Godkendelses- og prøvningsbetingelser for vandvarmere VA 3.20/DK 014

Godkendelses- og prøvningsbetingelser for vandvarmere VA 3.20/DK 014

0.1 Gældende forskrifter

Bygningsreglementet (BR 77)

DIF's norm for vandinstallation DS 439

Arbejdstilsynets forskrifter (* 1)

Gasreglement (* 1)

Stærkstrømsreglement (* 1)

Danske Standarder (* 1)

1.0 Funktion og udførelse

Nærværende betingelser omfatter apparater, der, når de er monteret i et brugsvandssystem, kan bringes til at varetage den ene eller begge af følgende funktioner

1 at producere varmt vand

2 at akkumulere varmt vand

Såfremt apparater er udbygget med eller er forberedt for funktioner ud over de under pkt. 1 og 2 nævnte, prøves og godkendes de efter særlige betingelser, der opstilles i hvert enkelt tilfælde.

Apparaterne kan være sammenbygget i en enhed sammen med komponenter for andre funktioner (fx et sikkerhedsaggregat) og godkendes da sammen med disse. Godkendelsen gives dog normalt kun, når de indgående komponenter tillige er godkendt efter de for disse gældende godkendelses- og prøvningsbetingelser.

Apparaterne og tilhørende komponenter skal være udformet således, at ovennævnte funktioner kan varetages, uden at det medfører gener ved forurening af det tilsluttede brugsvandssystem, lugt, støj, berøring eller skadelige trykstød.

1.1 Anlægstyper

Fabrikanten skal ved ansøgning om godkendelse give oplysning om for hvilken funktion og for hvilket anvendelsesområde, vandvarmeren ønskes godkendt.

I henhold til godkendelses- og prøvningsbetingelserne godkendes en vandvarmer eller en beholder efter dens funktion og anvendelsesområde og karakteriseres ved en 4-delt anlægsbetegnelse A, B, C, D, hvor

A Angiver trykholdbarhed

trykfast

ikke trykfast

B Angiver opvarmningsform som

direkte opvarmet (el, gas, olie eller lign.)

indirekte opvarmet (vand, fjernvarme(vand), damp eller lign.)

C Angiver type

vandvarmer

gennemstrømningsvandvarmer

varmtvandsbeholder

D Angiver: materiale for beholder og evt. overfladebehandling.

Eks.

Trykfast, vandopvarmet varmtvandsbeholder af emaljeret stålplade.

Eks.

Ikke trykfast, el-opvarmet gennemstrømningsvandvarmer af kunststofbelagt stålplade.

1.2 Mulighed for reparation, vedligeholdelse og driftskontrol

Vandvarmerdele, der af driftstekniske årsager må forventes at skulle udskiftes, repareres, vedligeholdes eller kontrolleres med mellemrum skal være udført således, at disse funktioner kan udføres på bekvem måde. Udskiftning og eventuel reparation skal kunne foregå på enkel vis uden brug af andet end almindeligt håndværktøj.

Eventuelle armaturer skal være anbragt således, at reparation (herunder udskiftning af pakninger) og udskiftning let kan foretages med almindeligt værktøj.

Eventuelle armaturer fx sikkerhedsarmaturer, hvis funktion skal kunne kontrolleres, skal være let tilgængelige.

Vandvarmere skal være udført således, at de kan tømmes. Beholdere med et vandindhold, der er > 300 l skal være forsynet med særlig tømmestuds.

Beholdere med et vandindhold, der er > 300 l, skal endvidere være udført således, at aflejringer og evt. bundfældet slam kan fjernes.

Kravene om adgang til reparation, vedligeholdelse og kontrol kan anses for opfyldt, såfremt vandvarmeren er forsynet med de i nedenstående liste anførte renseadgange.

Vejledende liste over renseadgange

------------------------------------------------------------------- Beholderstørrelse Renseadgang Mindste størrelse på mandehul eller inspektionsåbning ------------------------------------------------------------------- V <= 300 l Rensemulighedernes tilstrækkelighed vurderes V > 300 l i hvert enkelt tilfælde ------------- d <= 400 mm ------------------------------------------------------------------- 400 < d <= 900 mm 100 x 150 mm eller 150 mmØ ------------------------------------------------------------------- d > 900 mm 350 x 450 mm eller 450 mmØ -------------------------------------------------------------------

V = beholderens vandindhold

d = beholderens udvendige diameter excl. eventuel isolering

Åbninger for udtag af varmeflader kan tjene som inspektions- og renseåbninger, såfremt de har en placering og dimension, der er egnet til formålet.

Varmelegemer i beholdere med et vandindhold V > 300 l skal være udtagelige eller kunne kontrolleres og renses gennem renseadgange fx som anført i ovenstående liste.

Anoder skal være installeret eller kunne installeres let udskiftelige. Kravet kan evt. lempes for mindre beholdere, såfremt anoden må forventes at have en levetid svarende til beholderens.

1.3 Sammenbyggelighed m.v.

Vandvarmeren skal på en enkelt måde kunne sammenbygges med relevante installationsgenstande og -dele.

Vandvarmeren skal udføres således, at krævet sikkerhedsudstyr kan monteres.

1.4 Adgang til betjening

Vandvarmerens betjeningsanordninger skal være udformet på en sådan måde, at betjeningen kan ske med rimelig lethed.

1.5 Energiøkonomi

Vandvarmerne skal være udført således, at der opnås den bedst mulige udnyttelse af den tilførte varmeenergi.

Vandvarmerne skal udføres således, at energibesparende automatisk reguleringsudstyr kan monteres.

Vandvarmerne skal udføres således, at de kan isoleres i henhold til gældende Bygningsreglement.

1.6 Trykholdfasthed

Trykfaste vandvarmere skal udføres for et beregningstryk på 1000 kPa på brugsvandssiden.

Ikke-trykfaste vandvarmere skal udføres for et beregningstryk på min. 50 kPa på brugsvandssiden.

Beholdere af stålplade beregnes efter anerkendte beregningsmetoder fx efter DS eller TKN (Tryckkaerlsnormerne).

Vandvarmerdele af ikke korrosionsfast materiale skal udføres med et korrosionstillæg til materialtykkelser m.v. Korrosionstillægget kan udelades, når der er udført en korrosionsbeskyttende overfladebehandling.

1.7 Holdbarhed

Vandvarmere skal være udført af sådanne materialer, med sådanne samlinger og på en sådan måde, at deres bestandighed bliver af en rimelig størrelsesorden under hensyn til omgivelsernes karakter og vandvarmerens indbygningsmåde og under hensyn til ressourcebevarelse.

Beholdere af ikke-korrosionsfast materiale uden korrosionsfast overfladebehandling skal være udført således, at katodisk beskyttelse kan udføres.

Beholdere af ikke-korrosionsfast materiale med korrosionsfast overfladebehandling skal være udført således, at katodisk beskyttelse kan udføres, med mindre overfladebehandlingen er udført af et materiale, der beskadiges ved katodisk beskyttelse (fx visse kunststofbelægninger).

I beholdere af ikke-korrosionsfast materiale med korrosionsfast overfladebehandling og med indbygget varmeflade af ædelt materiale (fx kobber eller rustfrit stål) skal varmefladen normalt være elektrisk isoleret fra beholderen.

Beholdere af ikke-korrosionsfast materiale med eller uden korrosionsfast overfladebehandling og med et vandindhold V <= 300 l skal ved leveringen være forsynet med katodisk beskyttelse, med mindre overfladebehandlingen er udført af et materiale, der beskadiges ved katodisk beskyttelse.

Beholdere, der korrosionsbeskyttes alene med katodisk beskyttelse, kan anvendes, hvor vandets ledningsevne er mellem 30 og 100 mS/m (* 2). Beholdere, der korrosionsbeskyttes ved overfladebehandling eller med elektrolyse, kan anvendes, hvor vandets ledningsevne er større end 10 mS/m (* 1).

Offeranoder uden påtrykt strøm (magnesumanoder) skal opfylde følgende krav

- fremstilles af et til formålet egnet materiale

- have en rimelig størrelse i forhold til vandvarmerens størrelse (vejledende skal den samlede anodevægt være min. 0,5 kg pr. kvadratmeter beholderoverflade, eller såfremt beholderen tillige er korrosionsbeskyttet med emalje min. 0,02 kg pr. kvadratmeter beholderoverflade, dog mindst 0,2 kg).

- kunne kontrolleres og udskiftes (se pkt. 1.2)

- placeres sådan, at der opnås en god beskyttelse

1.8 Sikkerhed mod sprængning

Vandvarmerne skal kunne forsynes med sikkerhedsventil i det omfang, det er krævet i DIF's »Norm for vandinstallationer«, DS 439. For vandvarmere, der ved godkendelsen er forsynet med sikkerhedsventil, fx komplette anlæg for varmtvandsproduktion, jf. pkt. 2, gælder følgende

A Anlæg, der er indrettet således, at temperaturen på det varme brugsvand kan overstige 100 grader C, skal være forsynet med sikkerhedsventil, der er godkendt af Arbejdstilsynet.

B Anlæg, der er indrettet således, at temperaturen på det varme brugsvand ikke kan overstige 100 grader C, skal være forsynet med VA-godkendt sikkerhedsventil (* 3).

1.9 Sikkerhed mod forurening

Se pkt. 1.0.

Anlæg for korrosionsbeskyttelse (fx elektrolyseanlæg) skal udføre således, at der ikke kan opstå lugtgener.

Anlæg for varmtvandsproduktion skal udføres således, at der ved normal drift sker en udskiftning af alt vand.

I varmtvandsbeholdere skal udtag af varmt vand foregå fra beholderens top.

Hvor varmemediet er af en sådan art, at evt. indtrængen i brugsvandssystemet kan medføre sundhedsfare, skal det sikres, at varmemedieum, der som følge af korrosion, trænger gennem beholder eller rør-vægge på varmemediesiden, bortledes til det fri på en sådan måde, at gennemtrængningen umiddelbart kan erkendes.

1.10 Studse m.v.

Vejledende liste over studse m.v.

- varmemedium (2 stk. evt. flere), kun for indirekte opvarmede anlæg

- koldt brugsvand

- varmt brugsvand

- cirkulation (kræves normalt ikke - men mulighed for cirkulation bør være til stede)

- anode (se pkt. 1.7)

- åbninger for rensning m.v. (se pkt. 1.2)

- tømning (se pkt. 1.2)

- føler eller andet reguleringsudstyr (se pkt. 1.5)

- trykmåler

- termometer

1.11 Kapacitet

godkendelsesbetingelser er under udarbejdelse.

2.0 Definitioner

Anlæg for varmtvandsproduktion er komplette anlæg omfattende varmegiver, evt. akkumuleringsbeholder, alle nødvendige armaturer (sikkerheds-, afspærrings- og reguleringsarmaturer) og evt. isolering.

Trykfast anlæg eller anlægsdel er et anlæg eller anlægsdel, der er konstrueret for et beregningstryk, der er større end eller lig 1000 kPa.

Ikke-trykfast anlæg eller anlægsdel er et anlæg eller en anlægsdel, der er konstrueret for et beregningstryk, der er minst 50 kPa.

Direkte opvarmet (eller fyret) anlæg, er et anlæg, hvor varmen overføres til brugsvandet uden anvendelse af varmebærende medium. Som eksempler kan nævnes: Elopvarmede og olie- og gasfyrede anlæg.

Indirekte opvarmet anlæg er et anlæg, hvor varmen overføres til brugsvandet ved et varmebærende medie.

Som eksempler på varmebærende medium kan nævnes opvarmet vand, fjernvarme (vand eller damp), olie og damp.

Vandvarmer, beholder eller rørsystem, der tilføres varme med henblik på opvarmning af brugsvand til en temperatur, der er mindre end 100 grader C.

Forrådsbeholder er en beholder for opbevaring af vamt vand uden opvarmningsmulighed.

Varmtvandsbeholder er en beholder for opbevaring af varmt vand med opvarmningsmulighed.

Som eksempler kan nævnes: kappebeholder og beholder med indbygget varmeflade.

Gennemstrømningsvandvarmer er et aggregat for opvarmning af vand uden beholder.

3.0 Prøvning

Vandvarmeren afprøves i henhold til nedenstående prøvningsbetingelser på en af boligministeriet anerkendt prøvningsinstitution. Der udføres normalt kun de prøver, der er relevante for den pågældende vandvarmer, således som det fremgår af prøvningsbetingelserne. Resultatet indgår i en samlet vurdering af vandvarmerens egnethed til godkendelse. Denne vurdering foretages bl.a. på grundlag af de retningslinier, der er anført i forbindelse med nedenstående prøvningsbetingelser.

Endelig godkendelse kan ikke meddeles, før alle nødvendige prøvningsattester og godkendelser fra andre myndigheder foreligger.

Disse myndigheder er fx

Arbejdstilsynet vedr. bl.a. beholdere og sikkerhedsarmaturer (t mindre end eller lig med 100 grader C)

DEMKO vedr. bl.a. el-opvarmede beholdere og elektrisk udstyr i øvrigt

DGP vedr. gasopvarmede anlæg

Boligministeriet vedr. bl.a. oliefyrede kedelunits.

4.0 Kontrol

Fabrikanten (indehaveren af godkendelsen) er forpligtet til at levere vandvarmere eller komplette anlæg, der er i overensstemmelse med de emner, der er afprøvet som grundlag for godkendelsen.

Ved godkendelsen kan der fastsættes regler for løbende kontrol af de godkendte emner og/eller af korrosionsbeskyttende overfladebehandlinger.

I godkendelsesperioden udtages normalt mindst een gang eet emne til afprøvning. Emnet udtages på foranstaltning af den prøvningsinstitution, der har foretaget afprøvningen hørende til godkendelsen. Udtagelsen vil normalt ske fra grossist- eller agenturlager. Afprøvningen sker for godkendelsesindehaverens regning.

Viser prøvningen, at emnet ikke er i overensstemmelse med det godkendte emne, kan godkendelsen tilbagekaldes.

5.0 Mærkning

Vandvarmeren skal være forsynet med uforgængeligt mærkeskilt, der muliggør identifikation, når vandvarmeren er monteret i den brugsfærdige installation.

Mærkeskiltet skal angive

Fabrikat

Typebetegnelse

Fabrikationsår og løbenummer

Rumindhold i liter

Beregningstryk for brugsvandsside

Beregningstryk for varmemediumside eller tilsvarende tilslutningsbetingelser fx vedr. el-tilslutning (DEMKO's regler) eller gastilslutning (DGP's regler)

Effektivt volumen (liter) og varmeydelse (kW) (* 4)

VA-godkendelsesmærke (ikke obligatorisk)

6.0 Monterings- og driftsvejledning

Forinden godkendelsen skal der udarbejdes en monterings- og driftsvejledning på dansk.

7.0 Gebyr

For udstedelse af godkendelse betaler ansøgeren et gebyr, som fastsættes af boligministeriet. Betaling for prøvninger og kontrol erlægges særskilt til den pågældende prøvningsinstitution efter regning. (* 4)

PRØVNINGSBETINGELSER FOR VANDVARMERE

8.0 Alment

Prøvningerne udføres normalt på 1 vandvarmer, der udtages efter nærmere aftale.

Prøvestykker til prøvning af overfladebehandling udtages efter nærmere aftale (se prøvning VA/DK nr. 2).

Ved prøvning skal vandvarmeren være fri for evt. præisolering og kapper m.v., der kan være til hinder for inspektion af overflader m.v.

------------------------------------------------------------------- Prøvning Egenskab Bemærkninger VA/DK nr. ------------------------------------------------------------------- 1 Udførelse ------------------------------------------------------------------- 2 Materialer ------------------------------------------------------------------- 3 Trykholdbarhed ------------------------------------------------------------------- 4 Kapacitet Under udarbejdelse -------------------------------------------------------------------

Tabel 1. Oversigt over omfanget af nødevendige afprøvninger for typegodkendelse af vandvarmere.

Prøvning VA/DK nr. 1 - Udførelse

Omfattede typer: Alle

Antal prøveemner: 1

1.1 Dimensioner

Prøveemnets overensstemmelse med tegninger, beregninger, beskrivelser og relevante standards kontrolleres.

1.2 Andre godkendelser

Overensstemmelse med foreliggende godkendelser fra andre myndigheder kontrolleres.

1.3 Adgang til betjening

Adgang til betjening af eventuelle armaturer kontrolleres.

Udskiftelighed af varmeflader, anoder m.v. kontrolleres.

Prøvning VA/DK nr. 2 - Materiale

Omfattede typer: Alle

Antal prøveemner: 1

2.1 Materialesammensætning

Fabrikanten skal give oplysning om de anvendte materialers kemiske, fysiske og biologiske stabilitet.

2.2 Beholdermaterialer

Stål: Stål skal være efter DS 320.2 eller NGS-blade. (* 5)

Rustfrit stål kan være

Molybdænlegeret rustfrit stål med fx 18% chrom, 11-14% nikkel og 2-3% molybdæn svarende til normerne SIS 2343, AISI 316 og DIN X 5 CrNiMo 1810 eller med 18%, chrom 2%molybdæn og et meget lavt indhold af kulstof og kvælstof svarende til SIS 2326. (Beholdere, der udføres af molybdænlegeret rustfrit stål, kan kun anvendes, hvor vandets chloridindhold er mindre end 300 mg/l).

Ikke-molybdænlegeret rustfrit stål kan fx være »18/8« svarende til normerne SIS 2333, AISI 304 og DIN X 5 CrNi 18 9 eller chromstål med 17-18% chrom og et meget lavt indhold af kulstof og kvælstof (»HWT«-stål, »ELI«-stål). (Beholdere, der udføres af ikke molybdænlegeret rustfrit stål, kan kun anvendes, hvor vandets chlorindhold er meget lavt (< 50 mg/l)).

Kobber skal være rent kobber af normal handelskvalitet.

Andre materialer kan anvendes, såfremt materialernes egnethed dokumenteres. Nærmere regler fastsættes i de enkelte tilfælde.

2.3 Materiale til overfladebehandling

Emalje skal være af en til formålet egnet type.

Vedr. prøvningsmetode, se VA/DK nr. 2, bilag 1.

Kunststof skal være af en til formålet egnet type.

Vedr. prøvningsmetode, se VA/DK nr. 2, bilag 2.

Kobber til foring skal være rent kobber af normal handelskvalitet.

Nærmere regler fastsættes i hvert enkelt tilfælde.

2.4 Materiale til udstyr m.v.

Anoder skal være af et materiale, der er egnet til formålet.

Anoder skal være homogene. Dele af anoden må ikke kunne falde af.

Anoder af magnesium skal have et samlet indhold af Fe, Cu og Ni, der er mindre end 0,1%. Ved neddypning i 10 dage = 240 timer i en 0,003 n NaCl-opløsning (176 mg/1) ved 90 grader C, må en magnesumanode ikke få et vægttab på mere end 30 g/kvadratmeter af anodens overflade.

elektriske varmeflader skal være udført af materialer, der er egnet til formålet og være godkendt af DEMKO.

Andet udstyr (fx følere) skal være af materialer, der er egnet til formålet. Nærmere regler fastsættes i hvert enkelt tilfælde.

Prøvning VA/DK nr. 2, bilag 1 - Prøvning af overfladebeskyttelseslag af emalje.

Omfattede anlæg: emaljerede beholdere

Antal prøveemner: 1

Følgende prøves på intakt beholder

1 Udseende

Emaljelaget skal, visuelt bedømt, være jævnt, glat og sammenhængende.

2 Emaljelagets tykkelse

Ved etlagsemalje skal lagtykkelsen være min. 0,12 mm og typisk mellem 0,15 og 0,25 mm, ved tolagsemalje min. 0,15 mm og typisk mellem 0,25 og 0,40 mm. Lagtykkelsen bør ikke være over 0,6 mm. Lokale fortykkelser bør undgås og må ikke have tykkelse over 1 mm. Prøvning sker med lagtykkelsesmåler af anerkendt fabrikat.

3 Svage steder

Ved skarpe kanter tillades en mindre forringelse af emaljelagets kvalitet, fx tyndere lag forårsaget af optagelse af jernoxid, men områderne må højst strække sig 2 mm fra kanten. Det samlede areal af svage steder må ikke overstige 20 kvadratcentimeter pr. kvadratmeter beholderflade. Prøvning som under 2 evt. suppleret med opmåling med skydelære.

4 Fejlsteder

Summen af fladearealer med fejl (manglende emalje, blærer o.l.) må ikke være over 7 kvadratcentimeter pr. kvadratmeter beholderflade. Et fejlsted må ikke have større udstrækning end 3 mm. Prøvning som under 3.

5 Afgivelse af stoffer til vandet

Beholderen prøves for afgivelse af bly og cadmium i syntetisk vand (procedure er under udarbejdelse). Fabrikanten skal i øvrigt dokumentere, at der ikke afgives sundhedsfarlige stoffer fra beholderen.

Følgende prøves på prøvestykker udskårne af beholdervæg

6 Bestandighed over for vand

Ved eksponering i kogende destilleret vand og damp over kogende destilleret vand må emaljens vægttab i 2. prøverunde ikke overstige 3,5 g/kvadratmeter. Hver prøverunde varer 504 timer = 21 døgn, og det destillerede vand udskiftes under prøvningen på alle arbejdsdage.

Prøvningen udføres i overensstemmelse med DIN 51165, dog med prøveapparat efter DIN 51157, blad 2. Prøveplader fremstilles efter DIN 51164.

7 Slagstyrke

Ved prøvning efter DIN 51155 med fjederspænding 20 N må der efter 24 timer ikke være synlige beskadigelser af udstrækning over 1 mm.

8 Vedhæftning

Efter ødelæggelse af emaljelaget med hammer eller lignende skal der endnu sidde rester af emaljen tilbage på stålet.

9 Bestandighed over for temperaturændringer

Efter 5 ganges bratkøling fra 200 grader C til 15 grader C må emaljen ikke udvise synlige skader.

Omfattede anlæg: Kunststofbelagte beholdere

Antal prøveemner: 1

Følgende prøves på intakt beholder

1 Udseende

Belægningen skal, visuelt bedømt, være jævn og glat og uden synlige defekter af nogen art.

2 Lagtykkelse

Der oplyses af fabrikanten en tilladelig minimumstykkelse, og det kontrolleres, at belægningen intet sted er tyndere end dette. Til måling anvendes lagtykkelsesmåler af anerkendt fabrikat.

3 Poretæthed

Belægningen skal være 100 poretæt. Til prøvning anvendes poresøger af anerkendt fabrikat og med prøvespænding efter nærmere aftale.

4 Afgivelse af stoffer til vandet

Fabrikanten skal dokumentere, at der ikke afgives sundhedsfarlige stoffer fra beholderen. Evt. prøvning sker efter nærmere aftale.

5 Koge- og kondensationsprøve

Hertil anvendes 12 prøveplader, 150 x 100 x 3 mm, hvoraf halvdelen er forsynet på midten med en svejsesøm, som i overfladeruhed svarer til, hvad der ved produktionen af beholderne anses for det grovest tilladelige. Mindste lagtykkelse på prøvepladerne skal være højst 10% over den af fabrikanten angivne minimumstykkelse for de færdige beholdere.

6 plader stilles halvt neddyppet i dest. vand a 90-95 grader C, og 6 plader lægges oven over vandet og med køling med luft på bagsiden. Prøvetiden er 2000 timer, eller indtil tydelig nedbrydning er konstateret. Efter prøvningen vurderes pladerne, som helst skal være intakte, men nærmere udfaldskrav er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt.

6 Bestandighed mod temperaturændringer

6 plader, fremstillet som under pkt. 5, dyppes vekselvis i dest. vand a 90-95 grader C og i vand a ca. 10 grader C. Dyppetid 1 min., prøvetid og bedømmelse som under pkt. 5 (ca. 60.000 cycler).

Prøvning VA/DK nr. 3 - Trykholdbarhed

Omfattede typer: Alle

Antal prøveemner: 1

Prøvning for overtryk på brugsvandsside udføres med et prøvetryk på 1,3 gange beregningstrykket.

Prøvning for overtryk på varmeside udføres normalt med et prøvetryk på 1,3 gange det af fabrikanten opgivne maksimale driftstryk.

Prøvning for undertryk udføres med et undertryk på 50 kPa i forhold til atmosfæretryk.

Beregningstryk for dele i trykfaste anlæg i berøring med brugsvand er min. 1000 kPa.

For ikke trykfaste anlæg udføres prøvning for overtryk med min. 50 kPa.

Prøvning foretages med trykkombinationer i henhold til følgende skema

--------------------------------------- Tryk på brugsvand + 0 - --------------------------------------- Tryk + x x x ------------------------------- på varme- 0 x ------------------------------- medie - x ---------------------------------------

+ angiver overtryk

0 angiver trykløs

- angiver undertryk

Trykprøvning foretages med koldt vand.

Trykprøvning udføres på anlæg med alt udstyr og overfladebehandling, i det omfang det ønskes omfattet af godkendelsen.

Prøvning VA/DK nr. 4 - Kapacitet

Omfattede typer: Alle med opvarmning.

antal Prøveemner: 1

Prøvningsbetingelser er under udarbejdelse.

(* 1) I det omfang disse forskrifter kan finde anvendelse.

(* 2) mS/m = miliSiemens pr. m.

(* 3) Indtil VA-godkendte sikkerhedsventiler forekommer, anvendes sikkerhedsventiler, der er godkendt af Arbejdstilsynet for temperaturer over 100 grader C.

(* 4) Nærmere regler er under udarbejdelse.

(* 5) NGS-bladene redigeres af Nordisk gruppe for Stålbestemmelser og forhandles af Dansk Standardiseringsråd.