Cirkulære om midlertidig offentlig støtte til visse kollegier (Dækning af underskud og driftssikring) (* 1)

Bilag 1

Bekendtgørelse nr. 282 af 22. juni 1979 om opgørelse af visse statsstøttede kollegiers kapitalbehov pr. 31. december 1978.

(Udelades her).

Bilag 2

Bekendtgørelse nr. 283 af 22. juni 1979 om ophævelse af huslejeudligning i boliger for inge under uddannelse.

(Udelades her).

Bilag 3 og 4 udelades her.

Cirkulære om midlertidig offentlig støtte til visse kollegier (Dækning af underskud og driftssikring) (* 1)

1. Ved lov nr. 235 af 8. juni 1979 om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier er i kapitel 3 givet regler om støtte med det formål at rette økonomien op for visse kollegier, opført med statsstøtte. Dette indebærer samtidig, at de hidtidige 1-årige støtteordninger i form af årlige huslejelån m. v. afløses af et mere permanent system.

2. Hovedindholdet i de nye regler er følgende

a. Støtte i 1979 een gang for alle til hel eller delvis afvikling af væsentlige opsamlede underskud pr. 31. december 1978. Midlerne tilvejebringes af staten, kommunen og vedkommende realkreditinstitut. Der henvises til boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 282 af 22. juni 1979 (bilag 1 til dette cirkulære).

b. Årlig støtte i form at driftssikring fra og med 1979 til de kollegier, som ikke kan dække nødvendige driftsudgifter, herunder beløb til henlæggelser og prioritetsydelser, med den leje, som efter loven er fastsat som rimelig under hensyn til beliggenhed, størrelse, kvalitet, indretning og udstyr samt i forhold til de uddannelsessøgendes gennemsnitlige betalingsevne.

Driftssikringen aftrappes hvert år således, at lejestigningen som følge heraf ikke vil blive mere end 75 pct. af stigningerne i det almindelige prisniveau eller af stigningerne i den maksimale stipendieydelse fra Statens Uddannelsesstøtte, såfremt denne måtte være lavere.

Af driftssikringen betaler staten 2/3 og kommunen 1/3.

c. Udligningsordningen, jfr. boligministeriets bekendtgørelse nr. 473 af 18. september 1974 om huslejeudligning i boliger for unge under uddannelse, ophæves, således at pligten til at betale bidrag bortfalder med virkning fra 1. juli 1979. Ved nyordningen fritages 37 kollegier med tilsammen ca. 7000 værelsesenheder for at betale udligningsbidrag. Fritagelse for betaling af bidrag må dog ikke medføre lejenedsættelser, men skal helt eller delvis gå til opretning og eventuel modernisering af bygningerne, nødvendige henlæggelser og lignende. Der henvises til boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 283 af 22. juni 1979 (bilag 2 til dette cirkulære).

d. Det har hidtil været en betingelse for bevilling af huslejelån, at kollegiet blev fritaget for betaling af grundskyld til kommune og amtskommune eller modtog anden tilsvarende støtte fra kommunerne. Denne ordning udvides nu til at omfatte samtlige kollegier, opført med statsstøtte siden 1946, og gøres samtidig permanent.

e. Støtte kan ikke ydes, før kollegiebestyrelserne er sammensat efter § 67 i lov om boligbyggeri, jfr. nu kapitel 1 i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 170 af 20. april 1979 om statsstøttede kollegier, dvs. såvidt muligt med en repræsentation fra ungdommen, uddannelsesinstitutionerne og kommunerne med en tredjedel til hver.

3. De støtteberettigede kollegier vil blive udvalgt blandt dem, der er opført efter 1. april 1946 med statsstøtte efter følgende byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilove

Lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte med senere ændringer.

Lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte.

Lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer.

Lov nr. 250 af 7. juni 1963 om støtte til tilvejebringelse af kollegier for unge under uddannelse.

Lov nr. 238 af 8. juni 1966 om støtte til tilvejebringelse af kollegier med senere ændringer.

Lov nr. 268 af 9. juni 1971 om ændring af lov om boligbyggeri og senere boligbyggerilove, jfr. lovbekendtgørelse nr. 371 af 21. juli 1978.

Støtte til afvikling af væsentlige opsamlede underskud.

4. Statslån efter lovens § 10 kan i finansåret 1979 ydes til hel eller delvis dækning af væsentlige opsamlede underskud. Om opgørelsen heraf henvises til punkt 7.

Statslån vil blive betinget af, at der også tilvejebringes beløb som lån fra vedkommende kommune og som lån eller tilskud fra det eller de realkreditinstitutter, som har ydet lån til ejendommens opførelse. Det er forudsat, at kommunens og realkreditinstitutternes støtte tilsammen udgør mindst 2/3 af den samlede, nødvendige kapitaltilførsel.

5. Der vil ikke blive ydet støtte til kollegieinstitutioner, som har en rimelig mulighed for afvikling af opsamlede underskud over en kortere årrække. Dette vil være tilfældet, når lejen ikke under en sådan afvikling vil afvige fra det niveau for en »rimelig leje«, der nævnes i punkt 11.

6. Ansøgning på grundlag af en statusopgørelse skal være modtaget i den kommune, hvori kollegiets ejendom er beliggende, inden den 1. august 1979. Ansøgningen udfærdiges på en blanket, som er vedhæftet nærværende cirkulære som bilag 3. Ansøgningen skal med kommunens bemærkninger videresendes til boligstyrelsen inden den 1. september 1979.

Blankettens oplysning om etageareal og antal værelsesenheder skal afstemmes med boligstyrelsen før kommunens behandling af sagen.

7. Underskuddet, som opgøres pr. 31. december 1978, skal være det reelle underskud. Der kan f. eks. ikke medtages tab på afhændelse af obligationer i forhold til bogførte værdier. Såfremt tilskud efter ejendommens ibrugtagelse til og med udgangen af 1978 - f. eks. statslige kriselån, huslejelån og udligningslån - ikke allerede er fratrukket, skal dette ske inden underskuddets opgørelse. Det samme gælder, såfremt kapitaltilskud eller driftsstøtte er ydet af andre, f. eks. af Københavns Kommunes Kollegiefond.

8. I underskuddet kan i et vist omfang medtages kompensation for de henlæggelser til hovedistandsættelse, fornyelse af tekniske installationer, inventar og lignende, som det ikke har været muligt hidtil at afholde over driften. Særlige forudsætninger herom for tidligere ydede statslige kriselån skal dog respekteres.

Endvidere kan undtagelsesvis medtages særligt påtrængende udgifter til afhjælpning af bygnings-, installationsmæssige eller andre mangler ved ejendommen. Der vil blive taget hensyn til muligheden for at få disse udgifter erstattet hos trediemand.

I særlige tilfælde vil boligstyrelsen for at imødegå en for brat lejestigning i 1979 efter omstændighederne kunne tiltræde, at den rimelige leje i forhold til beregning af driftssikring, jfr. punkt 11, først nås et stykke ind i året, eventuelt ad flere gange. Underskud på driften i 1979, som vil følge heraf, vil tillige kunne medtages i statusopgørelsen.

Kommunerne, der i forvejen fører tilsyn med kollegieinstitutionernes drift, forudsættes at vurdere kapitalbehovet nøje og herunder foretage bygningsteknisk vurdering af ejendommens tilstand og behovet for afhjælpning af mangler.

9. På grundlag af en sammenlignende gennemgang af ansøgningsmaterialet afgør boligstyrelsen om og i bekræftende fald med hvilket beløb tilbud om statslån efter lovens § 10 vil kunne meddeles. Det må her erindres, at statens udgifter til både kapitaltilførsel og driftssikring, jfr. punkt 13, skal holdes inden for de rammer, der i 1979 er afsat til støtte til opførelse af nye boliger for unge under uddannelse m. fl. Boligstyrelsen må derfor foretage en samlet vurdering af alle ansøgninger under eet og - inden for de givne bevillingsrammer - foretage en fordeling af midlerne, som ud fra fælles retningslinier tilgodeser behovene i størst muligt omfang.

10. Lånene skal sikres ved pant i ejendommen. Hvis ikke andet aftales, forudsættes det, at lånene får prioritet i rækkefølgen: lån fra realkreditinstituttet, kommunelån og statslån. Statens og kommunernes lån er rente- og afdragsfrie. Lån fra realkreditinstitutternes reservefonde ydes som annuitetslån. De skal være rente- og afdragsfrie i højst 10 år, derefter forrentes de med 6 pct. p.a. og afvikles med halvårlige ydelser over højst 15 år.

Driftssikring

11. Driftssikring efter lovens §§ 13-17 kan ikke ventes ydet, såfremt den nødvendige leje i 1979 for at opnå balance på driften (balancelejen) ikke vil overstige 470-490 kr. månedlig for et enkeltværelse i kollegier beliggende uden for hovedstadsområdet og 480-505 kr. i hovedstadsområdet. For kollegielejligheder på 1 værelse er de tilsvarende grænser - efter at maksimal boligsikring (uden børn) er trukket fra - henholdsvis 525-550 kr. og 540-560 kr.

Driftssikringen er i første række tænkt som en fortsættelse og justering af de hidtil ydede årlige huslejelån og udligningslån fra staten. Derfor vil alle de kollegier, som hidtil har modtaget denne støtte, kunne få driftssikring.

12. Ansøgning skal være modtaget i kommunen inden 1. august 1979. Ansøgningen udfærdiges på en blanket, som følger med nærværende cirkulære som bilag 4, og videresendes med kommunens bemærkninger til boligstyrelsen inden den 1. september 1979.

13. Ved budgetteringen skal anvendes de retningslinier, som er nævnt i punkt 42 i boligministeriets cirkulære af 2. februar 1978 om statsstøttede kollegier og bilag 4 hertil, kaldet »Statsstøttede kollegiers udgifter«. Det forudsættes samtidig, at enhver rimelig besparelsesmulighed er undersøgt. Hvad særligt angår udgiften til varme, må der særskilt redegøres herfor, såfremt denne overstiger 30 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Det bemærkes, at de for loven forudsatte rammer til driftssikring ikke har indbygget en ekstraordinær stigning i udgiften til energiforsyning.

Som besparelsesmuligheder kan nævnes frivillige ordninger, hvorefter beboerne f. eks. varetager renholdelse af fællesarealer og pasning af telefonomstilling.

Der skal medtages henlæggelse til en forsvarlig vedligeholdelse, hovedistandsættelser og fornyelser af tekniske installationer, inventar og lignende. Da statens udgift skal holdes inden for rammerne til statsstøtte til opførelse af nybyggeri for uddannelsessøgende m. fl., jfr. punkt 9, må boligstyrelsen også her foretage en samlet vurdering og fordeling, der efter fælles retningslinier tilgodeser behovene i det omfang, bevillingen strækker til.

14. Såfremt den foreslåede, af kommunen godkendte, rimelige leje for 1979 ikke kan dække samtlige driftsudgifter efter foranstående retningslinier, fastsættes denne leje endeligt af boligstyrelsen i forbindelse med tilsagn om driftssikring.

Driftssikring udbetales af kommunalbestyrelsen kvartalsvis bagud, første gang den 1. oktober 1979 for januar, april og juli kvartaler.

15. Ydelse af driftssikring vil kunne betinges af, at kollegiet - så længe driftssikring ydes - fritages for afvikling af eventuelle økonomiske forpligtelser over for det offentlige i form af kommunale lån eller lignende, såfremt forudsætningerne for driftssikringen forrykkes.

Det vil endvidere være en betingelse for fortsat modtagelse af driftssikring, at kommunen som tilsynsmyndighed påser, at de fremtidige lejeforhøjelser vil være tilstrækkelige til at sikre en forsvarlig drift.

Aftrapning af driftssikring

16. Driftssikringen aftrappes hvert år pr. 1. januar, første gang 1. januar 1980. Grundbeløbet (basisbeløbet), hvoraf aftrapningen beregnes, er nettoudgiften i 1979 til prioritetsydelser, dvs. prioritetsydelserne i 1979 fratrukket den i 1979 tildelte driftssikring. Aftrapningen fastsættes til 3/4 af den procentvise stigning i julireguleringspristallet, jfr. lov om beregning af reguleringspristallet, eller stigning i den maksimale stipendieydelse fra Statens Uddannelsesstøtte, idet den mindste procentvise stigning anvendes.

17. Til belysning af reglerne vises følgende eksempel, der forudsætter prioritetsydelser i 1979 på 120 kr./m2, driftssikring i 1979 på 50 kr./m2, og at den procentvise stigning i reguleringspristallet er mindre end den procentvise stigning i stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte. Basisbeløbet bliver herefter 70 kr./m2. Stigningen i reguleringspristallet fra juli 1978 til juli 1979 antages at være 6 pct. 3/4 af 6 pct. * 70 kr./m2 = 3,15 kr./m2. Driftssikringen i 1980 bliver i eksemplet herefter 46,85 kr./m2.

Er stigningen i reguleringspristallet fra juli 1979 til juli 1980 7 pct., aftrappes driftssikringen for 1981 med 3/4 af 7 pct. * 70 kr./m2 eller 3,70 kr./m2. Driftssikringen i 1981 kan i eksemplet opgøres til 43,15 kr./m2.

Så snart reguleringspristallet for juli foreligger, kan driftssikringen - såfremt den procentvise stigning i reguleringspristallet er mindre end den tilsvarende stigning i den maksimale stipendieydelse fra Statens Uddannelsesstøtte - for nærmest efterfølgende år fastsættes.

Undervisningsministeren fastsætter hvert år i februar de enkelte stipendiesatser, der skal gælde for det kommende undervisningsår. Når det skal afgøres, hvilken procentvis ændring der skal anvendes ved reguleringen af driftssikringen, skal stipendiesatsen fastsat i februar sammenholdes med

Fælles bestemmelser for statsstøtten

18. Statsstøtte vil ikke blive bevilget eller udbetaling heraf vil blive standset, såfremt forholdene på kollegiet giver anledning hertil, f. eks. i tilfælde af huslejeboykot eller andre forhold, der kan true kollegiets økonomi, og som derfor vil kunne forskertse støttens formål. Det påhviler kollegiebestyrelsen straks at afgive indberetning til kommunen, såfremt sådanne forhold konstateres. Efter § 14 i bekendtgørelse nr. 170 af 20. april 1979 om statsstøttede kollegier skal kommunalbestyrelsen endvidere uden ugrundet ophold afgive indberetning til boligstyrelsen, såfremt der konstateres uregelmæssigheder af ikke uvæsentlig betydning ved institutionens eller ejendommens drift, eller institutionen ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser.

19. Driftssikring kan nedsættes eller bortfalde, alt efter boligstyrelsens nærmere bestemmelse, såfremt kollegiets økonomi forbedres eller ændrede forhold i øvrigt taler herfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

20. Det er en betingelse både for kapitaltilførsel og driftssikring, at bestyrelsen for kollegieinstitutionen er sammensat efter de regler, som er nævnt i § 67 i lov om boligbyggeri, jfr. pkt. 2 e ovenfor og kapitel 1 i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 170 af 20. april 1979 om statsstøttede kollegier. I de tilfælde, hvor bestyrelsen ikke er sammensat således, må kommunalbestyrelsen derfor hurtigst muligt træffe foranstaltninger hertil.

Kommunal og amtskommunal grundskyld

21. Efter lovens § 12 skal vedkommende kommune og amtskommune til kollegier, der er opført med støtte som nævnt i punkt 3, hvert år yde et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld. Tilskuddet ydes med virkning fra 1. januar 1979. Det forudsættes, at der er tale om selvejende institutioner, der udelukkende har til formål at stille boliger til rådighed for unge under uddannelse eller andre unge med et særligt behov for en sådan bolig. I stedet for tilskud kan meddeles fritagelse for betaling af grundskyld efter loven om skat til kommunerne af faste ejendomme, jfr. §§ 8 og 20 i lovbekendtgørelse nr. 432 af 22. august 1978. En sådan fritagelse kan dog ikke indgå i den udligning for kommuner i hovedstadsområdet, som er foreskrevet i støttelovens § 1, stk. 4.

Administrative bestemmelser

22. Pantebrev for statens lån til delvis dækning af underskud, jfr. punkt 9, udfærdiges af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der ved loven tillige er bemyndiget til at varetage den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statens andel i støtten. Om kollegier i hovedstadsområdet henvises til punkt 25.

23. Statens andel i driftssikring efter punkt 11 udbetales til kommunen af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Opgørelse over kommunens udgift, for hvilken der ikke er foreskrevet særskilt blanket, indsendes med underskrift af borgmesteren og den ansvarlige leder af kommunens revision til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Landgreven 4, 1301 København K. inden den 15. januar efter udløbet af udbetalingsåret. A conto udbetaling kvartalsvis bagud kan finde sted med boligstyrelsens tilladelse. For kommuner i hovedstadsområdet henvises til punkt 25.

24. Aftrapning af driftssikringen pr. hvert års 1. januar, første gang 1. januar 1980, beregnes i overensstemmelse med punkt 16 og 17 af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Resultatet af beregningen skal meddeles kommunerne og kollegierne inden 15. september forud for den pågældende januar.

Aftrapningen for 1980 beregnes af boligstyrelsen i forbindelse med fastsættelsen og udbetalingen af driftssikring for 1979.

25. Efter lovens § 1, stk. 4, skal halvdelen af lån eller tilskud, som kommunerne i hovedstadsområdet yder, fordeles efter reglerne i § 21, stk. 3, i lov om boligsikring. Herefter fastsættes den enkelte kommunes andel i forhold til kommunernes skattepligtige indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører.

Fordelingen foretages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der samtidig tilvejebringer de nødvendige oplysninger om de skattepligtige indkomster i de enkelte kommuner. Resultatet af fordelingen indgår så vidt muligt i den endelige afregning med den enkelte kommune, og sker på grundlag af den opgørelse fra kommunen, som er nævnt i punkt 23. Beregning af kommunens andel i lån til delvis dækning af underskud beregnes af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning forud for betaling af statens lån, jfr. punkt 22.

Boligstyrelsen, den 26. juni 1979

AXEL G. POULSEN

/Jørgen Volsing