Cirkulæreskrivelse til generalforsamlingsvalgte revisorer i forsikringsselskaber
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse til generalforsamlingsvalgte revisorer i forsikringsselskaber
Cirkulærskrivelse
til
generalforsamlingsvalgte revisorer i forsikringsselskaber
I de senere år, hvor de økonomiske forhold indenfor forsikringsvirksomhed her i landet har været præget af stærk konkurrence og samtidig stærk forøgelse af erstatningsudgifter samt lønninger og priser, har forsikringsrådet i en række tilfælde måtte gribe ind overfor forsikringsselskaber, hvis økonomiske forhold gav anledning til det.
På grundlag af disse erfaringer, og i øvrigt også på grundlag af erfaringer i udlandet, har det vist sig, at den interne kontrol i forsikringsselskaber ikke altid er pålidelig, for så vidt angår den interne kontrol med erstatningssagerne.
Forsikringsrådet finder derfor anledning til at fremhæve, at den generalforsamlingsvalgte revisor efter rådets opfattelse har pligt til at undersøge, hvorledes kontrollen, særlig på det nævnte område, fungerer, og om den er betryggende. I modsat fald vil den generalforsamlingsvalgte revisor kunne risikere at få udleveret et mangelfuldt materiale til revision af erstatningsreservensstørrelse, således at dette medfører, at erstatningsreservens størrelse undervurderes.
Der bør derfor fremtidig til revisionsprotokollen gives erklæring om disse forhold.
N. Christoffersen
/Kaj Arp
Ingen