Legislator Case Law & Legislation
C19791110454 DK

Skrivelse om retningslinier for anvendelse af arresthusenes 'Rejsehold'.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1979 11104 Valid

Skrivelse om retningslinier for anvendelse af arresthusenes »Rejsehold«.

I fortsættelse af direktoratets skrivelse af 22. marts 1979, punkt 7, skal man herved meddele, at »Rejseholdet« vil blive anvendt efter følgende retningslinier.

1. Rejseholdet er underlagt direktoratet.

Dispositioner over rejseholdet kan således kun træffes efter direkte aftale med direktoratet.

2. Rejseholdet er under udstationering til de enkelte tjenestesteder underlagt det pågældende tjenestesteds leder.

3. De enkelte tjenestesteder skal ikke særskilt indberette, hvor mange timer rejseholdet har gjort tjeneste, idet dette registreres centralt på baggrund af ugentlige indberetninger fra rejseholdet.

4. De enkelte tjenestesteder skal ikke føre særskilt regnskab for særlige ydelser, idet disse ligeledes registreres og udbetales centralt.

5. Såfremt en udstationeret fra rejseholdet bliver syg på en dag, hvor han ellers skulle forrette tjenest, skal dette omgående telefonisk indberettes.

6. Rejseholdet afvikler alle 3 ugers sommerferie samlet. I 1979 er sommerferien fastlagt til perioden 25. juni - 15. juli (begge dage incl.).

7. I forbindelse med et medlem af rejseholdets eventuelle ansøgning om avancementsstilling, vil de arresthuse, hvor den pågældende har gjort tjeneste blive anmodet om en udtalelse, hvorfor man lokalt bør udarbejde fornødne notater til brug herfor.

8. Rejseholdet må - uden særlig aftale med direktoratet - kun anvendes i den fastlagte tjenesteordning. Såfremt det i et enkelt arresthus er nødvendigt at inddrage personalets frihed, må en udstationeret fra rejseholdets frihed inddrages i samme grad som det øvrige personale.

9. Der er med rejseholdet indgået særlig aftale om frihedsafvikling m.v. Denne aftale vedlægges nærværende skrivelse til orientering.

Arresthusene er direkte orienteret om nærværende.

Arrestforvareren bedes udlevere et eksemplar af nærværende skrivelse til tjenestelisteføreren samt et eksemplar til arresthusets tillidsmand.

E.B.

Folmer Lambæk.

Arrestinspektørerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →