Cirkulære vedrørende videreuddannelse af hospitalslaboranter til ledende laborant og instruktionslaborant (* 1)
Statutory Text (5 Articles)
BILAG 1
Fagspecifikt modul for den klinisk-kemiske retning
Analyseteori, måleprincipper og metoder
Mål: Efter afsluttet undervisning skal de uddannelsessøgende
- kunne forstå de teoretiske principper for de sædvanligt anvendte analysemetoder i et klinisk-kemisk laboratorium, og kende og forstå deres fejlmuligheder og anvendelsesområder
- kende og forstå faremomenter og sikkerhedsforanstaltninger
- kunne gennemarbejde og vurdere metoder med henblik på specificitet, analytisk dispersion og nøjagtighed, anvendelse og økonomi.
Timetal
Ca. 125.
Indhold
Fotometri.
Elektromagnetisk stråling (bølgeteori, kvanteteori, stofs energiindhold og ændringer heri, elektromagnetisk stråling og stof, samt spektre)
Absorptionsfotometri
Emissionsfotometri
Atomabsorptionsfotometri
Fluorimetri
Refraktometri
Røntgenspektrofluorimetri.
Potentialmålinger
pH-begrebet
Definition af pH-skala
Hydrogenionaktivitet
pH i opløsning af stærke og svage syrer og baser.
Bufferopløsninger
Kapacitet
Primær og sekundær standardopløsning
Temperatur, tryk og ionstyrkens indflydelse på pH.
Potentiometriske pH-målinger
Princip (indikator, elektroder, referenceelektroder, glaselektroder)
Krav til elektroder og pH-metre.
Ækvilibreringsmetoden til bestemmelse af P-hydrogencarbonation, stofkoncentration.
PCO2 - elektrode
PO2 - elektrode
Potentiometrisk bestemmelse af Na + , K+, Cl- og Ca++.
Adskillelsesmetoder
Fysik, kemisk og biokemisk baggrund.
Filtrering
Filtermaterialer og deres anvendelsesområder
Forskellige former for filtrering
Fældning
Anvendelsesområder i klinisk kemi
Diffusion og dialyse
Membraner, ydeevne og kapacitet
Eksempel på anvendelse i klinisk kemi
Ionbytning
Ionbyttematerialer
Praktisk anvendelse
Ekstraktion
Ekstraktionsudstyr
Eluering
Principper for, og eksempler på praktisk anvendelse i klinisk kemi
Kromatografi
Princip, metoder og apparatur
Eksempler på praktisk anvendelse
Kromatogrammets vurdering og kvantitering
Elektroforese
Elektroforesemedier, deres anvendelsesområder, kvantiteringsprincipper.
Radioaktive målemetoder
Fysisk baggrund.
Måling af radioaktivitet
Princip
Strålebiologi
Strålehygiejne, dosimetri
Radio-immunanalyse.
Enzymmålinger
Reaktionskinetik
Nulte, første og anden ordens reaktioner, Enzymaktivitet og
enzymkoncentration
Principper for måling
Målemetoder ved hjælp af enzymer
Enzymernes holdbarhed i biologisk materiale
Egnede principper og enzymmålinger i multikanalanalysesystemer.
Koagulation
Blodtagning ved koagulationsprøver
Opbevaring, holdbarhed
Bestemmelse af koagulationsfaktorer (forskellige principper)
Metode-standardisering
Kontrolsera, økonomi.
Hæmatologi
Partikelstørrelsesmålinger
Erythrocyt volumenfraktion
Partikeltyper
Erythrocytter, udviklingsformer og deres morfologi
Leucocytter, udviklingsformer og deres morfologi
Thrombocytter, udviklingsformer og deres morfologi.
Immunologiske målemetoder
Antigen-antistofreaktioner
Agglutinationsreaktioner
Præcipitation (raket-el-forese, immun-el-forese.) radio-immun-el-forese, counter el-forese.
Specielle koncentrations- og aktivitetsmålinger
Osmotisk trykmålingsbestemmelse af
Frysepunktsdepression
Anodic Stripping voltametri
Andre specielle målemetoder.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 2
Biblioteksvejledning
Mål: De uddannelsessøgende skal efter afsluttet undervisning
- kunne anvende sædvanligt tilgængelige håndbøger og opslagsværker
- kunne orientere sig om udvalgte fagbiblioteker og kende deres funktioner
- kunne anvende eksempelvis Index Medicus og Excerpta Medica, være orienteret om MEDLARS
- kunne opsøge relevant klinisk kemi litteratur udfra emneområder og litteraturhenvisninger.
Timetal
Ca. 10.
Biokemi
Mål
Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende opnår kendskab til biokemisk terminologi (deskriptiv biokemi) og viden om de biokemiske processer (dynamisk biokemi) med henblik på deres betydning og placering i den levende organisme.
Timetal
Ca. 50
Indhold
Deskriptiv biokemi
Kulhydrater
Lipider
Aminosyrer
Proteiner
Nucleinsyrer
Dynamisk biokemi
Skal omhandle følgende emner
Kemisk energetik (enthalpi, entropi, G-funktionen)
Enzymer og enzymkinetik
Coenzymer
Biologisk oxidation
Kylhydratstofskiftet
Citronsyrecyklus
Lipidstofskiftet
Proteinstofskiftet
Nucleotidstofskiftet
De biokemiske processers placering og betydning i den levende organisme
Nucleinsyrestofskiftet og proteinsyntesen, den genetiske kode
Fotosyntese og nitrogenkredsløb
Cellens organisation, stofskiftets regulation
Extern evaluering: Anbefalet evalueringsform: 1
Elektronik og apparaturlære
Mål
De uddannelsessøgende skal efter afsluttet undervisning
- kunne forstå elementær elektricitetslære og diagramlæsning
- kunne sammensætte simple elektroniske komponenter efter diagram og forstå deres virkemåde
- kunne anvende måleapparatur, som sædvanligvis forefindes på klinisk-kemiske hospitalslaboratorier og forstå dets virkemåde
- have viden om principper i almindeligt anvendt automatisk analyseudstyr
- kunne foretage simpel fejlfinding ud fra apparatmanualer
- kunne foretage udskiftning af mindre komponenter og vedligeholde diverse apparatur
- kunne vurdere apparaturs egnethed til nærmere præciseret opgave med hensyn til nøjagtighed, kapacitet, anvendelighed og økonomi, herunder servicekontrakter
- have færdighed i at analysere en arbejdsprocedure med henblik på fysiske faremomenter.
Timetal
Ca. 130.
Indhold
Elektronik
Elektricitetslære, symboler, installationer, sikkerhed, herunder: jordforbindelse, afskærmning, risiko
Rørforstærkere
Halvleder, diode, transistor, operationsforstærker
Integrerede kredsløb
Teknologiens udvikling
Multikanalanalysesystemer
Reguleringsteknik og automatisk kontrol
Forstærkere, recordere
A-D konvertering
Transmission
Mikrokomputerens logiske opbygning.
Apparaturlære
Fotometre (Teori forudsættes at henhøre under analyseteori)
Opbygning (kuvettegeometri, strålegang, lampetyper, forstærkning, dobbeltstråleinstrument)
Fejlfinding
Registreringsudstyr (skrivere, oscilloscoper, scannere)
Specialfotometre
Continuous-flow-systemer
Gennemløbskuvetter
Centrifugal analysere
Potentialmålinger
pH-metret og elektroder
Elektrodeopbygning og fejlkilder
Modstandsmåling
Ledningsevne-måling
Radioaktivitetsmålinger
Principper gennemgås i analyseteori
Opbygning af Geiger-Muller tællere, scintillationstællere
Sikkerhedsudstyr
Scanningsudstyr
Partikeltælling
Tællekammer
Optiske systemer
Ledningsevne tællere
Massespektrometre
Gaskromatografi
Dispensere og dilutere
Temperaturmålinger
Termometer
Termistorer
Termoelementer
Caloriemeterets anvendelse i forbindelse med temperaturmåling
Trykmåling
Aneroidbarometeret
Kviksølvbarometeret
Manometeret
Elektrisk trykmåling
Tidsmåling
Uret, stopuret
Elektrisk tidsmåling
Mikroskopet
Opbygning, centrering
Mørkefelt, fasekontrast
Mikrofotografering
Centrifugen
Fysisk baggrund
Centrifugetyper
Sikkerhed
Reduktionsventilen, sikkerhed, faremomenter
Gasblandesystemer
Volumetri
Pneumatiske systemer.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 2.
Kemi, almen
Mål: De uddannelsessøgende skal efter afsluttet uddannelse
- have opnået indsigt i basale fysisk-kemiske principper
- kunne anvende fysisk-kemiske principper ved løsning af klinisk-kemiske problemer
- kunne analysere en arbejdsprocedure med henblik på simple kemiske faremomenter
- være orienteret i miljøforureningsproblematikken, især med henblik på kemikalieforurening.
Timetal
Ca. 60.
Indhold
Luftarter. De almindelige gaslove
Luftarter. Den kinetiske gasteori samt van der Wall ligningen
Væsker. Damptryk samt faseovergange
Væsker. Overfladespænding og viskositet
Basal termodynamik
Opløsning (gas i væske)
Opløsning (væske i væske samt fast stof i væske)
Osmotisk tryk
Opløsninger (elektrolytter). Den moderne ionteori samt
Brøndsteds syre-baseteori
Opløsninger. Aktivitet
Kemisk ligevægt
Ionligevægt (syre-base)
Buffer
Ledningsevne
Elektrometri
Brintionaktivitetsbestemmelse
Redoxpotentialer
Reaktionskinetik. 1. og 2. ordens reaktioner
Reaktionskinetik. Komplexe reaktioner og aktiveringsenergi
Reaktionskinetik. Katalysatorer
Adsorption
Kolloidale systemer.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 1.
Klinisk kemi, almen
Mål
Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende erhverver sig viden om det klinisk-kemiske speciales principper og metoder, og får indblik i dets funktioner i sundhedsvæsenet.
Timetal
Ca. 70
Indhold
Klinisk kemi's placering i sundhedsvæsenet
Kvantiteter og enheder
Statistiske metoder og deres anvendelsesområder
Prøvemateriale, indsamling, opbevaring, kvalitet, smittefare
Referenceintervaller
Årsager til variation
Produktionskontrol, kvalitetskontrol
Principper for evaluering af apparatur og metoder
Laboratorieorganisation, herunder rekvisition og svarafgivelse, forskrifter, rapporter
Årsberetninger
Automation (selektive-multikanalsystemer).
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 1.
Klinisk kemi, speciel
Mål
Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende opnår forståelse for de fysiologiske og biokemiske processer i den menneskelige organisme under normale og sygelige forhold, samt erhverver sig viden om hvorledes klinisk-kemiske analyseresultater fortolkes og anvendes i praktisk lægegerning.
Timetal
Ca. 70.
Indhold
Den kliniske kemi skal beskrives i relation til følgende medicinske specialområder
Cardiologi
Endocrinologi
Gastroenterologi
Hepatologi
Hæmatologi og koagulation
Immunologi
Lungemedicin
Nefrologi
Neurologi
Pædiatri
Toxikologi
Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal det sikres, at følgende emner behandles
Aminosyrer og deres metabolitter
Enzymer og isoenzymer
Hormoner
Knoglemarvs- og blodcelle morfologi
Kulhydratomsætning
Lipidomsætning
Medikamenter
Metaller
Omsætning af mineraler (Ca, P, Mg)
Plasmaproteiner
Proteinomsætning
Syre-base-status
Vitaminer
Væske- og elektrolyt-balance.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 2.
Matematik
Mål
Ved fagets afslutning skal de uddannelsessøgende have opnået de regnemæssige og matematiske kundskaber og færdigheder, der er et nødvendigt grundlag for uddannelsens øvrige fag.
Timetal
Ca. 20.
Indhold
Differential- og integralregning.
Undervisningen tilpasses uddannelsens øvrige fagområder: Kemi, biokemi, elektronik og apparaturlære, analyseteori og klinisk kemi.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 1 i forbindelse med almen kemi.
Tværgående undervisning
De tværgående opgaver skal inddrage flere af uddannelsens fag og formuleres som praksisrelevante problemstillinger.
Den enkelte uddannelsessøgende skal have lejlighed til at løse såvel individuelle opgaver samt gruppeopgaver i samarbejde med andre.
Mål med opgaverne er
- at analysere konkrete problemer og udarbejde disposition for opgaveløsning
- at uddybe teoretisk viden ved selvstændigt studium eller konsultation af særlige sagkyndige, samt at anvende denne viden på praktiske problemer.
- at vurdere en opgaves løsningsmulighed ud fra en praktisk og teoretisk synsvinkel
- at udvikle samarbejdsevnen
Timetal
Ca. 100
Opgavernes antal under uddannelsen
3-5 opgaver af stigende sværhedsgrad og med tiltagende fagintegration.
Opgavernes tilrettelægning
Opgaverne forventes at ville være af meget praktisk karakter og forudsætter en del praktisk laboratoriearbejde og hjemmeopgaver.
Det må påregnes, at hver projektgruppe har brug for en vejleder i ca. 1/4-del af de skemalagte timer, og at hver projektgruppe har flere vejledere; disse kan udover skolens faste lærere være
a. instruktionslaboranter eller ledende laboranter med praktisk erfaring og/eller supplerende uddannelse i denne undervisningsform.
b. kemikere ansat på klinisk-kemiske afdelinger.
c. læger ansat på klinisk-kemiske afdelinger eller universitetsinstitutter.
Extern evaluering
Evalueringsform: 3.
BILAG 2
Fagspecifikt modul for den patolog-anatomiske retning
Almen kemi
Mål
Formålet med faget er at de uddannelsessøgende opnår indsigt i de basale fysisk-kemiske principper, således at de har forudsætninger for forståelsen af de fagspecifikke problemstillinger, de møder i arbejdet på et histologisk laboratorium.
Timetal
Ca. 55.
Indhold
Med udgangspunkt i hovedkursuspensum skal bl.a. nedenstående emner uddybes for at danne grundlag for den videregående undervisning i biokemi og histologisk teknik.
Reaktionsskemaer, redoxprocesser og støkiometriske beregninger
Koncentrationsangivelser, reagensfremstilling
Ligevægte, massevirkningsloven, Le Chateliers princip
Videregående bindingsteori
Stoffers opløselighed, opløsningsmidlers anvendelse og karakteristika, kolloide opløsninger, emulsioner
Kolloid- og grænsefladekemi
Syre/basebegrebet
pH-bestemmelser
Elektrometri, herunder elektrometrisk pH-bestemmelse og valg af elektroder
Adsorption
Atomfysik
Kemiske og nucleare faremomenter.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 1.
Biblioteksvejledning
Mål
De uddannelsessøgende skal efter endt undervisning
- kunne anvende sædvanligt tilgængelige håndbøger og opslagsværker, tidsskrifter og index'er
- kunne orientere sig på udvalgte fagbiblioteker og kende deres servicefunktioner
- være orienteret om de eksisterende medicinske opslagsværker
- kunne opsøge, udvælge og anvende relevant litteratur udfra emneområder og referencer.
Timetal
Ca. 15.
Biokemi
Mål
Formålet med faget er at give de uddannelsessøgende den biokemiske baggrundsviden som er nødvendig for den videregående undervisning i histologisk teknik.
De uddannelsessøgende skal derfor lære de vigtigste biokemiske stofgruppers opbygning, kemiske egenskaber samt deres forekomst og omsætning.
Timetal
Ca. 70
Indhold
Biokemiske adskillelsesmetoder, bl. a. elektroforese
Kromatografi, extraktion
Carbonhydrater
Lipider
Proteiner
Nucleinsyrer
Enzymer
Coenzymer
Uorganiske stoffer
Reaktionshastighed
Biologisk oxidation
Carbonhydratstofskifte
Lipidstofskifte
Proteinstofskifte
Proteinsyntese
Celledeling
Cellens organisation
Membraner
Blodet.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 2.
Fysik og apparaturteknik
Mål
Formålet med faget er at give de uddannelsessøgende den fysiske og apparattekniske baggrundsviden som er nødvendig for den videregående undervisning i histologisk teknik og for de uddannelsessøgendes egen undervisning af elever i apparaturet og dets anvendelse.
Timetal
Ca. 70
Indhold
Spænding, strømstyrke, modstand, Ohms lov, Joules lov, jævn- og vekselstrøm, magnetisme, elektriske kredsløb
Nødvendig varmelære
Nødvendig lyslære til mikroskopi og fotometri
Fotometri, fluorimetri
De af hensyn til ovenstående nødvendige matematiske funktioner, grafisk afbildning, funktionspapir.
Følgende apparaters opbygning, deres vedligeholdelse, fejlfinding
Mikroskoper
Fotometre
Forstærkere
Vægte
Centrifuger
Præparations- og farvemaskiner
pH-metre og elektrodetyper
Elektroforeseudstyr
Elektromotorer
Generelle tekniske krav til elektromedicinsk udstyr herunder apparaturets specifikationer
Laboratoriets elektriske systems opbygning og betjening
Sikringsanordninger
Vejledning i indkøb og apparatur.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 2.
Histologisk teknik og histokemi
Mål
At give de uddannelsessøgende et teoretisk og praktisk grundlag for de histologiske farvemetoder, udført på såvel cytologisk som histologisk undersøgelsesmateriale ud fra et præparationsteknisk, analyseteknisk og molekylær-diagnostisk synspunkt.
Timetal
Ca. 270.
Indhold
Undervisningen i histologisk teknik, histokemi og molekylær diagnostik er, ud fra et tværfagligt synspunkt, meget centreret om individuelle øvelsesprojekter, så pensum vil derfor være beskrevet ved emnerne for øvelserne samt læreroplæggene til disse.
I faget opereres med følgende øvelser
a) analytiske
b) diagnostiske
udover dette er der i faget afsat tid til
c) katedral undervisning.
ad a.
Formålet med de analytiske øvelser er at give de uddannelsessøgende forståelse for de generelle principper i formulering af farvemetoder, således at de bliver i stand til at tillempe metoder til de for et givet laboratorium særlige krav eller forhold. Endvidere sættes eleven i stand til fejlfinding.
ad b.
Formålet med de diagnostiske øvelser er at sætte de uddannelsessøgende i stand til at deltage i vurderingen af hvilke farvninger, der hører hjemme i en rutinepræget undersøgelse af et væv eller organ.
ad c.
Formålet med den katedrale undervisning er at bibringe de uddannelsessøgende et overblik over større samlede områder af stoffet til støtte i arbejdet med de tværfaglige opgaver (herunder gruppeopgaven i laboratoriemiljø), som skal være fundamentet for tilegnelsen af den teoretiske viden.
Som eksempel på analytiske øvelser kan nævnes
kernefarvning - jernlakfarver
elektrolytopløsningers koncentration og aktivitet
ionstyrke
farvebinding
Schiff's reagens - PAS farvning
histokemisk påvisning af sure mucopolysakkarider
bindevævsfarvemetoder - fosforwolframsyre metoder
bindevævsfarvemetoder - picrofuchsin metoder
anvendelse af histokinette og farvemaskine
eosinernes struktur, ionisering og farvebinding
hæmateins struktur og ionisering
lysochromfarvning af lipider
fiksativers indtrængning i væv
kritisk elektrolyt- koncentration (CEC)
reaktive gruppers blokering/deblokering
modelsystemer - sammenligne forskelle
immunhistokemi på korrekt og ukorrekt fikseret væv
fluorescens - induceret
fluorescens - autofluorescens - fluorochromfarvning
reticulin
Fink-Heimer
sølvimprægneringsmetoder Grimelius
Masson-Fontana
farvning af semitynde snit
måle ioniseringsgrad af sulfonsyrer i farvestoffer
kontrol af kommercielle farvestoffer ved chromatografi
cytologisk præparationsteknik.
Som eksempel på diagnostiske øvelser kan nævnes
forekomst af hydrolaser i mave/tarmkanal
identifikation af APUD-celler og identifikation af reducerende substanser i colon og duodenum
forekomst og identifikation af kulhydrater i fundus, duodenum og rottekæbe samt mastcelleforekomst i duodenum
lipidsammensætningen i medulla spinalis og lipidforekomst i binyre
forekomst af esteraser i mastceller
aminosyrer i tandanlæg
forekomst og identifikation af kulhydrater i halsregion
blokeringsgraden og nucleinsyrer i pancreas' exo- og endokrine celler
enzym- og kulhydratforekomst i nyre
identifikation af kulhydrater i mukøse og serøse spytkirtler
forskelle og ligheder mellem Paneth'ske granula og eosinofile granulocytter
påvisning af mikroorganismer.
De uddannelsessøgende udarbejder rapporter sammen med lærerne. Rapporterne gennemgås og diskuteres med alle uddannelsessøgende på holdet.
Samtlige rapporter indgår som eksamenspensum for alle.
Extern evaluering
Anbefalet
evalueringsform: 2 for katedral undervisning.
I øvrigt evalueringsform: 3.
Laboratoriemiljø
Mål
At bibringe de uddannelsessøgende viden om de områder, hvor laboratoriemiljøet adskiller sig fra det daglige miljø, og derved gøre dem i stand til ved praktiske foranstaltninger at imødegå og begrænse de særlige risici laboratoriearbejdet indebærer.
Specifikke fareelementer medtages i relevant faglig sammenhæng.
Timetal
Ca. 12
Indhold
Individets medfødte modtagelighed og miljøets påvirkning i forhold til grænseværdier og disses pålidelighed.
Dette følges op af gruppeopgaver, som består af
At udarbejde retningslinier for forebyggelse og/eller begrænsning af givne miljøtrusler.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 1 under almen kemi.
Evalueringsform: 3 under histologisk teknik.
Organisk kemi
Mål
De uddannelsessøgende skal efter endt kursus have kendskab til
1. farvestoffernes egenskaber
2. reaktions- og bindingsmekanismer
3. blokering og deblokering af vævskomponenter.
Timetal
Ca. 50
Indhold
Med udgangspunkt i hovedkursuspensum skal nedenstående emner uddybes for at danne grundlag for en videregående undervisning i biokemi og histologisk teknik og histokemi.
Elektrokonfiguration
Kemiske bindinger
Intermolekylære kræfter
Reaktionsmekanismer med eksempler fra påvisning af grupper (blokering/deblokering af funktionelle grupper i væv)
Farvestoffernes egenskaber
Faremomenter.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 1.
Patologisk histologi
Mål
Formålet med undervisningen er at indføre de uddannelsessøgende i den patologiske anatomis problemer og dermed i det mikroskopiske præparats betydning for diagnostikken.
Dette forudsætter
- kendskab til de histologiske ændringer ved sygdomme
- færdighed i at bedømme præparationsresultater af mikroskopiske præparater med patologiske forandringer
- forståelse af baggrunden for valg af almene og specielle reaktioner, der udføres på laboratoriet.
Timetal
Ca. 70.
Indhold
Svarende til undervisning af lægestuderende på universitetshospital. Patologisk anatomi, 1. semester. (Forelæsning, demonstration og mikroskopi).
Opfølgning i speciel histologi og speciel histopatologi, d.v.s. emner med specifik interesse for den histologiske tekniks praktiske anvendelse.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 4.
BILAG 3
Fagspecifikt modul for den blodtypeserologiske retning
Matematik
Mål
Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende erhverver sig de matematiske kunskaber, som er nødvendige for forståelsen af uddannelsens øvrige fag. Der sigtes til kemi, biokemi, fysik, genetik og koagulation.
Timetal
Ca. 20.
Indhold
Matematik
Potenser
Rødder
Ligninger
Statistik
Funktioner
Grafisk afbildning
Fordeling
Genetisk statistik
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 1
Fysik, apparatteknik, isotopteknik og immunkemiske metoder
Mål
Fysik
Formålet er at give de uddannelsessøgende den nødvendige forståelse for de nedennævnte fags baggrund.
Apparatteknik
Formålet er at give de uddannelsessøgende indsigt i apparaternes opbygning, således at de er i stand til at anvende og demonstrere apparaterne samt udføre simpel fejlfinding.
Isotopteknik
Formålet er at give de uddannelsessøgende forståelse af isotopteknikkens anvendelsesmuligheder i klinisk blodtypeserologi og immunologi.
Immunkemiske metoder
Formålet er at de uddannelsessøgende opnår tekniske færdigheder i udvalgte immunkemiske metoder.
Timetal
Ca. 75.
Indhold
Fysik
SI-systemet
El-lære
Lys-lære
Isotoper
Ionfysik
Basal-termodynamik
Apparatteknik
pH-metre
Fotometre
Vægte
Elektroforeseudstyr
Centrifuger
Kromatografisøjler
Fraktionskollektorer
Principper for automatisk blodtypebestemmelse og antistofundersøgelse.
Isotopteknik
Radioaktive isotoper
Måleapparatur
Tracerprincip
Mærkning af biologisk materiale
Radio-immuno-assay.
Immunkemiske metoder
Immunelektroforese
Immunkemiske separationsteknikker
Immunfluorescens
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 1.
Almen kemi og Organisk kemi.
Mål
Undervisningen i almen og organisk kemi har til formål at give den nødvendige faglige baggrund for undervisningen i biokemi.
Timetal
Ca. 75.
Indhold
Almen kemi.
Atomets opbygning
Det periodiske system
Den kemiske binding
Reaktionsskemaer, støkiometri
Koncentrationsangivelser
Reaktionshastighed og katalyse
Kemiske ligevægte
Stoffers opløselighed, opløsningsmidler og ionisation
Brøndsteds syre-base teori
Kolloidelektrolytter.
Organisk kemi
Den organiske kemis inddeling og nomenklatur
Carbonhydrider og heterocykliske ringtyper
Halogen- og nitroforbindelser
Hydroxyforbindelser
Oxoforbindelser
Karboxylsyrer og deres derivater
Aminer
Forbindelser med flere funktionelle grupper.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 1.
Biokemi
Mål
Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende erhverver sig den biokemiske viden, som er grundlag for forståelse af andre fag i uddannelsen, såsom genetik, immunologi og erythrocytimmunologi.
Timetal
Ca. 60.
Indhold
1. Carbonhydrater
2. Lipider
3. Proteiner
4. Nucleinsyrer
5. Separations- og identifikationsmetoder
6. Enzymer
7. Proteinstofskifte.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 1.
Sygdomslære, hæmatologi og koagulation.
Mål
Formålet med fagene er, at de uddannelsessøgende erhverver sig viden om den sygdomslære og de klinisk-kemiske uddannelser, der er relevante for uddannelsen, og uddyber deres viden om koagulation og hæmatologi til de opnår klinisk forståelse af analyseresultaterne, således at de er i stand til at kommunikere med de kliniske afdelinger om blodprøvetagning og ordination af blodprodukter.
Timetal
Ca. 60
Indhold
Hæmatologi
Blodets dannelse, overlevelsestid, destruktion
Autoimmun hæmolytisk anæmi
Erythroblastosis foetalis
Leukæmi
Agranulocytose
Myelomatose.
Klinisk-kemiske laboratorieundersøgelser
Proteiner, syrebasestatus, salte, lever- og nyrefunktionsundersøgelser.
Koagulation
Hæmorrhagisk diatese, koagulationsundersøgelser.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 2.
Genetik
Mål
Formålet med faget er at give de uddannelsessøgende indføring i basal genetik og dennes anvendelse i de øvrige fag.
De uddannelsessøgende skal på basis af deres viden kunne deltage i udviklingsarbejde, samt være i stand til at vurdere analyseresultater og viderebehandle afvigende resultater.
Timetal
Ca. 25.
Indhold
Alment om den genetiske kode
Alment om genregulation (operonteorien)
Alment om genernes lokalisation
Alment om kromosomabnormiteter, mutation
Blodtypesystemernes genetik
Genetiske markører og deres lokalisation på kromosomet
Alleler
Minus-minus typer
Deletioner
Koblingsanalyse
Faderskabets udelukkelse og sandsynlighed
Tvillingsidentitet
Mosaik, kimære, dispermi
Tilsyneladende afvigelser fra Mendels 1. og 2. lov
Xga-systemet.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 2.
Immunologi
Mål
Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende erhverver sig den dybtgående immunologiske viden, der dels er en forudsætning for forståelsen af uddannelsens øvrige fag, dels er nødvendig for opsætning og udvikling af immunologiske analyser.
Timetal
Ca. 75
Indhold
Immunsystemet
Opbygning og udvikling
Lymfocyttyper, primært og sekundært immunrespons
Instruktions- og selektionsteorier
Komplement
Immuntolerance
Rhesusimmunprofylakse.
Immunglobuliner
Struktur, funktion, produktion
Antigen-antistof reaktioner in vivo og in vitro
Hypersensitivitetsreaktioner.
Transplantationsimmunologi
MHC-gener
GVH og HVG reaktion
Betydning af vævsforligelighed
Immunsuppressiv behandling.
Immunologiske sygdomme
Immundefekter, autoimmune sygdomme.
(hæmolytisk anæmi, LED, Rheuma, allergier).
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 2.
Erythrocytimmunologi og blodtypeserologiske metoder.
Mål
Formålet med faget er at uddybe de uddannelsesøgendes viden om de kendte blodtypesystemer.
På baggrund heraf skal de uddannelsessøgende være i stand til at vurdere prøvemateriale, analysemetoder og -resultater, samt kunne forstå svarafgivelse til de kliniske afdelinger. De skal endvidere være i stand til at bedømme og træffe beslutninger med hensyn til den videre behandling af afvigende analyseresultater.
På baggrund af denne viden skal de kunne vurdere nye metoder, udarbejde analyseforskrifter, samt instruere i og motivere personalet for korrekt brug af disse.
Timetal
Ca. 100
Indhold
Erythrocytimmunologi
Erythrocytantigenernes dannelse, struktur og betydning for erythrocytmembranens biologiske funktion, herunder sjældne fænotypers betydning for afklaring af disse forhold.
Miljøbetinget ændring af fænotypen, dels in vivo (sygdomme og medikamenter), dels in vitro.
Ajourføring inden for de enkelte erythrocytsystemer (udover hovedkursuspensum).
Blodtypeserologiske metoder
De fysisk-kemiske forhold ved antigenantistof reaktioner.
Principper for opklaring af serologiske problemer som f. eks. usikker fænotype (ABO & Rh), sera med multiple antistoffer (absorption, eluering, Ogata-fænomen) sera med antistof mod sjældent eller hyppigt forekommende antigen, sera med antistof mod antigener med stærkt varierende antigenstyrke (Sda, Chido, Bg). Årsager til falske reaktioner.
Blodtypeserologiske undersøgelser ved erythroblastosis foetalis og hæmolytisk anæmi.
Produktion og afprøvning af testreagenser, specielt anti-humant-globulin og enzymer.
Principper for opsætning og kontrol af analyser.
Transfusionskomplikationer
Komplikationstyper, deres årsag, terapi og profylakse.
Blodtypeserologiske og klinisk-kemiske undersøgelser af transfusionskomplikationer.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 2.
Blodbankteknik
Mål
Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende uddyber deres kundskaber om transfusionsbehandling, samt deres viden om diverse blodprodukter, disses anvendelse og fremstilling.
De skal på basis heraf være i stand til at kommunikere med kliniske afdelinger om blodprøvetagning og blodordination.
Timetal
Ca. 20
Indhold
Tapning
Alment-, ferese- og celleseparator-teknik.
Opbevaring af blod
Opbevaringsvæsker
Stofskifteprocesser under opbevaring
Temperatur
Transport
Fremstilling af blodprodukter og produktkontrol.
Transfusion
Valg af blodtype og blodprodukt
Problemer ved multiple transfusioner
»Universalgiverblod«.
Extern evaluering
Anbefalet evalueringsform: 2.
Biblioteksvejledning
Mål: De uddannelsessøgende skal efter afsluttet undervisning
- kunne anvende sædvanligt tilgængelige håndbøger og opslagsværker
- kunne orientere sig på udvalgte fagbiblioteker og kende deres funktioner
- kunne anvende eksempelvis Indes Medicus og Exterpta Medica, være orienteret om MEDLARS
- kunne opsøge relevant blodtypeserologisk litteratur udfra emneområder og litteraturhenvisninger.
Timetal
Ca. 5
Tværgående opgaver
De tværgående opgaver skal inddrage flere af uddannelsens fag og formuleres som praksisrelevante problemstillinger.
Den enkelte uddannelsessøgende skal have lejlighed til at løse såvel individuelle opgaver som gruppeopgaver i samarbejde med andre.
Målet med opgaverne er
1. at analysere konkrete problemer og udarbejde disposition for opgaveløsning
2. at uddybe teoretisk viden ved selvstændigt studium eller konsultation af særlige sagkyndige, samt at anvende denne på praktiske problemer
3. at vurdere en opgaves løsningsmulighed ud fra en praktisk og teoretisk synsvinkel
4. at udvikle samarbejdsevnen.
Timetal
Ca. 100
Opgavernes antal under studiet
3-5 opgaver af stigende sværhedsgrad og med tiltagende fagintegration.
Opgavernes tilrettelægning
Opgaverne forventes at ville være af meget praktisk karakter og forudsætter en del praktisk laboratoriearbejde og hjemmeopgaver.
Det må påregnes, at hver projektgruppe har brug for en vejleder i ca. 1/4 del af de skemalagte timer, og at hver projektgruppe har flere vejledere; disse kan udover skolens faste lærere være
a. instruktionslaboranter eller ledende laboranter med praktisk erfaring og/eller supplerende uddannelse i denne undervisningsform
b. akademikere ansat på blodtypeserologiske afdelinger
c. læger ansat på blodtypeserologiske afdelinger eller universitetsinstitutter.
Extern evaluering
Evalueringsform: 3.
BILAG 4
Modulet omfattende administration, ledelse og pædagogik
Laboratoriets placering i sundhedsvæsenet
Mål
Efter endt undervisning skal de uddannelsessøgende have opnået viden om og kunne redegøre for
- sundhedssektorens placering i samfundet,
- laboratoriets placering i sygehuset og dets samspil med øvrige afdelinger,
- de økonomiske og administrative faktorer, der bestemmer laboratoriets drift og fremtid.
Timetal
Ca. 20.
Indhold
Sundhedsvæsenet (historisk udvikling og nuværende funktion i samfundet)
Sygehuses organisation og deres funktion i samfundet
Personalekategorier på et sygehus
Sundhedsstyrelsens cirkulærer
Samfundsøkonomi og sundhedsvæsen (sundhedssektorens økonomiske placering i den offentlige sektor, princippet for bevillinger, politisk styring i sundhedssektoren specielt med henblik på beslutning om fysisk organisation, produktionsorganisation, personaleorganisation på laboratorierne)
Budget-, regnskabs- og bevillingsprocedure
Funktionærlov, ferielov, arbejdsbeskyttelseslov, overenskomster.
Organisation og planlægning
Mål
Efter endt undervisning skal de uddannelsessøgende være i stand til
- at planlægge for de under ledende og instruerende laboranter normalt hørende ansvarsområder i overensstemmelse med den politiske, økonomiske og faglige styring,
- at opstille organisationsplaner for laboratoriet,
- at planlægge arbejdsgangen i laboratoriet.
Timetal
Ca. 40.
Indhold
Produktionsanalyse
Fysisk organisation
Produktionsorganisation
Overordnet planlægning
Langtidsplanlægning
Planlægning af de daglige arbejdsmæssige rutiner.
Samarbejde og arbejdsledelse
Mål
De uddannelsessøgende skal efter endt undervisning
- have opnået viden om og kunne redegøre for aktuelle teorier og synspunkter vedrørende samarbejde og arbejdsledelse,
- kunne deltage i administrationen af laboratoriets drift såvel på langt sigt som i det daglige arbejde.
Timetal
Ca. 50.
Indhold
Administrative systemer
Ledelsesteorier og -teknikker
Arbejds- og socialpsykologi (kommunikationsprocesser, -systemer og -veje, samspillet mellem mennesker, gruppedannelse, -strukturer, -opløsning og -typer, gruppers indre dynamik, vekselvirkning mellem grupper (læger, portører, sygeplejersker m. v.), ydre påvirkninger af grupper, patientsituationen (det afhængige menneske)).
Den enkelte og den enkeltes adfærd.
Personaleadministration
Mål
Efter endt undervisning skal de uddannelsessøgende
- have opnået viden om og kunne redegøre for personaleadministrationens placering og opgaver i en organisation,
- kunne lede møder og forhandle,
- have opnået viden om og kunne redegøre for de arbejdsretslige forhold, der er relevante for laboratoriet (herunder love, cirkulærer, bekendtgørelser m. v.).
Timetal
Ca. 50.
Indhold
Jobudvælgelse, -ændring, -tilfredsstillelse
Personalerekruttering og -udvælgelse
Møde-, beslutnings- og forhandlingsteknik
Beslutningsprocesser
Konflikter (symptomer, analyse, løsning)
Problemer i relation til personaleaccept af ønskede og/eller nødvendige forandringer
Bestemmelser, vedtægter, regler, adfærdsnormer (formelle, uformelle, skrevne, uskrevne, i laboratoriet, på sygehuse)
Tillidsmandsaftaler og andre lovbefalede udvalg (personaleudvalg).
Hospitalslaborantuddannelsens funktion og udvikling
Mål
Efter endt undervisning skal de uddannelsessøgende have opnået viden om og kunne redegøre for
- laboratorieteknologiens og hospitalslaborantfagets udvikling (herunder specialiseringstendenser), nuværende stade samt den forventede fremtidige udvikling,
- de krav til kundskaber og færdigheder, der stilles til hospitalslaborantpersonalet på de forskellige udviklingstrin for laboratoriet.
Timetal
Ca. 15.
Indhold
Teknologiens udvikling og anvendelse i de parakliniske specialer
Hospitalslaborantfagets udvikling med relation til det kliniske behov og tværgående parakliniske specialers etablering
Hospitalslaborantfagets udspecialisering og videre udbygning, herunder omtale af laborantuddannelser i andre lande Hospitalslaborantuddannelsens formalisering og ændring bl. a. som følge af specialernes udvikling
Kundskabs- og færdighedskrav til hospitalslaboranter på fagets forskellige teknologiske udviklingstrin.
Planlægning og tilrettelæggelse af uddannelse og undervisning
Mål: Efter endt undervisning skal de uddannelsessøgende
- kunne foretage målanalyse og målformulering under hensyntagen til bl. a. ressourcer, cirkulærer, laboratorietyper,
- have opnået viden om og kunne redegøre for udvælgelse og opdeling af indhold under hensyntagen til almenpædagogiske principper og fagligt bestemte strukturer på laboratorierne,
- kunne vælge emner og fastsætte det faglige indhold i overensstemmelse med det opstillede mål for hospitalslaborantuddannelsen,
- kunne vælge undervisningsprincipper, undervisningsformer og hjælpemidler og kunne gennemføre undervisningen,
- have opnået viden om og kunne redegøre for forskellige vurderingsformer (evaluering), deres formål og funktion,
- kunne foretage løbende vurdering af undervisningssekvenser samt vurdering af undervisningen i forhold til deltagerforudsætninger og opstille mål,
- kunne foretage en løbende vurdering af hospitalslaborantelevernes egnethed og funktion under uddannelsen.
Timetal
Ca. 130.
Indhold
Indlæringspsykologiske og -pædagogiske forhold af betydning for undervisning (læreprocessen, indlæringsteorier, betingelser for indlæring, hukommelse og glemsel, motivationspsykologi) Principper vedrørende målanalyse og målformulering (målpræciseringsmetoder, målformulering som vejledning for planlægning af undervisning og eksamination, målformulering som styringsmiddel for lærer og elev). Undervisningsplanlægning (indholdsudvælgelse og -sekvensering)
Undervisningsprincipper
Undervisningsmetoder
Undervisningsmaterialer og -hjælpemidler
Lektionsplanlægning
Et undervisningsforløbs elementer og struktur.
Evaluering og evalueringsprincipper (herunder evalueringens funktioner) evalueringsteorier og metodik.
Evaluering
Intern evaluering
Der foretages løbende intern evaluering. Denne evaluering er vejledende for den uddannelsessøgende og indgår i grundlaget for arbejds- og undervisningsplanlægning og skal i øvrigt bidrage til at
1. Udvikle de uddannelsessøgendes evne til at gennemføre fælles og individuelle opgaveløsninger og give indsigt i arbejdsprocesserne i forbindelse hermed.
2. Sikre at den uddannelsessøgende til stadighed har overblik over sit studiemæssige standpunkt.
3. Sikre at de planlagte tidsrammer overholdes.
Ved den interne evaluering af opgaver og øvelser bør i lige høj grad fokuseres på processens forløb, produktets kvalitet og forbedringsmodeller til næste lignende arbejdsopgave.
Vurdering af opgaveløsninger må sættes i relation til det mål, der er fastsat ved den enkelte opgaves formulering.
Ekstern evaluering.
Evalueringsform: 3.
Cirkulære vedrørende videreuddannelse af hospitalslaboranter til ledende laborant og instruktionslaborant (* 1)
I betænkning nr. 832/1978 vedrørende videreuddannelse af hospitalslaboranter har en af indenrigsministeriet nedsat arbejdsgruppe fremsat forslag om en revision af videreuddannelsen af klinisk-kemiske og patolog-anatomiske hospitalslaboranter til ledende laborant og instruktionslaborant samt om etablering af en videreuddannelse af blodtypeserologiske hospitalslaboranter ligeledes til ledende laborant og instruktionslaborant. Med udgangspunkt heri og efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune, Frederiksberg kommune m.fl. har indenrigsministeriet truffet beslutning om, at videreuddannelse af hospitalslaboranter til ledende laborant og instruktionslaborant med virkning fra den 1. september 1979 foregår efter nedenstående retningslinier.
I. Formål
Formålet med videreuddannelsen er, at de uddannelsessøgende erhverver viden og færdigheder, så de selvstændigt kan analysere, bearbejde og løse de administrative, faglige, ledelsesmæssige, planlæggende og pædagogiske opgaver, der hører under en ledende eller instruerende hospitalslaborants arbejdsområde, ligesom de uddannelsessøgende skal kunne videreudvikle erhvervet viden og færdigheder.
II. Uddannelsesplanen
Videreuddannelsen har en varighed på ca. 8 måneder og består af
- et fagspecifikt modul for hver hospitalslaborantretning, samt
- et for de tre hospitalslaborantretninger ens modul omfattende administration, ledelse og pædagogik.
Til uddannelsesplanen bemærkes
Det fagspecifikke modul
Dette modul, der tilrettelægges særligt for hver enkelt hospitalslaborantretning, har følgende indhold
Det fagspecifikke modul for klinisk-kemisk retning
Analyseteori, måleprincipper og metoder ............... ca. 125 timer Biblioteksvejledning .................................. ca. 10 timer Biokemi ............................................... ca. 50 timer Elektronik og apparaturlære ........................... ca. 130 timer Kemi, almen ........................................... ca. 60 timer Klinisk kemi, almen ................................... ca. 70 timer Klinisk kemi, speciel ................................. ca. 70 timer Matematik ............................................. ca. 20 timer Tværgående undervisning ............................... ca. 100 timer --------------------------------------------------------------------- I alt ................................................. ca. 635 timer --------------------------------------------------------------------- En beskrivelse af formål og indhold af de enkelte fag er indeholdt i bilag 1 Det fagspecifikke modul for patolog-anatomisk retning Almen kemi ............................................ ca. 55 timer Biblioteksvejledning .................................. ca. 15 timer Biokemi ............................................... ca. 70 timer Fysik og apparatteknik ................................ ca. 70 timer Histologisk teknik og histokemi ....................... ca. 270 timer Laboratoriemiljø ...................................... ca. 15 timer Organisk kemi ......................................... ca. 50 timer Patologisk histologi .................................. ca. 70 timer --------------------------------------------------------------------- I alt ................................................. ca. 615 timer --------------------------------------------------------------------- I alt er ca. 100 timer til tværgående undervisning inkluderet i timetallene for fagene histologisk teknik og histokemi samt laboratoriemiljø. En beskrivelse af mål og indhold af de enkelte fag er indeholdt i bilag 2. Det fagspecifikke modul for blodtypeserologisk retning Matematik ............................................. ca. 20 timer Fysik, apparatteknik, isotopteknik og immunkemiske metoder .................................. ca. 75 timer Almen kemi og organisk kemi ........................... ca. 75 timer Biokemi ............................................... ca. 60 timer Sygdomslære, hæmatologi og koagulation ................ ca. 60 timer Genetik ............................................... ca. 25 timer Immunologi ............................................ ca. 75 timer Erythrocytimmunologi og blodtypeserologiske metoder ... ca. 100 timer Blodbankteknik ........................................ ca. 20 timer Biblioteksvejledning .................................. ca. 5 timer Tværgående undervisning ............................... ca. 100 timer --------------------------------------------------------------------- I alt ................................................. ca. 615 timer ---------------------------------------------------------------------
En beskrivelse af mål og indhold af de enkelte fag er indeholdt i bilag 3.
Efter det fagspecifikke moduls afslutning foretages evaluering under medvirken af censorer og med anvendelse af en af følgende evalueringsformer
1. Teste gennem skriftlig prøve, at målet for de enkelte fag er nået. Ved bedømmelsen anvendes den til enhver tid for hovedkursus under grunduddannelsen gældende karakterskala - for tiden 13-skalaen.
2. Teste de uddannelsessøgendes evne til mundtligt at redegøre for et givet emne. Ved bedømmelsen anvendes den til enhver tid for hovedkursus under grunduddannelsen gældende karakterskala - for tiden 13-skalaen.
3. Teste de uddannelsessøgendes evne til at behandle større opgaver baseret på selvstændig litteratursøgning, praktisk laboratoriearbejde, udarbejdelse af en skriftlig rapport afsluttende med en mundtlig diskussion af det færdige resultat. De uddannelsessøgende gives bedømmelsen »bestået/ikke bestået«.
4. Teste ved multiple choice, essayopgaver og spotprøver, at målet for faget er nået. Ved bedømmelsen anvendes den til enhver tid for hovedkursus under grunduddannelsen gældende karakterskala - for tiden 13-skalaen.
Ved evalueringsform 3 skal den uddannelsessøgende opnå »bestået«. Ved de evalueringsformer, hvor den til enhver tid for hovedkursus under grunduddannelsen gældende karakterskala - for tiden 13-skalaen - anvendes, skal den uddannelsessøgende for at have bestået opnå et gennemsnit af samtlige karakterer på mindst 6,0, ligesom ingen enkelt fagkarakter må være under 5.
I tilfælde hvor karakteren 00 eller 03 eller bedømmelsen »ikke bestået« opnås, har den uddannelsessøgende ret til reeksamination i indtil 2 fag.
I bilag 1, 2 og 3 er under beskrivelsen af mål og indhold af de enkelte fag tillige angivet anbefalet evalueringsform. Evalueringen af flere fag kan efter undervisningsrådets beslutning foretages samlet. Undervisningsrådene bør ved gensidig orientering søge at tilsikre, at antallet af evalueringer for de uddannelsessøgende ved de 3 uddannelsesretninger bliver så vidt muligt overensstemmende.
Censorerne beskikkes af undervisningsrådet for den pågældende uddannelsesretning, som kan indhente oplysninger fra censorerne om disses virksomhed. Undervisningsrådet udarbejder desuden en censorvejledning, der udsendes til censorerne ved beskikkelsen.
Modulet omfattende administration, ledelse og pædagogik
Denne del af videreuddannelsen er ens for alle hospitalslaborantretninger, men der bør ved udformningen af konkrete eksempler og projektopgaver, der indgår i undervisningen, tages hensyn til de uddannelsessøgendes faglige forudsætninger og interesser.
Modulet har en samlet varighed på ca. 305 undervisningstimer, hvoraf et passende antal timer skal anvendes til øvelser og undervisningspraktik med vejleder.
Modulet indeholder følgende fag
Laboratoriets placering i sundhedsvæsenet ............. ca. 20 timer Organisation og planlægning ........................... ca. 40 timer Samarbejde og arbejdsledelse ......................... ca. 50 timer Personaleadministration ............................... ca. 50 timer Hospitalslaborantuddannelsens funktion og udvikling ... ca. 15 timer Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse og undervisning ......................... ca. 130 timer --------------------------------------------------------------------- I alt.................................................. ca. 305 timer ---------------------------------------------------------------------
En beskrivelse af mål og indhold af de enkelte fag er indeholdt i bilag 4.
Modulet afsluttes med løsning af en eller flere større opgaver, hvorover der udarbejdes rapport, og med en mundtlig eksamen.
Opgaven(erne) kan udarbejdes individuelt eller i gruppe(r), og opgaverapporten(erne) fremsendes til censor senest 14 dage inden eksamen. I opgaverapporten(erne) skal indgå elementer fra hovedparten af de emner, der har været behandlet under kurset, og rapporten(erne) skal indeholde begrundede redegørelser for den/de valgte løsning(er).
Den mundtlige eksamen har form som en samtale mellem læreren/lærerne, censoren/censorerne og deltageren/deltagerne med udgangspunkt i opgaverapporten(erne). Samtalen skal dreje sig om opgaven som helhed med spørgsmål i relation til de teorier, metoder og lignende, som er behandlet i opgaverapporten(erne). Den enkeltes indsats i opgaveløsningen(erne) prøves og hans/hendes forståelse af de behandlede emner vurderes. Desuden eksamineres den enkelte uddannelsessøgende med henblik på forståelse af de i kurset behandlede emner i øvrigt.
De uddannelsessøgende gives bedømmelsen bestået/ikke bestået, og bedømmelsen »bestået« skal opnås.
I tilfælde, hvor bedømmelsen »ikke bestået« opnås, har den uddannelsessøgende ret til reeksamination.
Censorerne beskikkes af undervisningsrådene ved den pågældende uddannelsesinstitution i fællesskab, som kan indhente oplysninger fra censorerne om disses virksomhed. Undervisningsrådene udarbejder desuden en censorvejledning, der udsendes til censorerne ved beskikkelsen.
Uddannelsesbevis
Efter videreuddannelsens afslutning modtager den uddannelsessøgende et uddannelsesbevis indeholdende oplysninger om tidspunktet for videreuddannelsen, hvilke fag der indgår i videreuddannelsen og med hvilke timetal, samt resultatet af de ved afslutningen af videreuddannelsens to moduler foretagne evalueringer.
III. Adgangsbetingelser
a. Autorisation som hospitalslaborant.
b. Ansættelse på et laboratorium inden for fagområdet i mindst 2 år efter autorisationen.
c. Bestået adgangsprøve.
Adgangsprøven skal tilsikre, at alle uddannelsessøgende har en viden svarende til niveauet ved afslutning af det til enhver tid gældende hovedkursus under grunduddannelserne til hospitalslaborant. Det påhviler hospitalslaborantskolerne senest 1/2 år før adgangsprøven at udarbejde en fortegnelse over de emner, hvori opgaver til adgangsprøven kan stilles for henholdsvis den klinisk-kemiske, den patolog-anatomiske og den blodtypeserologiske retning. Disse fortegnelser skal løbende ajourføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende teoretiske grunduddannelse og udviklingen i øvrigt.
Undervisningsrådet kan, når særlige forhold taler herfor, meddele dispensation fra de ovenfor fastsatte adgangsbetingelser.
IV. Optagelse af uddannelsessøgende
De uddannelsessøgende udvælges af vedkommende undervisningsråd ved hospitalslaborantskolerne. Indenrigsministeriet kan fastsætte nærmere regler for udvælgelse af ansøgere.
V. Uddannelsens tilrettelæggelse
Ved detailtilrettelægning af videreuddannelsen af hospitalslaboranter bør der til stadighed tages hensyn til de i betænkning 832/78 indeholdte principper, herunder vedrørende undervisningsformer og indlæringsdybder samt til at uddannelsen sikres en passende tilknytning til sygehuslaboratorierne f.eks. ved afvikling af tværgående opgaver.
VI. Uddannelsens gennemførelse
Deltagelse i undervisningen er obligatorisk for de uddannelsessøgende. Nærmere regler herom kan fastsættes af indenrigsministeriet.
Afgørelse om ophør af en uddannelsessøgendes uddannelse træffes af vedkommende undervisningsråd ved hospitalslaborantskolerne. Undervisningsrådets beslutning kan inden 1 måned indbringes for indenrigsministeriet.
VII. Løbende revision af uddannelsen
Indholdet af videreuddannelsen af hospitalslaboranter skal tilpasses de til enhver tid eksisterende arbejdsforhold på laboratorierne samt de krav, der til enhver tid stilles til hospitalslaboranters videreuddannelse, og vil derfor blive underkastet passende hyppig revision af indenrigsministeriet efter indstilling fra undervisningsrådene.
Indenrigsministeriet, den 26. juni 1979
P.M.V.
G.A.LUSTRUP
/Niels Bentsen