Legislator Case Law & Legislation
C19790022409 DK

Cirkulære om tvangsindlæggelse og -isolation i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (Til samtlige epidemikommissioner samt til politidirektøren i København og samtlige politimestre)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1979 224 Valid

Cirkulære om tvangsindlæggelse og -isolation i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme

(Til samtlige epidemikommissioner samt til politidirektøren i

København og samtlige politimestre)

Af § 20 i lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme fremgår i overensstemmelse med grundlovens § 71, stk. 6, at pålæg i medfør af lovens §§ 5, 6, 7 og 16, som har karakter af frihedsberøvelse, og afslag på anmodning om ophævelse af sådanne pålæg kan prøves for domstolene.

Som eksempler på pålæg, der har karakter af frihedsberøvelse, kan nævnes pålæg om

- Indlæggelse på sygehus til observation for en smitsom sygdom, omfattet af loven, jfr. lovens § 5 og § 16,

- isolation hvad enten den sker i den pågældendes hjem eller andetsteds, herunder på sygehus, jfr. lovens § 6.

Pålæg om lægeundersøgelse i medfør af lovens § 5 eller § 16 anses ikke for frihedsberøvelse, såfremt undersøgelsen kan finde sted uden sygehusindlæggelse.

Pålæg i medfør af lovens § 7, der normalt må formodes at have karakter af lokalt begrænsede generelle indgreb i bevægelsesfriheden, vil sædvanligvis ikke kunne betragtes som frihedsberøvelse. Indgrebet kan dog efter omstændighederne virke så konkret, at der er tale om frihedsberøvelse i grundlovens forstand.

Den epidemikommission, der udsteder et af de omhandlede pålæg af frihedsberøvende karakter eller giver afslag på anmodning om ophævelse af et sådant pålæg, er pligtig til samtidig med meddelelsen om den trufne beslutning at gøre den tvangsindlagte eller -isolerede selv eller den, der handler på hans vegne, skriftligt bekendt med adgangen til at forelægge spørgsmålet om beslutningens lovlighed for retten.

Sagerne behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Behandlingen af personer, der er tvangsindlagt eller -isoleret i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, er i henhold til bestemmelsen i grundlovens § 71, stk. 7, undergivet et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende har adgang til at rette henvendelse.

Samtidig med, at der gives meddelelse om adgangen til domstolsprøvelse, skal der gives oplysning om adgangen til at rette henvendelse til det pågældende tilsyn.

Meddelelse om tvangsindlæggelse eller -isolation kan eksempelvis affattes således

»Det meddeles herved, at epidemikommissionen i . . . . . . . . i medfør af § . . i lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme har besluttet, at De vil være at indlægge på/isolere i . . . .

Opmærksomheden henledes på, at den trufne beslutning vil kunne forelægges domstolene til prøvelse, og at epidemikommissionen i . . . . på begæring er forpligtet til at forelægge afgørelsen for retten.

Det tilføjes, at De i medfør af grundlovens § 71, stk. 7, under opholdet på/isolationen i . . . . . . er undergivet et af folketinget valgt tilsyn, til hvilket De kan rette henvendelse angående forholdene under Deres ophold/isolation.

Tilsynets adresse er: Det af folketinget i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, nedsatte tilsyn, Christiansborg, 1218 København K.«

Dette cirkulære træder i kraft den 1. januar 1980.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 12. DECEMBER 1979

HENNING RASMUSSEN

/J. Tørning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →