Legislator Case Law & Legislation
C19791105409 DK

Cirkulære om kriminalforsorgens personales private forbindelser med indsatte og klienter m. v.(* 1).

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1979 11054 Historic

Cirkulære om kriminalforsorgens personales private forbindelser med indsatte og klienter m. v.(* 1).

1: Efter § 10 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og tilsvarende bestemmelser i en række af statens overenskomster skal de ansatte såvel i som udenfor tjenesten vise sig værdige til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

De ansatte ved kriminalforsorgens tjenestesteder må som hidtil ikke indlade sig i hverken økonomiske eller personlige forbindelser med aktuelle eller tidligere indsatte, tilsynsklienter eller andre klienter under sådanne omstændigheder, at der derved opstår risiko for, at tjenesten ikke vil kunne udføres korrekt og uafhængigt.

2. De ansatte i kriminalforsorgen har pligt til at underrette den nærmeste foresatte om økonomiske eller personlige forbindelser af den nævnte karakter.

Forbindelsen skal indberettes, så vidt muligt inden den etableres, og ellers snarest derefter.

Består en forbindelse kun i, at en ansat giver eller modtager en cigaret, en kop kaffe eller lignende udelukkende som udtryk for en naturlig venlighed, skal forbindelsen ikke indberettes.

Pligten til at underrette den foresatte påhviler alle ansatte i kriminalforsorgen, såvel det uniformerede og civile personale som heltidsansatte og deltidsansatte, herunder også konsulenter m.v. og andre ansatte med løsere tilknytning.

3. Tjenestestedet skal i personaleakter eller lignende gøre notat om indberetningen.

Institutionens/afdelingens leder (arrestinspektøren) kan forbyde, at den ansatte indlader sig på eller fortsætter den indberettede private forbindelse.

I afgørelsen herom må indgå en afvejning af på den ene side hensynet til, at tjenesten skal kunne udføres på korrekt og uangribelig måde, og på den anden side hensynet til, at der ikke ved forbud unødigt skabes eller uddybes en afstand mellem personalet og klientelet.

Institutionens/afdelingens leder (arrestinspektøren) kan fastsætte lokale instrukser, f.eks. om, at gaver eller lignende, som en ansat modtager af en klient, skal opbevares på tjenestestedet mærket med klientens navn.

4. Tilsidesættelse af underretningspligten eller overtrædelsen af instrukser eller meddelte forbud behandles efter de almindelige regler om disciplinærsager og skal indberettes til direktoratet, medmindre sagen falder indenfor en anstaltsleders kompetenceområde.

P.M.V.

H.H. Brydensholt.

/Kjærgaard.

Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger og pensioner samt arrestinspektørerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →