Cirkulære om skalatrin og personfradrag i sømandsskatteloven
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om skalatrin og personfradrag i sømandsskatteloven
(For lønningsåret 1979)
Som anført i punkt 3 i skattedepartementets cirkulære af 24. januar 1979 om ændringer i sømandsskatteloven beregnes sømandsskatten med virkning fra og med lønningsåret 1979 på grundlag af den månedlige indtægt om bord - afrundet nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 20 - efter følgende satser
Af de første 7.100 kr. svares 38 pct.
af de næste 5.680 kr. svares 57 pct.
af resten svares 64 pct.
Disse beløb reguleres i medfør af udskrivningslovens § 4, 1.-4. pkt., efter reguleringspristallet, der har januar 1975 = 100.
Herefter beregnes sømandsskatten i 1979 efter følgende satser
For her i landet hjemmehørende og dermed ligestillede sømænd
Af de første 7.740 kr. svares 38 pct.
af de næste 6.200 kr. svares 57 pct.
af resten svares 64 pct.
For andre sømænd
Af de første 7.740 svares 35 pct.
af de næste 6.200 kr. svares 54 pct.
af resten svares 61 pct.
Som ligeledes anført i punkt 4 i skattedepartementets cirkulære af 24. januar 1979 er personfradragenes grundbeløb efter sømandsskattelovens § 7, stk. 4 og stk. 5, med virkning fra og med lønningsåret 1979 forhøjet til henholdsvis 1.280 kr. månedlig og 2.420 kr. månedlig, ligesom det der er anført, at de i § 7, stk. 4 og stk. 5, omhandlede personfradrag, efter regulering i medfør af udskrivningslovens § 4, for lønningsåret 1979 forhøjes med 50 kr. månedlig.
I 1979 udgør
det almindelige personfradrag, jfr. sømandsskattelovens § 7, stk. 4, efter regulering i medfør af udskrivningslovens § 4, 1.-4. pkt., 1.450 kr. pr. måned og
det særlige personfradrag for enlige pensionister, jfr. sømandsskattelovens § 7, stk. 5, efter regulering i medfør af udskrivningslovens § 4, 1.-4. pkt., 2.690 kr. pr. måned.
Skattedepartementet, den 24. april 1979
Hans P. Gøtrik
/ O. Skau Wogensen
Ingen