed for en gensidig hjælp organisationerne imellem med oplysninger af betydning for planlagte initiativer etc., men forudsætningen måtte naturligvis være en ubetinget tillid til hinanden, som måske igen forudsatte et forudgående længere kendskab til hinandens arbejdsmetoder.

Herefter gav Hornslet ordet til de fremmødte organisationsrepræsentanter.

Tvermoes påpegede to problemer: a) konkurrencen om forskellige kontaktsteder og b) konkurrencen om samme kontaktsteder. Ad a. For så vidt angik konkurrencen om forskellige kontaksteder var han en varm tilhænger af løsning 1. Indtil videre burde man derimod vente med løsning 2 og 3, således at hele ordningen kom til at fungere som en »tretrinsraket«. løsning 2 ville til sin tid eventuelt kunne foregå i nævnets regie, og med hensyn til løsning 3, var han ikke i tvivl om, at organisationerne nok skulle finde sammen, når der var konkrete problemer, der skulle drøftes. Ad b. For så vidt angik konkurrencen om samme kontaktsteder var det Tvermoes' helt bestemte opfattelse, at en ændring af Danadopts og Terre des Hommes' eksisterende forhold til Holt ville være til skade for Danadopt.

Hjorth understregede, at det for justitsministeriet havde været en klar forudsætning for autorisationsudvidelsen for Terre des Hommes, at Terre des Hommes ikke greb ind i andre organisationers områder.

Hornslet bemærkede, at den samme forudsætning havde været afgørende for nævnets indstiling til justitsministeriet. ...........

Tytte Botfeldt efterlyste større fleksibilitet, idet hun gerne så, at Terre des Hommes i ganske særlige tilfælde havde mulighed for at formidle et barn fra Holt, som organisationen havde fået papirer på, selv om barnet endnu ikke var fyldt 5 år. ...........

Tange foreslog, at Danadopt skulle have ret til at formidle raske børn under 5 år fra Holt, medens Terre des Hommes skulle have ret til at formidle handicappede børn og børn over 5 år fra dette kontaktsted. Terre des Hommes' formidling af andre børn fra Holt måtte forudsætte en aftale herom mellem Danadopt og Terre des Hommes.

Såvel Tvermoes som Tytte Botfeldt kunne tilslutte sig Tanges forslag.

På yderligere spørgsmål herom bekræftede Tytte Botfeldt udtrykkeligt, at Terre des Hommes var helt indforstået med, at organisationernes hidtidige fordeling af børnene blev opretholdt.

Kai Åen kunne i det hele tilslutte sig det af Tvermoes anførte. ............................ Sammenfattende kunne han gå ind for Hornslets løsning 1, idet organisationerne, justitsministeriet og adoptionsnævnet kunne »tale sammen hen ad vejen«, når der opstod behov for det. ................

Tytte Botfeldt fandt løsning 3 uheldig. .......................... Terre des Hommes hovedinteresse ville fortsat være handicappede børn og børn over 5 år. Der kunne være store problemer med socialcentrene. Han følte, at man i Terre des Hommes »sad i forbandet hårde træsko«, fordi socialcentrene havde så meget imod foreningens børn. Selv om der var mange børn til rådighed i udlandet, måtte man »grave dem stykkevis frem med en theske« på grund af myndighedernes holdning rundt omkring.

Hornslet bemærkede, at han havde forudsat, at socialcentrene blev orienteret om den »aftale«, man på mødet måtte nå frem til. Dette kunne alle tilslutte sig. ...............

Hornslet konstaterede herefter enighed om løsning 1. Han henstillede derfor, at alle tre organisationer snarest indsendte indberetning til nævnet dels om den aktuelle situation med hensyn til kontakter i udlandet (herunder allerede indgåede aftaler) dels om fremtidige kontakter.

Cirkulærskrivelse om samarbejdet mellem de formidlende organisationer i anledning af Terre des Hommes' udvidede formidlingsret.

Som tidligere meddelt, gav justitsministeriet ved skrivelse af 28. februar 1979 foreningen »Terre des Hommes« tilladelse til indtil den 1. marts 1980 at medvirke ved anbringelse i pleje og adoption af børn fra alle lande undtagen de nordiske på en række nærmere angivne vilkår. Justitsministeriet havde forinden meddelt, at forlængelse af autorisationen udover det nævnte tidsrum kun ville kunne ske efter ansøgning og under forudsætning af, at »Terre des Hommes« virksomhed i prøvetiden ikke havde givet anledning til berettigede klager, herunder konflikter med de 2 andre formidlende organisationer Adoption Center og Danadopt, som »Terre des Hommes« bærer ansvaret for, ligesom det ville være en forudsætning for autorisationens forlængelse, at »Terre des Hommes« til den tid måtte antages at råde over de nødvendige ressourcer til en fortsættelse af virksomheden på et fagligt forsvarligt grundlag. Endelig forudsættes det, at der i adoptionsnævnets regie blev optaget forhandlinger med »Terre des Hommes« og de øvrige formidlende organisationer med henblik på den praktiske gennemførelse af udvidelsen af »Terre des Hommes« autorisation.

Ved sin skrivelse af 28. februar 1979 anmodede justitsministeriet samtidig adoptionsnævnet om at forestå de nævnte forhandlinger med de formidlende organisationer, og der blev i den anledning den 22. marts 1979 afholdt et møde mellem adoptionsnævnet og de 3 formidlende organisationer til drøftelse af aktuelle spørgsmål.

Adoptionsnævnet vedlægger til orientering ekstrakt af referat vedrørende det nævnte møde og den på mødet indgåede aftale til sikring af, at den enkelte organisations arbejde ikke skader de øvrige danske organisationers arbejde i udlandet.

Opmærksomheden henledes på, at registreringen af de 3 organisationers kontaktsteder i udlandet efter aftale med justitsministeriet vil foregå i adoptionsnævnet, der herved vil få øgede muligheder for hurtig rådgivning af socialcentrene om udenlandske formidlingssteder, jfr. herved nævnets cirkulærskrivelse nr. 7/77 af 5. juli 1977 pkt. 7.

P.N.V.

Hornslet

Cirkulærskrivelse til samtlige adoptionssamråd, socialcentrene, Københavns magistrat og Frederiksberg kommune, det sociale udvalg.

Ingen