Cirkulære om specialistnævnet
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
§ 1. Nævnet afgiver gennem sundhedsstyrelsen indstilling til indenrigsministeren om, inden for hvilke grene af lægevidenskaben samt på hvilke betingelser, læger kan opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge.
§ 2. Nævnet afgiver indstilling til sundhedsstyrelsen om meddelelse af tilladelse til læger til at anvende betegnelsen speciallæge.
§ 3. Nævnet rådgiver sundhedsstyrelsen med hensyn til lægers kliniske og teoretiske videreuddannelse og i andre lægelige uddannelsesspørgsmål, herunder særligt følgende
1. Arten af, betegnelser for og uddannelseskrav til andre lægelige funktionsområder end specialer, for hvilke særlige uddannelseskrav og betegnelser fastsættes af indenrigsministeren i medfør af § 3, stk. 2 i lov om udøvelse af lægegerning.
2. Ansøgninger om tilladelse til at anvende de af pkt. 1 omfattede betegnelser.
3. Generelle retningslinjer for de kvalifikationsvurderinger, der foretages af de i medfør af § 14, stk. 1 i lov om udøvelse af lægegerning nedsatte råd.
4. Bedømmelse, herunder forhåndsbedømmelse, af uddannelser og dele af uddannelser i Danmark eller udlandet.
5. Internationale opgaver i forbindelse med lægers videreuddannelse, herunder etablering af fællesnordiske og andre internationale uddannelsesprogrammer.
6. Kursusadministration, udarbejdelse af budgetter.
7. Udarbejdelse af samlede koordinerede kursusprogrammer, etablering af tværfaglige og integrerede kurser, godkendelse af kursusprogrammer, udarbejdelse af samlede kursuskataloger, optagelse af kursusdeltagere samt etablering af en pædagogisk service.
8. Koordination af det præ- og postgraduate uddannelsesområde, herunder spørgsmål om stofoverførsel.
9. Etablering af blokansættelser og kliniske uddannelsesprogrammer i
a. turnusuddannelsen
b. uddannelsen til alment praktiserende læge
c. speciallægeuddannelsen
d. andre videreuddannelser.
10. Fortegnelser over afdelinger og praksis, hvor den kliniske videreuddannelse kan finde sted i
a. turnusuddannelsen
b. uddannelsen til alment praktiserende læge
c. speciallægeuddannelsen
d. andre videreuddannelser.
11. Ansøgninger om dispensation for de uddannelseskrav, der er fastsat i § 2, stk. 1 nr. 2 a-e i bekendtgørelse nr. 553 af 25. november 1976 om uddannelse af alment praktiserende læger.
§ 4. Nævnet udarbejder regler og planer for de teoretiske og klinisk-teoretiske kurser i uddannelsen til alment praktiserende læge, jvf. § 4, stk. 1 i inderigsministeriets bekendtgørelse nr. 553 af 25. november 1976 om uddannelse af alment praktiserende læger.
STÅENDE UDVALG UNDER NÆVNET
§ 5. Under nævnet oprettes følgende stående udvalg
1. Udvalget for uddannelsesbedømmelse.
2. Udvalget for teoretisk videreuddannelse.
3. Udvalget for klinisk videreuddannelse.
Udvalgene vejleder nævnet på de under udvalgene hørende områder, bistået af de i lov om udøvelse af lægegerning § 4, stk. 2 omhandlede tilforordnede (specialrepræsentanter).
Stk. 2. Under udvalgene hører følgende områder
1. Under udvalget for uddannelsesbedømmelse: De i §§ 2 og 3 nr. 2, 4 og 11 nævnte områder.
2. Under udvalget for den teoretiske videreuddannelse: De i § 3, nr. 6 og 7 samt de i § 4 nævnte områder.
3. Under udvalget for den kliniske videreuddannelse: De i § 3 nr. 9 og 10 nævnte områder.
Stk. 3. Udvalgene har følgende sammensætning
1. UDVALGET FOR UDDANNELSESBEDØMMELSE.
Specialistnævnets formand (formand)
4 medlemmer indstillet af Den almindelige danske lægeforening, heraf 1 yngre læge, 1 alment praktiserende læge og 2 speciallæger.
2 medlemmer indstillet af de lægevidenskabelige fakultetsråd, begge beskæftiget med klinisk virksomhed.
2. UDVALGET FOR DEN TEORETISKE VIDEREUDDANNELSE.
1 medlem af specialistnævnet (formand)
1 medlem repræsenterende sundhedsstyrelsen
1 medlem indstillet af sygehus- og sygesikringskommunerne
1 medlem indstillet af undervisningsministeriet
3 medlemmer indstillet af de lægevidenskabelige fakultetsråd
3 medlemmer indstillet af Den almindelige danske lægeforening
1 medlem indstillet af Dansk medicinsk Selskab (kursusleder i videreuddannelsen).
3. UDVALGET FOR DEN KLINISKE VIDEREUDDANNELSE.
1 medlem af specialistnævnet (formand)
1 medlem repræsenterende sundhedsstyrelsen
2 medlemmer indstillet af sygehus- og sygesikringskommunerne
1 medlem indstillet af de lægevidenskabelige fakultetsråd
3 medlemmer indstillet af Den almindelige danske lægeforening.
Stk. 4. Udvalgenes medlemmer og suppleanter for disse udnævnes af sundhedsstyrelsen for 4-årige perioder. Udvalgenes formænd skal tillige være medlemmer af specialistnævnet.
NÆVNETS FORRETNINGSGANG OG ADMINISTRATION
§ 6. I tilfælde af varigt forfald blandt medlemmer og suppleanter foretages ny udnævnelse for den resterende del af perioden, medens suppleanterne indtræder i arbejdet ved midlertidigt forfald.
Stk. 2. Efter indhentet udtalelse fra nævnet afgiver sundhedsstyrelsen til indenrigsministeriet indstilling om udnævnelse af en suppleant for nævnsformanden blandt nævnets lægelige medlemmer.
§ 7. Nævnsformanden og udvalgsformændene udgør et forretningsudvalg, der planlægger nævnets arbejde.
§ 8. Nævnet og de stående udvalg holder møde efter formændenes bestemmelse eller såfremt et flertal af medlemmerne anmoder herom. Møder indkaldes normalt med mindst 14 dages varsel; dagsorden og materiale til mødet tilsendes medlemmerne senest 8 dage før mødet.
Stk. 2. Til møderne kan indbydes specialrepræsentanter eller andre sagkyndige.
§ 9. Nævnet kan efter aftale med sundhedsstyrelsen bemyndige de stående udvalg til på nævnets vegne at rådgive sundhedsstyrelsen inden for de under udvalgene hørende områder.
Stk. 2. De af nævnet og udvalgene behandlede sager videregives til sundhedsstyrelsen med nævnets indstilling og angivelse af, hvilket antal medlemmer, der har deltaget i sagens behandling.
Stk. 3. Til gyldig indstilling kræves, at et flertal af nævnets eller udvalgets medlemmer har tilsluttet sig indstillingen. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 10. Der udarbejdes referater fra nævnets og de stående udvalgs møder.
Stk. 2. Nævnet udarbejder en årsberetning, der afgives til sundhedsstyrelsen og skal indeholde korte meddelelser om de i årets løb behandlede sager af pricipiel betydning samt en kortfattet statistik. Et resume af årsberetningen offentliggøres.
§ 11. Der påhviler nævnets og udvalgenes medlemmer, andre deltagere i møderne og sagsbehandlingen samt de personer, der i øvrigt er tilknyttet nævnet, tavshedspligt med hensyn til forhold, de bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet.
§ 12. Sundhedsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionerne for nævnet og udvalgene.
§ 13. Midlertidige udvalg kan med sundhedsstyrelsens tilladelse nedsættes af nævnet til behandling af særlige spørgsmål.
§ 14. Til deltagere i nævnets og udvalgenes møder udbetaler sundhedsstyrelsen time- og dagpenge samt rejsegodtgørelse efter de for statens tjenestemænd m. v. gældende regler, ligesom sundhedsstyrelsen afholder de øvrige med nævnets og udvalgenes virksomhed forbundne udgifter.
§ 15. Cirkulæret træder i kraft den 1. december 1979. Samtidig ophæves sundhedsstyrelsens regler af 14. august 1970 for specialistnævnets virksomhed.
SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 23. NOVEMBER 1979
SØREN K. SØRENSEN
/Johs. Nehm
Cirkulære om specialistnævnet
I medfør af § 2 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 409 af 26. september 1979 om specialistnævnet fastsættes følgende
NÆVNETS OPGAVER
Ingen