Legislator Case Law & Legislation
C19790021910 DK

Cirkulæreskrivelse om udeblivelsesdomme ved påtegning på henholdsvis stævning og anklageskrift ('stempel-domme') (Til domstolene)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1979 219 Valid

Cirkulæreskrivelse om udeblivelsesdomme ved påtegning på henholdsvis stævning og anklageskrift (»stempel-domme«) (Til domstolene)

I. Den 1. januar 1980 træder lov nr. 260 af 8. juni 1979 om ændring af retsplejeloven m. v. i kraft.

Ændringerne indebærer bl.a., at der er hjemlet adgang for retten til at udfærdige udeblivelsesdomme i borgerlige sager og i de i retsplejelovens § 934, stk. 1, nævnte politisager ved påtegning på henholdsvis stævning og anklageskrift.

Justitsministeriet agter i forbindelse med lovens ikrafttræden i en bekendtgørelse bl.a. at fastsætte, at der skal være vedlagt 3 genparter af stævning ved indlevering til retten.

II. Den nedenfor nævnte nærmere tilrettelæggelse af ordningen med domspåtegning på stævning og ankalgeskrift er fastsat efter drøftelser i en arbejdsgruppe under justitsministeriet med repræsentanter for Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiets- og Domstolenes Tjenestemandsforening, og Dansk dommer- og politikontorfunktionærforening. Under drøftelserne har deltaget repræsentanter for politiet, for så vidt angår ordningen vedrørende udeblivelsesdomme i politisager.

På baggrund af de nævnte drøftelser har justitsministeriet ikke på nuværende tidspunkt fundet det fornødent at anvende hjemlen i retsplejelovens § 348, stk. 4, til at fastsætte bestemmelse om, at stævningen skal være udfærdiget på en særlig blanket. Hensynet til bl.a. arkiveringsforhold har man fundet tilstrækkeligt tilgodeset

i hvert fald indtil videre ved kravet om, at stævningen skal være udfærdiget i A 4 format.

Justitsministeriet har endvidere ikke på nuværende tidspunkt fundet det fornødent på baggrund af drøftelserne i den nævnte arbejdsgruppe at udforme en særlig tekst til et stempel, der vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor sagsøgte ikke har fremlagt svarskrift m.v., jfr. retsplejelovens § 354, stk. 4 og stk. 6. Justitsministeriet er imidlertid indstillet på at anmode arbejdsgruppen om senere at overveje at udforme en særlig tekst hertil.

Domspåtegning på anklageskriftet i de under pkt. I nævnte politisager kan efter den 1. januar 1980 ske i form af en stempelpåtegning. Efter drøftelserne i den nævnte arbejdsgruppe er det justitsministeriets hensigt at nedsætte en særlig arbejdsgruppe med repræsentanter fra såvel domstolene som politiet med henblik på en mulig forenkling af de eksisterende anklageskrifter. Det vil herunder blive overvejet, om en domspåtegning på anklageskriftet eventuelt vil kunne foreligge fortrykt på selve anklageskriftet.

Det bemærkes, at embederne efter den 1. januar 1980 fortsat vil kunne udfærdige udeblivelsesdomme som hidtil, såfremt man ikke ønsker at anvende domspåtegning.

III. Den nærmere fremgangsmåde ved udfærdigelsen af udeblivelsesdomme.

A. Borgerlige sager.

Ved forkyndelsen af stævningen for sagsøgte udleveres som hidtil en genpart af stævningen (genpart nr. 1) samt genpart af de af sagsøgeren påberåbte dokumenter. Samtidig med forkyndelsen skal der udleveres en vejledning til sagsøgte om, hvad han bør foretage sig til varetagelse af sine interesser. Vejledningen, der for øjeblikket er under udarbejdelse i justitsministeriet, vil senere blive udsendt.

En genpart af stævningen (genpart nr. 2) kan anvendes til underretning af sagsøgeren om berammelsestidspunktet.

Såfremt betingelserne for afsigelse af udeblivelsesdom er til stede, kan den originale stævning samt den resterende genpart (genpart nr. 3) begge forsynes med en domspåtegning i form af et stempel. Den originale stævning med domspåtegning henlægges herefter i rettens arkiv, og genparten med domspåtegning indsættes i dombogen.

Såfremt genparten, der er blevet anvendt til underretning af sagsøgeren om berammelsestidspunktet (genpart nr. 2), er blevet tilbageleveret af sagsøgeren til retten, kan retten forsyne genparten med en domspåtegning og udlevere den til sagsøgeren til brug ved eventuel tvangsfuldbyrdelse. I modsat fald kan retten udlevere en fotokopi af dombogseksemplaret til sagsøgeren.

Hvis der er behov for yderligere eksemplarer af udeblivelsesdommen, kan fotokopier tages af dombogseksemplaret.

B. De i retsplejelovens § 934, stk. 1, nævnte politisager.

Såfremt betingelserne for afsigelse af udeblivelsesdom er til stede, kan en genpart af det originale anklageskrift forsynes med en domspåtegning i form af et stempel og indsættes i dombogen. Det originale anklageskrift samt 2 genparter heraf forsynes tillige af retten med en domspåtegning og tilbagesendes til politiet til brug for yderligere eksemplarer af udeblivelsesdommen, kan fotokopier tages af rettens eksemplar i dombogen.

IV. Udformningen af domspåtegningen.

Til orientering vedlægges en fotokopi af den tekst, der er retterne fra den 1. januar 1980 vil kunne påstemples som domspåtegning på henholdsvis stævning og anklageskrift.

Med henblik på afgivelse af en samlet bestilling af stempler til retterne, skal man anmode embedet om at indsende sin bestilling til Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K., inden den 14. december 1979. Embedet bedes samtidig oplyse, hvorledes embedets navn ønskes angivet i stemplet.

Justitsministeriet, den 7. december 1979.

P. M. V..

E. B.

Tornøe.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →