Cirkulære om overførsel af overskydende timer. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om overførsel af overskydende timer. (* 1)
I arbejdsløshedslovens § 59, stk. 2, og § 73, stk. 3, er fastsat følgende bestemmelser
For fuldtidsforsikrede
»Har et medlem i en uge haft beskæftigelse af større omfang end svarende til fagets normale arbejdstid, overføres overskydende timer til den følgende uge«.
For deltidsforsikrede
»Har et medlem i en uge haft beskæftigelse i et større omfang end svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jfr. stk. 1, overføres overskydende timer til den følgende uge«.
I medfør at § 59, stk. 4, og § 73, stk. 4, fastsættes herefter følgende regler efter forhandling med landsarbejdsnævnet
Bestemmelserne, der gælder for hele arbejdsmarkedet, betegner en fravigelse fra det almindelige princip om, at ledighedstimer opgøres for en uge ad gangen, jfr. § 46, stk. 1, og bestemmelserne indebærer, at muligheden for at udbetale dagpenge i den uge, hvortil timer er overført, nedsættes.
Timeoverførsel finder - medmindre andre regler fastsættes for særlige områder - kun sted fra en uge til den næste.
Såfremt der inden for den enkelte kasses faglige område måtte findes medlemsgrupper, hvis arbejdstid er således tilrettelagt, at hensigten med den heromhandlede bestemmelse kun kan opfyldes ved at tage hensyn til en længere periode end den anførte uge, skal man anmode kassen om at underrette direktoratet herom med henblik på forlæggelse for landsarbejdsnævnet af spørgsmålet om fastsættelse af særregler.
Såfremt overskydende timer i en uge kan henføres til tidligere uger, hvor arbejdstiden som led i en turnusordning har været mindre end den normale, fulde arbejdstid, skal overførsel til den efterfølgende uge dog ikke finde sted.
Ved opgørelsen af timer medregnes også timer, der hidrører fra bierhverv.
Hvis der i den uge, hvorfra der sker timeoverførsel, forekommer dage, på hvilke der ikke arbejdes, men for hvilke der er udbetalt kontant dækning i den pågældende uge, f.eks. sygedage, feriedage, søgnehelligdage eller lignende, skal der ved opgørelsen af timer for hver af sådanne dage medregnes et antal timer svarende til medlemmets gennemsnitlige daglige arbejdstid, dog højst 8 timer. Bortset fra søgnehelligdage er det en forudsætning, at der er tale om dage, der er normale arbejdsdage inden for faget.
Hvis den faktiske arbejdstid ikke eller kun vanskeligt lader sig kontrollere, beregnes timetallet ved at omregne arbejdsindtægten til timer ved brug af kassens omregningssats efter formlen
arbejdsindtægt (pr. uge)
-------------------------------------- = timetal
kassens omregningssats (timesats)
Eksempel 1.
Et fuldtidsforsikret medlem har arbejdet 60 timer i en uge, der efterfølges af en uge med kun 20 timer.
Ved overførsel af de overskydende 20 timer kommer det samlede timetal i den næste uge op på 40 timer, hvorfor dagpenge ikke kan udbetales.
Eksempel 2.
Et deltidsforsikret medlem har forud for ledighedens indtræden haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 28 timer.
Medlemmet opnår herefter beskæftigelse i en turnus med 56 timer hver anden uge og 0 timer hver anden uge.
Ved overførsel af de overskydende 28 timer opnås 28 timer i den næste uge, hvorfor dagpenge ikke kan udbetales.
For at kunne vurdere et medlems ret til dagpenge den enkelte uge, må der i forbindelse med uger, hvor der kan blive tale om at udbetale dagpenge, foreligge oplysninger om beskæftigelsen i den foregående uge.
Foreligger oplysningerne herom ikke for forvejen - f.eks. på 14 dages - eller månedsdagpengekortet - skal medlemmet fremlægge dokumentation for beskæftigelse m.v. (ferie, sygdom, søgnehelligdage) for den foregående uge, hvilket mest hensigtsmæssigt kan ske på et særskilt dagpengekort for den nævnte uge.
Måtte kassen vælge en anden dokumentationsform anmoder direktoratet om at blive orienteret herom.
Opmærksomheden henledes på, at nævnte dokumentation skal foreligge i forbindelse med afgivelsen af ny ledighedserklæring samt i andre tilfælde, hvor et medlem ikke har modtaget dagpenge i den foregående uge.
Overførte arbejdstimer medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsen i henhold til arbejdsløshedslovens § 55, § 55 a og § 72, på samme måde som andre arbejdstimer.
Ovenstående regler træder i kraft den 1. juli 1979.
P.D.V.
E.B.
V.Å.Jensen
kontorchef
/Michael Toft
fm.