Cirkulære om boligtjenestetelefoner (* 1) Til samtlige ministerier m.v.
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. Boligtjenestetelefon kan efter vedkommende ministers bestemmelse tildeles tjenestemænd eller andre ansatte, som det er absolut påkrævet at kunne opkalde tjenstligt uden for normal tjenestetid eller som jævnligt og i større omfang må foretage tjenstlige telefonopkald fra bopælen.
lngen kan få tildelt mere end 1 boligtjenestetelefon.
Oprettelse m.v.
§ 2. Såfremt vedkommende tjenestemand ikke i forvejen har privat telefon, tegnes telefonabonnement i styrelsens navn med tjenestemanden som bruger, idet telefonselskabet anmodes om at sende løbende telefonregninger til brugeren. Oprettelsesafgiften afholdes af statskassen.
Boligtjenestetelefon optages efter styrelsens bestemmelse i telefonbogen i forbindelse med styrelsens telefonnumre på tjenestestedet.
Statskassen betaler afgift for flytning af boligtjenestetelefon, uanset om flytningen sker i forbindelse med tjenstlig forflyttelse eller ej. Det er dog en forudsætning, at der også efter flytningen er tjenstligt behov for telefonen, jfr. § 6.
En tjenestemand, der har fået tildelt boligtjenestetelefon, kan ikke uden styrelsens samtykke flytte denne telefon til et andet sted end til den til enhver tid værende faste bopæl.
Afgifter for etablering og flytning af eventuelle ekstrainstallationer afholdes af brugeren selv. Vedkommende styrelse kan dog, hvor de tjenst1ige forhold gør det påkrævet, godkende installering af alarmklokke og/eller ekstra stik, i hvilket tilfælde statskassen betaler afgifterne.
A1mindelig godtgørelse
§ 3. Abonnements- og samtaleafgifter betales af brugeren, der som tilskud fra styrelsen modtager en godtgørelse svarende til den laveste faste abonnementsafgift inden for telefonområdet, samt afgifter for ekstrainstallationer, der er godkendt af styrelsen, jfr. § 2, stk. 5. Herudover betaler styrelsen et beløb på 27 kr. i kvartalet til boligtjenestetelefoner, hvor samtaleafgifter betales pr. tidsenhed (tællerdebiterede telefoner) eller pr. opkald. For telefoner, hvor den faste abonnementsafgift inkluderer ret til et vist antal samtaler inden for et centralområde, betales der ikke noget beløb ud over den faste abonnementsafgift (plus ekstrainstallationer).
Godtgørelsen udbetales kvartalsvis forud hver 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Hvor det af regnskabstekniske grunde findes praktisk, kan godtgørelsen dog udbetales månedsvis forud.
Ved tildeling eller inddragelse af en boligtjenestetelefon inden for et kvartal afkortes godtgørelsen forholdsmæssigt.
Særlig ordning
§ 4. Såfremt abonnements- og samtaleafgifter for en boligtjenestetelefon er (eller forventes at blive) unormalt store, og dette efter styrelsens skøn må tilskrives tjenstlige telefonopkald, kan der i stedet for ydelse af den i § 3 omhandlede almindelige godtgørelse træffes en særlig ordning, hvorefter styrelsen betaler et beløb svarende til den faste abonnementsafgift (plus ekstrainstallationer) samt halvdelen af samtaleafgifter og eventuelle yderligere abonnementsafgifter.
Ordningen ådministreres således, at samtlige telefonregninger indleveres til og honoreres af vedkommende styrelse, der ved nærmest følgende lønudbetaling tilbageholder et beløb svarende til den andel af afgifterne, som brugeren selv skal afholde. Den heromhandlede særlige godtgørelsesordning kan etableres enten ved boligtjenestetelefonens tildeling eller - for en bestående boligtjenestetelefon - ved begyndelsen af et kvartal.
Tjenestestedstelefon
§ 5. Udfører vedkommende tjenestemand en væsentlig del af tjenesten fra sin bopæl, og har han ikke mulighed for at benytte tjenestestedets telefon, kan der - hvis den ovenfor omhandlede særlige ordning medfører en urimelig stor telefonudgift for tjenestemanden - etableres en egentlig tjenestestedstelefon på tjenestemandens bopæl.
I dette tilfælde betaler statskassen samtlige abonnements- og samtaleafgifter, idet tjenestemanden dog til dækning af private samtaler betaler et fast beløb på 60 kr. kvartalsvis bagud.
Tilsvarende betalingsregler gælder, hvor pågældende af tjenstlige grunde har fået tildelt en boligtjenestetelefon, der er tilsluttet tjenestestedets telefonanlæg.
Inddragelse af boligtjenestetelefoner
§ 6. Vedkommende styrelse kan til enhver tid inddrage boligtjenestetelefoner.
Sådan inddragelse skal finde sted ved brugerens afgang fra tjenesten og ved bortfa1d af de tjenstlige forhold, der har begrundet tildelingen.
Ved inddragelse af en boligtjenestetelefon, for hvilken staten har betalt oprettelsesafgiften, kan brugeren fortsætte telefonabonnementet for egen regning ved at tilsvare styrelsen et beløb svarende til oprettelsesafgiften på inddragelsestidspunktet med fradrag af 230 kr. Ekstrainstallationer, for hvilke statskassen har betalt afgifterne, kan dog overtages af brugeren uden betaling.
Ikrafttrædelse
§ 7. Aftalen træder i kraft den 1. januar 1980, fra hvilket tidspunkt økonomiministeriets cirkulære nr. 242 af 17. november 1967 ophæves.
København, den 2. november 1979
Statstjenestemændenes
Centralorganisation I
Børge Aanæs
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Hans Strunge
Akademikernes
Centralorganisation
(tjenestemandsudvalget)
B. Nyløkke Jørgensen
Lærernes
Centralorganisation
Jørgen Jensen
Finansministeriet
P. M. V.
E. B.
Bodil Ethelberg
Cirkulære om boligtjenestetelefoner (* 1) Til samtlige ministerier m.v.
Det meddeles herved, at finansministeriet den 2. november 1979 har indgået aftale med Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) og Lærernes Centralorganisation om boligtjenestetelefoner m.v.
Aftalen, der er optaget som bilag til nærværende cirkulære, nar virkning fra 1. januar 1980. Samtidig opnæves økonomiministeriets cirkulære nr. 242 af 17. november 1967.
For så vidt angår fornøjelsen af det faste beløb til dækning af private samtaler i de tilfælde, hvor der er etableret en tjenestestedstelefon på tjenestemandens bopæl (aftalens § 5), er det dog en forudsætning, at den efter 1. januar 1980 gældende prislovgivning ikke vil være til hinder herfor.
Samme forbehold gælder for så vidt angår det i § 6 anførte beløb.
Yderligere eksemplarer af cirkulæret, der optages i Ministerialtidende, kan rekvireres af vedkommende ministerier i finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementets betjentstue, Torvegade 2, 1400 København K, telefon (o1) 11 12 33, lokal 4202 eller 4286.
Tvivlsspørgsmål vedrørende aftalen forventes forelagt finansministeriet.
P. M. V.
Kurt Petersen
/ Bodil Ethelberg
Aftale
mellem finansministeren
og
Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II,
Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget)
og Lærernes Centralorganisation
om
boligtjenestetelefoner m.v.
I henhold til § 45, stk. 1, i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken aftales følgende
Tildeling