Cirkulærskrivelse til domstolene om regnskabsvæsen m.v.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulærskrivelse til domstolene om regnskabsvæsen m.v.
Ved skrivelse af 13. september 1976 nedsatte justitsministeriet efter dørftelse med rigsrevisionen en arbejdsgruppe, der fik til opgave at overveje forskellige sprøgsmål med tilknytning til domstolenes regnskabsvæsen m.v.
Arbejdsgruppen har den 15. februar 1979 afgivet vedlagte beretning.
I beretningens afsnit I er der stillet forslag om ændring af reglerne om revision af eksekutorboer. Forslagene er gennemført med virkning fra den 1. april 1979 ved justitsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 14. marts 1979 om ændring af instruks for tilsynet med eksekutorboer og ved justitsministeriets cirkulære af 20. marts 1979 om underretternes kasse- og regnskabsvæsen. Ministeriet for skatter og afgifter har oplyst, at man i nær fremtid vil udsende et cirkulære om adgang for skifteretterne til at tilbagebetale arve- og retsafgift i eksekutorboer.
I beretningens afsnit II er der redegjort for arbejdsgruppens overvejelser vedrørende indførelse af pengeinstitut-forvaltning af skifteaktiver.
Efter justitsministeriets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, hvis skifteretterne etablerer forvaltningsordninger med pengeinstitutterne vedrørende aktiver, der tilhører boer under skrifteretternes behandling. I bilag G til beretningen er der optaget retningslinier for en forvaltningsordning, der kan anvendes af alle skrifteretter.
En forvaltningsordning efter de retningslinier, der er nævnt i bilag G, kan etableres uden godkendelse fra justitsministeriet eller rigsrevisionen. Justitsministeriet skal dog anmode om at måtte modtage underretning, før en forvaltningsordning etableres. I forbindelse hermed bedes det oplyst, hvilke aftaler med hensyn til renter og gebyrer embedet agter at indgå.
Arbejdsgruppen har endvidere drøftet forskellige sprøgsmål med tilknytning til domstolenes regnskabsvæsen m.v. I afsnit III-XV er der nærmere redegjort for disse drøftelser.
P.M.V.
E.B.
Lundbæk Andersen
Ingen