Godkendelses- og prøvningsbetingelser for inspektions- og rensebrønde af plast VA 2.60/DK 015
Statutory Text (2 Articles)
Godkendelses- og prøvningsbetingelser for inspektions- og rensebrønde af plast VA 2.60/DK 015
GODKENDELSESBETINGELSER
01. Gældende forskrifter
Bygningsreglementet, 1977.
DIF's norm vedrørende afløbsinstallationer, 1974.
DIF' norm for afløbsledninger af PEL, PEH og stift PVC i jord, 1973.
0.2 Tilsvarende udenlandske bestemmelser
Nærværende betingelser for inspektions- og rensebrønde af plast i jord stemmer i overvejende grad overens med den svenske SPF Verksnorm 700.
0.3 Gyldighedsområde
Nærværende betingelser vedrører inspektions-og rensebrønde af plast til afløbssystemer for husspildevand og regnvand i jorden.
Inspektions- og rensebrønde godkendt efter nærværende betingelser kan indgå i afløbssystemer for bortledning af industrispildevand i den udstrækning, systemet er bestandigt over for de temperaturer og kemiske påvirkninger, som forekommer i det aktuelle tilfælde.
Montering af inspektions- og rensebrønde skal ske i henhold til fabrikantens monteringsforskrifter samt i overensstemmelse med godkendte lægningsbestemmelser (* 1).
(* 1) Fx DIF's norm for afløbsledninger af PEL, PEH og stift PVC i jord, 1973.
1.0 Funktion og udførelse
1.1 Alment
Inspektions- og rensebrønde og deres samlinger til afløbsledningerne skal være udført således, at det forekommende spildevand kan bortledes i takt med tilløbet uden unødige store tryktab og således, at der ikke kan forekomme generende aflejringer eller generende overskylninger i andre grene.
Inspektions- og rensebrønde skal være vand- og lufttætte ved de tryk, som kan forekomme i afløbssystemer.
Inspektions- og rensebrønde af plast skal være formstabile inden for visse grænser - afhængig af materialet.
Inspektions- og rensebrønde skal være udført med en sådan bestandighed over for normalt forekommende påvirkninger af mekanisk, kemisk og termisk art, at en tilfredsstillende funktion og hygiejne kan påregnes i et rimeligt udskiftningsinterval.
1.2 Program
Inspektions- og rensebrønde leveres med nødvendige samlingsanordninger (fx tætningsringe).
Kræver systemets opbygning yderligere komponenter eller særlige anordninger (fx værktøj), som ikke kan påregnes at være alment tilgængelige, skal sådanne komponenter og anordninger indgå i programmet eller kunne anvises.
1.3 Udskiftelighed og tilslutningsmuligheder
Tilslutninger (fx muffer og spidsender) samt samlingsanordninger skal udføres på en sådan måde og med sådanne mål og tolerancer, at brøndene kan tilsluttes standardiserede plastafløbsrør.
Inspektions- og rensebrønde, der er udført i overensstemmelse med efterstående prøvningsbetingelser VA/DK nr. 1, anses at opfylde ovenstående krav. Dersom komponenterne ikke opfylder ovenstående krav, skal der i komponentprogrammet indgå komponenter, som giver mulighed for overgang til standardiserede komponentsystemer af samme materiale.
I komponentprogrammet skal endvidere indgå overgangskomponenter, som muliggør overgang mellem gængse forekommende materialer og dimensioner, med mindre sådanne komponenter i forvejen eksisterer og er alment tilgængelige.
Ansøgeren skal give oplysning om, til hvilket materiale der findes overgangsmuligheder.
Brønddæksler skal være således udformet, at de kan optage og fordele trafiklast på en sådan måde, at brønd og opføringsrør ikke belastes direkte. Brønddæksler og opføringsrør skal være dimensioneret således, at de kan optage de kræfter, der fremkommer ved jord- og trafikpåvirkninger. Brøndafdækningen skal være i »børnesikret« udførelse.
1.4 Monteringsvejledning
Til hvert program skal høre en monteringsvejledning med alle nødvendige oplysninger for korrekt anvendelse og montering af de enkelte komponenter.
2.0 Definitioner
Husspildevand: Ved husspildevand forstås det fra husholdninger fremkommende spildevand, herunder afløb fra vandklosetter.
Temperaturen på husspildevand kan diskontinuerligt (maks. 2 minutters varighed) nå op på 95-100 grader C.
Husspildevand kan påregnes at forekomme ved boliger, kontorer, alderdomshjem, skoler, offentlige lokaler og lignende.
3.0 Mærkning
Hver enkelt komponent hørende til det typegodkendte program skal være tydeligt og bestandigt mærket med følgende oplysninger
Inspektions- og rensebrønde
1. Fabrikantmærke eller -navn
2. Dimension/er (for såvel gennemløb som afgreninger)
3. Materiale
4. Vinkel (for afgreninger)
5. Fremstillingstidspunkt (skal kunne bestemmes inden for en måned) i klar tekst eller kode.
6. Godkendelsesmærke.
Tætningsringe
1. Fabrikantmærke eller -navn.
2. Dimension.
3. Evt. klasse eller begrænsning for anvendelsen.
4. Fremstillingstidspunkt i klar tekst eller kode (inden for højst et kvartal).
5. Godkendelsesmærke eller registreret standardmærke.
4.0 Prøvning
Inspektions- og rensebrønde af plast til afløbssystemer i jord afprøves i henhold til nedenstående prøvningsbetingelser på en af boligministeriets VA-godkendelsesudvalg anerkendt prøvningsinstitution. Der udføres prøvninger af komponenterne således, som det fremgår af tabel 1. En oversigt over omfanget af nødvendige afprøvninger for typegodkendelse af inspektions- og rensebrønde er angivet i tabel 2.
Den udarbejdede prøveattest eller prøverapport må ved ansøgningen om godkendelse normalt højst være et år gammel.
Tætningsringe afprøves i henhold til særlige prøvningsbetingelser. Indtil sådanne betingelser er udarbejdet, skal tætningsringe af gummi opfylde krav til materiale ifølge DS 421.2, SIS 36 76 11 eller SIS 36 76 12.
Prøvningsresultaterne indgår i en samlet vurdering af komponentprogrammets egnethed til godkendelse. Denne vurdering foretages på grundlag af nærværende godkendelses- og kontrolbetingelser og de under de enkelte prøvninger (VA/DK nr. 1-8) angivne krav eller retningslinier.
VA/DK nr. 1 Dimensioner
VA/DK nr. 2 Udseende - snitflader
VA/DK nr. 3 Materialer
VA/DK nr. 4 Samlingers tæthed
VA/DK nr. 5 Kemisk bestandighed
VA/DK nr. 6 Deformationsbelastning
VA/DK nr. 7 Inspektions- og renseevne
VA/DK nr. 8 Tætningsringe
Tabel 1. Prøvningsmetoder for inspektions- og rensebrønde af plast til afløbssystemer af plast i jord.
5.0 Kontrol
Indehaveren af godkendelsen er forpligtet til at levere komponenter, der er i overensstemmelse med de komponenter, der er afprøvet som grundlag for godkendelsen. Væsentlige ændringer af fremstillingsmetode eller udgangsmateriale skal omgående meddeles boligministeriets VA-godkendelsessekretariat, som derefter meddeler, om der skal udføres supplerende afprøvninger. Viser den eksterne fremstillingskontrol, at komponenterne ikke er i overensstemmelse med de godkendte komponenter, kan godkendelsen tilbagekaldes.
Kontrollen omfatter en intern fremstillingskontrol af den løbende produktion samt en ekstern fremstillingskontrol udført af en af boligministeriet anerkendt prøvningsinstitution.
5.1 Besigtigelse
Forinden typegodkendelse kan meddeles, udfører en af boligministeriet anerkendt prøvningsinstitution besigtigelse af fabrikkens produktions- og laboratorieudstyr samt journalføring for bedømmelse af, om fabrikkens tekniske og personalemæssige ressourcer er tilstrækkelige for på eget laboratorium at gennemføre de afprøvninger, som foreskrives under punkt 5.2, Intern fremstillingskontrol.
5.2 Intern fremstillingskontrol (produktionskontrol)
Hos producenten skal de i tabel 3 angivne afprøvninger udføres og protokolføres. Også underkendte prøver skal protokolføres.
Protokoller skal findes tilgængelige og kontrolleres af prøvningsinstitutionen ved den eksterne fremstillingskontrol ifølge punkt 5.3.
5.3 Ekstern fremstillingskontrol (kvalitetskontrol)
Forinden typegodkendelse kan meddeles, skal producenten have indgået aftale med en af boligministeriet anerkendt prøvningsinstitution om ekstern fremstillingskontrol.
Prøvningsinstitutionen udfører normalt en gang årligt kontrol med fabrikkens interne produktionskontrol samt kvalitetskontrol ved udførelse af de i tabel 3 angivne afprøvninger.
Prøvningsinstitutionen udarbejder prøverapport, som uanset prøvningsresultatet tilsendes såvel VS-godkendelsessekretariatet som producenten.
6.0 Gebyr
For udstedelse af godkendelse betaler ansøgeren et gebyr, som fastsættes af boligministeriet. Betaling for prøvninger og kontrol erlægges særskilt til den pågældende prøvningsinstitution efter regning.
7.0 PRØVNINGSBETINGELSER
7.1 Alment
Prøvningsbetingelserne for inspektions- og rensebrønde er angivet i efterstående prøvninger, mærket VA/DK nr. 1 til 8.
Omfanget af de nødvendige afprøvninger for typegodkendelse af inspektions- og rensebrønde fremgår af tabel 2.
Omfanget af de nødvendige afprøvninger for kontrol af VA-godkendte inspektions- og rensebrønde fremgår af tabel 3.
En oversigt over relevante standarder for prøvningerne VA/DK nr. 1 til 8 er angivet i tabel 4.
VA/DK Egenskabskontrol Omfang af prøvning ved typegodkendelse Nr. En klasse Flere klasser 1 Dimensioner Alle Alle dimensioner dimensioner 2 Udførelse Alle Alle dimensioner dimensioner 3 Materiale Råmateriale Råmateriale af 1 dim. af 1 dim. 4 Samlingers tæthed Alle Alle dimensioner dimensioner 5 Kemisk bestandighed 6 Deformations- Indgår med rør Indgår med rør belastning i fælles opst. i fælles opst. Alle dim. Alle dim. 7 Inspektions- Alle Alle og renseevne dimensioner dimensioner 8 Tætningsringe 1 ring af hver 1 ring af hver (gummiringe) gummikvalitet gummikvalitet Tabel 2. Oversigt over omfanget af nødvendige afprøvninger for typegodkendelse af inspektions- og rensebrønde af plast til afløbssystemer af plast i jord. VA/DK Egenskabskontrol Kontrol af inspektions- og rensebrønde Nr. Intern Ekstern fremstillingskontrol fremstillingskontrol 1 Dimensioner 1 gang pr. maskine pr. 1 gang pr. år på alle 8 timer dimensioner 2 Udførelse 1 gang pr. maskine pr. 1 gang pr. år på alle 8 timer dimensioner 3 Materialer 2 gange pr. uge pr. 1 gang pr. år materialetype 4 Samlingers 1 gang pr. år på alle tæthed dimensioner 5 Kemisk bestandighed 6 Deformations- 1 gang pr. godkendel belastning sesperiode på mindst 3 dimensioner eller ved materialeskift 7 Inspektions- 1 gang pr. godkendel og renseevne sesperiode på mindst 3 dimensioner 8 Tætningsringe 1 gang pr. godkendel sesperiode eller ved materialeskift Tabel 3. Omfang og afprøvningsfrekvenser for kontrol af VA-godkendte inspektions- og rensebrønde af plast til afløbssystemer af plast i jord. VA/DK Egenskaber Nr. 1 Dimensioner ISO 161/1-78 ISO 3126-1974 DS 2125 2 Udførelse DS 2125 3 Materiale Se VA 2.10/DK 007, august 1978 4 Samlingers tæthed DS 2130 5 Kemisk ISO DP 4436 bestandighed ISO DP 6285 ISO TC 138-560 ISO TC 138-556 6 Deformations- SPF-verksnorm 100, belastning udg. 2-77 7 Inspektions- og VAV-P. 17 renseevne 8 Tætningsringe DS 421.2 SIS 367611 SIS 367612
Tabel 4. Oversigt over relevante standarder for afprøvning af inspektions- og rensebrønde af plast til afløbssystemer af plast i jord.
Inspektions- og
Prøvning VA/DK nr. 1 - Dimensioner
Prøvningen tager sigte på at fastslå, at mål og tolerancer ligger inden for sådanne grænser, at nødvendig tæthed i samlingerne kan opnås, samt at brønden besidder tilstrækkelig styrke over for indre og ydre trykpåvirkninger.
Relevante standarder
ISO 161/1-78
ISO 3126-1974
DS 2125
Målingernes udførelse
Målingerne udføres i overensstemmelse med DS 2125 (ISO 3126-1974).
Krav
Inspektions- og rensebrønde skal kunne tilsluttes afløbsrør af plast med dimensioner i henhold til ISO 161/1-78.
Opføringsrørets yderdiameter skal være mindst 315 mm og højst 630 mm. Øvrige dimensioner skal stemme overens med forud fastlagt typetegning.
Prøvning VA/DK nr. 2 - Udførelse, udseende og snitflader
Prøvningen tager bl.a. sigte på at fastslå, at brøndenes overflader er af en sådan beskaffenhed, at tætte samlinger kan opnås og sådan, at friktionsmodstanden ikke øges unødigt, og aflejringer ikke kan forekomme i normalt udførte og normalt benyttede afløbssystemer.
Relevante Standarde
DS 2125
Krav
Ved besigtigelse som foreskrevet i DS 2125 skal inspektions- og rensebrønde indvendigt være jævne, glatte og uden synlige overfladefejl af betydning for anvendelsen. Snitflader skal være homogene og skal endvidere være renskåret vinkelret på gennemløbets retning.
Bundløbet i brønden og i brøndtilslutningerne skal indvendigt danne en ret linie.
Brøndafdækningen skal være i »børnesikret« udførelse, fx med låst dæksel eller dobbeltdæksel.
Prøvning VA/DK nr. 3 - Materiale
Prøvningen tilsigter at fastslå, at der anvendes sådanne materialer, at forventede egenskaber og forventet stabilitet hos den færdige brønd kan påregnes.
Relevante standarder
For inspektions- og rensebrønde af PVC, PEH, PP eller ABS, se boligministeriets »Godkendelses- og prøvningsbetingelser for afløbssystemer af plast, VA 2.10/DK 007, august 1978«.
Krav
Inspektions- og rensebrønde skal være udført af plastmateriale, hvis egenskaber er veldokumenterede for anvendelse til afløbssystemer i plast.
I de tilfælde, hvor der anvendes andre plastmaterialer, påhviler det producenten af brøndene at bevise plastmaterialets anvendelighed til formålet.
Prøvning VA/DK nr. 4 - Samlingers tæthed
Prøvningen tager sigte på at kontrollere, at brøndgennemløbenes samlinger mellem spidsender og muffer er tætte ved visse ydre mekaniske påvirkninger, som medfører deformation af det cirkulære tværsnit ved samtidig afvinkling i samlingen.
Relevante standarder
DS 2130
Prøvningens udførelse
Prøvningen udføres i overensstemmelse med DS 2130, idet venstre rørelement i prøvningsopstillingen (fig. 1) erstattes af brønden. Prøvningen udføres ved rumtemperatur.
Spidsenden, som ved prøvningen skal skydes ind i muffen, skal så vidt muligt have min. middelyderdiameter.
Prøven fyldes med vand. Vinkeldrejningen i samlingen skal være 2 grader. For afløbsrør til lægning i jord påføres en belastning (P) således, at deformationen bliver følgende
PVC PEH PP ABS GAB 5% 8% 8% 5% 5%
Prøvningen udføres med to forskellige vandtryk, henholdsvis 0,5 kPa (0,05 mH20) og 50 kPa (5 mH20).
Krav
Samlingerne skal tåle de angivne indvendige tryk og de angivne ændringer uden, at der trænger vand ud gennem samlingerne i prøvetiden.
Prøvning VA/DK nr. 5 - Kemisk bestandighed
Prøvningsmetoder er ikke udarbejdet.
Plastrør af PVC, PEH, PEL, PP, ABS og GAB er med hensyn til kemisk bestandighed generelt godkendt for husspildevand og regnvand.
Termoplasternes kemiske bestandighed over for andet spildevand og særlige stoffer fremgår bl.a. af nedennævnte standarder og af en rapport: »Plastmaterialernes kemikaliebestandighed«, udgivet januar 1976 af Teknologisk Institut, afd. for plastteknologi.
Oplysninger om den kemiske bestandighed kan endvidere fremgå af firmalister.
Kemisk bestandighed PVC PEH PP ABS Standard ISO DP 4436 ISO TC 138-556 ISO TC 138-560 ISO DP 6285 DIN 16929 DIN 16934
Prøvning VA/DK nr. 6 - Deformationsbelastning (BLT-prøvning)
Prøvningen tilsigter at fastslå, om brønden og dens samlinger til stadighed kan tåle at blive udsat for gennemstrømninger af skiftevis koldt og varmt vand, uden at lækage i samlinger, betydelige formændringer eller andre skader opstår.
Relevante standarder
SPF's Verksnorm 100.2-77, appendix 4, metode B.
Prøvningens udførelse
Prøvningsopstillingen er vist på bilag A.
Ved belastningsprøvning af brønde gælder pkt. 5.1, 5.2 og 7 i SPF-verksnorm 100, udgave 2, med følgende korrektioner
Pakningsmaterialet påfyldes op til en højde af 600 mm over det største tilslutningsrørs øverste punkt. Belastningsanordningen placeres centrisk over brøndens dæksel eller direkte på betonrammen og påføres en kraft på 50 kN.
Tilslutningsrørets vertikale diameter opmåles i gummiringstætningernes vertikale plan. Indtrykningen i brøndens bund opmåles i punktet beliggende i centrum af opføringsrørets akse.
Krav
Ved tæthedsprøvning med vand med trykket 35 kPa må der ikke forekomme lækage.
Sprækkedybder må ikke overstige 20% af godstykkelsen.
Størst tilladelige indbuling i brøndens bund andrager 8% af tilslutningsrørets udvendige diameter.
Bilag A. Deformationsbelastning, prøvningsopstilling
1 Kasse
2 Trykplade
3 Fyldningsmateriale
4 Prøveemne
5 Koldtvandssprinkler
6 Koldtvandsindløb
7 Trykluftforbindelse
8 Varmtvandsindløb
9 Øverste føler
10 Nederste føler
11 Varmtvandsføler
12 Temperaturskriver
13 Betonplade
14 Dæksel
15 Opføringsrør
Prøvning VA/DK nr. 7 - Inspektions- og renseevne
Prøvningen tilsigter at fastslå, at afløbssystemet gennem brønden kan inspiceres fra jordoverfladen ved hjælp af på markedet forekommende deformationsmålere og inspektionskameraer (TV-inspektion), samt at afløbssystemet gennem brønden kan renses og spules fra jordoverfladen ved hjælp af på markedet forekommende rense- og spuleudstyr (slamsugere, højtryksspulere etc.).
Relevante standarder
Svenska Vatten- och Avloppsverksføreningens publikation VAV P 17.
Målingernes udførelse
Som angivet i VAV P 17.
Krav
Inspektions- og rensebrønde skal være således udformet, at de samt de tilhørende tilslutningsledninger kan renses og inspiceres efter anvisningerne i VAV's anvisning P 17.
Prøvning VA/DK nr. 8 - Tætningsringe
Særlige prøvningsbetingelser er endnu ikke udarbejdet.
Indtil sådanne betingelser er udarbejdet, skal tætningsringe af gummi opfylde krav til materiale iflg. DS 421.2 eller SIS 36 76 11. Oliebestandige tætningsringe af gummi skal indtil videre opfylde kravene iflg. SIS 36 76 12.
Ingen