Vejledning om Specialnorm for bygningsopgaver, arkitekter. Specialnorm for bygningskonstruktioner, ingeniører. Specialnorm for bygningsinstallationer, ingeniører.

Vejledning om Specialnorm for bygningsopgaver, arkitekter. Specialnorm for bygningskonstruktioner, ingeniører. Specialnorm for bygningsinstallationer, ingeniører.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Almindelig orientering Det samlede regelsæt 5 ABR 5 Specialnormer 6 Honorering 7 Prøveperiode og revisionskomitee 7 Partsrådgivning 8 Specialnormernes opbygning og anvendelse 9 Vejledning 9 Honorarformer Fast honorar 10 Honorar baseret på fysisk enheder 10 Honorar efter regning 11 Anvendelse 11 Antal timer 11 Timeløn 11 Normerede timetal 12 Dækningsbidrag 12 Udgifter til specialudstyr 13 Honorar efter byggeudgift 13 Specialnorm for bygningskonstruktioner og bygningsinstallationer, ingeniører 13 Specialnorm for bygningsarbejder, arkitekter 14 Skønsmæssigt fastsat honorar 15 Blandingshonorar 15 Delt honorar 15 Honorarfaktorer ved beregning af honorar efter byggeudgift Honorarberettiget byggeudgift (E) 16 Tilbageføringsregel 16 Forudsætningen for tilbageføringsreglen 17 Tilbageførigsproceduren 17 Udbud på hovedprojekt, arbejderne udføres til fast pris 17 Udbud på hovedprojekt, arbejderne udføres til regulerbar pris 18 Flere licitationstidspunkter, arbejderne udføres enten til fast eller regulerbar pris 18 Sagsforløb 19 Størrelsesfaktoren (S) 19 Arkitektnormens størrelsesfaktor 19 Ingeniørnormernes størrelsesfaktor 20 Klassifikationsfaktoren (K) 20 Specialnorm for bygningsarbejder, arkitekter Delfaktor A 22 Delfaktor B 25 Delfaktor C 28 Specialnorm for bygningskonstruktioner, ingeniører Grundværdiandel 29 Konstruktionsprincipper 29 Gentagelsesmoment 30 Belastnings- og funderingsforhold 30 Bygningsfysiske krav 30 Tilpasning til installationer og detailudformning af bygnings- arbejder 31 Specialnorm for bygningsinstallationer, ingeniører Grundværdiandel 32 Tillæg til grundværdiandelen for funktionelle brugs- og planlægningsmæssige forhold 32 Planlægning 32 Opbygning og variation 33 Kvalitet og finish 33 Tillæg til grundværdiandelen for tekniske forhold 33 Gentagelsesmoment 33 Anlæg/anlægstype 34 Integration 34 Standardkomponenter 34 Fleksibilitet 35 Bygnings- og forsyningsmæssige forhold 35 Specifikke brugskrav 35 Myndighedsgodkendelse 36 Entreprise- og leverancemæssig opdeling 36 Basisprocent (B) 36 Arkitektnormens basisprocenter 36 Konstruktionsnormens basisprocent 36 Installationsnormens basisprocenter 37 Projekteringsledelse 38 Honorarets opdeling 39 Arkitektnormens vejledende fordeling 39 Konstruktions- og installationsnormernes vejledende fordeling 39 Ombygningsarbejder 40 Ombygningsarbejder, arkitekt 40 Aftaleforhold 41 Totalrådgining 42 Bilag

Aftaleformular med vejledning 45

ALMINDELIG ORIENTERING

Det samlede regelsæt

Det samlede regelsæt for teknisk rådgivning og bistand ved byggearbejder består af

Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand (ABR).

Specialnorm for bygningsopgaver - arkitekter.

Specialnorm for bygningskonstruktioner - ingeniører.

Specialnorm for bygningsinstallationer - ingeniører, omfattende VVS-anlæg, EL-anlæg og lydforhold.

Eksempelsamling bestående af et teksthæfte og et tegningshæfte.

Aftaleformular med tilhørende vejledning og skema til beregning af honorar efter byggeudgift.

Regelsættet er blevet til i et udvalgsarbejde med følgende repræsentanter for det offentlige, bygherrerne og rådgiverne

Staten (ved boligministeriet)

Amtsrådsforeningen

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Boligselskabernes Landsforening

Praktiserende Arkitekters Råd (PAR)/Danske Arkitekters Landsforbund (DAL)

Dansk Ingeniørforening (DIF)

Ingeniør-Sammenslutningen (IS)

Regelsættet er tiltrådt af samtlige forhandlingsparter, og lægges til grund ved statslige og statsstøttede byggeopgaver og almennyttigt boligbyggeri.

De kommunale organisationer har anbefalet, at regelsættet anvendes ved kommunale byggeopgaver. For normalt forekommende kommunale og amtskommunale byggeopgaver er fastlagt et sæt K-faktorer til brug ved bedømmelse af opgavernes sværhedsgrad.

Boligstyrelsen har i et cirkulære givet detailbestemmelser om honorarberegningen ved statsstøttet, almennyttigt boligbyggeri, og byggestyrelsen har udsendt retningslinjer for teknisk rådgivning og bistand i statsbyggeriet.

ABR

ABR indeholer de juridiske og organisatoriske regler for rådgivningsforhold.

ABR skal på rådgivningsområdet fungere som et sidestykke til »Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer« på entrepriseområdet.

ABR er en nydannelse, idet der ikke tidligere i et sådant omfang har været knyttet almindelige bestemmelser til teknisk rådgivning. ABR regulerer forholdet mellem klient og rådgiver og i et vist omfang også forholdet mellem rådgiverne indbyrdes. ABR er fælles for al teknisk rådgining.

I ABR findes også bestemmelserne om rådgivernes ansvar. Rådgivningsansvaret deles op i ansvar for tidsfristoverskridelser og ansvar for fejl og forsømmelser.

Det kan aftales, at tidsfristoverskridelser skal medføre dagbøder for rådgiveren. Ellers gælder dansk rets almindelige regler om forsinkelser for rådgiveren.

Rådgiveren har ansvar for fejl og forsømmelser efter dansk rets almindelige regler, det vil sige som hidtil efter culpa-reglen.

Der er ikke nogen beløbsmæssig begrænsning i ansvaret, men ansvaret for den enkelte opgave er tidsmæssigt begrænset til 5 år. Begge disse regler kan - som det øvrige regelsæt - fraviges ved aftale.

Forsikringsdækning af rådgiveransvaret må fastlægges i aftalen mellem klienten og rådgiveren. Hvor der er kollektiv rådgiverforsikring, vil denne normalt blive lagt til grund.

Endvidere indeholder ABR generelle bestemmelser om honorering - herunder bestemmelser om udbetaling og udlæg - samt bestemmelser om samordning af rådgivernes ydelser og om kontakten med klienten, herunder om projekteringsledelse.

I ABR er der bestemmelser om misligholdelse af aftalen og detaljerede regler om udskydelse og standsning af opgaver. Endelig er der fastsat regler for behandling af tvister.

Specialnormer

Det har været et væsentlit formål ved arbejdet på de nye byggenormer at tage hensyn til byggeriets tekniske, økonomiske og strukturelle udvikling og bygherrernes ændrede behov for teknisk rådgivning.

I konsekvens heraf omfatter normerne en række nye bestemmelser

Fase- og ydelsesopdeling af rådgiverbistanden i program, dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt, hovedprojekt og projektopfølgning. Denne opdeling anvendes allerede delvis i praksis.

Adgang til at bestille rådgiverydelserne enkeltvis (»skiverådgivning«), hvorved rådgiverbistanden mere fleksibelt kan tilpasses de forskellige former for organisering af byggeprocessen (f.eks. udbud på hovedprojekt, på byggeprogram eller på de mellemliggende faser).

Overslag som led i de enkelte faser, hvorved den økonomiske styring af byggeprocessen betrygges.

Budgetansvar for rådgiveren med tilhørende omprojekteringspligt uden honorar, hvis projektforslagets overslag på grund af forhold som var eller burde være kendt på overslagstidspunktet efter indhentning af alle priser på samme tidspunkt, viser sig at være overskredet.

Tilbageføringsregel, der sikrer, at byggeudgiftafhængigt honorar ikke følger byggeprisstigningerne i byggeperioden, men i princippet knyttes til rådgivningstidspunktet.

A'jourførte ydelsesbeskrivelser, der bringer ydelsernes idhold på linie med byggeriets udvikling.

Koordinerede arkitekt- og ingeniørydelsesbeskrivelser, der sikrer, at samme ydelse kun præsteres af en rådgiver, og at den til ydelsen hørende entreprisesum kun indgår i een rådgivers honorargrundlag.

Klassifikation af ydelserne på grundlag af de faktorer, der har betydning for den enkelte opgaves sværhedsgrad (K-faktorer), og beregning af honorar i forhold hertil.

Regler om byggeledelse og fagtilsyn, der fastlægger disse ydelser nærmere.

En række detailydelser, som hidtil har været særhonoreret, indgår nu i de ydelser, der dækkes af procenthonorarerne.

Grundlæggende regler om totalrådgivning.

Den prisreguleringsmekanisme, der skal anvendes i reglerne bl.a. i forbindelse med tilbageføringsreglen og ved fastlæggelse af størrelsesfaktoren, er idtil videre montagebyggeindekset.

Reglerne er gjort neutrale i relation til byggeprisindekset, idet størrelsesfaktoren (S) altid bestemmes på grundlag af en tilbageføring af den honorarberettigede byggeudgift til indekstal 184 (oktober 1974).

Honorering

Følgende honorarformer er omtalt i specialnormerne

fast honorar

honorar baseret på fysiske enheder

honorar efter regning

honorar efter byggeudgift

skønsmæssigt fastsat honorar

blandingshonorar

delt honorar.

Af de nævnte honorarformer er der fastsat specificerede regler for honorar efter regning og honorar efter byggeudgift. For de andre honorarformer gælder principielt den frie aftaleret, men reglerne for honorar efter byggeudgift vil formentlig kunne være vejledende.

Honorar efter byggeudgift fastsættes som en procentdel af byggeudgiften på grundlag af byggeudgift, størrelsesfaktor, basisprocent samt opgavens sværhedsgrad. Denne beregningsmåde sigter på, at honoraret i den enkelte sag skal tilpasses den præsterede rådgiverindsats. Endvidere er der indført en »tilbageføringsregel«, der sikrer, at honoraret ikke følger byggeprisstigningerne i byggetiden, men i princippet knyttes til rådgivningstidspunktet (sædvanligvis tidspunktet for prisindhentning).

Honorar efter byggeudgift vil være hovedreglen for ydelserne: Dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt.

Fast honorar er et fast beløb, som på forhånd er aftalt som honorar mellem klient og rådgiver. Honoraret kan kun revideres, hvis der sker ændringer i aftalens forudsætninger.

Honorar efter regning ydes efter den medgåede rådgivertid med tillæg af et dækningsbidrag. Reglerne om fastsættelse af dækningsbidrag og kvalifikatinstillæg er ændret i forhold til tidligere praksis.

Totalrådgining. I et tillæg til specialnormerne er der regler om totalrådgivning. Honoraret beregnes principielt på grundlag af reglerne om byggeudgiftafhængigt honorar ved delt rådgivning, men for visse almindeligt forekommende bygningskategorier er der fastsat et enklere grundlag for honorarberegningen.

Prøveperiode og revisionskomitee

Der er nedsat en revisionskomitee med repræsentanter for det offentlige, bygherrerne og rådgiverne. Revisionskomiteen skal i en femårig prøveperiode dels behandle spørgsmål om forståelse og fortolkning af normkomplekset, dels fremsætte forslag om justering af normernes ydelser og honorarniveau, hvis dette viser sig nødvendigt på grundlag af den erfaringsindsamling, som forhandlingsparterne er enige om at medvirke til.

Partsrådgivning

I tilfælde, hvor en part i en kompliceret opgave ønsker bistand til klassificering af et projekt kan henvendelse ske følgende steder

Rådgivende arkitekter: Praktiserende Arkitekters Råd Bredgade 66 1260 København K Rådgivende ingeniører: På Dansk Ingeniørforenings og Ingeniørsammenslutningens vegne påtager FRI sig partsrådgivningen. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Esplanaden 34 1264 København K Kommuner/Amtskommuner: Kommunernes Landsforening Gyldenløvesgade 11 1600 København V Statslige bygherrer: Byggestyrelsen Slotsholmsgade 12 1216 København K Arkitekt MAA Aage Hamrum Skanderborgvej 201 8260 Viby Almennyttige boligselskaber Arkitekt MAA Aage Hamrum Private bygherrer: Skanderborgvej 201 8260 Viby

SPECIALNORMERNES OPBYGNING OG ANVENDELSE

Reglerne er opbygget med et alment afsnit, et ydelsesafsnit og et honorarafsnit.

Ydelsesafsnittet er inddelt i faser tilpasset den rådgivnings-, projektering- og beslutningsproces, som byggeriet på sit nuværende udviklingstrin har behov for.

Ønsker en klient (bygherre) ikke en rådgivning, der omfatter samtlige ydelser i forbindelse med et byggeri, er specialnormerne affattet således, at han kan udvælge de faser, han i den konkrete situation har behov for.

Ydelsesbeskrivelsen er affattet i følgende afsnit

2.0.1. Byggeprogram 2.0.2. Dispositionsforslag 2.0.3. Projektforslag Faser omfattet 2.0.4. Forprojekt af basisprocenten, 2.0.5. Hovedprojekt jfr. 3.2.4. 2.0.6.1. Projektopfølgning 2.0.6.2. Byggeledelse 2.0.6.3. Fagtilsyn 2.1. Rådgivning excl. projektering 2.2. Ydelser i øvrigt 2.3. Inventar og dekorative arbejder (ark.) 3.0. Honorarafsnittet omfatter forskellige honorarformer og beskriver vilkårene for anvendelse af disse: 3.2.1. Fast honorar 3.2.2. Honorar baseret på fysiske enheder 3.2.3. Honorar efter regning 3.2.4. Honorar efter byggeudgift 3.2.5. Skønsmæssigt fastsat honorar 3.2.6. Blandingshonorar 3.2.7. Delt honorar

Vejledning

Hvor der i denne vejledning er knyttet kommentarer til specialnormerne, er de pågældende normtekster med bemærkninger anført helt eller delvis, med samme opsætning som i specialnormerne. D.v.s. normtekst i venstre og bemærkinger i højre spalte.

HONORARFORMER

3.2.1. Fast honorar

Ved fast honorar forstås en mellem klienten og arkitekten/ingeniøren aftalt fast sum som honorar.

Ved aftale om fast honorar er det en forudsætning, at omfanget og indholdet af, samt tidsplan for arkitektens/ingeniørens opgave er defineret.

Honoraret kan kun forlanges revideret, såfremt der sker ændringer i aftalens forudsætninger.

I tilfælde, hvor honoraret for arkitektens/ingeniørens ydelser af såvel klient som arkitekt/ingeniør ønskes fastlagt som et fast honorar, men hvor der ikke ved aftalens indgåelse foreligger tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte størrelsen af et sådant fast honorar, kan der i aftalen optages bestemmelser om, at honoraret beregnes ud fra pricipperne angivet i 3.2.4., når det fornødne grundlag for udarbejdelse af detaljeret overslag over den faktiske byggeudgift foreligger, og der mellem klienten og arkitekt/ingeniøren er opnået enighed om dette overslag. Overslaget kan i almindelighed først fastlægges efter forslagsfasens afslutning.

Faste honorarer løsner forbindelsen mellem byggeudgift og honorering. Det aftalte honorars størrelse er upåvirkeligt af, om byggeudgiften bliver større eller mindre end påregnet af parterne.

Måden hvorpå honoraret er fastsat, fremgår normalt ikke af aftalen, men vil bero på klientens og rådgivernes interne overvejelser og på deres indbyrdes forhandlinger.

Fast honorar kan fastsættes ud fra en samlet bedømmelse af opgavens størrelse, rådgiverens indsats og forretningsmæssig bedømmelse af udbud og efterspørgsel.

Rådgiveren kan herunder søge sine særlige kvalifikationer afspejlet i honoraret. Det samme gælder hvis rådgiveren finder, at hans ansvar i sagen er særlig byrdefuldt. Omvendt kan klienten søge honoraret fastsat under hensyn til sine muligheder for at lette og forenkle rådgiverens arbejde.

Honorarformen kan være særlig egnet ved opgaver, der kræver en meget stor arbejdsindsats, uden tilsvarende byggeudgift. Ligeledes kan fast honorar være naturligt, hvor der er tale om en stor byggeudgift, hvortil der ikke er knyttet en tilsvarende stor rådgiverindsats.

Fast honorar rummer et incitament for rådgiveren til at fremme projekteringen, idet en eventuel afkortning af projekteringstiden kommer rådgiveren til gode.

3.2.2. Honorar baseret på fysiske enheder

Herved forstås et honorar, der fremkommer som et produkt af et enhedsbeløb og et antal fysiske enheder.

Ved aftale om honorar baseret på fysiske enheder, er det en forudsætning, at omfanget og indholdet af samt tidsplan for arkitektens/ingeniørens opgave er defineret.

Fysiske enheder, der lægges til grund for aftalen kan f.eks. være m2 etageareal, m3-bygningsvolumen eller lignende.

Der er ikke mange erfaringer med denne honorarform, men efterhånden som et erfaringsmateriale fremkommer, vil der tegne sig et billede af honorarstørrelsen for de nævnte fysiske enheder indenfor de forskellige bygningskategorier.

Ved de hyppigst forekommende ensartede opgaver vil det da være muligt at skønne over honorarstørrelsen baseret på enhedsbeløb for fysiske enheder.

3.2.3. Honorar efter regning

Honoraret beregnes som lønudgiften til medarbejdere og indehavere, som har arbejdet med opgaven, med tillæg af et dækningsbidrag.

Anvendelse

Honorarformen kan især anvendes ved afregning af honorar for

Byggeprogramarbejder.

Byggeledelse og fagtilsyn, når dette ikke aftales som et procenttillæg til honoraret efter byggeudgift eller lignende.

Udvidet fagtilsyn.

Øvrige ydelser i henhold til punkt 2.2.

Opgaver af særlig karakter som omtalt i punkt 3.1.

Antal timer

Antallet af timer, som de enkelte medarbejdere har været beskæftiget med en opgave, opgøres på grundlag af timelister, som er ført i overensstemmelse med nedenstående retningslinier.

Der skal dagligt føres timelister, der specificerer, hvor mange timer den pågældende har

a. Beskæftiget sig med hver enkelt af virksomhedens opgaver

b. Holdt ferie

c. Været syg

d. Beskæftiget sig med arbejde, som ikke kan henføres til konkrete klientforhold.

Rejsetid inden for normal arbejdstid føres på opgaven.

Ad d.

Sådant arbejde kan f.eks. være indehaveres og ledende medarbejderes tid medgået til virksomhedsledelse.

Vedr. rejsetid uden for normal arbejdstid, se ARB 3.2.2.a.

Timeløn

Den normerede timeløn opgøres som lønudgiften divideret med det normerede antal timer.

Lønudgiften opgøres således

Ved månedsløn forstås det beløb, den pågældende får udbetalt pr. måned med tillæg af indeholdt skat samt sådanne beløb, der af virksomheden indbetales til pensionsordning for den pågældende og incl. lovbestemte ydelser som ATP, ferielønstillæg o.lign. og med tillæg af 1/12 af sådanne løntillæg, som den pågældende måtte få for året som helhed.

Dersom den nøjagtige størrelse af løntillægget først kan beregnes ved årets udgang, regnes der med et beløb, som fastsættes ud fra forholdene i det forrige regnskabsår.

Såfremt en indehaver deltager aktivit ved opgaven, kan hans normerede timeløn maximalt opgøres til højeste løntrin for arkitekter/civilingeniører tillagt pensionsbidrag m.v. og med et kvalifikationstillæg på højst 25 pct. af dette, medmindre andet aftales.

Det samme gælder for en medarbejder, hvis løn indeholder en på forhånd aftalt del af virksomhedens overskud.

Ved ferielønstillæg forstås det i ferielovens § 14, st. 1 nævnte ferietillæg.

Pr. 1/4 1979 udgør ferietillægget i henhold til ferieloven 1 pct.

Normerede timetal

Den normerede timeløn bestemmes som 12 gange den pågældendes månedsløn divideret med et normeret årligt antal arbejdstimer for tiden fastsat til 1845. For deltidsbeskæftigede regnes ud fra vedkommendes forholdsvise andel i virksomhedens faktiske årlige antal arbejdstimer.

Det årlige normerede antal arbejdstimer tages op til revision bl.a. under hensyntagen til ændringer i arbejdstid, ferietid m.v. Revisionen af det årlige normerede timeantal kan dog kun ske i enheder på 12 timer.

Det angivne årlige normerede antal arbejdstimer kan afvige fra den enkelte virksomheds faktiske årlige antal arbejdstimer.

Dækningsbidrag

Dækingsbidraget omfatter den forholdsvise andel af rådgiverens kapacitetsomkostninger, renter, afskrivninger samt avance. Dækningsbidraget er et procenttillæg til lønudgiften og aftales inden for intervallet 150 pct.-100 pct.

Ved kapacitetsomkostninger forstås normalt kontor- og administrationsomkostninger samt EDB-udgifter ved den del af driften af rådgivningsvirksomheden, som ikke kan henføres til konkrete opgaver. F.eks. lønudgifter i forbindelse med virksomhedens administration, løn- og EDB-udgifter til udviklingsarbejde, udgifter til uddannelse, tillægsbetaling for overtid, udgifter til lønmodtagerens garantifond, lønudgifter ved deltagelse i konkurrencer o.lign.

Størrelsen af dækningsbidraget fastsættes i aftalen.

Hvor der ikke er truffet anden aftale, udgør dækningsbidraget for de ydelser der afregnes efter medgået tid således

Program = 130 pct. Forslag = 120 pct. Projektering = 110 pct. Fagtilsyn = 100 pct.

Dækningsbidraget for forslag er kun gældende under forudsætning af, at projekteringen ikke overdrages til anden side. Såfremt dette bliver tilfældet (på grundlag af det udarbejdede forslag) reguleres dækningsbidraget til 130 pct.

Dækningsbidraget for fagtilsyn er 100 pct. Hvis klienten stiller fulde faciliteter til rådighed (kontor, kontorhold, telefon m.v.), udgør dækningsbidraget 75 pct.

Stilles der delvise faciliteter til rådighed, kan dækningsbidraget aftales inden for intervallet 100 pct.-75 pct.

Er tilsynet fuldtidsbeskæftiget af min. 1 års varighed, og klienten stiller fulde faciliteter til rådighed, kan der eventuelt aftales en reduktion af dækningsbidraget. Reduktionens størrelse fastsættes i givet fald under hensyntagen til de opnåede besparelser i virksomhedens omkostninger. Hvis intet andet er aftalt, udgør dækningsbidraget 60 pct.

Fulde faciliteter omfatter blandt andet

Alle udgifter til lokale med inventar inklusive lys og opvarmning samt telefon.

Kontorudgifter inklusive løn til fornødent kontorpersonale. Klienten bærer alle udgifter herved såsom ferieløn, eventuelt sygeløn m.v.

Byggeldelse honoreres efter regning med dækningsbidrag som for tilsynsarbejder.

Udgifter til specialudstyr

Anvendes på opgaven elektronisk databehandling (EDB), afregnes lønudgiften til medarbejdere og indehavere som ovenfor angivet, medens brug af EDB-anlæg og EDB-programmer godtgøres efter nærmere aftale.

Anvendes på opgaven efter aftale andet specialudstyr, afregnes dette som for elektronisk databehandling (EDB).

Anvendelse af EDB og andet nødvendigt specialudstyr er udenfor normernes ydelsesbeskrivelser, bortset fra brug af EDB i ydelser, der betales efter normens regler for honorar efter byggeudgift.

Omfanget af nødvendigt specialudstyr og betaligen herfor må derfor fastlægges i alle aftaler. I aftaler om fast og skønnet honorar vil det være naturligt at medtage udgifter til EDB og andet specialudstyr.

3.2.4. Honorar efter byggeudgift.

Specialnorm for bygningskonstruktioner og bygningsinstallationer - ingeniører

Honorar efter byggeudgift

Herved forstås et honorar, der fremkommer som en procentdel af byggeudgiften.

Ved beregning af honoraret anvendes den i ABR 3.1.1.4. angivne beregningsformel

E x S x K x B H = ------------- 100

Det således beregnede honorar dækker ydelserne som beskrevet i faserne 2.0.2.-2.0.5. samt 2.0.6.1.

Honorar efter byggeudgift er opbygget efter det princip, at alle opgaver så vidt muligt skal være lige lønsomme. Det har derfor været nødvendigt at indføre faktorer for opgavens størrelse (S) og for sværhedsgrad (K).

Når faktor (S) er fastlagt og opgaverne ved hjælp af faktor (K) er klassificerede, og (E), den honorarberettigede byggeudgift, er fastsat kan honoraret beregnes med basisprocenten (B), som er en kendt størrelse.

Specialnorm for bygningsarbejder - arkitekter

Honorar efter byggeudgift

Herved forstås et honorar, der fremkommer som en procentdel af byggeudgiften. Ved beregning af honoraret kan anvendes een af nedennævnte 2 formler (den delte formel eller den udelte formel).

Ved opgaver, hvor arkitekten udfører alle de under 2.0.2.-2.0.5. samt 2.0.6.1. nævnte faser, kan honoraret beregnes efter den delte formel

E x S x K x B1 E2 x S x K x B2 H = -------------- + --------------- 100 100 E1 x S x K x B1 hvor --------------- angiver 100

honoraret for de grundlæggende arbejder, som arkitekten yder i forbindelse med projektets tilblivelse, og hvortil de øvrige rådgivere medvirker, og

E2 x S x K x B2 hvor --------------- angiver 100

honorar for de arbejder (fag), som forestås af arkitekten.

Disse arbejder er eksempelvis

Murerarbejde, hvis dette er en del af mikroplanløsningen.

Blikkenslagerarbejde.

Smedearbejde.

Tømrerarbejde.

Snedkerarbejde.

Glarmesterarbejde.

Malerarbejde.

Gulvbelægningsarbejde.

Tagdækning.

Facader.

Lofts- og vægbeklædning.

Gørtlerarbejde.

Ved beregning af arkitektens honorar kan ligeledes anvendes den udelte formel

E x S x K x B H = ------------- 100

Denne beregningsmåde kan også benyttes i forbindelse med en kalkulatorisk beregning af arkitektens honorar i forbindelse med budgetopstilling.

Begrundelsen for den todelte arkitektformel er, at arkitekten ved et byggeris tilblivelse yder et grundlæggende arbejde, og hvor han med de øvrige rådgiveres medvirken indpasser deres konstruktioner og installationer i helheden. For denne del af arbejdet indgår i første formelled hele byggeudgiften.

For den øvrige del af projekteringen gælder for arkitektarbejdet som for øvrige specialer, at kun byggeudgifter, som vedrører de arbejder, der projekteres og forestås af den pågældende rådgiver, er honorarberettiget.

Andet formelled omfatter disse sidstnævnte arbejder.

I arkitekternes todelte honorarformel er faktorerne (S) og (K) af samme størrelse i begge formelled.

I rådgivningsaftalen skal det fastlægges, om arkitekthonoraret skal beregnes efter den delte eller den udelte formel.

3.2.5. Skønsmæssigt fastsat honorar.

Herved forstås et honorar, der efter aftale mellem klient og arkitekt/ingeniør fastsættes af arkitekten/ingeniøren under hensyn til arbejdets art og økonomiske betydning.

Honorarformen kan f.eks. anvendes ved honorarberegning for udviklingsarbejder, syns- og skønsforretninger, konsultationer o.lign.

På grundlag af forudgående aftale med klienten fastsætter rådgiveren efter opgavens afslutning under hensyn til arbejdets art og økonomiske betydning et passende honorar for den ekspertise, klienten får stillet til rådighed.

Ved konsultation, syns- og skønsforretning, udviklingsarbejde m.v. vil denne honorarform være anvendelig.

I de tilfælde, hvor en rådgivers ekspertise er af særlig stor betydning for klienten, kan værdien af rådgivningen ved honorarfastsættelsen veje mere end tiden, der er medgået til opgaven.

Såfremt der er grundlag for at benytte een af de andre nævnte honorarformer, bør man undgå en skønsmæssig fastsættelse af honoraret.

3.2.6. Blandingshonorar.

Ved blandingshonorar forstås en honoreringsform, hvor den eller de enkelte bistandsydelser honoreres efter en kombination af forskellige honorarformer.

Som et eksempel på et blandingshonorar kan anføres den honorarform, der fremkommer ved kombination af honorarformerne, honorar efter regning samt honorar efter byggeudgift.

Hvor honorar efter byggeudgift ikke er mulig, og hvor klient og rådgiver kunne ønske at undgå en ren regnigsordning, kan f.eks. en kombination af honorar efter regning og en procenthonorering anvendes.

I denne kombination ligger - alt efter aftalen - for klient og rådgiver en fælles interesse og tilskyndelse til at tilrettelægge og gennemføre byggesager i den rigtige rytme.

Denne honoreringsform rummer mulighed for incitamentsaftaler.

Den besparelse i projekterings- og byggetid, der evt. vil blive følgen, er til fordel for såvel klient som rådgiveren.

Som ved alle øvrige honorarformer må der foreligge aftaler om de ydelser, der er omfattet af det aftalte honorar.

3.2.7. Delt honorar

Ved delt honorar forstås en honoreringsform, hvorefter forskellige dele af arkitektens/ingeniørens samlede bistand honoreres efter forskellige honorarformer.

Aftalen skal afgrænse hvilke ydelser, der hører under hver af de aftalte honorarformer.

Man kan f.eks. aftale fast honorar for programmering og projekteringshonorar efter byggeudgift.

HONORARFAKTORER, SOM BENYTTES VED BEREGNING AF HONORAR EFTER BYGGEUDGIFT

3.2.4.1. Honorarberettiget byggeudgift (E)

Det er et grundlæggende princip i normerne at undgå honorar af prisstigninger. Man anvender derfor to begreber, den faktiske byggeudgift og den honorarberettigede byggeudgift.

Den faktiske byggeudgift opgøres i henhold til specialnormernes punkt 3.2.4.1. og fordeles på de respektive specialer.

Summen af specialernes delbyggeudgifter kan normalt ikke overstige den samlede byggeudgift til bygnings- og/eller anlægsdelen. Hvor honoreringen af en specialnorms ydelser ikke kan baseres på en byggeudgift, foretages en forhøjelse af normens honorarberettigede byggeudgift (f.eks. ved installationsnormens arbejde med skorstene, støbte ventilationskanaler, indretning af ventilations- og transformerrum o.lign).

Arkitektens faktor E2 + konstruktions-, VVS- og EL-ingeniørernes (+ evt. landskabsarkitektens) andel af den honorarberettigede byggeudgift kan ikke overstige den samlede honorarberettigede byggeudgift.

En undtagelse fra dette princip findes i bemærkningerne til konstruktions- og installationsnormens 3.2.4.1., hvor det nævnes, at hvor honorering af en specialnorms ydelser ikke kan baseres på en byggeudgift, foretages en forhøjelse af normens honorarberettigede byggeudgift.

Forhøjelsen skal sikre, at de arbejder, der er nænt i 3.2.4.1. honoreres på linie med de øvrige projekteringsarbejder.

Tilbageføringsregel

Efter denne regel må projekteringshonorar efter byggeudgift ikke beregnes af prisstigninger i byggeperioden.

ad ABR 3.1.1.4.

Beregning af honorar efter byggeudgift fastlægges således, at honorarets størrelse er uafhængig af den byggeprisudvikling, som finder sted i perioden mellem rådgiverens ydelse og byggeriets udførelse, jfr. de enkelte specialnormer.

Dette betyder, at den honorarberettigede byggeudgift for ydelserne 2.0.2.-2.0.5. er dagspris på tilbudstidspunktet eller tilbud, til fast pris tilbageført til tilbudstidspunktet.

Den forholdsvise deling mellem det beregnede honorar for ydelserne 2.0.2. dispositionsforslag til og med 2.0.5. hovedprojekt og det beregnede honorar for 2.0.6.1. projektopfølgning fastlægges i den enkelte aftale, se i øvrigt 3.3.

Forudsætningen for tilbageføringsreglen

Forudsætningen for at foretage en tilbageføring af byggeudgifterne fra den faktiske byggeudgift til en honorarberettiget byggeudgift er, at det samlede udbudsmateriale svarende til de enkelte specialnormers ydelsesbeskrivelsers pkt. 2.0.5. hovedprojekt er færdigbehandlet af de respektive rådgivere, som er ansat af klienten, således at arkitekten ikke efter udbudstidspunktet skal præstere supplerende tegninger eller andre ydelser, der henhører under 2.0.5. hovedprojekt, enten på grund af andre rådgiveres forhold, eller fordi bygherren har ønsket projektet udbudt på specifikationer indenfor de enkelte specialnormers ydelsesbeskrivelse pkt. 2.0.5. hovedprojekt.

Den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.6.1. projektopfølgning er den faktiske byggeudgift.

Hvis mindre supplerende tilbud af praktiske grunde ikke kan indeholdes i udbudsprojektet, må disse kun udgøre ca. 10 pct. af den samlede byggeudgift.

Hvis bygherren ønsker projektet udbudt på specifikationer indenfor pkt. 2.0.5. hovedprojekt må der træffes særlig aftale for pristalsregulering af det arbejde med supplerende tegninger eller anden ydelse, der henhører under 2.0.5. hovedprojekt, som udføres efter udbudstidspunktet.

Denne bestemmelse findes ikke i ingeniørnormerne.

Tilbageføringsproceduren

Udbud på hovedprojekt

Arbejderne udføres til fast pris

Ved udbud på hovedprojekt er den honorarberettigede byggeudgift til brug ved beregning af honorar for ydelserne under 2.0.2. dispositionsforslag til og med 2.0.5. hovedprojekt summen af licitationsresultater og supplerende tilbud og leverancer excl. prisstigninger efter tilbudstidspunktet (licitationstidspuntet). Tilsvarende er den honorarberettigede byggeudgift ved bereging af honoraret for 2.0.6.1. projektopfølgning den faktiske byggeudgift.

Er licitationsresultatet baseret på fast pris, beregnes den honorarberettigede byggeudgift ved en tilbageføring af den faktiske byggeudgift fra et tilnærmet tyngdepunkt for entreprenørens udgifter til licitationstidspunktet. Det tilnærmede tyngdepunkt beregnes på grundlag af den på licitationstidspunktet godkendte tidsplan.

Tilbageføring sker ved simpel proportionering under anvendelse af et byggeindeks. Som byggeindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri (pr. oktober 1974 = 184). Eventuelt kan der i aftalen fastlægges et andet indeks for tilbageføringen.

Beregnig sker på grundlag af

1. Månedsindeks gældende umiddelbart før dato for afholdelse af licitation.

2. Månedsindeks gældende umiddelbart før forløbet af halvdelen af tidsrummet fra arbejdets overdragelse til entreprenør til arbejdets aflevering i henhold til AB 72, § 17.

For opgaver udbudt på hovedprojekt med fast pris og tid og med en mindre byggetid end 2 år, kan der træffes aftale om at tilbageføre specialnormernes faktiske byggeudgifter fra et fælles tyngdepunkt beliggende midt i byggeperioden.

Montagebyggeriindekset er et kvartalsindeks.

Falder reguleringstidspunktet mellem kvartalstallene, interpoleres retlinet.

Ved opgaver med en byggetid på 2 år eller derunder foretages tilbageføringen af den honorarberettigede byggeudgift for alle specialnormers vedkommende fra byggeriets middeltidspunkt til licitationstidspunktet.

Ved opgaver med en byggetid på mere end 2 år skal det i hvert enkelt aftale fastlægges, hvorledes tilbageføringen skal foretages. Det kan eventuelt aftales, at der for hvert speciale udregnes et middeltidspunkt, hvorfra tilbageføringen foretages. Dette er nødvendigt, hvor udbud sker på hovedprojekt med flere licitationstidspunkter.

Ved opgaver, der udbydes efter boligministeriets cirkulære om fast tid og pris, hvor prisen er fast i det første år og derefter bliver reguleret for prisstigninger, udregnes den honorarberettigede byggeudgift ved at tilbageføre summen af tilbudsprisen og prisstigninger efter et-årsdagen.

Udbud på hovedprojekt

Arbejderne udføres til regulerbar pris

Hovedprojektet er færdigbehandlet på licitationstidspunktet (eller på tidspunktet for bindende underhåndsbud), således at forudsætningerne i specialnormernes punkt 3.2.4.1. er opfyldt.

Priserne er baseret på det på prisindhentningstidspunktet gældende prisniveau, hvorfor en tilbageregulering af byggeudgiften ikke foretages.

Honoraret for projektopfølgning beregnes på grundlag af den endelige byggeudgift.

Flere licitationstidspunkter

Arbejderne udføres til enten fast eller regulerbar pris

Såfremt udbud ikke finder sted på hovedprojekt, træffes der særlig aftale om fastlæggelse af honorarberettiget byggeudgift.

Grundlaget for fastlæggelsen skal være, at det giver begge parter samme stilling, som ved udbud på hovedprojekt.

Hvis bygherren ønsker projektet udbudt på specialfikationer inden for pkt. 2.0.5. (hovedprojekt) må der træffes særlig aftale for pristalsregulering af det arbejde med supplerende tegninger eller anden ydelse, der henhører under 2.0.5. (hovedprojekt), som udføres efter udbudstidspunktet.

Under nævnte udbudsformer projekteres der efter, at byggearbejderne er iværksat.

Udbuddet er ikke sket på hovedprojekt, og der skal derfor træffes særlig aftale om fastlæggelse af tidspunktet for tilbageføringen af byggeudgiften.

I et sådant tilfælde kan det eventuelt aftales, at der foretages tilbageføring fra byggeriets middeltidspunkt (eventuelt for hvert speciale for sig) til et gennemsnitligt licitationstidspunkt.

Sagsforløb

Ved »normalt sagsforløb« (et sagsforløb, hvor opførelse følger umiddelbart efter projektets færdiggørelse), er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.2. dispositionsforlag til og med 2.0.5. hovedprojekt den faktiske byggeudgift tilbageført til licitationstidspunktet.

Ved »unormalt sagsforløb« (et sagsforløb, hvor opførelse ikke følger umiddelbart efter projektets færdiggørelse), er den honorarberettigede byggeudgift ved beregning af honoraret for 2.0.2. dispositionsforslag til og med 2.0.5. hovedprojekt den faktiske byggeudgift tilbageført til to måneder efter at det samlede hovedprojekt er afsluttet.

Den anførte metode for tilbageføring vedrørende licitationsresultat baseret på fast pris har som forudsætning, at projektering og udførelse har et normalt forløb, dvs. at der ikke ved indgreb fra det offentlige eller ved klientens egne dispositioner gribes ind i den sædvanlig fortløbende projektering og udførelse. Det forudsættes ligeledes at licitationen afholdes umiddelbart efter hovedprojektets udarbejdelse, og at byggearbejdet påbegyndes umiddelbart efter licitationen.

Tilbageføringsreglen er nøje knyttet til sagsforløbet.

Normteksten omtaler normalt og unormalt sagsforløb. Hvor opførelsen af bygningen følger umiddelbart efter projekteringens færdiggørelse har man et normalt sagsforløb og tilbageføringsproceduren er som anført i det foregående.

Det er ikke ualmindeligt, at der går nogen tid fra projektets færdiggørelse til den endelige tilbudspris foreligger. I så fald er der tale om et unormalt sagsforløb. Den honorarberettigede byggeudgift findes i denne situation ved tilbageføring af den faktiske byggeudgift til 2 måneder efter at det samlede hovedprojekt er afsluttet. Denne regel gælder også hvor indgreb fra offentlige myndigheder eller klientens dispositioner forrykker et normalt projekteringsforløb.

Medfører tidsforskydningen og omtalte indgreb i projekteringsforløbet ekstraydelser gælder 2.2.8.

3.2.4.2. størrelsesfaktoren (S)

Arkitektnormens størrelsesfaktor

Størrelsesfaktoren fastsættes således

Honorarberettiget byggeudgift (E): Størrelsesfaktor (S): kr. 250.000 1,60 1.000.000 1,60 2.500.000 1,40 5.000.000 1,20 8.000.000 1,05 10.000.000 1,01 20.000.000 0,97 50.000.000 0,90 100.000.000 0,85

Ved byggeudgifter, der ligger mellem de anførte intervaller, interpoleres retlinet.

Ved byggeudgifter mindre end 250.000 sker honoreringen, hvor andet ikke er aftalt, efter regning, jfr. 3.2.3.

Nærværende tabel har som forudsætning byggeprisniveau pr. 1. oktober 1974.

Ved indgang i tabellen skal den honorarberettigede byggeudgift reguleres til nævnte byggeprisniveu ved anvendelse af et byggeprisindeks.

Som byggeprisindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri. Pr. 1. oktober 1974 var indekset 184.

Eventuelt kan i aftalen fastlægges andet indeks for reguleringen.

For byggeudgifter større end kr. 100.000.000 kan der eventuelt træffes aftale om en størrelsesfaktor mindre end 0,85.

Ingeniørnormernes størrelsesfaktorer

Størrelsesfktoren fastsættes således

Honorarberettiget byggeudgift (E): Størrelsesfaktor (S): kr. 200.000 1,7 500.000 1,6 1.000.000 1,5 2.000.000 1,4 5.000.000 1,2 15.000.000 og herover 1,0 og for konstruktionsnormen 35.000.000 og herover 0,85

Ved byggeudgifter, der ligger mellem de anførte intervaller, interpoleres retlinet.

Ved byggeudgifter mindre end kr. 200.000 sker honoreringen, hvor andet ikke er aftalt, efter regning, jfr. 3.2.3.

Nærværende tabel har som forudsætning byggeprisniveau pr. 1. oktober 1974.

Ved indgang i tabellen skal den honorarberettigede byggeudgift reguleres til nævnte byggeprisniveau ved anvendelse af et byggeprisindeks.

Som byggeprisindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri. Pr. 1. oktober 1974 var indekset 184.

Eventuelt kan i aftalen fastlægges andet indeks for reguleringen.

For byggeudgifter større end 15.000.000/35.000.000 kr. kan der eventuelt træffes aftale om en størrelsesfaktor mindre end 1,0.

Den retlinede interpolation udføres med maksimalt 3 decimaler.

Ved samtidigt udbud findes S-faktoren ved at omregne den fulde dagspris fra tilbudstidspuntets prisniveau til byggeprisniveau 184.

3.2.4.3. Klassifikatinsfaktoren (K)

Reglerne omfatter et sæt vurderings-delfaktorer, klassifikations-delfaktorer, som anvendes til en systematisk analyse af opgavens sværhedsgrad.

En opgaves resulterende klassifikationsfaktor angiver således opgavens sværhedsgrad og er en målestok for de krav, udarbejdelsen af projektet stiller til rådgiverens faglige kvalifikationer, for den nødvendige arbejdsmængde og for det med opgavens løsning forbundne ansvar.

Klassifikationsfaktoren ingår som en faktor i honorarformlen.

Består en opgave af forskellige bygningskategorier udregnes opgavens resulterende klassifikationsfaktor som et vejet gennemsnit af de enkelte bygningers klassifikationsfaktorer.

Hvis en af bygningskategoriernes klassifikationsfaktor overskrider det maksimum 3.2.4.3. angiver må der træffes særlig aftale om honorarberegningen.

Såfremt den sammenvejede resulterende K-faktor for alle bygningskategorierne ligger under anførte maksimum, kan man vælge at lade denne resulterende K-faktor ingå i honorarberegningen.

For opgaver, hvor det udarbejdede byggeprogram indeholder alle projekteringforudsætninger suppleret med nødvendige tekniske oplysinger, kan klassifikationsvurderingeringen foretages på byggeprogramstadiet.

For andre opgaver foretages klassifikationsvurderingen senest ved forslagsfasens afslutning.

Til støtte for klassificeringsarbejdet er udarbejdet en eksempelsamling med tilhørende tegningsmateriale omfattende

4 administrationsbygninger

5 boligbebyggelser

3 børne- og ungdomsinstitutioner

3 plejehjem

6 skoler (heraf 3 gymnasier).

Som et led i forhandlingerne mellem det offentlige og rådgivernes organisationer om nye regler for teknisk rådgivning og bistand er der opnået enighed om en forenklet klassificering af kommunalt og amtskommunalt byggeri af normal standard.

Forenklingen er gennemført ved, at der for visse typiske kommunale opgaver er udarbejdet standardiserede beskrivelser, som herefter har dannet grundlag for fastlægelse af en K-faktor. Denne K-faktor omfatter for ingeniørernes vedkommende samtlige delfaktorer. For arkitekternes vedkommende er delfaktorerne for byplan og topografi (B4 og B5) holdt udenfor, og disse faktorer skal således vurderes ved hver enkelt aftale.

Beskrivelserne er for hver bygningskategori bygge på på den måde

1. at der for hver specialnorm er fastlagt en række generelle forudsætninger for klassifikationssystemets enkelte grundværdiandele, som er fælles for alle bygningskategorier, og

2. at der for hver enkelt bygningskategori er anført de fornødne særlige forudsætninger.

Hvor der ikke i beskrivelsen er anført særlige forudsætninger, lægges de gennerelle forudsætninger til grund.

Beskrivelserne er udarbejdet under den forudsætning, at der i almindelighed er en sådan ensartethed i de forhold, der ligger til grund for bedømmelsen af sværhedsgraden, at den væsentligste del af de kommunale bygningsopgaver vil være omfattet af den fastlagte K-faktor for den pågældende bygningskategori.

Forekommer der i det enkelte tilfælde væsentlige afvigelser fra de fastsatte foudsætninger, må betydningen heraf afgøres konkret.

De aftalte K-faktorer og de dertil knyttede vilkår er gældende i den prøveperiode, der er aftalt for normerne som helhed. Viser et repræsentativt mateiale, at den fastlagte forenklede klassificering fører til urimelige resultater, kan revisionskomliteen i prøveperioden indstille ændringsforslag til forhandlingsparterne.

Honorarberegninger baseret på denne klassificering indgår i det erfaringsmateriale, som bearbejdes af revisionskomiteen.

For det almennyttige boligbyggeri af velkendt art resulterede forhandlingerne i fastlagte K-faktorer, der træder i stedet for en individuel fastsættelse af delfaktorer efter normernes system

For arkitektbistand er den fastlagte K-faktor 0,85 For konstruktioner er den fastlagte K-faktor 0,80 For VVS-installationer er den fastlagte K-faktor 0,81 For El-installationer er den fastlagte K-faktor 0,81

Det med de fastlagte K-faktorere beregnede honorar omfatter program, forslagsstillelse, projektering og projektopfølgning.

Når program omfattes af ovennævnte honorar, beror det på, at cirkulærebestemmelser udstedt af offentlige myndigheder lægger ret faste rammer for det almennyttige boligbyggeri.

Derudover er projektet fastlagt ved bestemmelser om lejlighedsstørrelse og -antal smt andre overordnede bestemmelser.

De fastlagte K-faktorer omfatter ikke udviklingsarbejde og eksperimentalt byggeri.

3.2.4.3. Specialnorm for bygningsarbejder, arkitekter

I specialnormen for bygningsarbejder, arkitekter, fremkommer den resulterende K-faktor ved en sammenlægning af delfaktorerne A, B og C.

Delfaktor A omhandler tekniske krav og kan være sammensat af indtil 8 andele: A1 til A8.

Delfaktor B omhandler lovmæssige og topografiske krav og kan være sammensat af indtil 5 andele: B1 til B5.

Delfaktor C omhandler planmæssige krav (mikrostruktur) og er derfor afhængig af bygningens funktion. En række bygningskategorier er i normen grupperet i 7 C-grupper med de intervaller af C-faktoren, som svarer til gruppens sværhedsgrad. Til de 7 C-grupper er der knyttet en resulterende K-værdi, som omfatter A-, B- og C-faktorerne. Den endelige K-værdi skal ligge indenfor et anførte interval.

Delfaktor A

Til vurdering af andelene A1-A8 kan, udover de i normen angivne retningslinier, gives følgende vejledning

A1

Delfaktor A har en grundværdi (A1) på 0,600 for bygningens stamkonstruktion, som er det udgangspunkt, der projekteringsmæsigt er ens for alle arter af bygninger.

Stamkonstruktionens grundværdi er baseret på enkle konstruktionsprincipper uden specialløsninger, hvorved bl.a. forstås

Konstruktion af enkel karakter med uisolerede vægge, gulv og tag. Uden dagslys eller forsynet med vinduer af enkel karakter.

Andel A1, som indgår i den samlede delfaktor A med værdien 0,600, omfatter ukomplicerede konstruktioner, der ofte kan købes på markedet i form af standardiserede byggeelementer.

Afvigelser fra dette enkle konstruktionsprincip som følge af de brugsmæssige krav, som er nedfældet i byggeprogrammet, eller som fremkommer som følge af forhold beskevet under andelene A2-A8, bevirker en mere eller mindre individuel udformning af bygningen og dens detaljer.

Ved fastlæggelse af den resulterende K-værdi for delfaktor A, må disse afvigelser fra det enkleste konstruktionsprincip derfor vurderes.

A2

Ventilation med varme og evt. køling.

Vurderingsintervallet er her: 0,00-0,150

Ved det beskrevne opvarmningssystem forstås et varmeanlæg, som opvarmer/køler bygningen ved indblæsning af varm/kølet luft.

Fremføringen og udsugningen til og fra de enkelte lokaliteter/rum sker gennem kanaler.

Anlæggene kan udføres efter forskellige systemer, f.eks. med anvendelse af varmegenvindingsanlæg/støtteradiatorer, ventilation.

De bygningsmæssige forhold, som i det væsentlige øver indflydelse på andel A2, er de kanalsystemer og skakte, som varmesystemet kræver, og som indgår som en integrerende del af bygningen.

Den maksimale faktor 0,15 anvendes kun ved et meget avanceret luftkonditioneringsanlæg, hvor hensyntagen til anlæggets indpasning i bygningen m.v. i udstrakt grad komplicerer projekteringen.

Hvis et anlæg kun betjener en del af byggeriet foretages en reduktion af den udregnede delfaktor proportionalt i forhold til det ventilerede areal.

Det gør ingen forskel på delfaktorens størrelse, om anlægget kun anvendes til opvarmning eller kun til køling, eller til begge dele.

A3

Sprinkleranlæg.

Vurderingsintervallet er her: 0,00-0,030

Hvis en bygning af brandmæssige årsager forlanges sprinklet og dette sker ved installation af vandførende sprinkleranlæg med sprinklerhoveder, medfører dette i projekteringen hensyntagen til rørføringer, zoneopdelinger, materialevalg m.v.

Den maksimale faktor 0,03 anvendes kun ved et meget kompliceret anlæg hvor hensyntagen til rørfremføring m.v. i udstrakt grad komplicerer projekteringen.

Hvis et anlæg kun betjener en del af byggeriet foretages en reduktion af den udregnede delfaktor proportionalt i forhold til det sprinklede areal.

A4

El-fremføring til specielt udformet belysning eller fleksibelt teknisk udstyr (se bemærkninger under B2).

Vurderingsintervallet er her: 0,00-0.030

Under andel B2 er angivet, hvilke enkelte krav indenfor El-anlæg, som medtages under andel B2 i forbindelse med bygningens indretning til arbejdsplads eller bolig.

Hvis der i bygningen findes rum med krav udover disse enkelte installationer, nævnt under B2, som medfører, at arkitekten skal udarbejde rumtegninger, som specielt tager sigte på at indgå enten direkte eller som underlag i detaljeret entreprisemateriale for såvel installationsingeniørens som arkitektens udbudsmateriale, skal der alt efter merydelsens omfang, indgå en værdi af andel A4.

Ved vurderingen af denne merydelse, indgår et skøn over, hvor mange forskellige rumtegninger, der er behov for, og hvor komplicerede disse er.

A5

VVS-anlæg, udover det enklest muligt, som medtages under B2.

Vurderingsintervallet er her: 0,00-0,050

Ved vurderingen af denne merydelse, indgår et skøn over, hvor mange forskellige rumtegninger, der er behov for, og hvor komplicerede disse er.

A6

Interne transportanlæg.

Vurderingsintervallet er her: 0,00-0,050

Interne transportanlæg omfatter elevatorer, escalatorer, mekaniske transportører til varefremføring m.v.

I vurderingen af denne andel indgår, i hvor høj grad husets funktion er baseret på disse transportanlæg.

Placering af terminaler til vertikaltransport indgår i bygningens konstruktion og planlægning.

De derved opståede bindinger kræver øget indsats i forslagsfaserne, idet transportanlæggenes funktionsmæssige data kan blive bestemmende for bygningens proportionering. En vurdering af disse forhold må derfor primært indgå i bedømmelsen af andelen A6.

A7

Bygningens udformning tilpasset et maskinelt og/eller fagligt teknisk udstyr, hvorved forstås maskinelt udstyr i forbindelse med en produktion, hvor udstyret har haft inflydelse på bygningens udformning. Ved produktion forstås alle former for processer, hvor maskiner eller andre former for teknisk udstyr indgår.

Vurderingsintervallet er her: 0,00-0,100

Som typisk eksempler kan nævnes

Fabrikker, værksteder, kraft-varmecentraler, mejerier, slagtehuse, køle- og frysehuse, lagerbygninger med kraner og transportudstyr, laboratorier, transormerstationer m.v.

Fagligt teknisk udstyr, som indgår i bygningens specielle brug, og som har haft indflydelse på bygningens udformning og planens løsning.

Som typiske eksempler kan nævnes

Storkøkkener, fysiske og kemiske laboratorier, faglokaler ved skoler og universiteter, EDB-anlæg, alle former for behandlingsrum ved hospitaler, syge- og plejehjem, ekspeditionsanlæg ved fly, bus og banegårde, radio- og TV-stationer m.v.

I de tilfælde, hvor bygningens fysiske udformning er underlagt krav fra teknisk udstyr, A2-A7, som skal indgå i den færdige bygning, medfører dette en øget indsats fra arkitekten. Den indsats manifesterer sig oftest i detaljerede rumtegninger på et tidligt tidspunkt i forlsagsfasen.

Disse rumtegninger i større mål er ofte nødvendige for udarbejdelse af korrekte hovedtegninger. Rumtegningerne er ligeledes nødvendige for at koordinere de øvrige rådgiveres arbejde. Tegningerne cirkulerer mellem rådgiverne for at blive korrigeret, inden de kan indgå i det udbudsmateriale, som skal præsteres for at kunne indhente pris og slutte kontrakter med bygningsentreprenører og med leverandører af det tekniske udstyr.

Ved vurderingen af værdien af andelen A7 må indgå, hvor stor en del af bygningen, der er underlagt de i normen nævnte krav.

Disse må da korrigeres og cirkulere mellem de øvrige rådgivere og leverandører, så de endeligt kan færdiggøres og indgå i entreprisematerialet.

Ved vurderingen af værdien af andelen A7 må indgå, hvor stor en del af bygningen, der er underlagt de i normen nævnte krav.

A8

Bygningens specielle brug.

Hvis bygningen, udformet som beskrevet under delfaktor A1 til A7 med tillæg ikke kan opfylde de krav som i brugsmæssig henseende fremgår af byggeprogrammet, vil det betyde, at stamkonstruktionen må undergå en mere individuel udformning. Dette medfører en øget ydelse, som bevirker et tillæg. Dette tillæg udgør indtil 0,100 alt efter den individuelle udformnings karakter.

Vurderingsintervallet er her: 0,00-0,100

Hvis den samlede stamkonstruktion må individuelt udformes, skal andel A8 idgå med fuld værdi.

Der foretages en vurdering af omfanget og karakteren af afvigelserne fra det enkleste konstruktionsprincip og den indflydelse det har på arkitektens ydelser.

Såfremt ovenstående forhold kun er gældende for dele af bygningen foretages en reduktion af delfaktoren proportionalt i forhold til det omfattede areal.

Dekfaktor B

Til vurdering af andelene B1-B5 kan, udover de i normen angivne retningslinier, gives følgende vejledning

B1

Bygningens indpasning i situationsplanen.

Bygningens indpasning i situationsplan og adgangs- og tilkørselsforhold svarende til bygningens funktion.

Vurderingsintervallet er her: 0,025-0,075

ad B1

Værdien for udarbejdelse af situationsplan skal altid medregnes med værdi indenfor 0,025 og 0,075. Ved ukomplicerede situationsplaner, hvor parkerings- og trafikforhold, forbindelser til det offentlige let lader sig løse, indgår værdien med 0,025.

Ved situationsplaner med kompliceret parkerings- og trafiksystem, vanskelige bebyggelsesmuligheder, med parkeringskrav og udnyttelsesgrad, som skal afveje hinanden, og hvor der kræves lokalvejnet for at afvikle trafikken til offentlig vej, indgår værdien med 0,075.

Værdier imellem 0,025 og 0,075 vurderes i hvert enkelt tilfælde.

De forhold, som indgår i vurderingen af denne andel er hovedsagelig

Udnyttelsesgrad afvejet mod parkeringskrav og -muligheder.

Afstandsbestemmelser og højdegrænseplaner.

Trafikale hensyn.

Værdien mellem 0,025 og 0,075 vurderes i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til den indflydelse ovennævnte 3 forhold har på projekteringsarbejdet.

B2

Krav i forbindelse med indretning til arbejdsplads eller bolig.

I denne vurdering indgår de kvalitets- og lovmæssige krav, der stilles til bygningen for at den kan anvendes til arbejdspladser eller bolig.

Isolerede vægge, gulve og tag. Opvarmning efter enkelt system (radiatorer eller kaloriferer), dagslys egnet til indretning af arbejdspladser evt. bolig.

Vurderingsintervallet er her: 0,00-0,075

ad B2

Ved bygninger, som skal tjene til ophold (arbejdspladser eller bolig) og derved underkastes bestemmelser i bygningsreglementet samt lov om arbejderbeskyttelse, gives delfaktoren for satmkonstruktion et tillæg, som nævnt under delfaktor B. Dette tillæg udgør 0,075, hvis hele bygningen omfatts af denne ydelse. Ved bygninger, hvor kun en part af stamkomstruktionen indrettes til menneskeligt ophold, reduceres faktoren forholdsvis.

Bygninger forsynet med elektrisk belysning (lampesteder og stikkontakter) efter enkelt princip. Hvis det kræves, at bygningen skal forsynes med belysning, som fordrer udarbejdelse af særlige loftsplaner med indbygget armatur eller andre specielle løsninger, eller en elektrisk installation, som kan tilfredsstille fleksibelt belysningsarrangement, eller andet teknisk udstyr, gives et tillæg til faktoren som anført under A4.

Omfattes hele byggeriet af lovginingens bestemmelser om indretning til bolig eller arbejdsplads indgår andelen med fuld værdi (0,075).

En oversigt over lovbestemmelserne findes i BR 77, bilag 1 og 2, siderne 158-182.

Er kun en del af bygningens areal indrettet til ophold for mennesker, skal andelens størrelse rduceres proportionalt efter areal.

B3

tilpasning til eksisterende miljø.

Vurdering af de særlige arkitektoniske og æstetiske krav til indpasning i eksisterende miljø.

Hvis bygningen er beliggende i et område, hvor særlige hensyn må vises til indpasning i det eksisterende landskabelige eller bymæssige miljø, kræves en merydelse i projekteringsforløbet af arkitekten. Denne ydelse bevirker et tillæg på indtil 0,100.

Vurderingsintervallet er her: 0,00-0,100

Andelens størrelse er i særlig grad afhængig af følgende

Miljølovgivningens bestemmelser for byggegrunden.

Fredningslovgivningens bestemmelser for byggegrunden.

Værdier mellm 0,00-0,100 vurderes i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til den indflydelse, ovennævnte forhold har på projekteringsarbejdet.

B4

Byplanmæssige forhold.

Hvis der på grunden hviler byplanmæssige forskrifter eller andre rådighedsindskrænkninger, som bevirker, at bygningen som den er beskrevet under delfaktor A med tillæg, ikke kan indpasses på grunden uden individuel udformning, kræver dette en projekteringsmæssig merydelse, som bevirker et tillæg. Dette tillæg udgør indtil 0,050 alt efter den individuelle udformnings karakter.

Vurderingsintervallet er her: 0,00-0,050

Værdien 0,000-0,010 forekommer hvor de byplanmæssige forhold er fastlagt i en lokalplan og der ikke er krav om individuel udformning af bygningen.

Værdien 0,010-0,020 forudsætter at det påtænkte byggeri skal placeres indenfor et område, hvor de byplanmæssige forhold i lokalplanen ikke frembyder væsentlige komplikationer i forbindelse med projekteringen. Byggeprogrammet er klart afpasset herefter, så særlige ansøgninger om byplanmæssige dispensationer er ufornødne.

Værdien 0,020-0,030 vil gælde hvis der er væsentlige problemer ved projekteringen forårsaget af de byplanmæssige forhold.

Værdien 0,030-0,040 forekommer, hvor de byplanmæssige forhold ikke er afklarede, eller hvor et projekt er afhængigt af at lokalplanen f.eks. udgør en integrerende del af lokalplan, og som sådan eventuelt skal fremlægges til høring.

Værdien 0,040-0,050 anvendes ved usædvanlige og meget komplicerede byplanmæssige forhold.

B5

Bygningen tilpasset specielle topografiske forhold.

Hvis de topografiske fohold bevirker, at bygningen, som den er beskrevet under delfaktor A med tillæg ikke uden individuel tilpasning kan placeres på grunden, bevirker dette et tillæg. Dette tillæg udgør indtil 0,050.

Vurderingsintervallet er her: 0,00-0,050

Værdien 0,000-0,010 anvendes hvor byggegrunden er uden komplikationer og kun et niveau for gulv.

Værdien 0,010-0,020 forudsætter en omtrent plan grund, således at der kun er et niveau for stuegulv, d.v.s. ingen niveauforskelle i stuegulv med heraf følgende trapper eller ramper. Endvidere forudsættes at det tilstødende terræn omkring bygningen kan bevares uændret og ikke varierer mere end hvad der kan optages med udvendige trapper med op til 5-6 trin. Yderligere forudsættes, at bundforholdene er så tilfredsstillende, at de ikke influerer på bygningens placering og udformning.

Værdien 0,020-0,030 vil gælde, hvis et eller flere af de forannævnte forhold ikke er opfyldte, eller hvis byggegrundens niveau i forhold til omliggende veje og tilgrænsede arealer kræver særlige reguleringer.

Værdien 0,030-0,040 forekommer, hvor væsentlige terrænreguleringer eller terrasering må foretages, eller hvor vertikal forskydning af etagedæk eller bygninger er nødvendige med aftrapninger i fundamenter, sokler og kældre.

Værdien 0,040-0,050 vil finde anvendelse, hvor der er tale om usædvanlige og meget komplicerede terrænforhold.

Delfaktor C

I denne delfaktor indgår vurderingen af arkitektens ydelser i forbindelse med løsning af opgavens mikrostruktur.

Fastlæggelsen af klassifikationsfaktoren for delfaktor C foretages på grundlag af indplacering af den konkrete opgave i eet af de syv nedenanførte intervaller.

Klassifikationsintervallet for delvaktor C er

Min. 0,050 og max. 0,500.

Det forudsættes, at der som grundlag for udarbejdelse af mikrostruktur under programmeringsfasen er udarbejdet følgende

1. Detaljerede rumprogrammer eller

2. Funktionsbeskrivende program, hvorved forstås beskrivelse af procesforløb efter funktionsanlytiske data, samt offentlige cirkulærer og bestemmelser.

Hvis programunderlaget ikke er baseret på de under pkt. 1 nævnte detaljerede rumprogrammer, men hovedsagelig er baseret på de under pkt. 2 anførte oplysninger, vil det betyde en øget indsats fra arkitektens side. Dette forhold skal indgå i vurderingen af delfaktor C.

Såfremt den resulterende klassifikationsfaktor overstiger de maximale grænser må der træffes særlig aftale om honorarberegningen.

Delfaktor C bestemmes ved at gå ind i een af normens 7 C-grupper, som hver omfatter bygningstyper af nogenlunde samme planmæssige sværhedsgrad.

Placeringen af opgaven i den enkelte C-gruppes intervaller beror på sværhedstraden i den pågældende opgave.

Til hver C-gruppe er knyttet et interval for den resulterende K-faktor - altså også omfattende A- og B-faktorer.

Disse under- og overgrænser for den resulterende K-værdi er tænkt som en håndsrækning til klassificeringen.

3.2.4.3. Specialnorm for bygningskonstruktioner, ingeniører

Klassifikationsfaktor (K)

Klassifikationsfaktoren angiver opgavens sværhedsgrad og fastlægges særskilt for hvert af de i 1.1. anførte arbejdsområder.

Omfatter et arbejdsområde flere konstruktionstyper, må klassifikationsfaktoren om fornødent fastlægges på grundlag af individuelle vurderinger af de enkelte konstruktioner.

Består en opgave af forskellige bygningskategorier, udregnes opgavens resulterende klassifikationsfaktor som et vejet gennemsnit af de enkelte bygningers klassifikationsfaktorer. Som vægte anvendes, hvor intet andet er aftalt, de respektive bygningskategoriers honorarberettigede byggeudgifter henført til samme tidspunkt.

Arbejdsområde

Normen omfatter følgende kategorier af konstruktioner

1. Bygninger

2. Beholdere, bassiner og siloer

3. Tårne og master

Det udarbejdede klassifikationssystem har direkte sigte på anvendelse inden for arbejdsområdet bygninger.

For øvrige arbejdsområder - jfr. punkt 2 og 3 i normteksten - tilrådes honorering efter anden honorarform end efter byggeudgift, f.eks. fast honorar eller honorar efter regning.

Overstiger produktet af den resulterende klassifikationsfaktor og den fastsatte størrelsesfaktor 2,2, må der træffes særlig aftale om honorering.

Den i konstruktionsnormen anførte grænseværdi 2.2 af størrelsesfaktoren og klassifikationsfaktoren vil væsentligst forekomme i små opgaver, der er meget komplicerede, hvor værdien af S og K er store.

Den resulterende klassifikationsfaktor andrager minimalt 0,55 og maksimalt 1,65. Såfremt den beregnede klassifikationsfator overstiger den maksimale grænse, må der træffes særlig aftale om honorarberegningen.

Den resulterende klassifikationsfaktor består af en grundværdiandel tillagt værdien af 5 andre andele, som vurderes udfra en opgaves tekniske forhold.

For vurdering af grundværdiandelen og de øvrige andele kan gives følgende vejledning udover de i normen og eksempelsamlingens angivne retningelinjer.

0. Grundværdiandel: 0,55

Grundværdien modsvarer en konstruktion af maksimal enkelthed i udformning, belastning og understøtningsbetingelser, med et stort gentagelsesmoment i konstruktionens principper, udformning og beregningsgrundlag, opbygget over et simpelt modulnet med ubearbejdet anvendelse af markedets standardelementer, uden bygningsfysiske krav og uden behov for tilpasning til arkitektarbejder og installationer.

Grundværdiandelen er ens for alle typer opgaver og modsvarer som angivet i normens pkt. 3.2.4.3 en konstruktion med maksimal enkelthed på alle områder og uden for nogen form for komplikationer.

1.1. Konstruktionsprincipper

Grad af komplikation på grund af manglende eller ringe mulighed for anvendelse af ubearbejdede markedsførte standardelementer eller tilsvarende simple konstruktioner.

0-0,28

Andelens størrelse fastsættes udfra en vurdering af sværhedsgraden i konstruktionsprincipper og de enkelte konstruktionselementer, omfanget af de nødvendige beregninger, samt konstruktioners udformning og detaljeringsgrad.

Sværhedsgraden vil være stor ved f.eks. store spændvidder, særligt spinkle konstruktioner, usædvanlig geometri og ved avancerede konstruktionssystemer. Normteksten forudsætter rådgiverens pligt til at anvende markedsførte standardelementer eller tilsvarende enkle konstruktioner.

1.2 Gentagelsesmoment

Grad af komplikation på grund af manglende eller ringe gentagelsesmoment i udformning og konstruktionsprincipper.

0-0,28

Gentagelse vil være karakteriseret ved en stram modulopbygning både i plan og etage, herunder gentagelse i konstruktionspricipper og detailopbygning. Gentagelsesmomentet omtalt i 1.2 vedrører konstruktionsgentagelse i det pågældende projekt og må ikke forveksles med det i normens punkt 3.4 anførte om honorar ved genanvendelse af projektet på andet byggeri.

1.3 Belastnings- og funderingsforhold

Grad af komplikation på grund af belastnings- og funderingsforhold.

0-0,28

Denne andel fordeles ligeligt mellem belastningsforhold og funderingsforhold.

I belastningsforhold indgår komplikationer ved forskellige og/eller varierende belastninger på de enkelte konstruktioner i såvel plan som på etager.

I funderingsforhold indgår sværhedsgraden ved funderingsmetoder, variationer i funderigsmetoder, komplikationer ved varierende funderingsdybder og bredder samt varierende armering og desuden hensyn til ledninger i jord, andre bygninger og øvrige lignende forhold, som har indflydelse på fundamenternes udformnings- og detaljeringsgrad.

Der tages også hensyn til forøget detaljeringsgrad, f.eks. foranlediget af skrånende terræn.

1.4 Bygningsfysiske krav

Grad af komplikation på grund af bygningsfysiske krav.

0-0,28

Eksempelvis krav til materialer, varme- og lydisolering, temperatur-, fugt- og svindproblemer.

I konstruktionsnormen er det forudsat, at bygningsfysiske krav til de konstruktioner som forestås af konstruktionsingeniøren, henhører under dennes ydelser.

I fastsættelse af denne andel indgår sværhedsgraden, arbejdets omfang og det dermed forbundne ansvar for opfyldelse af de bygningsfysiske krav.

Under denne andel henhører tillige de komplikationer ved konstruktioners udformning, sammensætning og behandling som er foranlediget af temperatur- og svindforhold.

I andelen indgår også de komplikationer, som anvendelse af forskellige materialer måtte medføre.

Ansvar for rådgivningsydelser er dækket af det normale honorar. Når ansvar er specielt nævnt i dette punkt beror det på, at det kan være arkitekten, der fastlægger konstruktionens bestanddele, medens ingeniøren har ansvaret for at de bygningsfysiske krav er tilgodeset.

1.5 Tilpasning til installationer og detailudformning af bygningsarbejder

Grad af komplikation på grund af tilpasning til installationer og detailudformning af bygningsarbejder.

0-0,28

Herunder eventuel tilpasning til eksisterende byggeri.

I denne andel indgår konstruktioners tilpasning til installationer, således at der kan udføres de ønskede indstøbninger, huller og udsparinger og således at konstruktionerne kan tilgodese de krav, som installationer i øvrigt kan medføre.

I andelen indgår tillige de krav en konstruktions detailudformning stiller til tilpasningen til øvrige bygningsarbejder, herunder særlige ønsker til synlige konstruktioner og konstruktionsdetaljer.

I denne andel indgår også de komplikationer som tilpasning til andre bygninger medfører.

3.2.4.3. Specialnorm for bygningsinstallationer, ingeniører

Klassifikationsfaktoren består af en grundværdiandel og to individuelt vurderede andele. Den restulterende klassifikationsfaktor fremkommer ved summation af grundværdiandelen og andelene.

Den resulterende klassifikationsfaktor andrager minimalt 0,70 og maksimalt 2,00. Såfremt den beregnede klassifikationsfaktor overstiger den maksimale grænse, må der træffes særlig aftale om honorarberegningen.

Vedrørende eksempler på fastsættelse af andele, se eksempelsamling.

For de i dag kendte opgaver, der egner sig til honorering efter honorarformen honorar efter byggeudgift, er den maksimale grænse for klassifikationsfaktoren 2,00.

Overstiger produktet af den resulterende klassifikationsfaktor og den fastsatte størrelsesfaktor for henholdsvis

VVS-anlæg 2,1 og

EL-anlæg 2,5

må der træffes særlig aftale om honorering og ydelser.

De to andele, der sammen med grundværdiandelen giver den resulterende klassifikationsfaktor er

1. De funktionelle brugs- og planlægningsmæssige forhold og

2. De tekniske forhold.

Klassifikationsfaktoren fastlægges særskilt for VVS-anlæg og El-anlæg.

De i installationsnormen anførte grænseværdier for produktet af (S) og den resulterende klassifikationsfaktor 2,1 og 2,5 henholdsvis for VVS-anlæg og El-anlæg, vil som oftest forekomme i små opgaver af kompleks art, hvor værdier af (S) og (K) er store.

For vurdering af de to andele kan gives følgende vejldning ud over de i normen og eksempelsamlingen angivne retningslinje

0. Grundværdiandel: 0,70

Grundværdiandelen er klassifikationsfaktoren for det funktionelt brugs- og planlægningsmæsigt samt teknisk enkleste anlæg

Ensartet opbygning af anlægget og enkleste tekniske forudsætninger.

Ukompliceret integration med andre installationer, idet de enkelte anlæg kun respekterer bygningens ydre begrænsning og er opbygget af markedets standardkomponenter.

Ingen særlige krav til reguleringsnøjagtighed, brug og miljø. Simpleste beregningskrav, sags- og myndighedsbehandling.

Grundværdiens størrelse er den samme for alle typer af bygningskategorier og ens for arbejdsområderne VVS og El.

Grundværdien udtrykker klassifikationsfaktoren for det enkleste anlæg, der kan tænkes udført, d.v.s. et anlæg uden komplikation af noge art fra de forhold, der nærmere er beskrevet i det følgende under pkt. 1 og 2.

1. Tillæg til grundværdiandelen for funktionelle brugs- og planlægningsmæssige forhold

Tillæg til grundværdiandelen for funktionelle brugs- og planlægningsmæssig forhold: 0,05-0,70.

Tillæggets størrelse beregnes ved sammenlægning af vurderingsresultaterne af de følgende tre delandele

1.1 Planlægning

Planlægning af installationer ved bygninger, som skal anvendes til bolig, arbejdspladser eller maskinelle anlæg

0,05-0,35

Normalt et fast tillæg for den enkelte bygningskategori, fastsat efter vurdering af hvert forhold for sig, herunder også hensyntagen til miljø, arbejdsforhold m.v.

For de nedenfor anførte bygningskategorier er tillægget

Administrationsbygning = 0,20 Boligbyggeri = 0,10 Børne- og ungdomsinst. = 0,20 Plejehjem = 0,25 Skole og gymnasium = 0,25

For andre bygningskategorier fastsættes tillægget efter vurdering ud fra deovenfor anførte tillæg.

Tillægget er ens for VVS-anlæg og El-anlæg.

I normen er der angivet et tillæg for forskellige bygningskategorier. Tillægget er fast for den enkelte bygningskategori under forudsætning af, at bygningen kun anvendes til eet formål, eksempelvis som bolig.

Størrelsen af den enkelte bygningskategoris tillæg er fastsat ud fra en vurdering af ingeniørens indsats ved planlægningen af installationerne, i relation til miljø, funktion og æstetik og den hermed sammenhængende økonomi herunder omfanget af nødvendige alternative installationsprincipper, som skal vurderes i forslagsfasen.

1.2 Opbygning og variation

Hensyntagen til bygningens opbygning af ens eller varierede rumenheder og til variation i udnyttelse

0-0,25

Ved vurderingen tages hensyn til, hvilke indflydelse de varierende rumenheder og disses udnyttelse har på de planlægningsmæssige forhold samt til omfanget af forhandlinger med brugere ud over programfasen (vedr. ændringer se 2.2.8).

Tillæggets størrelse kan være forskellig for VVS-anlæg og El-anlæg.

I vurderigen indgår størrelsen af de krav, der stilles til specifikationsgraden af projektmaterialet i forslags-, for- og hovedprojektfasen.

Tillæggets størrelse er endvidere afhængig af omfanget af den bistand, som ingeniøren skal yde i forbindelse med forhandlinger med de fremtidige brugere om hver enkelt variants udnyttelse.

1.3 Kvalitet og finish

Specielle krav til kvalitet og finish

0-0,10

Tillæggets størrelse kan være forskellig for VVS-anlæg og El-anlæg.

Tillæggets størrelse fastsættes ud fra en vurdering af kvalitets- og finishkravene til den konkrete opgave, set i relation til de krav, der må anses for almindelige inden for den bygnigskategori, som opgaven henhører under.

2. Tillæg til grundværdiandelen for tekniske forhold

Tillæg til grundværdiandelen for tekniske forhold

0-1,40

Tillæggets størrelse beregnes ved sammenlægning af vurderingsresultaterne af de følgende ni delandele

2.1 Gentagelsesmoment

Stort eller lille gentagelsesmoment i anlæggets principper, udformning og beregningsgrundlag

0-0,15

Ensartede eller varierende forhold for temperatur, luftfugtighed, belysningskrav m.v.

Tillæggets størrelse kan være forskellig for VVS-anlæg og El-anlæg.

Tillæggets størrelse afhænger af, i hvilket omfang samme grundprincipper, udformning og beregningsgrundlag kan anvendes ved projektering af alle anlægsdele inden for samme område, f.eks. varme, ventilation, sanitet, afløb, lys, kraft, svagstrøm m.v.

Eksempelvis vil der ikke blive ydet tillæg, når alle installationer inden for de aktuelle installationsområder, rum for rum, komponent for komponent, er opbygget på grundlag af de samme forudsætninger.

2.2 Anlæg/anlægstype

Mere end et anlæg/anlægstype inden for områderne varme, ventilation, sanitet, kloak samt lys-, kraft- og svagstrømsanlæg

0-0.20

Ved anlæg/anlægstype forstås flere uafhængige anlæg inden for samme anlægsområde, opbygget efter forskellige systemer.

Som eksempler kan nævens varmeanlæg (vand-, damp-, elvarmeanlæg m.v.), ventilationsanlæg (udsugningsanlæg, do. med befugtning, fuld aircondition m.m.) og svagstrømsanlæg, (div. kommunikationsanlæg, instrumenterings- og styringsanlæg - herunder funktionssammenknyttede styringsanlæg af begrænset omfang - o.lign.).

Tillæggets størrelse kan være forskellig for VVS-anlæg og El-anlæg.

Tillæggets størrelse afhænger af antallet af anlæg og antallet af anlægstyper inden for anlægsområderne: varme, ventilation, sanitet, kloak samt lys- og svagstrømsanlæg.

2.3 Integration

Integration mellem installationer og integration mellem installationer og bygningsdele

0-0,20

Herunder tages hensyn til pladsforhold og detaljeringsbehov.

Tillæggets størrelse kan være forskellig for VVS-anlæg og El-anlæg.

Den i normteksten nævnte integration omfatter arrangement af installationer så der opnås det bedst mulige sammenspil mellem installationer og bygningskonstruktioner. Også æstetiske hensyn indgår i overvejelserne. Hvor pladsforholdene er knebne vanskeliggøres løsningen af opgaven yderligere.

Størrelsen af tillægget afhænger af den ønskede integration mellem installtionerne indbyrdes og integrationen mellem installationerne og de øvrige bygningsdele samt af behovet for rumtegninger og detaljerede arrangementstegninger.

Når tillægget øges med stigende integration skyldes dette bl.a., at mindre pladsforhold p.gr.a. trykkede etager medfører mindre plads for installationernes fremførelse og krav om større detaljeringsgrad af installationerne - herunder tegninger i større mål og snittegninger - d.v.s. der stilles større krav til projektmaterialet og herved til ingeniørens bistand.

Ved bygninger med få og enkle installationer, hvor der normalt ikke stilles krav om integration mellem installationerne indbyrdes og mellem installationerne og bygningsdelene, eksempelvis garager og simple lagerbygninger, vil der ikke blive ydet tillæg for integration.

Flere installationsarter og anlæg i en bygning eller en del af denne vil tilsvarende normalt medføre en større integration.

2.4 Standardkomponenter

Anvendelse af ikke standardkomponenter

0-0,10

Anvendelse af ikke standardkomponenter kan eksempelvis skyldes brugsmæsige ønsker, design, pladsforhold m.v.

Tillæggets størrelse kan være forskellig for VVS-anlæg og El-anlæg.

Anlæggene forudses normalt opbygget af de på markedet værende standardkomponenter.

Er det ikke tilfældet af grunde som nævnt i normteksten under dette punt, ydes der tillæg som betaling for det hermed forbundne merarbejde for ingeniøren.

Kræver anlæggets opbygning, at der iværksættes et egentligt forsknings- og/eller udviklingsarbejde, hvis ansvar og omfang ikke kan defineres på forhånd, betales denne bistand uden for procenthonoraret og normalt efter regning.

2.5 Fleksibilitet

Krav om fleksibilitet, der dels tilgodeser skiftende brugsmæssige udnyttelser, dels mulighed for senere ud- eller ombygninger alternativt anvendelse til andre brugsmæssige formål

0-0,15

Tillæggets størrelse kan være forskellig for VVS-anlæg og El-anlæg.

Størrelsen af tillægget er afhængig af de stillede krav om fleksibilitet med hensyn til skiftende brugsmæssig udnyttelse eller med henblik på senere ud- eller ombyginger.

Fleksibilitetskravene kan eksempelvis tilgodeses ved speciel modulær opbygning af installationerne, ved særlig hensyntagen til de pladsmæssige forhold med henblik på senere udbygning af installationerne - herunder mulighed for anvendelse af nye installationsarter - forberedelse af fremtidige installationer, lægning af tomme rør til installationer o.l.

2.6 Bygnings- og forsyningsmæssige forhold

Bygnings- og forsyningsmæsige forhold, som kræver udvidede tekniske og/eller økonomiske beregninger og undersøgelser

0-0,20

Tilslutningsundersøgelser, beregning af solindfald, varmetabsberegninger for komplicerede facader, spændingsfalds- og lysberegninger, forhandlinger med forsyningsselskaber m.v.

Tillæggets størrelse kan være forskellig for VVS-anlæg og El-anlæg.

Tillæg er betinget af, at der til anlægget kræves udvidede tekniske og/eller økonomiske beregninger eller undersøgelser vedrørende de bygnings- og forsyningsmæssige forhold.

Herudover ydes der eventuelt tillæg for udvidede forhandlinger med forsyningsselskaber m.v. afhængig af, i hvilket omfang ydelsen modsvares af en honorarberettiget byggeudgift.

2.7 Specifikke brugskrav

Krav til anlæg med specifikke brugskrav (eksakt funktion, sikkerhed m.v.)

0-0,20

Reguleringskrav til temperatur, luftfugtighed, kondensforhold, lufthastighed- og retning, belysningsniveau og specielle former for funktionssammenknyttede styringsanlæg, herunder eventuelle nøgleskemaer.

Tillæggets størrelse kan være forskellig for VVS-anlæg og El-anlæg.

I de tilfælde, hvor bygningens fysiske udformning er underlagt krav fra teknisk udstyr, som skal indgå i den færdige bygning, medfører dette en øget indsats fra ingeniøren.

Ved fastsættelsen af tillægget tages endvidere hensyn til anvendelse og omfang af detaljerede styringsdiagrammer - normalt benævnt nøgleskemaer - over anlægs komponenterne funktionssammenhæng.

2.8 Myndighedsgodkendelse

Anlæg, der ikke kan opnå myndighedsgodkendelse til sædvanlige terminer og som følge deraf kræver særlig løbende opfølgning, projektering og myndighedskontakt under udførelsen

0-010

Særlige krav fra arbejdstilsyn, brandmyndigheder, synshedsmyndigheder, tarifforeningen, elrådet, DEMKO m.v.

Tillæggets størrelse kan være forskellig for VVS-anlæg og El-anlæg.

I normen er det forudsat, at ingeniøren opnår den endelige myndighedsgodkendelse på grundlag af hovedprojektet.

2.9 Entreprise- og leverancemæssig opdeling

Entreprise- og leverancemæssig opdeling inden for det enkelte fag efter aftale med klienten

0-0,10

Antal entrepriser har indvirkning på den projekteringsmæssige indsats, herunder spørgsmål om eventuelle bygherreleverancer.

Tillæggets størrelse kan være forskellig for VVS-anlæg og El-anlæg.

Den entreprise- og leverancemæssige opdeling inden for VVS- og El-området fastsættes efter aftale med klienten.

Da antallet af entrepriser, herunder også antallet af eventuelle bygherreleverancer, har indvirkning på ingeniørens projekteringsmæssige indsats, ydes der et tillæg, såfremt VVS- eller El-anlæggene udbydes i mere end een entreprise, eller såfremt der sker sådanne bygherreleverancer til anlægget, som medfører en særlig indsats.

Varme/ventilation og sanitet kan udbydes i hver sin entreprise uden tillæg efter 2.9.

3.2.4.4 Basisprocent (B)

Arkitektnormens basisprocenter

Ved anvendelse af den under 3.2.4 anførte delte formel er

B1 = 3,4 pct. B2 = 1,4 pct.

Ved anvendelse af den under 3.2.4 anførte udelte formel er

B = 3,8 pct.

Basisprocenten (B1 og B2 samt B), der er fastsat pr. 1. oktober 1974, reguleres i henhold til udviklingen af brøken

Omkostningsindeks for rådgivning -------------------------------- Byggeindeks

Som byggeriindeks anvendes indtil videre indekset for montagebyggeri.

Som omkostningsindeks for rådgivning anvendes indtil videre det i bilag A anførte indeks.

Konstruktionsnormens basisprocent

For ydelserne i forslags-, projekterings- og udførelsesfasen som defineret under 2.0.2 til 2.0.6. 1 incl. er basisprocenten (B) = 5,8 %.

Der foretages kun regulering, såfremt ændringen af ovennævnte brøk i forhold til værdien ved sidst foretagne regulering er større end 2 pct.

Installationsnormens basisprocenter

For ydelserne i forslags-, projekterings- og udførelsesfasen som defineret under 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. er basisprocenten (B) for

VVS-anlæg = 8,7 pct. og for El-anlæg = 7,6 pct.

Honoraret beregnes ved anvendelse af den basisprocent, der er gældende på det til den honorarberettigede byggeudgift svarende tidspunkt, sædvanligvis licitationstidspunktet, jfr. 3.2.4.1.

I aftalen kan træffes bestemmelse om, at en mere nøjagtig beregning skal foretages, såfremt regulering af basisprocenten finder sted i aftaleperioden. En sådan beregning kan foretages ved opdeling af ydelsen i intervaller svarende til reguleringstidspunkterne og beregning af forholdsvis honorar for den enkelte periode.

Basisprocenten anføres med maksimalt to decimaler.

En revisionskomitee, som skal følge regelsættet i prøveperioden, vil bl.a. få til opgave at beregne de ændringer i basisprocenten, som forskydningerne i de beskrevne parametre betinger.

PROJEKTERINGSLEDELSE

3.2.4.6. Projekteringsledelse

Honoraret for projekteringsledelsen beregnes som 5 pct. af summen af samtlige honorarer til de tekniske rådgivere og specialkonsulenter.

Omfatter projekteringsledelsen ikke samtlige rådgivningens faser, jfr. ABR 2.3.1, beregnes honoraret af delhonorarerne for de faser, hvor ham medvirker.

Honoraret for projekteringsledelsen fremkommer ved procentvis fradrag i de tekniske rådgiveres og specialkonsulenters honorarer og udbetales af klienten.

Honoraret forfalder til udbetaling proportionalt med det udbetalte honorar til de øvrige rådgivere og speicalkonsulenter.

Udpeges der ingen projekteringsleder blandt de tekniske rådgivere, sker der ingen fradrag i de tekniske rådgiveres og specialkonsulenters honorarer.

Honorarberegningen og honoraret for projekteringsledelsen er fastsat under forudsætning af, at de tekniske rådgiveres og specialkonsulenters honorarer beregnes efter honorarformen, honorar efter byggeudgift, og at projekteringslederen udpeges blandt de tekniske rådgivere.

Som beskrevet i ABR 2.4.1-2.4.3 og i normerne under bestemmelserne for honorering efter byggeudgift er det projekteringslederens primære opgave at forestå den interne koordinering og ledelse af rådgiverholdets arbejde, herunder overvågning af opgavens økonomi og projekteringens tidsmæssige forløb. Projekteringslederens indflydelse på de enkelte rådgiveres dispositioner gør det naturligt, at rådgiverne selv vælger projekteringsleder og selv honorerer denne. Såfremt projekteringslederen i helt specielle tilfælde efter bygherrens ønske og med rådgivernes indforståelse udpeges uden for rådgivernes egen kreds, må der træffes særlige aftaler om de ansvarsmæssige forhold, om honorarform og om projekteringslederens honorarandel af rådgivernes og spedialkonsulenternes samlede honorar. I de tilfælde, hvor specialkonsulenterne honoreres på grundlag af andre regler end specialnormen, foretages der ikke fradrag.

Hvor de tekniske rådgiveres projekterigsarbejde udføres efter regning, indgår den anvendte tid til projekteringsledelse i timeregnskabet.

Hvor dele af en opgave honoreres i reging og dele efter byggeudgift, medtages i timeregnskabet for regningsarbejdet den tid, der er anvendt på projekteringsledelse.

For den del af opgaven, der honoreres efter byggeudgift, er honoraret for projekteringsledelse indeholdt i normalhonoraret.

HONORARETS OPDELING

3.3. Honorarets opdeling

I specialnormernes 3.3. findes en vejledende fordelig af ydelsernes vægt på de enkelte faser, som kan være til støtte i aftalesituationen.

Arkitektnormens vejledende fordeling

For de ydelser, der præsteres inden for denne specialnorm som defineret under 2.0.2. til 2.0.6.1. incl. vil fordelingen i almindelighed være

Dispositionsforslag 20 pct. Projektforslag 20 pct. Forprojekt 20 pct. Hovedprojekt 25 pct. Projektopfølgning 15 pct. ------- 100 pct.

Fordelingen er vejledende og kan variere fra opgave til opgave.

Fordelingen har bl.a. til formål at fastlægge størrelsen af arkitektens aconto-udbetalinger, jf. ABR 3.4., samt at fastlægge størrelsen af arkitektens honorar ved udskydelse og standsning af opgaver, jfr. ABR, afsnit 7.

Dersom arkitekten indtræder i en senere fase end dispositionsforlagsfasen, og det aftales, at honorere arkitektens bistand efter honorarformen honorar efter byggeudgift, skal der i aftalen træffes bestemmelse om forøgelse af honoraret for den første fase på grund af det hermed forbundne merarbejde ved bl.a. indførelse i opgaven.

Konstruktions- og installationsnormens vejledende fordeling

For de ydelser, der præsteres inden or denne specialnorm som defineret under 2.0.2. til 2.0.6.1. incl. vil fordelingen i almindelighed være

Dispositionsforslag 15 pct. Projektforslag 15 pct. Forprojekt 10 pct. Hovedprojekt 45 pct. Projektopfølgning 15 pct. ------- 100 pct.

Fordelingen er vejledende og kan variere fra opgave til opgave.

Fordelingen har bl.a. til formål at fastlægge størrelsen af ingeniørens aconto-udbetalinger, jfr. ABR 3.4., samt at fastlægge størrelsen af ingeniørens honorar ved udskydelse og standsning af opgaver, jfr. ABR, afsnit 7.

Dersom ingeniøren indtræder i en senere fase end dispositionsforslagsfasen, og det aftaltes, at honorere ingeniørens bistand efter honorarformen honorar efter byggeudgift, skal der i aftalen træffes bestemmelse om forøgelse af honoraret for den første fase på grund af det hermed forbundne merarbejde ved bl.a. indførelse i opgaven.

I denne fordeling er honorarandelen for forslags- og projekterigsfasen sat til 85 pct., og andelen til projektopfølgning er dermed 15 pct. Denne fordeling er gældende, såfremt der ikke er anden aftale.

OMBYGNINGSARBEJDER

3.5.1. Ombygningsarbejder, arkitekt

Ved ombygningsarbejder kan anvendes de under 3.0. nævnte honorarformer.

Såfremt ombygningsarbejder honoreres efter byggeudgift, gives der tillæg til klassifikationsfaktorerne i forhold til ombygningens sværhedsgrad.

Ved fastsættelse af tillægget til klassifikationsfaktoren kan anvendes følgende tabel

Klassifikationsfaktor A B C Min. 0,13 0,06 0,08 enkel karakter Max. 0,37 0,16 0,20 omfattende karakter

Tillægget aftales i hvert enkelt tilfælde.

Tillæg til delfaktor A.

Når den eksisterende bygning ikke skaber projekteringsproblemer for arbejderne nævnt under A2-A7 er tillægget det minimale (0,13).

Giver forhold i den eksisterende bygning bindinger, der under et eller flere af delfaktorene A2-A7 besværliggør projekterigen, forhøjes ombygningstillægget i relation til det skønnede merarbejde som ændringen medfører.

Tillæg til delfaktor B.

Delfaktor B1, (situationsplan), B3 (tilpasning til eksisterende miljø), B4 (byplanmæssige forhold) og B5 (tilpasning til topografiske forhold) vil normalt ikke give tillæg ud over det minimale 0,06. Hvor der foretages indgreb i bygningens ydre forhøjes tillægget.

B2 (krav i forbindelse med indretning til arbejdsplads eller bolig) er den delfaktor, der oftest vil bevirke, at ombygningstillægget til delfaktor B får en værdi mellem min. og max.

Tillæggets størrelse vurderes ud fra størrelsen af de gener, som forhold i den eksisterende bygning påfører projekteringsarbejdet.

Delfaktor C.

En ombygning er af enkel karakter, når arbejdet med mikrostrukturen ikke medfører formålsændringer af huset.

Medfører nyindretning af en bygning ændring i dettes formål, forhøjes ombygningstillægget i relation til det besvær, det medfører.

AFTALEFORHOLD

1.3 og ABR 2.1

Aftaleforhold

Aftaler om rådgiverydelser som omtalt i specialnormerne 2.0.2-2.0.6.1 forudsætter, at opgavens sværhedsgrad bestemmes som nærmere anført i denne vejlednig. En generel henvisning til, at rådgivningen honoreres efter normerne er således ikke fyldestgørende.

I ABR 2.1 er omtalt de forhold, der skal iagttages ved indgåelse af en rådgivningsaftale.

Endvidere fremhæver specialnormernes 1.3 betydningen af, at forudsætningerne for aftalen nøje fastlægges.

Aftalegrundlag

Der bør foretages en nøje fastlæggelse af forudsætninger for den konkrete aftales indhold, herunder ydelsens omfang og honorargrundlag, således at parternes rettigheder og forpligtelser belyses bedst muligt, jfr. ABR 2.1.1.

Endvidere bør det i den enkelte aftale angives, på hvilket økonomisk grundlag opgaven søges løst, og på hvilken måde dette sikres gennem de forskellige ydelsesfaser.

De overslag, der udarbejdes af arkitekten/ingeniøren ved afslutningen af hver af ydelsernes faser, er efter klientens godkendelse den økonomiske ramme for efterfølgende fase.

Kravene til projektets omfang, kvalitet og udstyr, som med stigende detaljeringsgrad angives i de enkelte faser, afpasses efter fasens økonomiske ramme.

Ved indgåelse af aftaler om teknisk rådgivning og bistand for bygningsopgaver anvendes en udarbejdet aftaleformular, med tilhørende vejldning, for aftale om teknisk rådgivning og bistand ved byggeopgaver. Se bilag.

Hvor honorering aftales efter byggeudgift, benyttes et til aftaleformularen hørende skemabilag til fastlæggelse af honorarfaktorerne og ydelsesfordelingen på rådgivningsfaserne.

Det er af betydning for en klient, at han efter programmeringsfasen kan sætte projekteringen i værk med en viden om, hvad det færdige byggeri vil koste.

Normens bestemmelse om, at budgetansvaret er knyttet til projektforslagets overslag, er derfor ikke i alle situationer tilstrækkelig sikkerhed for en bygherre til iværksættelse af projektering af et byggeri.

Klienter, der er bygherrer for opgaver, hvor f.eks. det offentlige har fastsat rammebeløb (f.eks. statsstøttet boligbyggeri), har behov for at kunne opnå budgetsikkerhed efter afslutning af programmeringsarbejdet - aller senest efter at dispositionsforslaget er udarbejdet. Rådgiverne må derfor ved opgaver, hvor parterne sædvanemæssigt kan overskue opgavens omfang, være villige til efter en vurdering af foreliggende muligheder og behov, at påtage sig budgetansvar i relation til det for byggeriet i byggeprogrammet definerede dispositonsbeløb.

TOTALRÅDGIVNING

Bilag B

Totalrådgivning

Alment

Efter ABR 2.2.2 forstås ved en »totalrådgiver« en rådgiver eller en gruppe af selvstændige rådgivere, der påtager sig løsningen af samtlige eller de væsentligste rådgivningsopgaver ved et projekt.

Totalrådgiverens honorar udgør summen af honoraret for de opgaver, som totalrådgiveren har påtaget sig at løse.

De for totalrådgivning gældende regler finder analog anvendelse på tilfælde, hvor totalrådgiveren kun medvirker ved løsning af enkelte faser, jfr. ABR 2.3.

Udgøres totalrådgiveren af en gruppe af selvstændige rådgivere, udgør disse i forhold til klienten een rådgiver.

Honorering

Såfremt der ikke træffes anden aftale, beregnes honoraret på grundlag af reglerne om delt rådgivning, d.v.s. i henhold til ABR samt specialnormerne for bygningsarbejder - arkitekter, bygningskonstruktioner - ingeniører og bygningsinstallationer - ingeniører (VVS og El).

I den enkelte aftale kan der mellem parterne træffes bestemmelse om at basere honorarberegningen på opgavens samlede byggeudgift og een honorarprocent.

Honorar for totalrådgivning beregnes efter formlen

E x S x P H = --------- 100

Størrelsesfaktor (S)

Størrelsesfaktoren fastsættes således

Honorarberettiget byggeudgift (E): Størrelsesfaktor (S): kr. 2.000.000 1,55 5.000.000 1,35 10.000.000 1,20 15.000.000 1,15 20.000.000 1,10 35.000.000 1,00 50.000.000 0,95 100.000.000 og herover 0,90

Nærværende tabel har som forudsætning byggeprisniveau pr. 1. oktober 1974.

Ved indgang i tabellen skal den honorarberettigede byggeudgift reguleres til nævnte byggeprisindeks ved anvendelse af et byggeprisindeks.

Som byggeprisindeks anvendes indtil videre Indeks for Montagebyggeri. Pr. 1. oktober 1974 var indekset 184.

For byggeudgifter større end 100.000.000 kr. kan der eventuelt træffes aftale om en størrelsesfaktor mindre end 0,90.

Procentsats (P)

For ydelserne i forslags- og projekterings- og udførelsesfasen som defineret i faserne 2.0.2 til 2.0.6.1 incl. i specialnormerne for bygningsarbejder - arkitekter, bygningskontruktioner - ingeniører og bygningsinstallationer - ingeniører (VVS og El) aftales procentsatserne for de nedenfor anførte bygningskategorier normalt inden for følgende intervaller

Administrationsbygning 10,0-12,0 pct. Boligbyggeri 7,2- 8,6 pct. Børne- og ungdomsinst. 8,8- 9,8 pct. Plejehjem 9,3-10,3 pct. Skole 9,3-10,3 pct.

Procentsatserne er fastsat pr. 1. oktober 1974 og reguleres efter principperne som i specialnormerne, dog beregnes omkostningsindekset for rådgivning som et gennemsnit af arkitektnormens og ingenørnormernes (bygningskonstruktioner og bygningsinstallationer) omkostningsindeks.

P = procentsats, som er sat til et interval, svarer i formlen for delt rådgivning

E x S x K x B H = ------------- til K x B 100

Man undgår herved den detaljerede klassificering af opgaven. Opgavens placerig idenfor intervallet beror på en vurdering af opgavens sværhedsgrad.

Ved aftaler om kommunale byggeopgaver og opgaver vedrørende det støttede boligbyggeri skal beregningen af honoraret for totalrådgivning ske på grundlag af aftalerne om faste K-faktorer. Dette medfører, at der ved aftalens indgåelse må skønnes over fordelingen af den honorarberettigende byggesum på de enkelte specialer. Denne skønnede fordeling har kun betydning for udregning af det samlede honorar for opgaven og berører ikke den interne aftale mellem rådgiverne. Ved beregning af honorar på grundlag af de faste K-faktorer for kommunale og amtskommunale byggeopgaver må man være opmærksom på, at de faste K-faktorer for arkitektbistand ikke omfatter delfaktorerne for topografi og byplan.

AFTALEFORMULAR

Udarbejdet juni 1978 af Praktiserende Arkitekters Råd/Danske Arkitekters Landsforbund samt Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen i samarbejde med Boligministeriets udvalg om teknikerregler, der repræsenterer Staten, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Boligselskabernes Landsforening for

Aftale om teknisk rådgivning og bistand ved byggeopgaver

i forbindelse med specialnormer for - bygningsarbejde, arkitekter - bygningsinstallationer, ingeniører - bygningskonstruktioner, ingeniører og Almindelige bestemmelser for teknisk rådgining og bistand (ABR).

1. Parterne 1.1 Undertegnede i det følgende kaldet klienten, 1.2 og medundertegnede i det følgende kaldet rådgiveren, har indgået nedenstående aftale 2. Opgaven 2.1 Aftalen omfatter teknisk rådgivning og bistand vedrørende 2.2 Til opgaven er knyttet følgende øvrige rådgivere 2.3 Som projekteringsleder er udpeget 3. Aftalegrundlag 3.1 Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR) 3.2 Følgende specialnorm(er) med de tilføjelser og ændringer, som fremgår af nærværende aftale 3.3 Følgende klientmateriale 3.4 Andet 4. Rådgiverens ydelser 5. Klientens ydelser 6. Tidsfrister 6.1 Tidsfrister for opgavens løsning 6.2 Sanktioner 7. Økonomisk grundlag for opgavens løsning 7.1. Økonomisk ramme 7.2 Overslag 8. Honorar 9. Udlæg 10. Udbetaling af honorar og udlæg 10.1 Udbetaling 10.2 Eventuel sikkerhedsstillelse 11. Ansvar 12. Forsikring 13. Tvister 14. Særlige bestemmelser Til aftalen hører følgende bilag ------- --------------------- ------ -------------------- dato klient dato rådgiver

Vejledning til aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand ved byggeopgaver

Udarbejdet juni 1978 af Praktiserende Arkitekters Råd/Danske Arkitekters Landsforbund samt Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen i samarbejde med Boligministeriets udvalg om teknikerregler, der repræsenterer Staten, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Boligselskabernes Landsforening.

Generelt

Aftaleformularen og følgende vejledning er udformet med henblik på aftaler om delt rådgivning inden for bygningsnormerne.

Aftaleformularen kan endvidere anvendes i forbindelse med totalrådgivningsaftale ved bygningsopgaver. I vejledningen er der derfor tillige redegjort for forhold, der specielt skal iagttages i forbidelse hermed.

ad 1.1

Om udpegning af person, der kan disponere på klientens vegne, se ABR 1.2.2. Den udpegede person angives i givet fald.

ad 1.2

Ved totalrådgivning, jfr. ABR 2.2.2, anføres navn og adresse på de deltagende firmaer, gruppens eventuelle navn og adresse samt gruppens leder, jfr. ABR 6.2.8.

ad 2.1

Oplysninger til individualisering af opgaven f.eks. byggeriets navn og adresse samt art anføres.

Afgrænsning af rådgivningens faglige omfang (arkitektarbejder, konstruktioner, VVS og El), jf. specialnormernes pkt. 1.1, anføres.

Opstillingen bør udformes således, at det i forbindelse med aftalens pkt. 3.2 for de forskellige dele af opgaven let lader sig præcisere, under hvilken specialnorm disse henhører, jf. specialnormernes pkt. 1.2.

ad 2.2

Her nævnes de øvrige tekniske eller andre rådgivere, der er knyttet til opgaven, jf. ABR 2.4.1.

ad 2.3

Om udpegning af projekteringsleder, se ABR 2.4.1, 2.4.2 og 2.4.3.

ad 3.1

Hvis bestemmelser i ABR af særlige grunde ikke skal gælde, skal det fremgå af aftalen, jf. ABR 1.0.3.

ad 3.2

Her anføres den eller de specialnormer, som er gældende for rådgiverens løsning af opgavens forskellige dele, jf. aftalens pkt. 2.1.

Hvis bestemmelser i specialnormerne af særlige grunde ikke skal gælde, skal det fremgå af aftalen, jf. ABR 1.0.3.

ad 3.3

Her anføres det grundlag for opgaven, som klienten giver rådgiveren samtidig med aftalen, f.eks. programoplæg eller byggeprogram. Grundlaget må være indivudaliseret i bestemmelsens tekst.

Såfremt klienten skal tilvejebringe yderligere materiale anføres dette under pkt. 5.

ad 4

Her anføres de ydelser, som rådgiveren skal præstere, jf. ABR 2.3.1 og specialnormernes afsnit 2. ydelser.

Honnoreres rådgiverens bistand efter to eller flere forskellige honorarberegningsprincipper, jf. pkt. 8, anføres de ydelser, der honoreres efter samme honorarform, samlet.

For ydelser, der ikke er defineret i specialnormernes ydelsesbeskrivelser, skal der om nødvendigt foretages en nærmere præcisering for fastlæggelse af ydelsesomfanget.

Såfremt klienten kan forudse, men endnu ikke har afklaret et behov for en udvidelse af rådgiverens bistand, kan der medtages bestemmelse om en eventuel udvidelse af bistanden. I bestemmelsen anføres tillige, om udvidelsen skal ske ved påtegning på nærværende aftale eller kan ske ved anden skriftlig tilkendegivelse.

Om bistand i idee-, plnlægning-, studie- og driftsfaserne, se ABR 2.3.1.

Om bistand til byggeprogram samt forslags-, projekterings- og udførelsesfaserne, se specialnormernes pkt. 2.0.1-2.0.6.1 inkl.

Omfatter aftalen udbud, må det anføres, om dete skal ske på hovedprojekt eller hvilken anden rådgivningsfase der skal danne grundlag for udbudet, jf. specialnormernes pkt. 2.0 og 2.1.

Om byggeledelse, se specialnormernes pkt. 2.0.6.2.

Om fagtilsyn, se specialnormernes pkt. 2.0.6.3.

Om udvidet fagtilsyn, se specialnormernes pkt. 2.0.6.4.

Om eventuelt reduceret fagtilsyn i forbindelse med totalleverance, se specialnormernes pkt. 2.1.

Om kompetence- og ansvarsforhold ved evt. overdragelse af fagtilsyn til anden rådgiver, se specialnormernes pkt. 2.0.6.

Om ydelser i øvrigt, se specialnormernes pkt. 2.2.

Omfang eller begrænsninger af disse ydelser kan om fornødent nærmere specificeres ved henvisning til de relevante punkter i specialnormerne.

Aftale om bygningsdelsoverslag, jf. specialnormernes pkt. 2.2.3, behøver ikke at træffes af hensyn til den økonomiske styring af byggeopgaven og berører således ikke bestemmelserne om overslag, jf. specialnormernes pkt. 2.0.5, sidste stk.

ad 5

Her anføres eventuelle ydelser og materiale, som klienten skal præstere som grundlag for rådgiverens arbejde, f.eks. fremskaffelse, gennemgang og vurdering af byplaner, servitutter m.v., gennemgang af rådgiverens udkast til juridiske dokumenter m.v. Ydelserne individualiseres i bestemmelsernes tekst.

ad 6.1

Eventuelle aftalte tidsfrister for rådgiverens ydelser og for de klientoplysninger, der er en forudsætning herfor, anføres her.

Tidsfrister for forslagsfasen vil ofte være vanskelige at fastlægge præcist forud, med mindre opgaven er entydigt defineret og ikke kræver specielle myndighedsgodkendelser.

Eventuelt kan tidsfrister fremgå af den projekteringsplan, som projekteringslederen, jf. ABR 2.4.2, skal udarbejde. Der angives i så fald, at tidsfrister bliver næremere fastlagt i projekteringstidsplanen, udarbejdet i samarbejde med rådgiveren, og planen er gældende for aftalen.

Aftales der tidsfrister, må disse også omfatte frister for og nærmere angivelse af klientens beslutninger, klientens afgivelse af materiale og egne ydelser fra klienten, jf. ABR 5.1. Kan sådanne frister ikke fastlæges kan det evt. aftales, at klienten skal præstere beslutninger m.v. umiddelbart på rådgiverens anmodning eller i løbet af en nærmere fastsat tid.

Såfremt aftalen udformes med henblik på eventuel udvidelse af bistanden bør om muligt indgå aftale om tidsfrist.

ad 6.2

For aftalte tidsfrister vedrørende såvel rådgiverens som klientens ydelser gælder, hvis intet anføres under dette punkt, dansk rets almindelige regler om ansvar og forsinkelse. For rådgiverens ansvar for tidsfrister kan der, hvis det ønskes, i stedet aftales en dagbod, jf. ABR 6.1.1.

En bestemmelse om eventuelt dagbødeansvar kan formuleres således: »Ved rådgiverens overskridelse af tidsfristen for .... i pkt. 6.1 er fastsat en dagbod på .... kr. pr. arbejdsdag.«.

Hvis der aftales dagbod, skal aftalen omfatte en udbetalingsplan, jf. ABR 3.4.

ad 7.1

Her anføres den eventuelle forud aftalte økonomiske ramme, på hvilken opgaven søges løst, jf. specialnormernes pkt. 1.3.

ad 7.2

I overensstemmelse med specialnormerne 2.0.2-2.0.5 angiver rådgiveren efter hver fase overslag over udgifterne ved gennemførelsen af den del af byggeriet, som hans opgave omfatter.

Der bør ved de enkelte overslag anføres oplysninger om, hvad overslaget omfatter, samt oplysninger om, hvilket index overslaget skal reguleres med i tiden, samt om overslaget er en dags dato pris eller indeholder et skøn over prisudviklingen frem til et givet tidspunkt.

I forbidelse med specialnormernes pkt. 2.0.5, der angiver rådgiverens forpligtelser i forbindelse med projektforslagets overslag, bør i aftalen fastsættes en variationsgrænse for overslaget, for hvilken rådgiveren er ansvarlig. Der kan endvidere træffes aftale om, hvorvidt resultatet før sammenliningen skal korrigeres, såfremt særlige beskæftigelsesforhold skal korrigeres, såfremt særlige beskæftigelsesforhold og geografiske forhold kan have afgørende indflydelse analogt med, hvad der er anført i specialnormernes pkt. 3.2.4.5.

Ved statsstøttet boligbyggeri af velkendt art, kan det aftales, at det til byggeriet knyttede rammebeløb, som fastlagt og defineret i byggeprogrammet, skal overholdes med samme forpligtelser som anført i specialnormernes pkt. 2.0.5.

Ved totalrådgivning kan der også være andre opgaver, hvor parterne kan aftale tilsvarende bestemmeler, såfremt der fastlægges et rammebeløb i forbindelse med byggeprogrammet i samarbejde med rådgiveren.

Hvor tilsvarende forudsætninger er til stede kan lignende aftale træffes.

Ved ovennævnte rammebeløb skal i givet fald anføres, hvilket index dette skal reguleres med i tiden.

En bestemmelse i aftalen vedrørende ovennævnte kan eksempelvis udformes således

»Rådgiverens forpligtelser som anført i specialnormens pkt. 2.0.5 er også gældende for den økonomiske ramme pr. .... over byggeudgifterne kr. .... for den del af opgaven, som falder ind under aftalen.

Den økonomiske ramme reguleres med index ....

Såfremt den økonomiske ramme ved prisindhentning afviger med mere end .. pct., og såfremt der ikke råder særlige beskæftigelsesforhold eller geografiske forhold, jf. specialnormen 2.3.4.5, er rådgiveren ansvarlig efter regler i specialnormens pkt. 2.0.5.«

ad 8

Honorarformerne og deres anvendelse er beskrevet i specialnormernes afsnit 3. I aftalen henvises til de pågældende bestemmelser i specialnormerne.

For hver af de under 4 anførte ydelsesgrupperinger anføres den aftalte honorarform. Såfremt aftalen udformes med henblik på en eventuel udvidelse af bistanden, bør om muligt indgå aftale om honoreringsform.

Aftales honorar efter regning for rådgiverens ydelser vedrørende een eller flere af de under 4 anførte grupperinger angives dækningsbidrag for de forskellige grupper. Anvendes der til ydelserne EDB eller andet specialudstyr, skal aftale om godtgørelse herfor træffes, jf. specialnormernes pkt. 3.2.3.

I aftalen skal fastsættes timelønsgrundlag for indehaverløn og tantiemelønnede.

Eventuel aftale om betaling af overtid kan træffes.

Aftales der honorar efter byggeudgift, skal der som bilag til aftalen udfyldes »skema for beregning af honorar efter byggeudgift«. Der findes 3 forskellige skemaer, mærket Bilag A, B og C.

Bilag A.

Skemaet er fælles for arkitekt og ingeniør og anvendes ved fordeling af byggeudgifterne.

For dele af bygværket, hvis projektering henhører under to eller flere specialnormer, foretages der i skemaet en passende deling af byggeudgiften mellem specialerne, jf. specialnormernes pkt. 1.2. Ved aftale om foreløbig fordeling af byggeudgiften fastsættes tidspunktet for den endelige fordeling i aftalen.

Den endelige fordeling af byggeudgifterne kan, afhængigt af fordelingstidspunktet, foretages som en procentfordeling, eller en fordeling baseret på beløb, fra f.eks. byggeregnskab.

Bilag B og C.

Skema B er gældende for arkitekten.

Skema C er gældende for ingeniøren.

For begge skemaer gælder

Størrelsesfaktoren angives i skemaets pkt. 1.

Basisprocent(erne) angives i skemaets pkt. 2.

Den procentvise ydelsesfordeling pr. fase fastlægges i skemaets pkt. 3, jfr. i øvrigt ABR 3.4 og specialnormernes pkt. 3.3.

Klassifikationsvurderingerne angives i skemaets pkt. 4.

For opgaver, hvor det udarbejdede byggeprogram indeholder de projekteringsforudsætninger og tekniske oplysninger, der er nødvendige for en klassificering af opgaven, foretages klassifikationen på byggeprogramstadiet.

For andre opgaver foretages der en klassifikation ved aftalens indgåelse. Såfremt der sker ændringer, der har indflydelse på K-faktorens størrelse, foretages så tidligt som muligt i forslagsfasen og senest ved denne fases afslutning en revision med henblik på endelig klassifikation.

I fastpriskontrakter kan tilbageføring, jf. specialnormernes pkt. 3.2.4.1, ske på grundlag af oplysning om licitatiostidspunkt og det tilsvarende indeks.

Såfremt rådgiveren ikke præsterer samtlige faser, som beskrevet under specialnormernes pkt. 3.3, bør aftalen, hvor honorar efter byggeudgift anvendes, angive, hvilken procentdel af normanhonoraret rådgiveren kan oppebære for den aftalte ydelse.

Dersom rådgiveren indtræder i en senere fase end dispositionsforslagsfasen, skal der i aftalen træffes bestemmelser om forøgelse af normalhonoraret for den første fase, jf. specialnormernes pkt. 3.3.

For bistand til specielle procesanlæg, jf. Installationsnormens pkt. 1.2, træffes der særskilt aftale om ydelsesomfang og honorering.

Hvis der i opgaven indgår selvstændige delopgaver under det enkelte arbejdsområde, beregnes det samlede honorar som en summation af honoraret for hver delopgave. Opdelingen i delopgaver skal fastlægges i aftalen.

Ønskes der en mere nøjagtig beregning af basisprocenten, såfremt regulering finder sted i aftaleperioden, anføres dette, jf. specialnormernes pkt. 3.2.4.4. En sådan beregning kan foretages ved opdeling af ydelsen i intervaller svarende til reguleringstidspunterne og beregning af forholdsvist honorar for den enkelte periode.

Ved aftale om honorar efter byggeudgift, hvor projekteringslederen udpeges blandt de tekniske rådgiver, anføres her det tillæg respektive fradrag, som rådgiveren skal have eller afgive for at varetage eller ikke varetage projekteringsledelsen.

ad 9

Hvis der alene bliver tale om at godtgøre rådgiverens udgifter til reproduktion af tegningsmateriale, materiale til gensidig orientering af rådgiverne ved delt rådgivning, mangfoldiggørelse og attestudgifter i et omfang, der er sædvanligt i forbindelse med en opgave af den pågældende art og inden for grænserne i ABR, behøver der ikke aftales særlige udlægningsbestemmelser, jf. ABR 3.2.

I modsat fald skal der træffes aftale om udlæg eksempelvis om kørselsgodtgørelse, fraværgodtgørelse, udstationeringsudgifter osv.

Aftale om, at rådgiveren udlægger beløb for visse udlæg, som nævnt i ABR 3.2.3, kan træffes.

Jf. ABR 3.2.4 kan træffes aftale om betaling af andre udgifter som udlæg.

ad 10

Såfremt betaling, jf. ABR 3.4, skal ske efter en udbetalingsplan i stedet for månedlige acontoudbetalinger i forhold til præsteret ydelse, anført udbetalingsplanen her.

Udbetalingsplan er nødvendig, hvis aftalen omfatter dagbodsansvar, jf. ABR 3.4.

Rådgiverens udlæg udbetales også i dette tilfælde månedsvis bagud, jf. ABR 3.4.

Såfremt rådgiveren efter aftale med klienten udlægger beløbet, refunderes dette med et tillæg på 5 pct., jf. ABR 3.3.3.

ad 10.2

Som anført i ABRs pkt. 3.4 kan klient og rådgiver overveje, om der skal stilles sikkerhed for klientens betaling og/eller rådgiverens ydelse.

Aftales sikkerhedsstillelse, må tidsfrister for dennes frigivelse fastsættes.

Sikkerhedsstillelse kan f.eks. ske i form af forsikrings- eller bankgaranti, eller eventuelt af rådgiveren, ved tilbageholdelse i honoraret.

Om forretning af eventuel sikkerhedsstillelse ved tilbageholdelse, se ABR 3.4.

Eventuelle bestemmelser om sikkerhedsstillelse kan formuleres således

»Klienten/rådgiveren stiller sikkerhed for rigtig opfyldelse af betalingen/ydelsen i form af ....

Sikkerhedsstillelsen frigives i forbindelse med slutafregning mellem klient og rådgiver«.

ad 11

Når ansvarsreglerne om fejl og forsømmelse i ABR lægges til grund for opgavens løsning, er det unødvendigt at indføje ansvarsbestemmelser i aftalen.

Ønsker rådgiveren at begrænse sit ansvar, og er klienten enig heri, må bestemmelser herom indføjes her. Ansvarsbegrænsninger kan eksempelvis omfatte beløbsmæssige begænsninger.

Beløbsmæssige begrænsninger er nødvendige i forbindelse med totalrådgivning præsteret af en gruppe, der er midlertidig nedsat med henblik på løsning af en opgave.

ad 12

Klienten bør i aftalen sikre sig, at opgaven er dækket af ansvarsforsikring, jf. ABR 6.2.2. Som eksempler på formulering, der kan indføjes, kan angives følgende

»Rådgiveren har tegnet nedenstående ansvarsforsikring ....«.

ad 13

Der kan træffes særlig aftale om behandling af rene honorartvister, jf. ABR 9.0.

ad 14

Her kan indføjes bestemmelser, der er behov for i den enkelte opgave. Som eksempler kan nævnes

Præcisering af tilbageføringsregel ved unormalt sagsforløb.

Tilknytningsforhold, jf. ABR 1.1.3.

Licens, jf. ABR 1.1.4.

Særlige fuldmagtsaftaler, jf. ABR 1.2.2.

Bestemte personer hos rådgiveren, der knyttes til opgaven.

Behov for specialrådgivning, der måtte anses for nødvendig, fastlægges jf. ABR 2.1.5 og 2.4.5. Endvidere træffes aftale om denne bistand betales direkte af klienten eller som udlæg jf. ABR pkt. 3.2.2.e).

Tilknytning af bestemte underrådgivere, jf. ABR 2.4.5.

Særlige aftaler om genanvendelse, jf. ABR 4.1 og honorar herfor, jf. specialnormernes pkt. 3.4.

Ved honorar efter byggeudgift kan i aftalen fastsættes bestemmelse om, at licitationsresultatet skal korrigeres for at fastlægge den faktiske byggeudgift, såfremt beskæftigelsesmæssige og geografiske forhold har afgørende indflydelse på licitationsresultat, jf. specialnormernes pkt. 3.2.4.5.

Transport på honorar.

Inventar.

Skema for BEREGNING AF HONORAR EFTER BYGGEUDGIFT BILAG A Bilag til aftale af om teknisk rådgivning BILAG NR.: vedrørende 1. Foreløbig fordeling af byggeudgift på specialer Ark. Kon. VVS El Bygningsdel Nr. pct. pct. pct. pct. Pct. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 2. Endelig fordeling af byggeudgift på specialer Samlet Konstruk- VVS- El- Bygningsdel bygge- Arkitekt tions- instal- instal- udgift ingeniør lationer lationer Nr. Kr. Kr. Kr. Kr. kr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 I alt Skema for BEREGNING AF HONORAR EFTER BYGGEUDGIFT BILAG B Bilag til aftale af om teknisk rådgivning ARKITEKT vedrørende BILAG NR.: 1. STØRRELSESFAKTOR Licitationstidspunkt d. / 19 Indeks på licitationstidspunkt Byggeudgift E ved indeks 184 Kr. Størrelsesfaktor S 2. BASISPROCENT Basisprocent ved udelt formel B pct. Basisprocent ved delt formel B1 pct. B2 pct. 3. YDELSESFORDELING For de ydelsesfaser, der honoreres efter byggeudgift, er der aftalt følgende procentuelle fordeling: Dispositionsforslag pct. Projektforslag pct. Forprojekt pct. Hovedprojekt pct. Projektopfølgning pct. I alt pct. 4. KLASSIFIKATIONSFAKTOR Delfaktor Delfaktor A: A1 Stamkonstruktion (0,600) A2 Ventilation (0,000-0,150) A3 Sprinkler (0,000-0,030) A4 El-installation (0,000-0,030) A5 VVS-anlæg (0,000-0,050) A6 Interne transportanlæg (0,000-0,050) A7 Teknisk udstyr (0,000-0,100) A8 Særlige forhold (0,000-0,100) I alt (0,600-0,950) Delfaktor B: B1 Situationsplan (0,025-0,075) B2 Krav arbejdsplads/bolig (0,000-0,075) B3 Eksisterende miljø (0,000-0,100) B4 Byplan (0,000-0,050) B5 Topografi (0,000-0,050) I alt (0,025-0,350) Delfaktor C: (0,050-0,500) Resulterende klassifikationsfaktor K Tillæg A (0,130-0,370) Tillæg B (0,060-0,160) Tillæg C (0,080-0,200) I alt (0,270-0,730) KLASSIFIKATIONSFFAKTOR ialt K Skema for BEREGNING AF HONORAF EFTER BYGGEUDGIFT BILAG C Bilag til aftale af om teknisk rådgivning INGENIØR vedrørende BILAG NR.: ¿1. STØRRELSESFAKTOR Licitationstidspunkt Indeks Byggeudgift E ved indeks 184 Størrelsesfaktor 2. BASISPROPCENT Basisprocent pr. 3. YDELSESFORDELING For de ydelsesfaser, der honoreres efter byggeudgift, er der aftalt følgende procentulle fordeling: Dispositionsforslag: pct. Projektforslag: pct. Forprojekt : pct. Hovedprojekt : pct. Projektopfølgning: pct. I alt pct. 4. KLASSIFIKATIONSFAKTORb d Konstruktioner Delfaktor Gr. 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 I alt Klassifikationsfaktor 0.55 VVS-instalationer Delfaktor gr. 1.1 1.2 1.3 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 2.7 2.8 2.9 I alt Klassifi- kations- 0,70 faktor El-instalationer Delfaktor gr. 1.1 1.2 1.3 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6 2.7 2.8 2.9 I alt Klassifi- kations- 0,70 faktor

Ingen