Cirkulæreskrivelse om bygningsfredningslovens bestemmelser om tilladelse til bygningsarbejder og til nedrivning vedrørende fredede bygninger (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd)

§ 6, stk. 3 om, at der efter underretning om en påtænkt fredning ikke må foretages noget, der strider mod den påtænkte fredning.

§ 9 om pligt til at holde fredede bygninger i forsvarlig stand.

§ 10 om indhentning af tilladelse fra fredningsstyrelsen til bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, og om en tre måneders tidsfrist for fredningsstyrelsens behandling af ansøgning om tilladelse til bygningsarbejder.

§ 11 om indhentning af tilladelse fra fredningsstyrelsen til nedrivning af en fredet bygning.

§ 14 om brandskade på en fredet bygning.

Bevaringsbestemmelser

De bevaringsbestemmelser, der især vedrører byggetilladelse efter byggeloven, er bevaringsdeklarationer i henhold til bygningsfredningslovgivningen (§ 7 i lov nr. 137 af 12. marts 1918 og §§ 10 og 12 i lov nr. 195 af 6. juni 1966, særlige bevaringsbestemmelser efter gældende lovs §§ 15 og 17, stk. 2) samt bevaringsdeklaration for ikke fredede bygninger.

Bevaringsbestemmelserne er tinglyst på ejendommen, og fredningsstyrelsen udsender en fortegnelse over samtlige ejendomme, hvorpå der er tinglyst ovennævnte bevaringsbestemmelser.«

4. Ansøgning om tilladelse til bygningsarbejder

Efter bygningsfredningslovens § 10, stk. 1 kræver alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning tilladelse fra fredningsstyrelsen, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse.

Fredningsstyrelsen skal, såfremt anden aftale ikke er truffet, anmode kommunalbestyrelsen om

a) at underrette ansøgere, der har indsendt ansøgning om tilladelse til at foretage byggearbejder på en fredet bygning om, at byggetilladelse til det ansøgte ikke kan meddeles, før der foreligger tilladelse fra fredningsstyrelsen, samt

b) at underrette ejere, der har indgivet anmeldelse af forestående bygningsarbejder på en fredet avls- og driftsbygning ved jordbrugsejendomme beliggende i landzone, om at arbejdet ikke må iværksættes før tilladelse hertil foreligger fra fredningsstyrelsen.

c) at underrette fredningsstyrelsen om indholdet af den modtagne ansøgning eller anmeldelse,

d) at underrette fredningsstyrelsen om udstedelse af byggetilladelse,

e) at underrette fredningsstyrelsen, såfremt det udførte bygningsarbejde er i strid med fredningsstyrelsens tilladelse.

Efter aftale med boligministeriet, byggestyrelsen skal fredningsstyrelsen endvidere anmode kommunalbestyrelsen og amtsrådet om at der, i det omfang det er muligt ved behandlingen af byggesager om dispensation i henhold til byggeloven, tages hensyn til fredet nabobebyggelse. Fredningsstyrelsen yder i den forbindelse sagkyndig bistand.

Fredningsstyrelsens behandling af ansøgninger

Fredningsstyrelsen vil gøre kommunalbestyrelsen bekendt med styrelsens stillingtagen til indsendte ansøgninger om tilladelse til bygningsarbejder samtidig med, at ejeren modtager meddelelse herom.

Såfremt der ikke inden tre måneder fra indsendelse til fredningsstyrelsen er taget stilling til en ansøgning om tilladelse til bygningsarbejder efter lovens § 10, stk. 1, kan de af ansøgningen omfattede arbejder iværksættes, jfr. bygningsfredningslovens § 10, stk. 4.

Tidsfristen vedrører ansøgningen i den form, den er indgivet. Tilkendegiver fredningsstyrelsen over for ejeren f. eks., at man ikke kan acceptere ansøgningen, som den foreligger, men at man er villig til at forhandle andre løsninger, betragtes det som et afslag og dermed en afgørelse, og fristen afbrydes, hvilket kommunalbestyrelsen vil modtage underretning om.

Byggetilladelse efter byggeloven vil således kunne meddeles, når tilladelse fra fredningsstyrelsen foreligger, eller såfremt der er gået tre måneder fra indgivelse af ansøgningen til fredningsstyrelsen, og der ikke foreligger en forhandlingssituation.

5. Ansøgninger om tilladelse til nedrivning

Efter bygningsfredningslovens § 11, stk. 1 kræver nedrivning af en fredet bygning tilladelse af fredningsstyrelsen. Til vurdering af en ansøgning kan i medfør af § 11, stk. 2 kræves oplysninger om formålet med nedrivning og om den fremtidige anvendelse af den pågældende ejendom.

Fredningsstyrelsen kan afslå at behandle ansøgninger, hvis der ikke foreligger de tilladelser, der i henhold til anden lovgivning er nødvendig for en nedrivning, jfr. § 11, stk. 2, 2. punktum.

Samtidig skal tilladelse efter byggeloven til nedrivning af en fredet bygning afvente en stillingtagen til ansøgningen om nedrivning fra fredningsstyrelsen, jfr. foran under punkt 3.

Behandlingen af ansøgning om nedrivning må således finde sted i et samarbejde mellem kommunalbestyrelse og fredningsstyrelsen.

Man skal derfor anmode kommunalbestyrelsen om at underrette fredningsstyrelsen om modtagelse af ansøgning om nedrivning af en fredet bygning, ligesom fredningsstyrelsen skal underrette kommunalbestyrelsen om en modtagen ansøgning om nedrivning jfr. bygningsfredningslovens § 11, stk. 4 og § 6, stk. 1 og 2.

Det bemærkes, at ansøgning om nedrivning af en del af det fredede vil blive behandlet af fredningsstyrelsen som en ansøgning om tilladelse til et bygningsarbejde efter lovens § 10.

6. Bygningens tilstand

Fredningsstyrelsen skal anmode kommunalbestyrelsen om at være opmærksom på, at ejere og brugere efter bygningsfredningslovens § 9 skal holde den fredede bygning i forsvarlig stand, herunder tæt for tag og fag.

Fredningsstyrelsen, den 11. december 1979

Viggo Nielsen

/ Lisbeth Saaby

Cirkulæreskrivelse om bygningsfredningslovens bestemmelser om tilladelse til bygningsarbejder og til nedrivning vedrørende fredede bygninger (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd)

Den nye lov om bygningsfredning (lov nr. 213 af 23. maj 1979) træder i kraft den 1. januar 1980. Loven medfører en række ændringer, hvor fredningsstyrelsen finder det hensigtsmæssigt særligt af fremhæve følgende forhold, der har relation til byggeloven.

1. Udvidelse af begrebet bygningsfredning

Efter bygningsfredningslovens § 3 kan såvel en bygning som dennes umiddelbare omgivelser være omfattet af en bygningsfredning, og efter § 4 er bygninger, der er opført før 1536, fredet uden særlig beslutning.

2. De administrative beføjelser

De administrative beføjelser efter loven varetages af miljøministeriet, fredningsstyrelsen, i modsætning til tidligere, hvor det var Det særlige Bygningssyn.

Henvendelser om bygningsfredning og bygningsbevaring skal derfor fra den 1. januar 1980 rettes til miljøministeriet, fredningsstyrelsen, Amaliegade 13, 1256 København K.

3. Forholdet til byggetilladelser efter byggeloven og ændringer i Bygningsreglementet 1977

Efter bygningsfredningslovens § 30 må byggetilladelse efter byggeloven ikke meddeles til byggearbejder, der nødvendiggør en tilladelse fra fredningsstyrelsen i henhold til denne lov eller særlige bevaringsbestemmelser og lignende, før tilladelse er givet.

Miljøministeriet, fredningsstyrelsen, har i denne forbindelse aftalt med boligministeriet, at afsnittet om bygningsfredning i bilag 2 til Bygningsreglementet 1977 ved førstkommende revision flyttes fra afsnit B, 1 g (BR 77, s. 181) til afsnit A, 3 (BR 77, s. 178), og at afsnittet ændres og får følgende hovedindhold

»Lov nr. 213 af 23. maj 1979 om bygningsfredning: Efter § 30 må byggetilladelse efter byggeloven ikke meddeles til byggearbejder, der nødvendiggør en tilladelse i henhold til bygningsfredningsloven eller særlige bevaringsbestemmelser og lignende, før tilladelse er givet.

Bestemmelser i bygningsfredningsloven

De bestemmelser i bygningsfredningsloven, der især vedrører byggetilladelse efter byggeloven, er følgende

Ingen