Cirkulære om vejbelysning

Cirkulære om vejbelysning

1. Indledning

Nærværende cirkulære er udfærdiget af ministeriet for offentlige arbejder i medfør af § 6 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 med senere ændringer) og § 24, stk. 3, i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. november 1975 med senere ændringer) og erstatter ministeriets cirkulære af 28. februar 1964 om vejbelysning.

Bestemmelserne finder anvendelse for alle offentlige veje og for private fællesveje omfattet af bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III, jfr. lovens § 13.

Bestemmelserne er vejledende, bortset fra de regler, der er omtalt under pkt. 2.1.7., stk. 4 og pkt. 2.2.4. om belysning af signalregulerede kryds samt pkt. 2.1.10. om belysning af fodgængerfelter.

Grundlaget for cirkulæret er »vejregler for dispositionsplan, etablering, ændring og reduktion samt vejbelægningers lystekniske egenskaber« og »vejregler for udformning, miljøhensyn og reduktion samt ændring af eksisterende anlæg.« Vejreglerne, der er udarbejdet ved vejregeludvalgets foranstaltning, uddyber og supplerer bestemmelserne og følger med dette cirkulære.

Endvidere udsender vejdirektoratet i tilknytning til cirkulæret to informationshæfter, nemlig en håndbog om vejbelysning og en eksempelsamling. Disse informationshæfter retter sig specielt til de ingeniører og andre teknikere, der skal udarbejde projekter m. v. til vejbelysningsanlæg. Hæfterne kan rekvireres hos vejdirektoratet, Havnegade 23, Postboks 2169, 1016 København K, telefon (01) 113338.

2. Belysningsniveau

De lystekniske kvalitetskrav, der stilles til belysningen på forskellige vejtyper, er opstillet i en række belysningsklasser, jfr. nærmere bilag 1.

Belysningsklasserne er opdelt i tre rækker, der omfatter

a) L-rækken, opstillet fortrinsvis for den motoriserede trafik på grundlag af belysningsniveauet (luminansen) på kørebanen.

b) LE-rækken, opstillet fortrinsvis for den motoriserede trafik med henblik på kryds, pladser og lignende på grundlag af belysningsstyrken, men under hensyn til luminansen på kørebanen.

c) E-rækken, der er opstillet fortrinsvis for cyklister og fodgængere på grundlag af belysningsstyrken.

Da belysningsklasserne L og LE bygger på luminansen på kørebanen, og denne afhænger af det valgte belægningsmateriale, forudsættes det, at vejbelægninger udføres som lys belægning i overensstemmelse med de krav, der er anført i afsnit 2.4.

2.1. Veje og stier i bymæssigt bebyggede områder

Veje og stier i bymæssigt bebyggede områder belyses efter nedenstående retningslinier og i overensstemmelse med skemaerne i bilag 2.

2.1.1. Motorveje og motortrafikveje skal belyses, såfremt de i væsentlig grad afvikler lokaltrafik, eller såfremt det af hensyn til lys fra omliggende veje og byområder vil være af væsentlig betydning for motorvejstrafikken. Belysningsklasse L3 anvendes, på til- og frakørsler dog L7.

2.1.2. Primærveje skal belyses med belysningsklasserne L4-L7.

2.1.3. Fordelingsveje med blandet trafik af biler, cykler og knallerter skal belyses med belysningsklasserne L6-L7. Belysning er dog ufornøden på fordelingsveje i områder med separate stisystemer for fodgængere og cyklister, medmindre der må forventes en vis begrænset fodgænger-/cykeltrafik.

2.1.4. På primærveje og fordelingsveje kan der vælges et luminansniveau over eller under den belysningsklasse, der er angivet i skema 1 og 2, afhængig af, om forholdene på den pågældende vejstrækning er særlig svære eller særlig lette, dog ikke under belysningsklasse L7.

2.1.5. Stamveje og adgangsveje med blandet trafik af biler, cykler og knallerter skal belyses med belysningsklasserne E1-E2.

2.1.6. I vejkryds og vejtilslutninger skal belysningsniveauet være mindst lige så højt som i den bedst belyste af de tilstødende veje.

2.1.7. I almindelige kryds føres belysningsanlægget for den bedst belyste af de krydsende veje gennem krydset.

Stk. 2. Komplicerede kryds med svingspor og lignende samt trafikområder på pladser skal belyses med en af belysningsklasserne LE2-LE5.

Stk. 3. For kryds med særlig vanskelige trafikforhold kan der benyttes en højere belysningsklasse.

Stk. 4. Signalregulerede kryds skal altid belyses med mindst belysningsklasse LE5.

2.1.8. Stier, der indgår i et egentligt trafiksystem, skal belyses med belysningsklasse E2.

2.1.9. Fodgængerområder/gågader, områder udlagt som lokalområde efter færdselslovens § 40 samt parkeringspladser i tilslutning til belyste veje, skal belyses med belysningsklasserne E1-E4.

2.1.10. Fodgængerfelter skal være belyst enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning.

Stk. 2. På veje, der er belyst med belysningsklasserne L1-L6 eller tilsvarende, skal den vandrette belysningsstyrke på kørebanen i ethvert punkt i fodgængerfeltet være mindst 100 lux.

Stk. 3. På veje, der er belyst med lavere niveau end svarende til belysningsklasserne L5 og L6, samt på ubelyste veje skal den vandrette belysningsstyrke på kørebanen i ethvert punkt i fodgængerfeltet være ca. 30 lux.

2.2. Veje og stier i det åbne land

2.2.1. Veje og stier i det åbne land belyses normalt ikke, medmindre

a) trafikken i mørke perioder hyppigt afvikles i et omfang, der ligger nær ved vejens kapacitet,

b) antallet af trafikuheld i mørke perioder på en strækning er forholdsvis stort,

c) stitrafikken i mørke perioder er betydelig.

2.2.2. Såfremt veje og stier i det åbne land belyses, anvendes følgende belysningsklasser

a) motorveje: belysningsklasse L5, på til- og frakørsler dog L7,

b) andre veje: belysningsklasser, svarende til tilsvarende veje i byområder,

c) stier: belysningsklasse E4.

2.2.3. Mellem to belyste strækninger på samme vej må der ikke forekomme ubelyste strækninger, der er kortere end ca. 300 m. Hvis de belyste strækninger er belyst med en af klasserne L1-L6, bør det tilstræbes, at den ubelyste strækning ikke er kortere end 1000m.

2.2.4. Signalregulerede kryds i det åbne land skal belyses med belysningsklasserne L7 eller LE5.

2.2.5. I særlige tilfælde kan belysning opsættes hovedsagelig til orientering for fodgængere, og i så fald anvendes belysningsklasse 4.

2.3. Periodevis slukning eller reduktion af vejbelysning

2.3.1. Belysningsanlæg af klasserne L1-L7 og LE1-LE5, der er indrettet således, at belysningen kan reduceres til et lavere niveau, jfr. afsnit 4.2., skal omkobles til reduceret belysning i de perioder, hvor trafikken er væsentlig svagere end i spidsbelastningsperioderne.

2.3.2. Belysningsanlæg, der er opført med henblik på bestemte trafiksituationer, skal holdes slukket i perioder, hvor trafiksituationen ikke forekommer.

2.4. Vejbelægningers lystekniske egenskaber

Nye veje, der ifølge afsnit 2.1. og 2.7. skal belyses med L- eller LE-rækkens belysningsklasser, skal forsynes med en belægning, der har følgende lystekniske egenskaber

Qo - tør = ca. 0,09 cd/m2 x 1X

Spejling i standardvåd tilstand: Ikke ringere end refleksionsklasse 4 (se håndbog, afsnit 3).

På eksisterende veje, der er belyst med de nævnte belysningsklasser, bør belægningen ved fornyelse af slidlag bringes i overensstemmelse med ovennævnte krav.

Ved lapning af en belægning, der opfylder kravene i afsnit 2.4., bør der benyttes materiale i overensstemmelse hermed.

3. Udformning af vejbelysning

3.1. Alment

3.1.1. Ved projektering af nyanlæg eller ved ændring af eksisterende anlæg bør der ved komplicerede vejforløb, pladser og torve udarbejdes en eller flere perspektiviske gengivelser af det pågældende sted med angivelse af armaturplacering og armaturudformning med henblik på en vurdering af visuel orientering og optisk føring.

3.1.2. På torve og pladser bør der i hvert enkelt tilfælde udarbejdes særlige forslag til masteplacering.

3.1.3. Når der fra den ene vejside er værdifulde udsigter, bør masteopstillingen udføres ensidigt i den modsatte side af vejen.

3.1.4. I bevaringsværdige områder bør der tages særlige hensyn til de miljømæssige og kulturelle værdier.

3.2. Lyspunkthøjde

3.2.1. Lyspunkthøjden bør følge vejens længdeprofil. Mindre afvigelser i længdeprofilets kontinuitet bør dog ikke påvirke lyspunktforløbet.

3.2.2. Ved motorveje bør længdekæde over midterrabat anvendes således, at lyspunkthøjden ikke overstiger 15 m.

Stk. 2. Ved belyste motorveje skal til- og frakørsler udføres med belysningsanlæg, hvis lyspunkthøjde er væsentligt lavere end selve motorvejens.

3.2.3. Ved primærveje bør lyspunkthøjden ikke overstige 12 m.

3.2.4. I boligkvarterer bør lyspunkthøjden på fordelingsveje ikke overstige 9 m, på stamveje 6 m og på adgangsveje 5 m.

3.2.5. Ved gang- og cykelstier i bolig- og parkområder bør lyspunkthøjden være mellem 4m og 2,5m.

3.2.6. I et samordnet vejsystem bør veje af lavere standard ikke gives højere lyspunkthøjde end veje af højere standard.

3.3. Belysning af fodgængerfelt

Såfremt et fodgængerfelt belyses med flere armaturer, skal feltet, for hver kørselsretning belyses med mindst et armatur, som anbringes i en vandret afstand af mindst 0,5 m foran fodgængerfeltets forreste begrænsning i kørselsretningen.

Armaturerne bør anbringes i kørselsretningen.

3.4. Afskærmning af armaturer

På steder, hvor det er særlig vigtigt at tage hensyn til belysningsanlæggenes fjernvirkning, dvs. anlæggenes synlighed på en strækning over 100 m, bør der for alle belysningsklassers vedkommende anvendes armaturer, som, når de er monteret i anlæggene, er totalt afskærmende i vandret retning.

Endvidere skal armaturer ved fra- og tilkørsler til motorveje samt armaturer til fodgængerbelysning i monteret tilstand være fuldstændig afskærmende i vandret retning.

3.5. Lyskilder

3.5.1. Valg af lyskilder bør ske efter en afvejning af deres miljømæssige virkninger, driftsomkostninger og energiforbrug og efter en samlet planlægning for et større område.

På veje, der er belyst med L-rækkens klasser, bør der anvendes samme type lyskilde eller lyskilder med samme farve på så lange strækninger som muligt.

3.5.2. I bevaringsværdige områder bør der anvendes glødelamper.

3.5.3. Lavtryksnatriumslamper må ikke anvendes til vejbelysning.

3.6. Master

3.6.1. På veje i åbne omgivelser bør der benyttes gittermaster, når mastehøjden er over 10 m.

3.6.2. I bymæssig bebyggelse bør rørmaster med cirkulært tværsnit benyttes. Dog kan andre typer tværsnit anvendes, hvis masterne i øvrigt indgår som væsentlige dele af gade- og vejudstyret.

3.7. Afslutning af belysningsanlæg

Et belysningsanlæg af en L-klasse bør ikke ende umiddelbart før kryds, et sving eller en ændring af vejens tværprofil.

3.8. Belysningsanlægs visuelle udformning

3.8.1. Ved ensartet forløbende veje tilrådes en ensartet mastekonstruktion og -opstilling eller lyspunkthøjde, medmindre andet kræves af hensyn til optisk føring eller omgivelserne.

3.8.2. Armaturer skal anbringes, så de ikke virker vildledende for trafikanterne.

4. Etablering af nye vejbelysningsanlæg og

ændring af bestående anlæg

4.1. Nye vejbelysningsanlæg skal dimensioneres i overensstemmelse med afsnit 2. Anlæg af klasserne L1-L7 skal dimensioneres for de lystekniske egenskaber af vejbelægningen, der er angivet i afsnit 2.4.

4.2. Belysningsanlæg af klasserne L1-L7 og LE1-LE5 skal udføres således, at belysningen kan reduceres til et lavere niveau.

Stk. 2. Kravene vedrørende regelmæssighed kan ved reduceret drift fraviges, men niveauet bør normalt ikke sænkes til mere end halvdelen.

4.3. Vejbelysningsanlæg bør ændres, såfremt

1. Anlægget har en højere eller lavere belysningsklasse end angivet i afsnit 2.

2. Anlæggets elektricitetsforbrug er for højt i forhold til den tilvejebragte belysningskvalitet.

3. Anlægget er uøkonomisk i drift.

4. Anlæggets optiske føring virker vildledende på trafikanterne.

4.4. Når vejbelysningsanlæg ændres, bør det tilstræbes

at armaturer og lyskilder bringer i overensstemmelse med afsnit 2,

at uheldige miljømæssige virkninger af anlægget afhjælpes i overensstemmelse med afsnit 2, og

at tændsystemet på belysningsanlæg af klasserne L1-L7 og LE1-LE5 ombygges til periodevis slukning eller reduktion af belysningen, jfr. afsnit 2.3.

5. Vejbelysningsplaner

Enhver vejbestyrelse bør udarbejde en plan for vejbelysningen på de veje, der hører under dens område.

Planen bør indeholde

a) Registrering af belysningsklasser for eksisterende anlæg,

b) eventuelle forslag til nye belysningsklasser for eksisterende anlæg,

c) forslag til belysningsklasser for nye anlæg,

d) forslag til valg af lyskildetyper og anlægstyper,

e) oversigt over belægningstyper på nye veje og eventuel udskiftningstakt af belægninger på eksisterende veje.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 26. september 1979

IVAR HANSEN

/Leif Larsen

Bilag 1. Belysningsklasserne

Tabel 1. Belysningsklasser i L-rækken ------------------------------------------------------------------- Belysningsklasser i L-rækken L1 L2 L3 L4 L5 L6 L7 -------------------------------------------------------------------- Luminanskriterier i tør tilstand. Middelluminans (Lm) cd/m2 (driftsværdi) ca: 2 2 1,5 1,5 1 1 0,5 Regelmæssighed (R) min: 0,40 0,40 0,35 0,35 0,30 0,30 0,25 Langsregelmæssighed (R1) min: 0,60 - 0,60 - 0,60 - - -------------------------------------------------------------------- Synsnedsættende blænding (D) max: 0,075 0,075 0,085 0,085 0,095 0,095 0,11 -------------------------------------------------------------------- Ubehagsblænding (G) min: 7 7/6 7 7/6 7 6 6 -------------------------------------------------------------------- Luminanskriterier i våd tilstand Regelmæssighed (R) min: 0,20 0,20 0,20 0,15 0,15 0,15 0,15 Langsregelmæssighed (R1) min: 0,35 - 0,35 - 0,35 - - -------------------------------------------------------------------- Belysningsklasse på de nærmeste 3,5 m langs kørebanen: E1 E1 E1 E1 E2 E2 E2 ------------------------------------------------------------------- Tabel 2. Belysningsklasser i LE-rækken ------------------------------------------------------------------- Belysningsklasser i LE-rækken LE1 LE2 LE3 LE4 LE5 ------------------------------------------------------------------- Middelbelysningen på vandret plan (Em) 1x (driftsværdi) ca: 45 30 20 15 7 -------------------------------------------------------------------- Regelmæssigheden (R) min: 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 -------------------------------------------------------------------- Synsnedsættelse blænding (D) max: 0,075 0,075 0,085 0,095 0,11 -------------------------------------------------------------------- Belysningsklasse på de nærmeste 3,5 m langs kørebanen: E1 E1 E1 E2 E2 -------------------------------------------------------------------- Tabel 3. Belysningsklasser i E-rækken ------------------------------------------------------------------- Belysningsklasser i E-rækken E1 E2 E3 E4 Middelbelysning (halvrumlig) på trafik- areal (Ehr) 1x (driftsværdi) ca: 5 2,5 1 - ------------------------------------------------------------------- Regelmæssigheden (R) min: 0,15 0,15 0,15 - ------------------------------------------------------------------- Blændingstal for armaturer: Se fodnote - ------------------------------------------------------------------- Se afsnit »Vejregler for udformning, miljøhensyn og reduktion samt ændring af eksisterende anlæg«. Afsnit 1.2.3. Bilag 2. Vejtyper og belysningsklasser. Skema 1 -------------------------------------------------------------------- Midt. Belysningsklasse Fortov Cykel- rabat ----------------------------- sti over 2 spor 3 spor 4 spor 6 spor 3 m -------------------------------------------------------------------- nej nej nej L 6 L 6 L 4 L 4 ---------------------------------------------------- ja nej nej L 6 L 6 L 4 L 4 ---------------------------------------------------- ja ja nej L 7 L 7 L 6 L 6 ---------------------------------------------------- Primærveje/ nej nej ja L 7 L 6 -gader ------------------- ------------- ja nej ja L 7 L 6 ------------------ ------------- ja ja ja L 7 L 6 --------------------------------------------------- Facadeløs forbeholdt motortrafik L 7 L 7 L 6 L 6 ------------------------------------------------------------------- Skema 2 -------------------------------------------------------------- Midt. Belysningsklasse Cykel- rabat ----------------------------- Fortov sti over 2 spor 3 spor 4 spor 6 spor 3 m -------------------------------------------------------------------- Alle trafikarter på kørebanen L 6 L 6 L 6 L 6 ---------------------------------------------------- ja nej nej ------------------ L 7 ja ja nej ---------------------------------------------------- Fordelingeveje/ nej nej ja L 7 L 7 gader ------------------ ------------- ja nej ja L 7 L 7 ----------------- ------------- ja ja ja L 7 L 7 ---------------------------------------------------- Facadeløs forbe- holdt motortrafik -------------------------------------------------------------------- Skema 3 -------------------------------------------------------------------- Belysningsklasse -------------------------------------------------------------------- Stamveje og Tæt, høj bebyggelse E1 adgangsveje ---------------------------------------------------- Lav bebyggelse, industri m.v. E2 ------------------------------------------------------------------- Skema 4 ------------------------------------------------------------------- Belysningsklasse ------------------------------------------------------------------- Stier i egentligt trafiksystem, E2 Stier bystier, kvarterstier m.v. ----------------------------------------------------- Andre stier, herunder rekreative stier ingen krav ------------------------------------------------------------------- Fodgængerområder/-gader E2 ------------------------------------------------------------------- § 40-områder E1-E2 ------------------------------------------------------------------- Parkeringspladser min. E4 ------------------------------------------------------------------- Skema 5 ------------------------------------------------------------------- Højeste belysningsklasse Belysningsklasse i på krydsende veje kryds eller på plads ------------------------------------------------------------------- L1-L2 LE2 ------------------------------------------------------------------- L3-L4 LE3 ------------------------------------------------------------------- L5-L6 LE4 ------------------------------------------------------------------- L7 LE5 -------------------------------------------------------------------

Ingen