Cirkulære om den skattemæssige virkning af at læger m.fl. driver virksomhed i selskabsform (*1)

Cirkulære om den skattemæssige virkning af at læger m.fl. driver virksomhed i selskabsform (*1)

I den gældende landsoverenskomst om almindelig lægegerning er det fastsat, at almen praksis ikke i forhold til den offentlige sygesikring kan anerkendes drevet i aktie- eller anpartsselskabsform, og den offentlige sygesikring er ikke forpligtet til at anerkende transporterklæringer afgivet af læger vedrørende deres honorarkrav.

Herefter må honorarer og andre ydelser, som er fastsat ved kollektiv overenskomst mellem Den almindelige Danske Lægeforening og den offentlige sygesikring for behandling af patienter, anses for personlig indkomst for lægen, uanset at der eventuelt er givet afkald på ydelserne til fordel for et aktie- eller anpartsselskab, som beherskes af den pågældende.

I overensstemmelse hermed har ligningsrådet fastsat nedenstående retningslinier for den skattemæssige behandling af lægepraksis, der drives i selskabsform

For 1979 og senere indkomstår skal lægen personligt beskattes af de ovenfor nævnte ydelser.

Er de pågældende honorarer m.v. ikke indtægtsført hos lægen, skal lægens indkomst forhøjes med beløbet.

Endvidere skal selskabets indkomstansættelse nedsættes tilsvarende, forudsat at det på tilfredsstillende måde dokumenteres, at beløbet er udbetalt til eller godskrevet lægen.

Det beløb, der skal overføres til personlig beskatning, reduceres med den del af ydelserne, som allerede er medregnet i lægens skattepligtige indkomst som løn, tantieme m.v. fra selskabet.

I forbindelse med de nævnte ændringer af skatteansættelserne kan ligningskommissionen tillade, at også en del af selskabets omkostninger overføres, hvorefter de behandles som driftsudgifter afholdt af lægen.

Den del af omkostningerne, der kan overføres, kan efter skatteyderens valg ansættes indtil 25% af honorarerne, men kan ikke overstige selskabets faktisk afholdte udgifter, eksklusive afskrivninger, løn og tantieme til den pågældende.

Hvis lægen ønsker at købe sin lægevirksomhed tilbage fra selskabet, må dette ske til handelsværdi.

Ved vurderingen af handelsværdien af goodwill vil det i almindelighed kunne godkendes, at værdien fastsættes til den samme værdi, som blev fastsat ved lægens overdragelse af virksomheden til selskabet.

Foranstående medfører ingen indskrænkninger i lægers adgang til at drive deres praksis i fast ejendom, der ejes af et selskab.

De anførte regler finder tilsvarende anvendelse i andre tilfælde, hvor det ved kollektiv overenskomst med sygesikringen er fastsat, at honorarer og andre ydelser er personlig indkomst, og at den offentlige sygesikring ikke er forpligtet til at anerkende transporterklæringer vedrørende honorarkrav. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke er fastsat sådanne bestemmelser i overenskomsten mellem Dansk Tandlægeforening og den offentlige sygesikring.

Statsskattedirektoratet, den 30. august 1979.

Hans Westerberg

/V. Laustsen

Ingen