Cirkulære om ændringer i lov om ejerlejligheder m. v.

Bilag 1

Lovbekendtgørelse nr. 327 af 9. juli 1979 om ejerlejligheder

(udelades her)

Bilag 2

Bekendtgørelse nr. 432 af 18. oktober 1979 om varmeisolering af ejerlejligheder

(udelades her)

Vejledning om reglerne for kreditoplysningsbureauer m. v. i kapitel 3 i lov om private registre. (* 1)

Indledning

1. Den 1. januar 1979 er lov nr. 293 af 8. juni 1978 om private registre trådt i kraft. Lovens kapitel 3 (§§ 8-16) indeholder en række bestemmelser, der nærmere regulerer kreditoplysningsbureauernes virksomhed. Loven er optrykt som bilag til vejledningen.

Efter § 8 (kap. 3) i lov om private registre m. v. (nr. 293 af 8. juni 1978) skal »den, som ønsker at drive virksomhed med registrering af oplysninger til bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed med henblik på videregivelse (kreditoplysningsbureau)», inden virksomheden påbegyndes, foretage anmeldelse til registertilsynet.

Til brug for anmeldelsen er udarbejdet en blanket i 3 eksemplarer. Det ene eksemplar (den blå kopi) er beregnet til opbevaring i virksomheden, de to øvrige skal indsendes til registertilsynet, Gyldenløvesgade 19, 4. sal, 1600 København V. Blanketter kan rekvireres på samme adresse eller på telefon (01) 14 38 44. (* 2)

Tidspunktet for anmeldelse

2. For alle nyoprettede virksomheder (efter den 1. januar 1979) skal anmeldelse ske, inden virksomheden påbegyndes.

For eksisterende virksomheder gælder, at der skal foretages anmeldelse senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden den 1. januar 1979. Anmeldelse skal være afsendt til registertilsynet inden 1. april 1979.

Hvilke virksomheder er omfattet af anmeldelsespligten (§ 8)

3. Lovens § 8 omfatter først og fremmest egentlige kreditoplysningsbureauer. Herved tænkes på sådanne virksomheder, hvis hovedformål er erhvervsmæssigt at indsamle, registrere og videregive oplysninger, som kan anvendes til at bedømme en persons eller en virksomheds økonomiske soliditet og kreditværdighed. Selvom virksomheden tillige og måske som hovedformål driver anden form for erhvervsvirksomhed f. eks. incassovirksomhed, betyder dette dog ikke, at reglerne i kap. 3, §§ 8-16 ikke gælder. Afgørende er, at virksomheden eller en del af denne er omfattet af beskrivelsen i § 8.

I visse tilfælde kan også andre end erhvervsvirksomheder være forpligtet til at foretage anmeldelse. Det kan f. eks. efter omstændighederne gælde foreninger, der registrerer og videregiver soliditetsoplysninger til medlemmerne.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke de virksomheder eller andre, f. eks. advokater, der i enkeltstående tilfælde eller lejlighedsvis skaffer sig, registrerer og videregiver soliditetsoplysninger til konkrete formål.

Den, der ønsker at påbegynde en registreringsvirksomhed, der omfatter økonomiske oplysninger, vil i tvivlstilfælde kunne anmode registertilsynet om en udtalelse om lovligheden heraf.

Sådan tvivl kan bl. a. opstå, når det skal vurderes, om der skal ske anmeldelse efter § 8, eller om der skal søges en tilladelse efter lovens § 3, stk. 3, til at oprette et register med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelse med eller ansættelsesforhold til en registreret.

Hvornår er der tale om et register?

4. Ved et register forstås enhver systematiseret opbevaring af oplysninger, hvad enten der er tale om maskinelle opbevaringsformer som magnetbånd o. l., eller kartoteker, som føres manuelt. Også systematiseret opbevaringsform, der efter traditionel sprogbrug ikke opfattes som et register, er omfattet af loven. Det gælder f. eks. en samling af aktmapper, der er opbygget efter et bestemt system.

Hvad forstås ved videregivelse?

5. Ved videregivelse forstås, at oplysningen overlades til trediemand. Dette kan ske mod eller uden betaling. Også en forening eller en sammenslutning, der overlader oplysninger til foreningens medlemmer eller til sammenslutningens deltagere videregiver oplysninger. Dette gælder i almindelighed også, når et aktieselskab overlader oplysninger til et andet selskab inden for den samme koncern. En virksomheds overladelse af interne kreditoplysninger til revisor eller til edb-servicebureau anses ikke for videregivelse.

Hvilke oplysninger må indsamles, registreres og videregives (§ 9)?

6. Det fremgår af lovens § 9, stk. 1, at kun oplysninger, som efter deres art er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed, må registreres. Dette betyder bl. a., at bureauer ikke som led i kreditoplysningsvirksomheden må indsamle oplysninger til belysning af personers faglige evner m. v. Et bureau må dog lovligt kunne udlevere soliditetsoplysninger om en ansøger til en stilling.

I lovens § 9, stk. 2 er desuden klart fastsat, at det er forbudt at registrere eller videregive oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare forhold, om helbredsforhold, misbrug af nydelsesmidler og lignende.

Endelig er det i § 9, stk. 3 bestemt, at oplysninger om forhold, der taler imod kreditværdighed, og som er mere end 5 år gamle, ikke må registreres eller videregives. Herfra undtages dog tilfælde, hvor det er åbenbart, at forholdet er af afgørende betydning for bedømmelsen af den registreredes økonomiske soliditet og kreditværdighed. Adgangen til i meget begrænset omfang at registrere eller videregive sådanne oplysninger kan efter en konkret vurdering være tilladt, idet navnlig visse former for betalingsstandsning efter omstændighederne fortsat kan være så relevante for den økonomiske bedømmelse, at der bør være adgang til at videregive oplysning om forholdet også ud over 5 års fristen.

Det bemærkes, at bureauet heller ikke må benytte en således forældet oplysning som grundlag for en bedømmelse, selvom selve oplysningen ikke videregives.

Såkaldt objektive oplysninger som f. eks. identifikationsoplysninger (navn, adresse, og lignende), andre offentligt tilgængelige oplysninger (stilling, erhverv eller oplysninger, som fremgår af Statstidende eller frit kan indhentes fra erhvervsregisteret - se nærmere punkt 7) eller positive oplysninger om en person eller virksomhed er ikke omfattet af forældelsesreglen.

Hvornår skal der gives meddelelse om optagelse til en registreret?

7. Efter lovens § 10, stk. 1 skal et kreditoplysningsbureau meddele enhver (person eller virksomhed), der er registreret, at vedkommende er blevet optaget i bureauets register. Dette skal ske første gang, der optages oplysninger om andet end visse oplysningstyper, som særligt er nævnt i bestemmelsen. Sådan meddelelse skal finde sted inden 4 uger efter registreringen.

Der skal således efter bestemmelsen ikke gives meddelelse, når der blot er registreret navn, adresse, stilling, erhverv eller oplysninger, der fremgår af Statstidende, herunder tingbladet, eller frit kan indhentes fra det centrale erhvervsregister. Efter § 11 i lov nr. 151 af 24. april 1975 om erhvervsregisteret kan enhver fra erhvervsregisteret få oplysning om nærmere angivne erhvervsdrivendes og erhvervsvirksomheders »registreringsnumre, navn, adresse, beliggenhed, ejerform og art, herunder brancher samt andre i erhvervsregisteret optagne oplysninger, der i henhold til særlig lovbestemmelse er gjort offentligt tilgængeligt«.

Kreditoplysningsbureauet skal således normalt give meddelelse om optagelse i registeret, når der er registreret oplysninger - der supplerer de beskrevne almindeligt tilgængelige - som kan anvendes til at belyse den registreredes soliditet og kreditværdighed. Meddelelsen skal i øvrigt indeholde oplysning om den registreredes adgang til at få oplysninger fra registeret efter bestemmelserne i § 11.

I praksis vil det formentlig forekomme, at et bureau i anledning af en konkret forespørgsel eller i forbindelse med registrering af en oplysning om f. eks. udstedelse af næringsbrev retter henvendelse til den registrerede for at få supplerende oplysninger om ham. Denne henvendelse vil kunne gøre det ud for underretning efter § 11 (se nærmere under punkt 8). Derimod vil en anmodning om betaling, som indeholder »trussel« om senere registrering, ikke opfylde kravet om meddelelse efter § 10.

Det understreges, at bureauet ikke efter bestemmelsen i § 10 er forpligtet til af egen drift at give meddelelse om indholdet af oplysningerne.

Hvilke regler gælder for en registrerets adgang til at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er registreret om ham (såkaldt egen-acces)?

8. Efter lovens § 11, stk. 1 kan den registrerede begære (anmode om), at kreditoplysningsbureauet meddeler indholdet af

1) de oplysninger og bedømmelser, bureauet har videregivet om den pågældende inden for de sidste 6 måneder,

2) samt af de øvrige oplysninger, som bureauet har på kartotekskort, magnetbånd eller på anden måde i bearbejdet form, herunder af foreliggende bedømmelser af den pågældende.

Bureauet er forpligtet til altid at oplyse indholdet af sådanne oplysninger, og dette skal ske inden 4 uger efter, at begæringen er fremsat. De meddelte registeroplysninger skal være dem, der findes på begæringstidspunktet.

Såfremt bureauets register f. eks. består af sagsmapper med sammendrag af oplysninger med særskilte bilag, skal indholdet af disse sammendrag også meddeles den pågældende.

Derimod skal mappens bilag ikke gengives, men den registrerede skal i henhold til § 11, stk. 2 have underretning om materialets art, ligesom det skal meddeles ham, at han kan få lejlighed til at gennemse materialet ved en personlig henvendelse til bureauet. Dette baggrundsmateriale kan f. eks. være avisudklip om den pågældende, notater med oplysninger om vedkommende fra bureauets forretningsforbindelser, regnskabsmateriale eller andre oplysninger meddelt af den registrerede selv. Som nævnt skal den registrerede også gøres bekendt med eventuelle foreliggende bedømmelser.

Indholdet af besvarede forespørgsler for de sidste 6 måneder skal som omtalt oplyses for ham. Herved kan den registrerede sikre sig, at der ikke er videregivet urigtige oplysninger. Se nærmere om konsekvenserne af, at der foreligger urigtige oplysninger under punkt 11 og 12.

Hvis der udelukkende er registreret og videregivet rigtige oplysninger har den registrerede ikke krav på at få oplyst, til hvem oplysningerne er videregivet. I øvrigt kan det heller ikke i denne situation kræves oplyst, hvorfra oplysningerne stammer.

Betaling for meddelelse efter lovens § 11

9. I justitsministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 21. december 1978 er fastsat nærmere regler om betaling for meddelelser efter § 11.

Heraf fremgår, at en registreret kan forlange skriftlig meddelelse om indholdet af oplysninger og bedømmelser som nævnt i lovens § 11, stk. 1, og herfor kan bureauet kræve 10 kr. som betaling. Hvis det drejer sig om en samlet beskrivelse eller en samlet bedømmelse af en erhvervsdrivendes eller en erhvervsvirksomheds økonomiske forhold, kan bureauet dog kræve 50 kr. for hver påbegyndt side.

Har en person eller en erhvervsvirksomhed forlangt skriftlig meddelelse om, at vedkommende ikke er registreret i bureauets register, kan bureauet som betaling herfor kræve 10 kr.

Kreditoplysningsbureauet må ikke kræve betaling for den første skriftlige meddelelse, der gives efter, at den registrerede er blevet underrettet om optagelse i bureauets register efter lovens § 10. Betaling kan dog kræves, såfremt den registrerede har fået skriftlig meddelelse om indholdet af oplysningerne i forbindelse med underretningen om optagelsen.

Hvis en registreret ikke har forlangt, at meddelelsen skal være skriftlig, kan kreditoplysningsbureauet ikke kræve betaling herfor.

Overtrædelse af bekendtgørelsens regler kan straffes med bøde.

Hvorledes skal et kreditoplysningsbureau videregive oplysninger (§ 12)?

10. Som hovedregel skal oplysningerne om økonomisk soliditet og kreditværdighed, som videregives, meddeles skriftligt. Den skriftlige form kan omfatte meddelelse på papir, magnetbånd, mikrofilm o. l., som er af permanent karakter. Når man sammenholder denne bestemmelse med reglen i § 11 om, at en registreret kan forlange at blive gjort bekendt med indholdet af afgivne oplysninger, er det klart, at det er nødvendigt, at bureauerne opbevarer genparter eller lignende af afgivne oplysninger eller bedømmelser.

Der er dog i overensstemmelse med hidtil gældende praksis i loven åbnet mulighed for, at kreditoplysningsbureauerne mundtligt kan videregive kortfattede enkeltoplysninger f. eks. om, hvorvidt en registreret er under konkurs, har næringsbrev eller ejer fast ejendom.

Videregivelse af sådanne kortfattede (summariske) oplysninger må kun ske mundtligt til faste abonnenter, såfremt spørgerens navn og adresse samtidig noteres og opbevares i mindst 6 måneder. Den mundtlige form omfatter, foruden besvarelser af personlige henvendelser, også meddelelser afgivet telefonisk. Sidestillet hermed er også anvendelse af dataskærm o. l., hvor meddelelserne har en ikke-permanent karakter.

I øvrigt må kreditoplysningsbureauet kun udsende publikationer, såfremt det sker til faste abonnenter. Det er yderligere en betingelse, at publikationerne kun indeholder oplysninger i summarisk form. Med ordene »i summarisk form« tænkes på kortfattede fællesoplysninger af bestemte typer, der som regel er opstillet i skemaform og ofte besvares med »ja« eller »nej«. Foruden navn og adresse kan der være tale om oplysninger om f. eks. etableringsår, omsætningens størrelse, kreditværdighedsklasse, om vedkommende er under konkurs, eller om vedkommende ejer fast ejendom og lignende oplysninger. Yderligere er der i loven fastsat den betingelse, at offentligt salg af disse publikationer ikke må finde sted. Ved offentligt salg menes ikke blot almindeligt forekommende salg f. eks. via boghandlere og kiosker, men også ved salg til enhver direkte fra bureauet.

Der må ikke i publikationerne forekomme oplysninger om de registreredes personnumre.

Hvilke regler gælder for oplysninger eller bedømmelser, der er urigtige eller vildledende (§§ 13 og 14)?

Kreditoplysningsbureauets forpligtelser

11. Kreditoplysningsbureauet må ikke registrere urigtige eller vildledende oplysninger eller bedømmelser.

Skulle oplysninger eller bedømmelser - efter at registreringen er foretaget - siden vise sig at være urigtige eller vildledende, er bureauet forpligtet til snarest muligt at slette disse eller sørge for at berigtige forekommende fejl.

Denne forpligtelse opstår i alle tilfælde, hvor bureauet af egen drift eller på foranledning af den registrerede eller en trediemand bliver bekendt hermed.

Det skal særligt bemærkes, at vildledende er også oplysninger, der isoleret betragtet er rigtige, men som i den sammenhæng, hvori de findes eller bliver videregivet, medfører en risiko for, at modtageren af oplysningen får en urigtig opfattelse af det pågældende forhold. En korrekt oplysning om, at en registreret ikke har gjort indsigelse mod en fordring, der herefter er sendt til incasso, vil f. eks. efter omstændighederne kunne give et urigtigt billede af den registreredes evne og vilje til at betale i andre skyldforhold.

Hvis kreditoplysningsbureauet bliver bekendt med forhold, som tyder på, at en oplysning eller en bedømmelse kan være urigtig eller vildledende, må bureauet foretage rimelige undersøgelser af forholdet for at kunne vurdere, om oplysningen m. v. er urigtig eller vildledende.

I alle tilfælde, hvor det konstateres, at der ikke alene er registreret urigtige eller vildledende oplysninger m. v., men også er sket videregivelse af disse, er bureauet efter § 14 forpligtet til straks at give skriftlig underretning til alle, der har modtaget oplysningen eller bedømmelsen inden for de sidste 6 måneder, før bureauet blev bekendt med forholdet. Dette gælder også i de tilfælde, hvor de urigtige oplysninger m. v. forekommer i udsendte publikationer. Bureauet er her forpligtet til snarest muligt at foretage berigtigelse i form af rettelsesblade eller lignende, såfremt der er konstateret fejl i publikationen. Der foreligger dog ikke regler, som forhindrer, at bureauet kan opnå den registreredes samtykke til at undlade at foretage berigtigelse.

Den registreredes rettigheder

12. Den registrerede skal have skriftlig underretning om den foretagne berigtigelse. Desuden skal vedkommende i denne situation have meddelelse om

1) hvem, der har modtaget underretning om berigtigelsen, og

2) hvorfra oplysningen eller bedømmelsen stammer.

Særligt om henvendelse fra en registreret om slettelse eller berigtigelse af oplysninger eller bedømmelser (§ 15)

13. Henvendelse om, at bureauet bør slette eller berigtige oplysninger eller bedømmelser, der angives at være urigtige eller vildledende, eller om, at bureauet bør slette oplysninger, der efter § 9, stk. 2 ikke må registreres eller videregives, skal snarest og inden 4 uger besvares skriftligt af bureauet.

Hvis bureauet nægter at foretage slettelse eller berigtigelse, kan den registrerede inden 4 uger herefter klage til registertilsynet, som træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages slettelse eller berigtigelse. 4 ugers-fristen løber fra det tidspunkt, hvor vedkommende har modtaget bureauets svar eller - såfremt bureauet undlader at svare - efter udløbet af svarfristen på 4 uger.

Hvis bureauet nægter at foretage slettelse eller berigtigelse, skal det samtidig give klagevejledning. Bureauet skal således altid i et afvisende svar til en registreret oplyse, at spørgsmålet kan indbringes for registertilsynet inden 4 uger efter modtagelsen af bureauets svar.

Hvilke regler gælder, hvis et kreditoplysningsbureau vil overdrage eller overgive sine registre (§ 16)?

14. Efter loven må overdragelse eller overgivelse i øvrigt af registre kun ske til andre anmeldte kreditoplysningsbureauer. Dette er fastsat for at forhindre, at et bureaus totale basismateriale overføres til virksomheder, som ikke falder ind under reglerne i kap. 3. Hele registre kan således heller ikke overdrages til udenlandske kreditoplysningsbureauer, medmindre disse også driver virksomhed her i landet.

Hvis overdragelse af et register finder sted, skal dette snarest muligt anmeldes til registertilsynet.

Uddybende bemærkninger til anmeldelsesblankettens enkelte punkter

Til blankettens pkt. 1

I blankettens punkt 1 anføres virksomhedens navn, adresse og ejerforhold samt navn og telefonnummer på den kontaktperson, registertilsynet kan henvende sig til, såfremt tilsynet ønsker supplerende oplysninger.

Til blankettens pkt. 2

I dette punkt ønskes oplyst, om virksomheden udøver anden form for aktivitet end kreditoplysning. Dette vil give registertilsynet et mere nuanceret billede af, i hvilken sammenhæng registeret forekommer. Således skal også brancheforeninger, incassovirksomheder m. v. indgive anmeldelse, såfremt der udøves kreditoplysning, selvom dette ikke er hovederhverv (se nærmere herom i vejledningens punkt 3).

Til blankettens pkt. 3 og 4

Især større kreditoplysningsbureauer har forskellige former for registre, og i dette punkt angives udformningen af disse nærmere. Hvis et bureau f. eks. - foruden at foretage samlede bedømmelser af personer og virksomheder - også fører registre, som indeholder summariske oplysninger, som udsendes til faste abonnenter, ønskes begge disse former beskrevet. Oplysningsbureauer med flere registerformer må i bilag til anmeldelsen uddybe punkterne 3 og 4.

Til blankettens pkt. 5

I denne rubrik angives for det første hvilke typiske kilder, kreditoplysningsbureauet anvender. Såfremt bureauet altid benytter oplysninger fra en bestemt kreds, f. eks. abonnenter eller medlemmer, kan en kortere redegørelse være tilstrækkelig. Bureauet kan evt. på bilag nærmere redegøre for, hvorfra de indsamlede oplysninger stammer. Meget specificerede oplysninger, f. eks. om enkeltpersoner, er dog ikke nødvendige.

Det ønskes for det andet oplyst, hvilken fremgangsmåde bureauet anvender ved indsamlingen af oplysninger. Det vil f.eks. være af væsentlig betydning for registertilsynet at få kendskab til, på hvilket tidspunkt i et økonomisk mellemværende, registreringen sker, f. eks. om registrering af den manglende betaling sker allerede efter forgæves anmodning om at betale, eller først når fogedforretning er gennemført.

Til blankettens pkt. 6 og 7

Disse punkter skal ses i sammenhæng med punkt 5. Da kreditoplysningsbureauet ikke må registrere oplysninger, der er urigtige eller vildledende, angives hvorvidt de indsamlede oplysninger kontrolleres, og i givet fald efter hvilke retningslinier.

Det skal endvidere anføres i anmeldelsen, i hvilket omfang de indsamlede oplysninger bearbejdes. Det angives, hvorledes registeret ajourføres, om oplysningerne klassificeres, eller hvorledes oplysningerne i øvrigt behandles efter indsamling. Endvidere ønskes oplyst, hvornår denne bearbejdning foretages i forhold til indsamlingstidspunktet.

Til blankettens pkt. 8

Her angives, om dele af registeret kan udsøges efter bestemte kriterier (alfabetisk, virksomhedens størrelse, virksomhedens omsætning, erhvervsgren o. l.). Såfremt dette er muligt, angives søgekriterierne i anmeldelsen.

Til blankettens pkt. 9

Såfremt registeret er begrænset til at omfatte bestemte områder eller bestemte grupper (f. eks. en bestemt branche, foreningsmedlemmer o. l.) angives dette i punkt 9. Det angives også, hvis der er tale om en kombination af disse forhold.

Til blankettens pkt. 10

Registertilsynet ønsker ikke en teknisk angivelse af registerets størrelse, men ønsker opgivet, hvor mange personer, virksomheder, institutioner m. v. registeret omfatter.

Til blankettens pkt. 11

Registertilsynet har mulighed for at pålægge virksomheder m.v. at foretage nærmere angivne kontrolforanstaltninger. Det er derfor nødvendigt at få kendskab til, hvorledes registeret opbevares. Såfremt bureauet ved anvendelse af avancerede manuelle systemer, microfiche, o. l. er i tvivl om, hvorvidt registeret opbevares manuelt eller ved elektronisk databehandling, vil det være naturligt at beskrive formen for opbevaring nærmere.

Til blankettens pkt. 12

Såfremt der er truffet specielle sikkerhedsforanstaltninger for registeret, angives disse. Det vil især for edb-registre være nødvendigt, at der træffes foranstaltninger mod, at oplysninger misbruges eller kommer til uvedkommendes kendskab. Registertilsynet ønsker til dette punkt en beskrivelse af karakteren af sikkerhedsforanstaltninger (nøgleord, logning, adgangskontrol, m. v.), og ikke en teknisk redegørelse.

Til blankettens pkt. 13 og 14

I disse punkter skal kreditoplysningsbureauet anføre de former, hvorunder de indsamlede oplysninger videregives. Der henvises til lovens § 12, som angiver forskellige former for videregivelse til abonnenter og til andre (se nærmere herom i vejledningens pkt. 10). Det bemærkes, at udfyldelsen af disse punkter for kreditoplysningsbureauer med flere former for kreditoplysning sandsynligvis må uddybes i bilag til anmeldelsen.

Blanketten underskrives af den ansvarlige for den anmeldte virksomhed.

Registertilsynet skal henlede opmærksomheden på, at det efter § 27 i lov om private registre m. v. er strafbart ikke at anmelde virksomheden. Der er iøvrigt en almindelig strafsanktioneret pligt til at give sandfærdige oplysninger i skriftlige erklæringer til offentlige myndigheder, se nærmere straffelovens § 163, som er aftrykt på bagsiden af blanketten.

Det er ikke et strafsanktioneret krav, at virksomheden anvender blanketten til anmeldelse, men det vil være en lettelse i registertilsynets arbejde, at blanketten anvendes.

Registertilsynet, den 27. marts 1979

P.R.V.

H. Funch Jensen

/ Jørgen Paulsen

Cirkulære om ændringer i lov om ejerlejligheder m. v.

Ved lov nr. 240 af 8. juni 1979 er der sket ændringer i lov om ejerlejligheder (bekendtgørelse nr. 408 af 29. juni 1977). Ændringerne træder i kraft den 1. januar 1980.

De efter 1. januar 1980 gældende bestemmelser er herefter optrykt som lovbekendtgørelse nr. 327 af 9. juli 1979. Lovbekendtgørelsen er optaget som bilag 1 til i nærværende cirkulære.

Nærværende cirkulære omhandler de ved lovændringen nyindførte bestemmelser (pkt. 1-5) og supplerer forskellige punkter i boligministeriets cirkulære af 28. august 1977 om ejerlejligheder og boligfællesskaber (pkt. 6), fortolkningsbidrag,

Ændringerne vedrører

Reglerne om videreopdeling af tidligere etablerede ejerlejligheder (pkt. 1);

reglerne om isolering af ejendomme, der opdeles (pkt. 2);

reglerne om mindretalsbeskyttelse af ejere i opdelte ejendomme (pkt. 3);

reglerne om sikring mod urimelige overdragelsesvilkår (pkt. 4);

reglerne om opdeling af fredede bygninger (pkt. 5).

Cirkulæret supplerer og ændrer således boligministeriets cirkulære af 25. august 1977 om ejerlejligheder på de nævnte punkter. Opmærksomheden henledes på, at ovennævnte cirkulæres kapitel VI, fra 1. januar 1980 erstattes af det af boligstyrelsen i tilknytning til lov nr. 239 af 8. juni 1979 om andelsboliger og andre boligfællesskaber udarbejdede cirkulære.

Videreopdeling

1. Ved videre opdeling af en allerede etableret ejerlejlighed er det nu i loven klargjort, at de nye ejerlejligheder, som etableres, skal opfylde kvalitetskravene i § 10, stk. 1, nr. 2, litra a-f. En videreopdeling udløser herefter ikke krav til hele bygningen, f. eks. med hensyn til isolering eller for de andre lejligheders vedkommende med hensyn til areal. Såvel i tilfælde af videreopdeling som i tilfælde, hvor der foretages ændringer i arealet for eksisterende ejerlejligheder, skal de opmålingsregler anvendes, som blev anvendt ved den oprindelige opdeling.

Isoleringskravet

2. Det er ved lovændringen præciseret, at kravet om et vist maksimalt varmetab i lovens § 10, stk. 2, nr. 1, litra f - som betingelse for en ejendoms opdeling - kun omfatter beboelseslejligheder i en ejendom. De nærmere regler om det totale varmetab for ejerlejligheder er fastsat i boligstyrelsens bekendtgørelse om varmeisolering af ejerlejligheder, der er optaget som bilag 2.

Tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning af opdelingen er afgørende for, hvilke varmetabskrav der skal være opfyldt.

Mindretalsbeskyttelse

3. Ejeren af en ejendom, som er opdelt i ejerlejligheder, kan, når en lejlighed bliver ledig, som hidtil vælge, om han vil sælge eller udleje lejligheden, men i begge tilfælde mister han efter lovens § 2, stk. 4, efter 1. januar 1980 retten til at stemme efter fordelingstal vedrørende lejligheden.

Bestemmelsen tager sigte på at forhindre, at den oprindelige ejer af en udlejningsejendom, der er opdelt i ejerlejligheder, bevarer majoriteten og dermed i realiteten hovedindflydelsen i ejerforeningen ved kun at sælge under 50 pct. af ejendommens ejerlejligheder.

Bestemmelsen omfatter kun ejere af flere lejligheder. Den ejerlejlighedsejer, som kun har een lejlighed, som er udlejet, bevarer således sin stemmeret i ejerforeningen vedrørende den pågældende lejlighed.

Sikring mod urimelige overdragelsesvilkår

4. I lovens § 16 og 16 a er optaget bestemmelser om overdragelse af lejligheder. Bestemmelserne er uændret overført fra lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jfr. boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 400 af 20. juli 1977.

Bestemmelsernes anvendelsesområde er ved overflytningen fra boligreguleringsloven til ejerlejlighedsloven udvidet fra de huslejeregulerede områder til hele landet.

Det nærmere indhold af reglerne er

Ved etablering af ejerlejligheder i udlejningsejendomme vil ejeren naturligt søge at afhænde ejerlejlighederne til lejerne. For at undgå, at disse skal føle sig forpligtet til at erhverve deres lejligheder for ikke at miste deres bolig, er det i lovens § 16 fastsat, at lejere, der har beboet det lejede inden ejendommens omdannelse til ejerlejligheder, skal have oplysning om deres beskyttelse mod, at en ejerlejlighedsejer kan opsige lejeren for selv at overtage det lejede. Efter reglen kan den, der tilbyder en sådan lejer køb af det lejede som ejerlejlighed uden at give oplysning om den pågældendes beskyttelse mod opsigelse, straffes med bøde.

Såfremt en køber af en ejerlejlighed i indtil 1/2 år efter tinglysning af endeligt skøde bliver opmærksom på, at købsprisen muligvis er for høj, kan han efter § 16 a indbringe sagen for boligretten, der kan træffe afgørelse om den rimelige pris.

Fredede bygninger

5. I medfør af § 27 i lov om bygningsfredning kan fredede bygninger - efter 1. januar 1980 som hovedregel kun opdeles med miljøministerens samtykke.

Fortolkningsbidrag

6. Lov om ejerlejligheder har siden udsendelse af boligministeriets cirkulære af 25. august 1971 givet anledning til en række fortolkningstvivl.

a. I relation til lovens § 10, stk. 1, nr. 1, har boligstyrelsen udtalt, at afgørende for om en bygning må anses for påbegyndt opført efter 1. juli 1966 er, om fundamentering var påbegyndt efter dette tidspunkt.

b. Spørgsmålet, om en gennemgribende ombygning kan bevirke, at en før 1. juli 1966 opført bygning sidestilles med en efter denne dato opført bygning, har været rejst i relation til reglerne om betaling af afgift ved førstegangsoverdragelser, jfr. lov nr. 575 af 25/11 1977. Boligstyrelsen er som udgangspunkt af den opfattelse, at blot der resterer en mindre del af den oprindelige bygning, vil selv en gennemgribende ombygning ikke kunne bevirke, at bygningen betragtes som opført efter 1. juli 1966. Opførelsestidspunktet er imidlertid uden betydning i relation til rene erhvervsejendomme.

c. Boligstyrelsen har i relation til lovens § 10, stk. 1, nr. 2, og de deri indeholdte kvalitetskrav udtalt, at disse kun finder anvendelse på bygninger, der indeholder boliger til helårsbeboelse.

Boligstyrelsen, den 26. oktober 1979

AXEL G. POULSEN

/Birgitte Raaschou-Nielsen

Ingen