Cirkulære om ændring af lov om folkeskolen (Om fagrækken og børnehaveklasser) (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, lærerråd og skoleledere uden for København)

Bilag 1

Lov nr. 219 af 23. maj 1979 om ændring af lov om folkeskolen.

(Om fagrækken).

(Udelades her)

Bilag 2

Lov nr. 257 af 8. juni 1979 om ændring af lov om folkeskolen.

(Om børnehaveklasser m. v.).

(Udelades her)

Cirkulære om ændring af lov om folkeskolen

(Om fagrækken og børnehaveklasser)

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn,

lærerråd og skoleledere uden for København)

Ved lov nr. 219 af 23. maj 1979 og lov nr. 257 af 8. juni 1979 er der gennemført en række ændringer af lov nr. 313 af 26. juni 1975 om folkeskolen. Ændringslovene er optrykt som bilag 1 og 2 til dette cirkulære.

Der er i undervisningsministeriets cirkulære nr. 120 af 2. juli 1979 redegjort for den ændring af bestemmelserne i folkeskolelovens § 25 om kommunernes befordringsforpligtelse, som er sket ved lov nr. 257 af 8. juni 1979. Ministeriet skal i dette cirkulære give nærmere oplysninger om de øvrige ændringer af folkeskoleloven, som de to ændringslove indebærer.

1. Fagrækken (Lov nr. 219 af 23. maj 1979 (bilag 1))

a. Historie. Med ændringen af folkeskolelovens § 4, stk. 1, er faget historie, der hidtil alene har været obligatorisk på 3.-7. klassetrin, nu også et obligatorisk fag for eleverne på 8. og 9. klassetrin. I konsekvens heraf er lovens § 9, stk. 1, ændret, således at historie udgår af den række af fag, som kommunerne kan tilbyde eleverne på de pågældende klassetrin (valgfag). Faget er opretholdt som valgfag i 10. klasse.

Ændringen træder i kraft samtidig for både 8. og 9. klassetrins vedkommende, således at faget fra lovens ikrafttræden pr. 1. august 1980, jfr. pkt. 3, er et obligatorisk fag for eleverne på begge klassetrin.

Faget historie vil på den ændrede vejledende timefordelingsplan, der vil blive udsendt, jfr. pkt. c, blive opført med 2 ugentlige timer på 8. og 9. klassetrin. For at få plads til disse timer er folkeskolelovens § 16, stk. 2, ændret, således at det maksimale ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på 8. og 9. klassetrin er forhøjet fra 22 til 24 timer.

b. Latin. Efter ændringen af lovens § 4, stk. 2, kan der ikke længere tilbydes eleverne undervisning i latin på 9. klassetrin, men der vil i medfør af bestemmelsen i § 9, stk. 2, kunne tilbydes eleverne i 10. klasse undervisning i latin. Eleverne vil fortsat i henhold til § 12, stk. 5, kunne indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i faget, og undervisningen i faget vil stadig i medfør af bestemmelserne i § 22, stk. 2 og 3, kunne være fælles for elever fra flere skoler eller vil kunne tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil.

Lov om gymnasieskoler og studenterkursus er samtidig ændret, således at kravet om latin som betingelse for optagelse i 1. gymnasieklasse på sproglig linje er bortfaldet med virkning fra 1. august 1981.

c. Ifølge folkeskolelovens § 16, stk. 1, nr. 1, fastsættes undervisningens ordning, herunder timetallet for de enkelte fag, på undervisningsplanen for den enkelte skole (timefordelingsplanen). Der skal således ske en ændring af timefordelingsplanen som følge af ændringerne af fagrækken.

Der vil senere blive udsendt meddelelse om ændring af undervisningsministeriets vejledning af 16. september 1975 om udarbejdelse af timefordelingsplaner i folkeskolen, herunder en ændret vejledende timefordelingsplan.

På den ændrede vejledende timefordelingsplan vil det nuværende samlede ugentlige timetal for eleverne på 30 ugentlige timer på 8. og 9. klassetrin blive fastholdt. Forøgelsen af timetallet til faget historie med 2 ugentlige timer på 8. og 9. klassetrin vil blive modsvaret af en nedsættelse af timetallet til den frivillige undervisning med 2 timer om ugen på hvert af de to klassetrin. Den enkelte elev vil dog fortsat kunne have op til 34 ugentlige timer, jfr. ministeriets cirkulære nr. 117 af 10. juni 1977 om ændring af lov om folkeskolen.

d. Idræt på 4. og 5. klassetrin. På den vejledende plan vil i alt 4 ugentlige timer for eleverne i den frivillige undervisning (tilbudsfag og valgfag) på 8. og 9. klassetrin blive erstattet med obligatorisk undervisning i faget historie. Timerne hertil fordeles med 2 timer på hvert af disse klassetrin. En ændring, hvorved den obligatoriske undervisning styrkes med et givet timetal til eleverne på bekostning af et tilsvarende timetal i den frivillige undervisning, medfører imidlertid generelt - på grund af forskellen i gennemsnitlig holdstørrelse - en reduktion af lærerskematimeforbruget. Det har været en forudsætning for timetalsomlægningen i forbindelse med lovændringen, at lærerskematimeforbruget pr. klasserække på 1.-9. klassetrin kunne forblive uændret ved anvendelse af den vejledende timefordelingsplan, og det har endvidere været en forudsætning, at der skulle ske en styrkelse af faget idræt. Der vil derfor på den ændrede plan blive afsat yderligere 1 time til faget idræt på 4. og 5. klassetrin.

e. Der vil senere blive udsendt meddelelse om ændret vejledende forslag til læseplan for faget historie.

2. Børnehaveklasser (lov nr. 257 af 8. juni 1979 (bilag 2))

a. Efter ændringen af folkeskolelovens § 19, stk. 1, påhviler det kommunen at oprette børnehaveklasser. Efter forældrenes anmodning skal et barn herefter optages i en børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, eller senere, jfr. ændringen af § 37, stk. 1.

Bestemmelsen i lovens § 37, stk. 2, om forpligtelsen til at tilbyde ledige pladser til 5-årige er opretholdt ved lovændringen. Der vil også fortsat under de i § 38 nævnte betingelser kunne ske henvisning til børnehaveklasse af børn, der er optaget i 1. klasse, hvis det efter optagelsen viser sig, at barnet ikke er tilstrækkeligt udviklet.

b. Børnehaveklasser er også efter lovændringen beregnet for de børn, der det følgende år ventes at skulle begynde i 1. klasse ved den pågældende skole. Dog er der med ændringen af § 22, stk. 2, åbnet mulighed for, at amtsrådet i særlige tilfælde kan tillade, at der i en skoles børnehaveklasser optages børn fra flere skoledistrikter. I København og på Frederiksberg meddeles tilladelsen af kommunalbestyrelsen. Muligheden for at give en sådan tilladelse vil kun kunne anvendes i særlige tilfælde. Der er med bestemmelsen taget hensyn til, at der er skoler, der er for små til at have en børnehaveklasse, og at der er større skoler, der lokalemæssigt ikke har plads til en børnehaveklasse, medens andre skoler i kommunen har den fornødne kapacitet. Det forudsættes, at dispensationerne som regel vil være tidsbegrænsede, idet dispensationsårsagerne i mange tilfælde vil kunne afhjælpes over en periode. En dispensation i henhold til § 22, stk. 2, er uden betydning med hensyn til spørgsmålet om, ved hvilken skole et barn senere skal optages i 1. klasse. I det omfang det er muligt, bør der skabes kontakt mellem børn, der er optaget i børnehaveklasse på en anden skole end distriktsskolen, og deres senere skole. Dette vil f. eks. kunne ske ved, at børnene aflægger besøg i en 1. klasse på deres senere skole, og ved at de lærere, som børnehaveklassebørnene skal have i 1. klasse, besøger børnehaveklassen.

Undervisningsministeriet vil i en periode på 5 år fra lovens ikrafttræden følge udviklingen på området. Med henblik herpå skal man anmode om, at amtsrådene og Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser i tiden indtil 31. juli 1985 indsender indberetninger om de meddelte tilladelser til undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m. v., Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

3. Ikrafttrædelsestidspunkt

Ændringerne vedrørende fagrækken og børnehaveklasser træder i kraft den 1. august 1980. Dog har ændringen af § 22, stk. 2, hvorefter amtsrådet, i København kommunalbestyrelsen, i særlige tilfælde kan tillade, at der i en skoles børnehaveklasser optages børn fra flere skoledistrikter, virkning fra 1. august 1979.

Der er ved § 2, stk. 2, i lov nr. 257 af 8. juni 1979 åbnet mulighed for, at undervisningsministeriet i en overgangsperiode indtil 31. juli 1984 i særlige tilfælde kan dispensere fra kravet om oprettelse af børnehaveklasser. Baggrunden for bestemmelsen er, at det især af lokalemæssige grunde vil være vanskeligt for nogle kommuner allerede fra lovens ikrafttræden at opfylde kravet om oprettelse af børnehaveklasser. Ansøgninger om dispensation, der bedes bilagt en plan for, hvornår der vil kunne oprettes børnehaveklasser ved den pågældende skole, indsendes til undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m. v., Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K. Udtalelser fra skolekommissionen og fælleslærerrådet vedlægges ansøgningen. Ansøgningen indsendes gennem amtsrådet, der skal udtale sig om ansøgningen.

Undervisningsministeriet, den 19. december 1979

P.M.V.

V. Hammer

/Birte Pinstrup

Ingen