Cirkulære vedrørende videreuddannelse af hospitalslaboranter til ledende laborant og instruktionslaborant (* 1)

BILAG 1

Fagspecifikt modul for den klinisk-kemiske retning

Analyseteori, måleprincipper og metoder

Mål: Efter afsluttet undervisning skal de uddannelsessøgende

- kunne forstå de teoretiske principper for de sædvanligt anvendte analysemetoder i et klinisk-kemisk laboratorium, og kende og forstå deres fejlmuligheder og anvendelsesområder

- kende og forstå faremomenter og sikkerhedsforanstaltninger

- kunne gennemarbejde og vurdere metoder med henblik på specificitet, analytisk dispersion og nøjagtighed, anvendelse og økonomi.

Timetal

Ca. 125.

Indhold

Fotometri.

Elektromagnetisk stråling (bølgeteori, kvanteteori, stofs energiindhold og ændringer heri, elektromagnetisk stråling og stof, samt spektre)

Absorptionsfotometri

Emissionsfotometri

Atomabsorptionsfotometri

Fluorimetri

Refraktometri

Røntgenspektrofluorimetri.

Potentialmålinger

pH-begrebet

Definition af pH-skala

Hydrogenionaktivitet

pH i opløsning af stærke og svage syrer og baser.

Bufferopløsninger

Kapacitet

Primær og sekundær standardopløsning

Temperatur, tryk og ionstyrkens indflydelse på pH.

Potentiometriske pH-målinger

Princip (indikator, elektroder, referenceelektroder, glaselektroder)

Krav til elektroder og pH-metre.

Ækvilibreringsmetoden til bestemmelse af P-hydrogencarbonation, stofkoncentration.

PCO2 - elektrode

PO2 - elektrode

Potentiometrisk bestemmelse af Na + , K+, Cl- og Ca++.

Adskillelsesmetoder

Fysik, kemisk og biokemisk baggrund.

Filtrering

Filtermaterialer og deres anvendelsesområder

Forskellige former for filtrering

Fældning

Anvendelsesområder i klinisk kemi

Diffusion og dialyse

Membraner, ydeevne og kapacitet

Eksempel på anvendelse i klinisk kemi

Ionbytning

Ionbyttematerialer

Praktisk anvendelse

Ekstraktion

Ekstraktionsudstyr

Eluering

Principper for, og eksempler på praktisk anvendelse i klinisk kemi

Kromatografi

Princip, metoder og apparatur

Eksempler på praktisk anvendelse

Kromatogrammets vurdering og kvantitering

Elektroforese

Elektroforesemedier, deres anvendelsesområder, kvantiteringsprincipper.

Radioaktive målemetoder

Fysisk baggrund.

Måling af radioaktivitet

Princip

Strålebiologi

Strålehygiejne, dosimetri

Radio-immunanalyse.

Enzymmålinger

Reaktionskinetik

Nulte, første og anden ordens reaktioner, Enzymaktivitet og

enzymkoncentration

Principper for måling

Målemetoder ved hjælp af enzymer

Enzymernes holdbarhed i biologisk materiale

Egnede principper og enzymmålinger i multikanalanalysesystemer.

Koagulation

Blodtagning ved koagulationsprøver

Opbevaring, holdbarhed

Bestemmelse af koagulationsfaktorer (forskellige principper)

Metode-standardisering

Kontrolsera, økonomi.

Hæmatologi

Partikelstørrelsesmålinger

Erythrocyt volumenfraktion

Partikeltyper

Erythrocytter, udviklingsformer og deres morfologi

Leucocytter, udviklingsformer og deres morfologi

Thrombocytter, udviklingsformer og deres morfologi.

Immunologiske målemetoder

Antigen-antistofreaktioner

Agglutinationsreaktioner

Præcipitation (raket-el-forese, immun-el-forese.) radio-immun-el-forese, counter el-forese.

Specielle koncentrations- og aktivitetsmålinger

Osmotisk trykmålingsbestemmelse af

Frysepunktsdepression

Anodic Stripping voltametri

Andre specielle målemetoder.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 2

Biblioteksvejledning

Mål: De uddannelsessøgende skal efter afsluttet undervisning

- kunne anvende sædvanligt tilgængelige håndbøger og opslagsværker

- kunne orientere sig om udvalgte fagbiblioteker og kende deres funktioner

- kunne anvende eksempelvis Index Medicus og Excerpta Medica, være orienteret om MEDLARS

- kunne opsøge relevant klinisk kemi litteratur udfra emneområder og litteraturhenvisninger.

Timetal

Ca. 10.

Biokemi

Mål

Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende opnår kendskab til biokemisk terminologi (deskriptiv biokemi) og viden om de biokemiske processer (dynamisk biokemi) med henblik på deres betydning og placering i den levende organisme.

Timetal

Ca. 50

Indhold

Deskriptiv biokemi

Kulhydrater

Lipider

Aminosyrer

Proteiner

Nucleinsyrer

Dynamisk biokemi

Skal omhandle følgende emner

Kemisk energetik (enthalpi, entropi, G-funktionen)

Enzymer og enzymkinetik

Coenzymer

Biologisk oxidation

Kylhydratstofskiftet

Citronsyrecyklus

Lipidstofskiftet

Proteinstofskiftet

Nucleotidstofskiftet

De biokemiske processers placering og betydning i den levende organisme

Nucleinsyrestofskiftet og proteinsyntesen, den genetiske kode

Fotosyntese og nitrogenkredsløb

Cellens organisation, stofskiftets regulation

Extern evaluering: Anbefalet evalueringsform: 1

Elektronik og apparaturlære

Mål

De uddannelsessøgende skal efter afsluttet undervisning

- kunne forstå elementær elektricitetslære og diagramlæsning

- kunne sammensætte simple elektroniske komponenter efter diagram og forstå deres virkemåde

- kunne anvende måleapparatur, som sædvanligvis forefindes på klinisk-kemiske hospitalslaboratorier og forstå dets virkemåde

- have viden om principper i almindeligt anvendt automatisk analyseudstyr

- kunne foretage simpel fejlfinding ud fra apparatmanualer

- kunne foretage udskiftning af mindre komponenter og vedligeholde diverse apparatur

- kunne vurdere apparaturs egnethed til nærmere præciseret opgave med hensyn til nøjagtighed, kapacitet, anvendelighed og økonomi, herunder servicekontrakter

- have færdighed i at analysere en arbejdsprocedure med henblik på fysiske faremomenter.

Timetal

Ca. 130.

Indhold

Elektronik

Elektricitetslære, symboler, installationer, sikkerhed, herunder: jordforbindelse, afskærmning, risiko

Rørforstærkere

Halvleder, diode, transistor, operationsforstærker

Integrerede kredsløb

Teknologiens udvikling

Multikanalanalysesystemer

Reguleringsteknik og automatisk kontrol

Forstærkere, recordere

A-D konvertering

Transmission

Mikrokomputerens logiske opbygning.

Apparaturlære

Fotometre (Teori forudsættes at henhøre under analyseteori)

Opbygning (kuvettegeometri, strålegang, lampetyper, forstærkning, dobbeltstråleinstrument)

Fejlfinding

Registreringsudstyr (skrivere, oscilloscoper, scannere)

Specialfotometre

Continuous-flow-systemer

Gennemløbskuvetter

Centrifugal analysere

Potentialmålinger

pH-metret og elektroder

Elektrodeopbygning og fejlkilder

Modstandsmåling

Ledningsevne-måling

Radioaktivitetsmålinger

Principper gennemgås i analyseteori

Opbygning af Geiger-Muller tællere, scintillationstællere

Sikkerhedsudstyr

Scanningsudstyr

Partikeltælling

Tællekammer

Optiske systemer

Ledningsevne tællere

Massespektrometre

Gaskromatografi

Dispensere og dilutere

Temperaturmålinger

Termometer

Termistorer

Termoelementer

Caloriemeterets anvendelse i forbindelse med temperaturmåling

Trykmåling

Aneroidbarometeret

Kviksølvbarometeret

Manometeret

Elektrisk trykmåling

Tidsmåling

Uret, stopuret

Elektrisk tidsmåling

Mikroskopet

Opbygning, centrering

Mørkefelt, fasekontrast

Mikrofotografering

Centrifugen

Fysisk baggrund

Centrifugetyper

Sikkerhed

Reduktionsventilen, sikkerhed, faremomenter

Gasblandesystemer

Volumetri

Pneumatiske systemer.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 2.

Kemi, almen

Mål: De uddannelsessøgende skal efter afsluttet uddannelse

- have opnået indsigt i basale fysisk-kemiske principper

- kunne anvende fysisk-kemiske principper ved løsning af klinisk-kemiske problemer

- kunne analysere en arbejdsprocedure med henblik på simple kemiske faremomenter

- være orienteret i miljøforureningsproblematikken, især med henblik på kemikalieforurening.

Timetal

Ca. 60.

Indhold

Luftarter. De almindelige gaslove

Luftarter. Den kinetiske gasteori samt van der Wall ligningen

Væsker. Damptryk samt faseovergange

Væsker. Overfladespænding og viskositet

Basal termodynamik

Opløsning (gas i væske)

Opløsning (væske i væske samt fast stof i væske)

Osmotisk tryk

Opløsninger (elektrolytter). Den moderne ionteori samt

Brøndsteds syre-baseteori

Opløsninger. Aktivitet

Kemisk ligevægt

Ionligevægt (syre-base)

Buffer

Ledningsevne

Elektrometri

Brintionaktivitetsbestemmelse

Redoxpotentialer

Reaktionskinetik. 1. og 2. ordens reaktioner

Reaktionskinetik. Komplexe reaktioner og aktiveringsenergi

Reaktionskinetik. Katalysatorer

Adsorption

Kolloidale systemer.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 1.

Klinisk kemi, almen

Mål

Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende erhverver sig viden om det klinisk-kemiske speciales principper og metoder, og får indblik i dets funktioner i sundhedsvæsenet.

Timetal

Ca. 70

Indhold

Klinisk kemi's placering i sundhedsvæsenet

Kvantiteter og enheder

Statistiske metoder og deres anvendelsesområder

Prøvemateriale, indsamling, opbevaring, kvalitet, smittefare

Referenceintervaller

Årsager til variation

Produktionskontrol, kvalitetskontrol

Principper for evaluering af apparatur og metoder

Laboratorieorganisation, herunder rekvisition og svarafgivelse, forskrifter, rapporter

Årsberetninger

Automation (selektive-multikanalsystemer).

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 1.

Klinisk kemi, speciel

Mål

Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende opnår forståelse for de fysiologiske og biokemiske processer i den menneskelige organisme under normale og sygelige forhold, samt erhverver sig viden om hvorledes klinisk-kemiske analyseresultater fortolkes og anvendes i praktisk lægegerning.

Timetal

Ca. 70.

Indhold

Den kliniske kemi skal beskrives i relation til følgende medicinske specialområder

Cardiologi

Endocrinologi

Gastroenterologi

Hepatologi

Hæmatologi og koagulation

Immunologi

Lungemedicin

Nefrologi

Neurologi

Pædiatri

Toxikologi

Ved tilrettelæggelsen af undervisningen skal det sikres, at følgende emner behandles

Aminosyrer og deres metabolitter

Enzymer og isoenzymer

Hormoner

Knoglemarvs- og blodcelle morfologi

Kulhydratomsætning

Lipidomsætning

Medikamenter

Metaller

Omsætning af mineraler (Ca, P, Mg)

Plasmaproteiner

Proteinomsætning

Syre-base-status

Vitaminer

Væske- og elektrolyt-balance.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 2.

Matematik

Mål

Ved fagets afslutning skal de uddannelsessøgende have opnået de regnemæssige og matematiske kundskaber og færdigheder, der er et nødvendigt grundlag for uddannelsens øvrige fag.

Timetal

Ca. 20.

Indhold

Differential- og integralregning.

Undervisningen tilpasses uddannelsens øvrige fagområder: Kemi, biokemi, elektronik og apparaturlære, analyseteori og klinisk kemi.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 1 i forbindelse med almen kemi.

Tværgående undervisning

De tværgående opgaver skal inddrage flere af uddannelsens fag og formuleres som praksisrelevante problemstillinger.

Den enkelte uddannelsessøgende skal have lejlighed til at løse såvel individuelle opgaver samt gruppeopgaver i samarbejde med andre.

Mål med opgaverne er

- at analysere konkrete problemer og udarbejde disposition for opgaveløsning

- at uddybe teoretisk viden ved selvstændigt studium eller konsultation af særlige sagkyndige, samt at anvende denne viden på praktiske problemer.

- at vurdere en opgaves løsningsmulighed ud fra en praktisk og teoretisk synsvinkel

- at udvikle samarbejdsevnen

Timetal

Ca. 100

Opgavernes antal under uddannelsen

3-5 opgaver af stigende sværhedsgrad og med tiltagende fagintegration.

Opgavernes tilrettelægning

Opgaverne forventes at ville være af meget praktisk karakter og forudsætter en del praktisk laboratoriearbejde og hjemmeopgaver.

Det må påregnes, at hver projektgruppe har brug for en vejleder i ca. 1/4-del af de skemalagte timer, og at hver projektgruppe har flere vejledere; disse kan udover skolens faste lærere være

a. instruktionslaboranter eller ledende laboranter med praktisk erfaring og/eller supplerende uddannelse i denne undervisningsform.

b. kemikere ansat på klinisk-kemiske afdelinger.

c. læger ansat på klinisk-kemiske afdelinger eller universitetsinstitutter.

Extern evaluering

Evalueringsform: 3.

BILAG 2

Fagspecifikt modul for den patolog-anatomiske retning

Almen kemi

Mål

Formålet med faget er at de uddannelsessøgende opnår indsigt i de basale fysisk-kemiske principper, således at de har forudsætninger for forståelsen af de fagspecifikke problemstillinger, de møder i arbejdet på et histologisk laboratorium.

Timetal

Ca. 55.

Indhold

Med udgangspunkt i hovedkursuspensum skal bl.a. nedenstående emner uddybes for at danne grundlag for den videregående undervisning i biokemi og histologisk teknik.

Reaktionsskemaer, redoxprocesser og støkiometriske beregninger

Koncentrationsangivelser, reagensfremstilling

Ligevægte, massevirkningsloven, Le Chateliers princip

Videregående bindingsteori

Stoffers opløselighed, opløsningsmidlers anvendelse og karakteristika, kolloide opløsninger, emulsioner

Kolloid- og grænsefladekemi

Syre/basebegrebet

pH-bestemmelser

Elektrometri, herunder elektrometrisk pH-bestemmelse og valg af elektroder

Adsorption

Atomfysik

Kemiske og nucleare faremomenter.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 1.

Biblioteksvejledning

Mål

De uddannelsessøgende skal efter endt undervisning

- kunne anvende sædvanligt tilgængelige håndbøger og opslagsværker, tidsskrifter og index'er

- kunne orientere sig på udvalgte fagbiblioteker og kende deres servicefunktioner

- være orienteret om de eksisterende medicinske opslagsværker

- kunne opsøge, udvælge og anvende relevant litteratur udfra emneområder og referencer.

Timetal

Ca. 15.

Biokemi

Mål

Formålet med faget er at give de uddannelsessøgende den biokemiske baggrundsviden som er nødvendig for den videregående undervisning i histologisk teknik.

De uddannelsessøgende skal derfor lære de vigtigste biokemiske stofgruppers opbygning, kemiske egenskaber samt deres forekomst og omsætning.

Timetal

Ca. 70

Indhold

Biokemiske adskillelsesmetoder, bl. a. elektroforese

Kromatografi, extraktion

Carbonhydrater

Lipider

Proteiner

Nucleinsyrer

Enzymer

Coenzymer

Uorganiske stoffer

Reaktionshastighed

Biologisk oxidation

Carbonhydratstofskifte

Lipidstofskifte

Proteinstofskifte

Proteinsyntese

Celledeling

Cellens organisation

Membraner

Blodet.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 2.

Fysik og apparaturteknik

Mål

Formålet med faget er at give de uddannelsessøgende den fysiske og apparattekniske baggrundsviden som er nødvendig for den videregående undervisning i histologisk teknik og for de uddannelsessøgendes egen undervisning af elever i apparaturet og dets anvendelse.

Timetal

Ca. 70

Indhold

Spænding, strømstyrke, modstand, Ohms lov, Joules lov, jævn- og vekselstrøm, magnetisme, elektriske kredsløb

Nødvendig varmelære

Nødvendig lyslære til mikroskopi og fotometri

Fotometri, fluorimetri

De af hensyn til ovenstående nødvendige matematiske funktioner, grafisk afbildning, funktionspapir.

Følgende apparaters opbygning, deres vedligeholdelse, fejlfinding

Mikroskoper

Fotometre

Forstærkere

Vægte

Centrifuger

Præparations- og farvemaskiner

pH-metre og elektrodetyper

Elektroforeseudstyr

Elektromotorer

Generelle tekniske krav til elektromedicinsk udstyr herunder apparaturets specifikationer

Laboratoriets elektriske systems opbygning og betjening

Sikringsanordninger

Vejledning i indkøb og apparatur.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 2.

Histologisk teknik og histokemi

Mål

At give de uddannelsessøgende et teoretisk og praktisk grundlag for de histologiske farvemetoder, udført på såvel cytologisk som histologisk undersøgelsesmateriale ud fra et præparationsteknisk, analyseteknisk og molekylær-diagnostisk synspunkt.

Timetal

Ca. 270.

Indhold

Undervisningen i histologisk teknik, histokemi og molekylær diagnostik er, ud fra et tværfagligt synspunkt, meget centreret om individuelle øvelsesprojekter, så pensum vil derfor være beskrevet ved emnerne for øvelserne samt læreroplæggene til disse.

I faget opereres med følgende øvelser

a) analytiske

b) diagnostiske

udover dette er der i faget afsat tid til

c) katedral undervisning.

ad a.

Formålet med de analytiske øvelser er at give de uddannelsessøgende forståelse for de generelle principper i formulering af farvemetoder, således at de bliver i stand til at tillempe metoder til de for et givet laboratorium særlige krav eller forhold. Endvidere sættes eleven i stand til fejlfinding.

ad b.

Formålet med de diagnostiske øvelser er at sætte de uddannelsessøgende i stand til at deltage i vurderingen af hvilke farvninger, der hører hjemme i en rutinepræget undersøgelse af et væv eller organ.

ad c.

Formålet med den katedrale undervisning er at bibringe de uddannelsessøgende et overblik over større samlede områder af stoffet til støtte i arbejdet med de tværfaglige opgaver (herunder gruppeopgaven i laboratoriemiljø), som skal være fundamentet for tilegnelsen af den teoretiske viden.

Som eksempel på analytiske øvelser kan nævnes

kernefarvning - jernlakfarver

elektrolytopløsningers koncentration og aktivitet

ionstyrke

farvebinding

Schiff's reagens - PAS farvning

histokemisk påvisning af sure mucopolysakkarider

bindevævsfarvemetoder - fosforwolframsyre metoder

bindevævsfarvemetoder - picrofuchsin metoder

anvendelse af histokinette og farvemaskine

eosinernes struktur, ionisering og farvebinding

hæmateins struktur og ionisering

lysochromfarvning af lipider

fiksativers indtrængning i væv

kritisk elektrolyt- koncentration (CEC)

reaktive gruppers blokering/deblokering

modelsystemer - sammenligne forskelle

immunhistokemi på korrekt og ukorrekt fikseret væv

fluorescens - induceret

fluorescens - autofluorescens - fluorochromfarvning

reticulin

Fink-Heimer

sølvimprægneringsmetoder Grimelius

Masson-Fontana

farvning af semitynde snit

måle ioniseringsgrad af sulfonsyrer i farvestoffer

kontrol af kommercielle farvestoffer ved chromatografi

cytologisk præparationsteknik.

Som eksempel på diagnostiske øvelser kan nævnes

forekomst af hydrolaser i mave/tarmkanal

identifikation af APUD-celler og identifikation af reducerende substanser i colon og duodenum

forekomst og identifikation af kulhydrater i fundus, duodenum og rottekæbe samt mastcelleforekomst i duodenum

lipidsammensætningen i medulla spinalis og lipidforekomst i binyre

forekomst af esteraser i mastceller

aminosyrer i tandanlæg

forekomst og identifikation af kulhydrater i halsregion

blokeringsgraden og nucleinsyrer i pancreas' exo- og endokrine celler

enzym- og kulhydratforekomst i nyre

identifikation af kulhydrater i mukøse og serøse spytkirtler

forskelle og ligheder mellem Paneth'ske granula og eosinofile granulocytter

påvisning af mikroorganismer.

De uddannelsessøgende udarbejder rapporter sammen med lærerne. Rapporterne gennemgås og diskuteres med alle uddannelsessøgende på holdet.

Samtlige rapporter indgår som eksamenspensum for alle.

Extern evaluering

Anbefalet

evalueringsform: 2 for katedral undervisning.

I øvrigt evalueringsform: 3.

Laboratoriemiljø

Mål

At bibringe de uddannelsessøgende viden om de områder, hvor laboratoriemiljøet adskiller sig fra det daglige miljø, og derved gøre dem i stand til ved praktiske foranstaltninger at imødegå og begrænse de særlige risici laboratoriearbejdet indebærer.

Specifikke fareelementer medtages i relevant faglig sammenhæng.

Timetal

Ca. 12

Indhold

Individets medfødte modtagelighed og miljøets påvirkning i forhold til grænseværdier og disses pålidelighed.

Dette følges op af gruppeopgaver, som består af

At udarbejde retningslinier for forebyggelse og/eller begrænsning af givne miljøtrusler.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 1 under almen kemi.

Evalueringsform: 3 under histologisk teknik.

Organisk kemi

Mål

De uddannelsessøgende skal efter endt kursus have kendskab til

1. farvestoffernes egenskaber

2. reaktions- og bindingsmekanismer

3. blokering og deblokering af vævskomponenter.

Timetal

Ca. 50

Indhold

Med udgangspunkt i hovedkursuspensum skal nedenstående emner uddybes for at danne grundlag for en videregående undervisning i biokemi og histologisk teknik og histokemi.

Elektrokonfiguration

Kemiske bindinger

Intermolekylære kræfter

Reaktionsmekanismer med eksempler fra påvisning af grupper (blokering/deblokering af funktionelle grupper i væv)

Farvestoffernes egenskaber

Faremomenter.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 1.

Patologisk histologi

Mål

Formålet med undervisningen er at indføre de uddannelsessøgende i den patologiske anatomis problemer og dermed i det mikroskopiske præparats betydning for diagnostikken.

Dette forudsætter

- kendskab til de histologiske ændringer ved sygdomme

- færdighed i at bedømme præparationsresultater af mikroskopiske præparater med patologiske forandringer

- forståelse af baggrunden for valg af almene og specielle reaktioner, der udføres på laboratoriet.

Timetal

Ca. 70.

Indhold

Svarende til undervisning af lægestuderende på universitetshospital. Patologisk anatomi, 1. semester. (Forelæsning, demonstration og mikroskopi).

Opfølgning i speciel histologi og speciel histopatologi, d.v.s. emner med specifik interesse for den histologiske tekniks praktiske anvendelse.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 4.

BILAG 3

Fagspecifikt modul for den blodtypeserologiske retning

Matematik

Mål

Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende erhverver sig de matematiske kunskaber, som er nødvendige for forståelsen af uddannelsens øvrige fag. Der sigtes til kemi, biokemi, fysik, genetik og koagulation.

Timetal

Ca. 20.

Indhold

Matematik

Potenser

Rødder

Ligninger

Statistik

Funktioner

Grafisk afbildning

Fordeling

Genetisk statistik

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 1

Fysik, apparatteknik, isotopteknik og immunkemiske metoder

Mål

Fysik

Formålet er at give de uddannelsessøgende den nødvendige forståelse for de nedennævnte fags baggrund.

Apparatteknik

Formålet er at give de uddannelsessøgende indsigt i apparaternes opbygning, således at de er i stand til at anvende og demonstrere apparaterne samt udføre simpel fejlfinding.

Isotopteknik

Formålet er at give de uddannelsessøgende forståelse af isotopteknikkens anvendelsesmuligheder i klinisk blodtypeserologi og immunologi.

Immunkemiske metoder

Formålet er at de uddannelsessøgende opnår tekniske færdigheder i udvalgte immunkemiske metoder.

Timetal

Ca. 75.

Indhold

Fysik

SI-systemet

El-lære

Lys-lære

Isotoper

Ionfysik

Basal-termodynamik

Apparatteknik

pH-metre

Fotometre

Vægte

Elektroforeseudstyr

Centrifuger

Kromatografisøjler

Fraktionskollektorer

Principper for automatisk blodtypebestemmelse og antistofundersøgelse.

Isotopteknik

Radioaktive isotoper

Måleapparatur

Tracerprincip

Mærkning af biologisk materiale

Radio-immuno-assay.

Immunkemiske metoder

Immunelektroforese

Immunkemiske separationsteknikker

Immunfluorescens

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 1.

Almen kemi og Organisk kemi.

Mål

Undervisningen i almen og organisk kemi har til formål at give den nødvendige faglige baggrund for undervisningen i biokemi.

Timetal

Ca. 75.

Indhold

Almen kemi.

Atomets opbygning

Det periodiske system

Den kemiske binding

Reaktionsskemaer, støkiometri

Koncentrationsangivelser

Reaktionshastighed og katalyse

Kemiske ligevægte

Stoffers opløselighed, opløsningsmidler og ionisation

Brøndsteds syre-base teori

Kolloidelektrolytter.

Organisk kemi

Den organiske kemis inddeling og nomenklatur

Carbonhydrider og heterocykliske ringtyper

Halogen- og nitroforbindelser

Hydroxyforbindelser

Oxoforbindelser

Karboxylsyrer og deres derivater

Aminer

Forbindelser med flere funktionelle grupper.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 1.

Biokemi

Mål

Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende erhverver sig den biokemiske viden, som er grundlag for forståelse af andre fag i uddannelsen, såsom genetik, immunologi og erythrocytimmunologi.

Timetal

Ca. 60.

Indhold

1. Carbonhydrater

2. Lipider

3. Proteiner

4. Nucleinsyrer

5. Separations- og identifikationsmetoder

6. Enzymer

7. Proteinstofskifte.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 1.

Sygdomslære, hæmatologi og koagulation.

Mål

Formålet med fagene er, at de uddannelsessøgende erhverver sig viden om den sygdomslære og de klinisk-kemiske uddannelser, der er relevante for uddannelsen, og uddyber deres viden om koagulation og hæmatologi til de opnår klinisk forståelse af analyseresultaterne, således at de er i stand til at kommunikere med de kliniske afdelinger om blodprøvetagning og ordination af blodprodukter.

Timetal

Ca. 60

Indhold

Hæmatologi

Blodets dannelse, overlevelsestid, destruktion

Autoimmun hæmolytisk anæmi

Erythroblastosis foetalis

Leukæmi

Agranulocytose

Myelomatose.

Klinisk-kemiske laboratorieundersøgelser

Proteiner, syrebasestatus, salte, lever- og nyrefunktionsundersøgelser.

Koagulation

Hæmorrhagisk diatese, koagulationsundersøgelser.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 2.

Genetik

Mål

Formålet med faget er at give de uddannelsessøgende indføring i basal genetik og dennes anvendelse i de øvrige fag.

De uddannelsessøgende skal på basis af deres viden kunne deltage i udviklingsarbejde, samt være i stand til at vurdere analyseresultater og viderebehandle afvigende resultater.

Timetal

Ca. 25.

Indhold

Alment om den genetiske kode

Alment om genregulation (operonteorien)

Alment om genernes lokalisation

Alment om kromosomabnormiteter, mutation

Blodtypesystemernes genetik

Genetiske markører og deres lokalisation på kromosomet

Alleler

Minus-minus typer

Deletioner

Koblingsanalyse

Faderskabets udelukkelse og sandsynlighed

Tvillingsidentitet

Mosaik, kimære, dispermi

Tilsyneladende afvigelser fra Mendels 1. og 2. lov

Xga-systemet.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 2.

Immunologi

Mål

Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende erhverver sig den dybtgående immunologiske viden, der dels er en forudsætning for forståelsen af uddannelsens øvrige fag, dels er nødvendig for opsætning og udvikling af immunologiske analyser.

Timetal

Ca. 75

Indhold

Immunsystemet

Opbygning og udvikling

Lymfocyttyper, primært og sekundært immunrespons

Instruktions- og selektionsteorier

Komplement

Immuntolerance

Rhesusimmunprofylakse.

Immunglobuliner

Struktur, funktion, produktion

Antigen-antistof reaktioner in vivo og in vitro

Hypersensitivitetsreaktioner.

Transplantationsimmunologi

MHC-gener

GVH og HVG reaktion

Betydning af vævsforligelighed

Immunsuppressiv behandling.

Immunologiske sygdomme

Immundefekter, autoimmune sygdomme.

(hæmolytisk anæmi, LED, Rheuma, allergier).

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 2.

Erythrocytimmunologi og blodtypeserologiske metoder.

Mål

Formålet med faget er at uddybe de uddannelsesøgendes viden om de kendte blodtypesystemer.

På baggrund heraf skal de uddannelsessøgende være i stand til at vurdere prøvemateriale, analysemetoder og -resultater, samt kunne forstå svarafgivelse til de kliniske afdelinger. De skal endvidere være i stand til at bedømme og træffe beslutninger med hensyn til den videre behandling af afvigende analyseresultater.

På baggrund af denne viden skal de kunne vurdere nye metoder, udarbejde analyseforskrifter, samt instruere i og motivere personalet for korrekt brug af disse.

Timetal

Ca. 100

Indhold

Erythrocytimmunologi

Erythrocytantigenernes dannelse, struktur og betydning for erythrocytmembranens biologiske funktion, herunder sjældne fænotypers betydning for afklaring af disse forhold.

Miljøbetinget ændring af fænotypen, dels in vivo (sygdomme og medikamenter), dels in vitro.

Ajourføring inden for de enkelte erythrocytsystemer (udover hovedkursuspensum).

Blodtypeserologiske metoder

De fysisk-kemiske forhold ved antigenantistof reaktioner.

Principper for opklaring af serologiske problemer som f. eks. usikker fænotype (ABO & Rh), sera med multiple antistoffer (absorption, eluering, Ogata-fænomen) sera med antistof mod sjældent eller hyppigt forekommende antigen, sera med antistof mod antigener med stærkt varierende antigenstyrke (Sda, Chido, Bg). Årsager til falske reaktioner.

Blodtypeserologiske undersøgelser ved erythroblastosis foetalis og hæmolytisk anæmi.

Produktion og afprøvning af testreagenser, specielt anti-humant-globulin og enzymer.

Principper for opsætning og kontrol af analyser.

Transfusionskomplikationer

Komplikationstyper, deres årsag, terapi og profylakse.

Blodtypeserologiske og klinisk-kemiske undersøgelser af transfusionskomplikationer.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 2.

Blodbankteknik

Mål

Formålet med faget er, at de uddannelsessøgende uddyber deres kundskaber om transfusionsbehandling, samt deres viden om diverse blodprodukter, disses anvendelse og fremstilling.

De skal på basis heraf være i stand til at kommunikere med kliniske afdelinger om blodprøvetagning og blodordination.

Timetal

Ca. 20

Indhold

Tapning

Alment-, ferese- og celleseparator-teknik.

Opbevaring af blod

Opbevaringsvæsker

Stofskifteprocesser under opbevaring

Temperatur

Transport

Fremstilling af blodprodukter og produktkontrol.

Transfusion

Valg af blodtype og blodprodukt

Problemer ved multiple transfusioner

»Universalgiverblod«.

Extern evaluering

Anbefalet evalueringsform: 2.

Biblioteksvejledning

Mål: De uddannelsessøgende skal efter afsluttet undervisning

- kunne anvende sædvanligt tilgængelige håndbøger og opslagsværker

- kunne orientere sig på udvalgte fagbiblioteker og kende deres funktioner

- kunne anvende eksempelvis Indes Medicus og Exterpta Medica, være orienteret om MEDLARS

- kunne opsøge relevant blodtypeserologisk litteratur udfra emneområder og litteraturhenvisninger.

Timetal

Ca. 5

Tværgående opgaver

De tværgående opgaver skal inddrage flere af uddannelsens fag og formuleres som praksisrelevante problemstillinger.

Den enkelte uddannelsessøgende skal have lejlighed til at løse såvel individuelle opgaver som gruppeopgaver i samarbejde med andre.

Målet med opgaverne er

1. at analysere konkrete problemer og udarbejde disposition for opgaveløsning

2. at uddybe teoretisk viden ved selvstændigt studium eller konsultation af særlige sagkyndige, samt at anvende denne på praktiske problemer

3. at vurdere en opgaves løsningsmulighed ud fra en praktisk og teoretisk synsvinkel

4. at udvikle samarbejdsevnen.

Timetal

Ca. 100

Opgavernes antal under studiet

3-5 opgaver af stigende sværhedsgrad og med tiltagende fagintegration.

Opgavernes tilrettelægning

Opgaverne forventes at ville være af meget praktisk karakter og forudsætter en del praktisk laboratoriearbejde og hjemmeopgaver.

Det må påregnes, at hver projektgruppe har brug for en vejleder i ca. 1/4 del af de skemalagte timer, og at hver projektgruppe har flere vejledere; disse kan udover skolens faste lærere være

a. instruktionslaboranter eller ledende laboranter med praktisk erfaring og/eller supplerende uddannelse i denne undervisningsform

b. akademikere ansat på blodtypeserologiske afdelinger

c. læger ansat på blodtypeserologiske afdelinger eller universitetsinstitutter.

Extern evaluering

Evalueringsform: 3.

BILAG 4

Modulet omfattende administration, ledelse og pædagogik

Laboratoriets placering i sundhedsvæsenet

Mål

Efter endt undervisning skal de uddannelsessøgende have opnået viden om og kunne redegøre for

- sundhedssektorens placering i samfundet,

- laboratoriets placering i sygehuset og dets samspil med øvrige afdelinger,

- de økonomiske og administrative faktorer, der bestemmer laboratoriets drift og fremtid.

Timetal

Ca. 20.

Indhold

Sundhedsvæsenet (historisk udvikling og nuværende funktion i samfundet)

Sygehuses organisation og deres funktion i samfundet

Personalekategorier på et sygehus

Sundhedsstyrelsens cirkulærer

Samfundsøkonomi og sundhedsvæsen (sundhedssektorens økonomiske placering i den offentlige sektor, princippet for bevillinger, politisk styring i sundhedssektoren specielt med henblik på beslutning om fysisk organisation, produktionsorganisation, personaleorganisation på laboratorierne)

Budget-, regnskabs- og bevillingsprocedure

Funktionærlov, ferielov, arbejdsbeskyttelseslov, overenskomster.

Organisation og planlægning

Mål

Efter endt undervisning skal de uddannelsessøgende være i stand til

- at planlægge for de under ledende og instruerende laboranter normalt hørende ansvarsområder i overensstemmelse med den politiske, økonomiske og faglige styring,

- at opstille organisationsplaner for laboratoriet,

- at planlægge arbejdsgangen i laboratoriet.

Timetal

Ca. 40.

Indhold

Produktionsanalyse

Fysisk organisation

Produktionsorganisation

Overordnet planlægning

Langtidsplanlægning

Planlægning af de daglige arbejdsmæssige rutiner.

Samarbejde og arbejdsledelse

Mål

De uddannelsessøgende skal efter endt undervisning

- have opnået viden om og kunne redegøre for aktuelle teorier og synspunkter vedrørende samarbejde og arbejdsledelse,

- kunne deltage i administrationen af laboratoriets drift såvel på langt sigt som i det daglige arbejde.

Timetal

Ca. 50.

Indhold

Administrative systemer

Ledelsesteorier og -teknikker

Arbejds- og socialpsykologi (kommunikationsprocesser, -systemer og -veje, samspillet mellem mennesker, gruppedannelse, -strukturer, -opløsning og -typer, gruppers indre dynamik, vekselvirkning mellem grupper (læger, portører, sygeplejersker m. v.), ydre påvirkninger af grupper, patientsituationen (det afhængige menneske)).

Den enkelte og den enkeltes adfærd.

Personaleadministration

Mål

Efter endt undervisning skal de uddannelsessøgende

- have opnået viden om og kunne redegøre for personaleadministrationens placering og opgaver i en organisation,

- kunne lede møder og forhandle,

- have opnået viden om og kunne redegøre for de arbejdsretslige forhold, der er relevante for laboratoriet (herunder love, cirkulærer, bekendtgørelser m. v.).

Timetal

Ca. 50.

Indhold

Jobudvælgelse, -ændring, -tilfredsstillelse

Personalerekruttering og -udvælgelse

Møde-, beslutnings- og forhandlingsteknik

Beslutningsprocesser

Konflikter (symptomer, analyse, løsning)

Problemer i relation til personaleaccept af ønskede og/eller nødvendige forandringer

Bestemmelser, vedtægter, regler, adfærdsnormer (formelle, uformelle, skrevne, uskrevne, i laboratoriet, på sygehuse)

Tillidsmandsaftaler og andre lovbefalede udvalg (personaleudvalg).

Hospitalslaborantuddannelsens funktion og udvikling

Mål

Efter endt undervisning skal de uddannelsessøgende have opnået viden om og kunne redegøre for

- laboratorieteknologiens og hospitalslaborantfagets udvikling (herunder specialiseringstendenser), nuværende stade samt den forventede fremtidige udvikling,

- de krav til kundskaber og færdigheder, der stilles til hospitalslaborantpersonalet på de forskellige udviklingstrin for laboratoriet.

Timetal

Ca. 15.

Indhold

Teknologiens udvikling og anvendelse i de parakliniske specialer

Hospitalslaborantfagets udvikling med relation til det kliniske behov og tværgående parakliniske specialers etablering

Hospitalslaborantfagets udspecialisering og videre udbygning, herunder omtale af laborantuddannelser i andre lande Hospitalslaborantuddannelsens formalisering og ændring bl. a. som følge af specialernes udvikling

Kundskabs- og færdighedskrav til hospitalslaboranter på fagets forskellige teknologiske udviklingstrin.

Planlægning og tilrettelæggelse af uddannelse og undervisning

Mål: Efter endt undervisning skal de uddannelsessøgende

- kunne foretage målanalyse og målformulering under hensyntagen til bl. a. ressourcer, cirkulærer, laboratorietyper,

- have opnået viden om og kunne redegøre for udvælgelse og opdeling af indhold under hensyntagen til almenpædagogiske principper og fagligt bestemte strukturer på laboratorierne,

- kunne vælge emner og fastsætte det faglige indhold i overensstemmelse med det opstillede mål for hospitalslaborantuddannelsen,

- kunne vælge undervisningsprincipper, undervisningsformer og hjælpemidler og kunne gennemføre undervisningen,

- have opnået viden om og kunne redegøre for forskellige vurderingsformer (evaluering), deres formål og funktion,

- kunne foretage løbende vurdering af undervisningssekvenser samt vurdering af undervisningen i forhold til deltagerforudsætninger og opstille mål,

- kunne foretage en løbende vurdering af hospitalslaborantelevernes egnethed og funktion under uddannelsen.

Timetal

Ca. 130.

Indhold

Indlæringspsykologiske og -pædagogiske forhold af betydning for undervisning (læreprocessen, indlæringsteorier, betingelser for indlæring, hukommelse og glemsel, motivationspsykologi) Principper vedrørende målanalyse og målformulering (målpræciseringsmetoder, målformulering som vejledning for planlægning af undervisning og eksamination, målformulering som styringsmiddel for lærer og elev). Undervisningsplanlægning (indholdsudvælgelse og -sekvensering)

Undervisningsprincipper

Undervisningsmetoder

Undervisningsmaterialer og -hjælpemidler

Lektionsplanlægning

Et undervisningsforløbs elementer og struktur.

Evaluering og evalueringsprincipper (herunder evalueringens funktioner) evalueringsteorier og metodik.

Evaluering

Intern evaluering

Der foretages løbende intern evaluering. Denne evaluering er vejledende for den uddannelsessøgende og indgår i grundlaget for arbejds- og undervisningsplanlægning og skal i øvrigt bidrage til at

1. Udvikle de uddannelsessøgendes evne til at gennemføre fælles og individuelle opgaveløsninger og give indsigt i arbejdsprocesserne i forbindelse hermed.

2. Sikre at den uddannelsessøgende til stadighed har overblik over sit studiemæssige standpunkt.

3. Sikre at de planlagte tidsrammer overholdes.

Ved den interne evaluering af opgaver og øvelser bør i lige høj grad fokuseres på processens forløb, produktets kvalitet og forbedringsmodeller til næste lignende arbejdsopgave.

Vurdering af opgaveløsninger må sættes i relation til det mål, der er fastsat ved den enkelte opgaves formulering.

Ekstern evaluering.

Evalueringsform: 3.

Cirkulære vedrørende videreuddannelse af hospitalslaboranter til ledende laborant og instruktionslaborant (* 1)

I betænkning nr. 832/1978 vedrørende videreuddannelse af hospitalslaboranter har en af indenrigsministeriet nedsat arbejdsgruppe fremsat forslag om en revision af videreuddannelsen af klinisk-kemiske og patolog-anatomiske hospitalslaboranter til ledende laborant og instruktionslaborant samt om etablering af en videreuddannelse af blodtypeserologiske hospitalslaboranter ligeledes til ledende laborant og instruktionslaborant. Med udgangspunkt heri og efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune, Frederiksberg kommune m.fl. har indenrigsministeriet truffet beslutning om, at videreuddannelse af hospitalslaboranter til ledende laborant og instruktionslaborant med virkning fra den 1. september 1979 foregår efter nedenstående retningslinier.

I. Formål

Formålet med videreuddannelsen er, at de uddannelsessøgende erhverver viden og færdigheder, så de selvstændigt kan analysere, bearbejde og løse de administrative, faglige, ledelsesmæssige, planlæggende og pædagogiske opgaver, der hører under en ledende eller instruerende hospitalslaborants arbejdsområde, ligesom de uddannelsessøgende skal kunne videreudvikle erhvervet viden og færdigheder.

II. Uddannelsesplanen

Videreuddannelsen har en varighed på ca. 8 måneder og består af

- et fagspecifikt modul for hver hospitalslaborantretning, samt

- et for de tre hospitalslaborantretninger ens modul omfattende administration, ledelse og pædagogik.

Til uddannelsesplanen bemærkes

Det fagspecifikke modul

Dette modul, der tilrettelægges særligt for hver enkelt hospitalslaborantretning, har følgende indhold

Det fagspecifikke modul for klinisk-kemisk retning

Analyseteori, måleprincipper og metoder ............... ca. 125 timer Biblioteksvejledning .................................. ca. 10 timer Biokemi ............................................... ca. 50 timer Elektronik og apparaturlære ........................... ca. 130 timer Kemi, almen ........................................... ca. 60 timer Klinisk kemi, almen ................................... ca. 70 timer Klinisk kemi, speciel ................................. ca. 70 timer Matematik ............................................. ca. 20 timer Tværgående undervisning ............................... ca. 100 timer --------------------------------------------------------------------- I alt ................................................. ca. 635 timer --------------------------------------------------------------------- En beskrivelse af formål og indhold af de enkelte fag er indeholdt i bilag 1 Det fagspecifikke modul for patolog-anatomisk retning Almen kemi ............................................ ca. 55 timer Biblioteksvejledning .................................. ca. 15 timer Biokemi ............................................... ca. 70 timer Fysik og apparatteknik ................................ ca. 70 timer Histologisk teknik og histokemi ....................... ca. 270 timer Laboratoriemiljø ...................................... ca. 15 timer Organisk kemi ......................................... ca. 50 timer Patologisk histologi .................................. ca. 70 timer --------------------------------------------------------------------- I alt ................................................. ca. 615 timer --------------------------------------------------------------------- I alt er ca. 100 timer til tværgående undervisning inkluderet i timetallene for fagene histologisk teknik og histokemi samt laboratoriemiljø. En beskrivelse af mål og indhold af de enkelte fag er indeholdt i bilag 2. Det fagspecifikke modul for blodtypeserologisk retning Matematik ............................................. ca. 20 timer Fysik, apparatteknik, isotopteknik og immunkemiske metoder .................................. ca. 75 timer Almen kemi og organisk kemi ........................... ca. 75 timer Biokemi ............................................... ca. 60 timer Sygdomslære, hæmatologi og koagulation ................ ca. 60 timer Genetik ............................................... ca. 25 timer Immunologi ............................................ ca. 75 timer Erythrocytimmunologi og blodtypeserologiske metoder ... ca. 100 timer Blodbankteknik ........................................ ca. 20 timer Biblioteksvejledning .................................. ca. 5 timer Tværgående undervisning ............................... ca. 100 timer --------------------------------------------------------------------- I alt ................................................. ca. 615 timer ---------------------------------------------------------------------

En beskrivelse af mål og indhold af de enkelte fag er indeholdt i bilag 3.

Efter det fagspecifikke moduls afslutning foretages evaluering under medvirken af censorer og med anvendelse af en af følgende evalueringsformer

1. Teste gennem skriftlig prøve, at målet for de enkelte fag er nået. Ved bedømmelsen anvendes den til enhver tid for hovedkursus under grunduddannelsen gældende karakterskala - for tiden 13-skalaen.

2. Teste de uddannelsessøgendes evne til mundtligt at redegøre for et givet emne. Ved bedømmelsen anvendes den til enhver tid for hovedkursus under grunduddannelsen gældende karakterskala - for tiden 13-skalaen.

3. Teste de uddannelsessøgendes evne til at behandle større opgaver baseret på selvstændig litteratursøgning, praktisk laboratoriearbejde, udarbejdelse af en skriftlig rapport afsluttende med en mundtlig diskussion af det færdige resultat. De uddannelsessøgende gives bedømmelsen »bestået/ikke bestået«.

4. Teste ved multiple choice, essayopgaver og spotprøver, at målet for faget er nået. Ved bedømmelsen anvendes den til enhver tid for hovedkursus under grunduddannelsen gældende karakterskala - for tiden 13-skalaen.

Ved evalueringsform 3 skal den uddannelsessøgende opnå »bestået«. Ved de evalueringsformer, hvor den til enhver tid for hovedkursus under grunduddannelsen gældende karakterskala - for tiden 13-skalaen - anvendes, skal den uddannelsessøgende for at have bestået opnå et gennemsnit af samtlige karakterer på mindst 6,0, ligesom ingen enkelt fagkarakter må være under 5.

I tilfælde hvor karakteren 00 eller 03 eller bedømmelsen »ikke bestået« opnås, har den uddannelsessøgende ret til reeksamination i indtil 2 fag.

I bilag 1, 2 og 3 er under beskrivelsen af mål og indhold af de enkelte fag tillige angivet anbefalet evalueringsform. Evalueringen af flere fag kan efter undervisningsrådets beslutning foretages samlet. Undervisningsrådene bør ved gensidig orientering søge at tilsikre, at antallet af evalueringer for de uddannelsessøgende ved de 3 uddannelsesretninger bliver så vidt muligt overensstemmende.

Censorerne beskikkes af undervisningsrådet for den pågældende uddannelsesretning, som kan indhente oplysninger fra censorerne om disses virksomhed. Undervisningsrådet udarbejder desuden en censorvejledning, der udsendes til censorerne ved beskikkelsen.

Modulet omfattende administration, ledelse og pædagogik

Denne del af videreuddannelsen er ens for alle hospitalslaborantretninger, men der bør ved udformningen af konkrete eksempler og projektopgaver, der indgår i undervisningen, tages hensyn til de uddannelsessøgendes faglige forudsætninger og interesser.

Modulet har en samlet varighed på ca. 305 undervisningstimer, hvoraf et passende antal timer skal anvendes til øvelser og undervisningspraktik med vejleder.

Modulet indeholder følgende fag

Laboratoriets placering i sundhedsvæsenet ............. ca. 20 timer Organisation og planlægning ........................... ca. 40 timer Samarbejde og arbejdsledelse ......................... ca. 50 timer Personaleadministration ............................... ca. 50 timer Hospitalslaborantuddannelsens funktion og udvikling ... ca. 15 timer Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse og undervisning ......................... ca. 130 timer --------------------------------------------------------------------- I alt.................................................. ca. 305 timer ---------------------------------------------------------------------

En beskrivelse af mål og indhold af de enkelte fag er indeholdt i bilag 4.

Modulet afsluttes med løsning af en eller flere større opgaver, hvorover der udarbejdes rapport, og med en mundtlig eksamen.

Opgaven(erne) kan udarbejdes individuelt eller i gruppe(r), og opgaverapporten(erne) fremsendes til censor senest 14 dage inden eksamen. I opgaverapporten(erne) skal indgå elementer fra hovedparten af de emner, der har været behandlet under kurset, og rapporten(erne) skal indeholde begrundede redegørelser for den/de valgte løsning(er).

Den mundtlige eksamen har form som en samtale mellem læreren/lærerne, censoren/censorerne og deltageren/deltagerne med udgangspunkt i opgaverapporten(erne). Samtalen skal dreje sig om opgaven som helhed med spørgsmål i relation til de teorier, metoder og lignende, som er behandlet i opgaverapporten(erne). Den enkeltes indsats i opgaveløsningen(erne) prøves og hans/hendes forståelse af de behandlede emner vurderes. Desuden eksamineres den enkelte uddannelsessøgende med henblik på forståelse af de i kurset behandlede emner i øvrigt.

De uddannelsessøgende gives bedømmelsen bestået/ikke bestået, og bedømmelsen »bestået« skal opnås.

I tilfælde, hvor bedømmelsen »ikke bestået« opnås, har den uddannelsessøgende ret til reeksamination.

Censorerne beskikkes af undervisningsrådene ved den pågældende uddannelsesinstitution i fællesskab, som kan indhente oplysninger fra censorerne om disses virksomhed. Undervisningsrådene udarbejder desuden en censorvejledning, der udsendes til censorerne ved beskikkelsen.

Uddannelsesbevis

Efter videreuddannelsens afslutning modtager den uddannelsessøgende et uddannelsesbevis indeholdende oplysninger om tidspunktet for videreuddannelsen, hvilke fag der indgår i videreuddannelsen og med hvilke timetal, samt resultatet af de ved afslutningen af videreuddannelsens to moduler foretagne evalueringer.

III. Adgangsbetingelser

a. Autorisation som hospitalslaborant.

b. Ansættelse på et laboratorium inden for fagområdet i mindst 2 år efter autorisationen.

c. Bestået adgangsprøve.

Adgangsprøven skal tilsikre, at alle uddannelsessøgende har en viden svarende til niveauet ved afslutning af det til enhver tid gældende hovedkursus under grunduddannelserne til hospitalslaborant. Det påhviler hospitalslaborantskolerne senest 1/2 år før adgangsprøven at udarbejde en fortegnelse over de emner, hvori opgaver til adgangsprøven kan stilles for henholdsvis den klinisk-kemiske, den patolog-anatomiske og den blodtypeserologiske retning. Disse fortegnelser skal løbende ajourføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende teoretiske grunduddannelse og udviklingen i øvrigt.

Undervisningsrådet kan, når særlige forhold taler herfor, meddele dispensation fra de ovenfor fastsatte adgangsbetingelser.

IV. Optagelse af uddannelsessøgende

De uddannelsessøgende udvælges af vedkommende undervisningsråd ved hospitalslaborantskolerne. Indenrigsministeriet kan fastsætte nærmere regler for udvælgelse af ansøgere.

V. Uddannelsens tilrettelæggelse

Ved detailtilrettelægning af videreuddannelsen af hospitalslaboranter bør der til stadighed tages hensyn til de i betænkning 832/78 indeholdte principper, herunder vedrørende undervisningsformer og indlæringsdybder samt til at uddannelsen sikres en passende tilknytning til sygehuslaboratorierne f.eks. ved afvikling af tværgående opgaver.

VI. Uddannelsens gennemførelse

Deltagelse i undervisningen er obligatorisk for de uddannelsessøgende. Nærmere regler herom kan fastsættes af indenrigsministeriet.

Afgørelse om ophør af en uddannelsessøgendes uddannelse træffes af vedkommende undervisningsråd ved hospitalslaborantskolerne. Undervisningsrådets beslutning kan inden 1 måned indbringes for indenrigsministeriet.

VII. Løbende revision af uddannelsen

Indholdet af videreuddannelsen af hospitalslaboranter skal tilpasses de til enhver tid eksisterende arbejdsforhold på laboratorierne samt de krav, der til enhver tid stilles til hospitalslaboranters videreuddannelse, og vil derfor blive underkastet passende hyppig revision af indenrigsministeriet efter indstilling fra undervisningsrådene.

Indenrigsministeriet, den 26. juni 1979

P.M.V.

G.A.LUSTRUP

/Niels Bentsen