Legislator Case Law & Legislation
C19790309509 DK

Cirkulære vedrørende 'Registreringsskema for erhvervshæmmede', jvf. direktoratets AF.cirkulære nr. 304/78 med bilag af 23/11 1978. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1979 3095 Historic

Cirkulære vedrørende »Registreringsskema for erhvervshæmmede«, jvf. direktoratets AF.cirkulære nr. 304/78 med bilag af 23/11 1978. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne.

Foranlediget af et ønske fra I/S Data Centralen, som maskinelt bearbejder de udfyldte registreringsskemaer, er der foretaget mindre ændringer af det hidtil anvendte skema (AR 87/09-78).

Ændringer vedrører alene felterne for markering af tal eller kryds.

Et antal af det ændrede skema (AR 87/11-79), som skal anvendes fra og med beretningsperioden 1980, vil blive sendt til kontorerne direkte fra trykkeriet. Yderligere eksemplarer kan rekvireres på sædvanlig vis.

Restoplag af AR 87/09-78 bedes herefter makuleret.

Man skal anmode om, at det ændrede skema (AR 87/11-79) anvendes i så stor udstrækning som muligt for beretningsperioden 1979, men dog således, at allerede udfyldt skemamateriale for 1979 ikke skal annulleres, men kan indsendes til direktoratet.

Kontorerne bedes være opmærksom på, at skemaerne skal påføres de to første cifre af kontorets E-nummer. For kontorer med etcifret E-nummer påføres 01,02,03 etc.

Af hensyn til udgivelsen af arbejdsdirektoratets årsberetning, som er rykket frem fra november til maj måned, anmodes kontorerne om at indsende det udfyldte skemamateriale til direktoratet inden udgangen af januar måned 1980 og ikke som nævnt i AF-cirkulære nr. 304/78 senest den 15. marts 1980.

P.D.V.

Palle Lenzing

/Mogens Fohlmann

Konsulent

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →