Cirkulære om underretternes kasse- og regnskabsvæsen (Til dommerne ved underretterne uden for København)

§ 1. Dommerkontorets kasseapparat, der er forsynet med ialt 9 tælleværker, anvendes til følgende arter af ind- og udbetalinger, jfr. teksten på hvert tælleværks aktiveringstast

tælleværk tasten er apparatet skriver identitets for: mærket: mærket således: diverse DIV DI indtægter IND diverse DIV DU udgifter UD skiftesager SKIFTE SI indtægter IND skiftesager SKIFTE SU udgifter UD justitsministeriet JM JI indtægter IND justitsministeriet JM JU udgifter UD arveafgifter ARVE AA kun indtægter AFGIFT retsafgifter RETS RA kun indtægter AFGIFT stempelafgifter STEMPEL a SM (daterede) og kun indtægter MÆRKER a USM (udaterede).

Tælleværker, der ikke er anvendelse for ved et embede, f. eks. tælleværkerne for skiftesager ved civildommerembeder, blokeres og kan derfor ikke anvendes.

Stk. 2. Apparatet er endvidere forsynet med et sumværk, der kan foretage sammentælling af flere ekspeditioner, for hvilke der skal betales samlet.

Stk. 3. Når tælleværket for stempelafgift benyttes, producerer apparatet samtidig stempelmærke for beløbet. Mærket fremstilles af en særlig stempelmærkerulle i apparatet, jfr. nærmere 4. kapitel.

§ 2. Apparatet har 3 tryksteder, hvoraf det første giver aftryk på en kassejournalstrimmel, medens det andet (det åbne tryksted) giver aftryk på det isatte dokument eller kontokort, og det tredie giver aftryk på et samtidig fremstillet stempelmærke.

Stk. 2. Ethvert opslag på apparatet registreres (afstemples) på kassejournalen og på et af de to andre tryksteder, nemlig på et stempelmærke, når dette produceres, og ellers på et i det åbne tryksted isat ark eller kontokort. Afstemplingen angiver dato, fortløbende ekspeditionsløbenummer, apparatets identitetsnummer samt det opslåede sags- eller kontonummer, det opslåede beløb og det benyttede tælleværks identitetsmærke. Dog kan der ikke påstemples sags- eller kontonummer på stempelmærker.

§ 3. (Ophævet).

§ 4. Enhver ind- eller udbetaling samt enhver overførsel af beløb mellem forskellige konti skal registreres over kasseapparatet. Dette gælder dog ikke bevægelser mellem embedets kontantbeholdning og dets bank-, sparekasse- eller postgirokonto.

Stk. 2. Enhver indbetaling skal registreres over kasseapparatet, uanset om beløbet straks igen udgår af kassen. Ligeledes skal rentetilskrivninger på bank-, sparekasse- eller girokonti straks bogføres.

§ 5. Tælleværkernes samlede udvisende skal til enhver tid svare til embedets samlede kassebeholdning, jfr. § 32. Der må derfor ikke foretages afstempling af noget dokument eller kontokort eller fremstilles noget stempelmærke, før betalingen er modtaget, eller foretages nogen udbetaling uden samtidig afstempling af et kontokort.

§ 6. Kasseapparatet kan ikke fremstille kvitteringer. Såfremt der viser sig behov herfor, må kvittering afgives på særskilt bilag.

§ 7. Ved hvert dommerembede skal der kun være et kasseapparat og en hovedkasse. Hovedkassen omfatter samtlige ind- og udbetalinger, herunder også sådanne, der vedrører hverv, der er henlagt til dommeren i hans egenskab af dommer, f. eks. som formand for et fredningsnævn, en landvæsenskommission, taksationskommission eller lign.

Stk. 2. Justitsministeriet kan dog tillade, at embeder, der på grund af særlige lokaleforhold eller af andre grunde måtte have behov herfor, anvender flere kasseapparater, jfr. § 67.

2. kapitel

Kassebeholdningen

§ 8. Den kontante kassebeholdning må ikke være større end nødvendigt til at bestride kassens daglige kontante udbetalinger. Overskydende beløb indsættes på embedets bank-, sparekasse- eller postgirokonto.

Stk. 2. Frimærker, der tilsendes embedet som betaling for udskrifter og lign., og som ikke afvises som betaling, kan om fornødent henligge som en del af kassebeholdningen, indtil et til overførsel til frimærkebeholdningen passende beløb er nået.

Stk. 3. Stempelmærker må ikke modtages som betalingsmiddel.

§ 9. Kontante beløb over 5.000 kr., der tilhører boer under skifterettens behandling, skal snarest muligt indsættes til forrentning for boet i en bank eller sparekasse.

§ 10. Indkomne checks eller andre anvisninger skal snarest hæves eller indsættes i en bank eller sparekasse.

§ 11. Den kontante beholdning skal opbevares på kontoret i særskilt forvaring og adskilt fra private midler. Den skal ved kassens daglige afslutning anbringes i pengeskab eller på anden måde under forsvarligt lukke. Den må under ingen omstændigheder anvendes til lønningsforskud eller til dækning af private regninger.

Stk. 2. Postgiro- og bankfuldmagt må kun meddeles kollektivt og kun til personer, af hvilke ikke mere end en er beskæftiget med kasseforretninger.

§ 12. Når kassebeholdningen - herunder bank-, sparekasse- og postgirobeholdninger overstiger, hvad der må anses for nødvendigt til at dække den nærmere tids løbende udgifter, indbetales det overskydende beløb til justitsministeriets konto i Danmarks Nationalbank, konto nr. 8036-3, girokonto 10. På giroindbetalingskortet skal det tydeligt angives, at indbetalingen sker til justitsministeriets konto med tydelig angivelse af det nævnte kontonummer. Eventuelle forskud til bestridelse af embedets udgifter rekvireres direkte fra justitsministeriet.

Stk. 2. Indbetaling af overskydende beløb og rekvisition af manglende beløb fra justitsministeriets bogholderi bør ske med runde summer.

Stk. 3. Der må ikke rekvireres forskud fra andre myndigheder, således heller ikke fra kommuner. Udgifter i forbindelse med behandlingen af fredningssager, landvæsenskommissionssager og lign. afholdes derfor forskudsvis af embedets almindelige kassebeholdning mod senere refusion, der senest bør kræves efter 3 måneder. Der kan dog i det omfang, der er hjemmel hertil, afkræves vedkommende private sikkerhedsstillelse eller depositum.

3. kapitel

Indbetaling af retsafgifter

§ 13. For hver sagsgruppe (borgerlige sager, fogedsager, skiftesager o.s.v.) føres en sagliste, hvori sagerne indføres med et nummer. For så vidt angår notarialforretninger er det dog tilstrækkeligt, at der føres en fortegnelse, hvori forretningerne anføres i kronologisk orden uden sagsnummer.

Stk. 2. Nummereringen er fortløbende inden for hvert kalenderår. Om skiftesaglisten henvises i øvrigt til § 46.

Stk. 3. Hvert sagsnummer består af 8 cifre. De to sidste cifre angiver de to sidste tal i årstallet. Det første ciffer angiver sagens art, idet der som kendingscifre anvendes følgende tal

Borgerlige sager 1 Fogedsager 2 Skiftesager 4 Auktioner 5 Notarialforretninger 6

Cifrene mellem det første og de to sidste cifre anvendes til betegnelse af sagens nummer inden for den pågældende sagskategori.

Stk. 4. For så vidt angår udskrifter og attester føres en bestillingsbog, hvori indføres datoen for bestillingen, dokumentets art, rekvirentens navn, det beregnede afgiftsbeløb samt datoen for udleveringen. Bogen må ikke føres af kassereren.

§ 14. Alle retsafgifter indgår i samme tælleværk.

Stk. 2. I forbindelse med betalingen afstemples det dokument, ekspeditionen vedrører (stævning, udlægsfundament, attest o.s.v.). Bortset fra skiftesager og notarialforretninger foretages afstempling med 0, hvis ekspeditionen er afgiftsfri.

Stk. 3. I forbindelse med påstempling af beløbet påstemples tillige sagsnummeret, jfr. § 13, stk. 3.

Stk. 4. For så vidt angår udskrifter og attester anvendes alene kendingscifret for vedkommende sagskategori (1 for så vidt angår udskrifter vedrørende borgerlige sager, 2 for så vidt angår fogedsager o.s.v. For tingbogsattester anvendes kendingscifret 3). Kasseapparatets ekspeditionsløbenummer anføres i den i § 13, stk. 4, nævnte bestillingsbog.

Stk. 5. Føres der ikke en egentlig sagliste vedrørende notarialforretninger, påstemples alene kendingscifret for notarialforretninger, medens kasseapparatets ekspeditionsløbenummer anføres i den i § 13, stk. 1, nævnte fortegnelse.

Stk. 6. Det påhviler den, der senere behandler sagen, at påse, at dokumentet er forsynet med afstempling om afgiftsbetaling, samt stikprøvevis at påse, at den beregnede afgift er korrekt.

§ 15. Med hensyn til de enkelte arter af retsafgifter gælder følgende

1) Borgerlige sager

Afstempling foretages på stævningen, kæreskriftet eller, såfremt der undtagelsesvis ikke foreligger noget dokument, på et særligt udfærdiget bilag, der fremlægges til retsbogen.

Indleveres stævningen, kæreskriftet m. v. uden samtidig betaling af retsafgiften, forbliver dokumentet efter eventuel indførelse i saglisten, jfr. § 13, stk. 1, ved kassen, indtil afgiften betales, hvorefter sagen berammes.

2) Fogedsager

Afstempling foretages på rekvisitionen, hvis en sådan foreligger, og ellers på eksekutionsfundamentet. I øvrigt følges den for borgerlige sager nævnte fremgangsmåde.

En fogedforretning må almindeligvis ikke berammes og foretages, forinden afgiften herfor er betalt. Sker dette undtagelsesvis, må eksekutionsfundamentet ikke udleveres (tilbageleveres), før afgiften er betalt, og afstempling herom har fundet sted.

3) Skiftesager

Afstemplingen foretages, når skifteafgiften betales, på det eksemplar af opgørelsen, der indsendes til rigsrevisionen, jfr. § 48.

Er boet i besiddelse af midler til dækning af skifteafgiften, føres beløbet til udgift på boets udgiftskontokort, jfr. § 25, hvorefter det slås ind i afgiftstælleværket i forbindelse med afstemplingen af opgørelsen. I modsat fald foretages denne afstempling først, efterhånden som afgiften indgår.

Om bogføring af boets øvrige indtægter og udgifter henvises til § 25. Om indbetaling af arveafgifter henvises til 5. kapitel.

4) Auktioner

Afstemplingen foretages på rekvisitionen eller, hvis en sådan ikke foreligger, på fogedrettens eksemplar af auktionsvilkårene. Dette gælder såvel afgiften efter retsafgiftslovens §§ 22, stk. 1, og 23, stk. 1, som afgift efter lovens §§ 22, stk. 2, og 23, stk. 2.

I øvrigt følges den for borgerlige sager nævnte fremgangsmåde.

5) Notarialforretninger

Afstempling foretages på rekvisitionen, hvis en sådan foreligger, og ellers på det dokument, sagen angår.

Foreligger der ikke sådanne dokumenter, foretages afstempling på et særligt udfærdiget bilag.

I øvrigt følges den for borgerlige sager nævnte fremgangsmåde.

6) Udskrifter og attester

Afstemplingen foretages på den blanket eller det ark, hvorpå udskriften eller attesten skrives. Afstemplingen kan også foretages på et særligt ark, der senere påhæftes den udfærdigede udskrift eller attest. På dette ark anføres sagens nr., matr. nr. eller andet til angivelse af, hvad udskriften eller attesten vedrører.

Afgiften for udskrifter og attester indgår i tælleværket for retsafgifter. Afgiften kan ikke berigtiges ved stempelmærker.

4. kapitel

Salg af stempelmærker

§ 16. Fra dommerembedet må kun sælges stempelmærker, der fremstilles på særlige stempelmærkeruller i kasseapparatets særlige stempelmærketryksted.

Stk. 2. Stempelmærket fremstilles først, når betalingen herfor er indgået.

Stk. 3. Kasseapparatet kan fremstille et stempelmærke til den værdi, der ønskes. Endvidere kan det fremstille op til 99 mærker af samme værdi på grundlag af et enkelt opslag. Endelig kan mærkerne fremstilles med eller uden dato. Et mærke fremstilles med dato, såfremt det straks af dommerembedet påsættes det pågældende dokument, og kassation af mærket er da unødvendig. Mærker fremstilles uden dato i andre tilfælde og skal da kasseres på sædvanlig måde.

Stk. 4. Embedets beholdning af stempelmærkeruller skal opbevares på forsvarlig måde.

§ 17. Medfølger betalingen for stempelafgiften for et dokument, der indleveres til tinglysning, fremstilles straks et stempelmærke, der påsættes dokumentet, hvorefter dette går videre til tinglysningsekspedition.

Stk. 2. Medfølger betalingen ikke samtidig med dokumentets indlevering til tinglysning, beregnes og opkræves afgiften i forbindelse med indførelsen i dagbogen. Forinden dokumentet går videre i tinglysningsproceduren, passerer det kassen, hvor det opføres på en særlig liste over endnu ikke betalte stempelafgifter vedrørende tinglysningsdokumenter. Når betalingen indgår, fremstilles stempelmærket og påsættes dokumentet. Påsætningen kan ske enten straks efter fremstillingen, ved dagens slutning, eller når tinglysningsekspeditionen er tilendebragt. Indtil påsætningen forbliver stempelmærket ved kassen.

Stk. 3. Det påhviler den, der underskriver tinglysningsdokumenterne, at påse, at intet dokument udleveres uden at være behørigt stemplet.

§ 18. (Ophævet.)

5. kapitel

Indbetaling af arveafgifter

§ 19. Arveafgifter indgår i kasseapparatets særlige arveafgiftstælleværk.

Stk. 2. Arveafgifter i offentlige boer, der behandles af skifteretten, beregnes og indbetales efter samme regler som skifteafgifter, jfr. § 15.

Stk. 3. Ved betaling af arveafgift i privat skiftede boer afstemples det eksemplar af boopgørelsen, der indsendes til rigsrevisionen, jfr. § 51.

Stk. 4. Eventuelle strafrenter af arveafgiftsbeløb, jfr. arveafgiftslovens § 33, indgår i arveafgiftstælleværket. Ved indbetaling af sådanne renter foretages særskilt afstempling på boopgørelsen. Ved afstemplingen bemærkes, at beløbet udgør renter.

§ 20. Indbetales arveafgiften afdragsvis i henhold til særlig tilladelse, udfærdiges for hver indbetaling et særskilt bilag, der afstemples. Bilaget forsynes med oplysning om datoen for skattedepartementets skrivelse og dettes journalnummer.

Stk. 2. Renter af de i stk. 1 nævnte arveafgifter indgår i tælleværket for justitsministeriet, indtægter, og afstemples på et særligt kontokort. En kopi af bilaget for betaling af afdraget anvendes som bilag for rentebetalingen.

6. kapitel

Embedets øvrige ind- og udbetalinger

§ 21. Bogføring af embedets ind- og udbetalinger, der ikke vedrører afgifter, sker ved afstempling af særlige kontokort, der derefter manuelt forsynes med tekst til forklaring af, hvad betalingen angår.

Stk. 2. På kontokortene anføres beløbene umiddelbart under hinanden, således at de ved månedens udgang direkte kan sammentælles.

Stk. 3. Skal der på samme konto, f. eks. vedrørende et af skifteretten behandlet bo, foretages både ind- og udbetalinger, anlægges såvel et indtægts- som et udgiftskort. Kort vedrørende samme konto påføres samme kontonummer.

Stk. 4. Indtægter og udgifter i henhold til særlige ordrer fra skattedepartementet eller decisioner af rigsrevisionen om betaling eller tilbagebetaling af afgifter føres ligeledes på de særlige kontokort. Det samme gælder tilbagebetaling af afgifter i henhold til særlig hjemmel i love eller cirkulærer.

Stk. 5. For enhver udbetaling og i videst muligt omfang for enhver indbetaling skal der foreligge behørig dokumentation. Regninger skal være efterregnede af kassereren, inden udbetaling finder sted. De skal endvidere være attesterede af rette vedkommende, såvidt muligt inden udbetaling finder sted. Om efterregningen giver kassereren et notat på regningen.

§ 22. For så vidt angår justitsministeriets konto anlægges kontokort svarende til de konti, der er anført på regnskabsoversigten.

Stk. 2. Hver konto betegnes med et nummer svarende til det på regnskabsoversigten anførte kontonummer.

Stk. 3. Ved ind- og udbetalinger på en konto indslås først det pågældende kontonummer tilligemed kendingscifret 7, hvorefter beløbet indslås - indtægter i tælleværket for justitsministeriet, indtægter, og udgifter i tælleværket for justitsministeriet, udgifter.

§ 23. For så vidt angår diversekontoen anlægges et kontokort for hver konto, som det skønnes fornødent at oprette, f. eks. til kontante depoter, foged- og auktionsvæsen, udpantninger, fredningsnævnssager, landvæsenskommissionssager og lign. For hver konto oprettes et kontokort for henholdsvis indtægter og udgifter.

Stk. 2. Hver konto betegnes med et nummer efter embedets egen bestemmelse. Numrene kan være fortløbende.

Stk. 3. Ved ind- og udbetalinger på en konto under diverse indslås først det pågældende kontonummer tilligemed kendingscifret 8, hvorefter beløbet indslås - indtægter i tælleværket for diverse, indtægter, og udgifter i tælleværket for diverse, udgifter.

§ 24. Ikke-kontante depoter skal ikke registreres over kasseapparatet, men føres enten i en særlig protokol eller manuelt på særlige kontokort.

§ 25. For så vidt angår skiftekontoen anlægges et kontokort for hvert bo under skifterettens behandling, henholdsvis for indbetalinger og udbetalinger.

Stk. 2. Hver bokonto betegnes med et navn samt et nummer, svarende til boets nummer i skiftesaglisten, og således at de to sidste cifre angiver de to sidste cifre i årstallet.

Stk. 3. Ved ind- og udbetalinger i boer indslås først vedkommende bokontonummer, hvorefter beløbet indslås - indtægter i tælleværket for skiftesager, indtægter, og udgifter i tælleværket for skiftesager, udgifter.

Stk. 4. Kontokortene forsynes manuelt med en så fyldestgørende tekst vedrørende hver enkelt betaling, at de kan anvendes som hjælpemiddel ved den senere udarbejdelse af opgørelse. Boets bilag skal nummereres straks ved bogføringen, og bilagsnumrene påføres kontokortet.

Stk. 5. Boets ikke-kontante aktiver opføres indtil videre som hidtil i skiftehovedbogens aktivkolonner.

§ 26. Regnskabsbilagene skal opbevares såvidt muligt for hver konto for sig, således at de let kan fremtages ved regnskabsaflæggelsen og forevises under kasseinspektioner.

7. kapitel

Fejlopslag i kasseapparatet

§ 27. Da kasseapparatet kun kan fungere, såfremt der er et dokument i dets åbne tryksted, kan fejlopslag kun forekomme i forbindelse med samtidig afstempling af et dokument eller et kontokort eller ved fremstilling af et stempelmærke.

Stk. 2. Kasseapparatets tælleværker kan alene foretage sammentælling, men ikke fratrækning. Et opslag kan derfor (bortset fra nulstilling, jfr. § 37) ikke slettes af et tælleværk. Fejlopslag må kun berigtiges som nedenfor anført.

§ 28. Er der foretaget et fejlopslag med et for lille beløb, foretages blot et yderligere opslag for så vidt angår differencen. På vedkommende dokument eller kontokort foretages således en yderligere afstempling, og angår fejlopslaget et stempelmærke, fremstilles et stempelmærke til den manglende værdi.

§ 29. Er der foretaget et fejlopslag med et for stort beløb vedrørende en arveafgift, retsafgift eller vedrørende en postering på et kontokort, herunder opslag på et forkert kontokort, annulleres påstemplingen ved manuel udstregning, hvorefter der foretages ny korrekt afstempling. Der udfærdiges et særligt bilag med angivelse af det beløb, fejlopslaget angår, samt kasseapparatets ekspeditionsløbenummer for dette. Har sagsnummeret været anvendt, angives tillige dette. Endelig anføres, med hvilket beløb afstemplingen rettelig skulle have været foretaget, tilllige med ekspeditionsløbenummeret for opslaget af dette beløb. Bilaget underskrives af dommeren eller den fuldmægtig, som dommeren måtte have overdraget det daglige tilsyn med kasseforretningerne, og den pågældende sætter tillige sit bomærke ved den annullerede afstempling på dokumentet eller kontokortet. Bilaget opbevares ved kassen og indsendes til rigsrevisionen sammen med regnskabsoversigten.

§ 30. Er der fremstillet et stempelmærke med et for stort beløb, annulleres det straks med underskrift og dommerkontorets gummistempel, og der udfærdiges derefter et nyt stempelmærke med det rigtige beløb. Har det fejlagtigt udfærdigede mærke været påsat et dokument, tages en fotokopi af dette. Annullerede mærker og fotokopier af fejlagtigt stemplede dokumenter opbevares ved kassen og indsendes forsynet med dommerens attestation til rigsrevisionen med regnskabsoversigten. Det fejlstemplede beløb føres i regnskabet som en negativ indtægt.

§ 31. Indeholder fejlopslaget alene et forkert sagsnummer, kontonummer eller kendingsciffer, rettes dette manuelt på dokumentet eller kontokortet samt i kassejournalen, idet tal, der er indslået som sags- eller kontonummer, ikke indgår i noget tælleværk.

8. kapitel

Daglig kasseopgørelse

§ 32. Ved kontortidens slutning aflæses samtlige tælleværker. Dette sker ved brug af en særlig nøgle og et særligt kort, hvorpå tælleværkernes udvisende afstemples. Summen af udgiftstælleværkerne fradrages summen af indtægtstælleværkerne. Den herefter fremkomne saldo skal, efter at være blevet korrigeret under hensyn til eventuelle fejlopslagsbilag, svare til kassebeholdningen.

Stk. 2. Viser det sig ved aflæsningen, at summen i et tælleværk er så stor, at dets maksimale kapacitet (999.999,99 kr.) kan forventes overskredet ved den følgende dags ind- eller udbetalinger, nulstilles tælleværket efter reglerne i § 37, stk. 1. Det samme gælder, hvis kapacitetsgrænsen nås som følge af ekstraordinært store ind- eller udbetalinger.

§ 33. Eventuelle uoverenstemmelser mellem kassebeholdningen og tælleværkernes udvisende sammenholdt med fejlopslagsbilag søges opklaret og berigtiget.

Stk. 2. Kassedifferencer på 100 kr. og derover, som ikke kan opklares, indberettes til justitsministeriet, der træffer bestemmelse om differencens postering. Mindre kassedifferencer kan efter dommerens bestemmelse føres til udgift eller indtægt for kontorholdskontoen med fornøden forklaring på et af dommeren attesteret bilag til regnskabsoversigten.

Stk. 3. Kassedifferencer skal samme dag, de konstateres, posteres på embedets versurkonto, indtil årsagen til kassedifferencen er fundet, eller endelig postering finder sted i henhold til stk. 2.

§ 34. De kort, hvorpå den daglige aflæsning af tælleværkerne sker, opbevares ved dommerembedet.

9. kapitel

Regnskabsaflæggelsen

§ 35. Den sidste hverdag i måneden foretages udover den daglige aflæsning af tælleværkerne en sammentælling af samtlige kontokort. Sammentællingerne understreges med dobbeltstreg. Kortenes udvisende overføres til den i § 36 nævnte regnskabsoversigt.

§ 36. Ved udgangen af måneden udarbejdes en regnskabsoversigt på skemaer, der for et finansår ad gangen tilsendes embedet fra direktoratet for statens indkøb, hvorfra yderligere eksemplarer om fornødent kan rekvireres.

§ 37. Derefter afsluttes månedsregnskabet med, at samtlige tælleværker nulstilles ved brug af den særlige nøgle hertil og et særligt kort. Nulstillingen skal foretages af dommeren eller den fuldmægtig, han har bemyndiget hertil, eller i en af disses overværelse.

Stk. 2. Kassejournalstrimmelen for den forløbne måned udtages efter nulstillingen af kasseapparatet og vedlægges regnskabsoversigten til rigsrevisionen. På denne anføres nulstillingstællerens udvisende efter den foretagne nulstilling.

§ 38. Regnskabsoversigten udarbejdes i 3 maskinskrevne eksemplarer, hvoraf det ene senest den 8. i den følgende måned indsendes til justitsministeriet, medens det andet eksemplar opbevares ved embedet. Det tredje eksemplar indsendes til rigsrevisionen sammen med kvartalsregnskabsoversigten, jfr. § 39, stk. 3.

§ 39. Ved udgangen af hvert kvartal udarbejdes på grundlag af de 3 månedsregnskabsoversigter en særlig kvartalsregnskabsoversigt. Bestemmelsen i § 36 finder iøvrigt tilsvarende anvendelse for kvartalsregnskabsoversigterne.

Stk. 2. Dommeren konstaterer, at kassebeholdningen er tilstede og fordelt på kontanter, bank-, sparekasse- og postgirokonti som angivet i kvartalsregnskabsoversigten.

Stk. 3. Kvartalsregnskabsoversigten udfærdiges i 2 eksemplarer, hvoraf det ene indsendes til rigsrevisionen sammen med embedets bilag vedrørende justitsministeriets konto efter de i §§ 40-42 fastsatte regler tilligemed eventuelle fejlopslagsbilag m. v. jfr. §§ 29 og 30. Det andet eksemplar forbliver ved embedet.

§ 40. Samtlige udgiftsposter dokumenteres ved kvittering eller på anden måde. Udgifter til porto, der skyldes, at indkomne frimærker er overført til frimærkekassen, jfr. § 8, stk. 2, dokumenteres ved dommerens attest om, at beløbet er ført til indtægt for frimærkekassen.

Stk. 2. Kvittering for udgifter m. v., således f. eks. befordringsudgifter, time- og dagpenge samt godtgørelse til vidner og lægdommere, afgives på særlige formularer, hvor anvendelse af sådanne er anordnet.

Stk. 3. På kvitteringer for tilbagebetaling af afgifter, f. eks. som følge af omberegning, henvises til ekspeditionsløbenummeret i kassejournalen. Sker tilbagebetaling i henhold til særlig hjemmel, anføres denne på kvitteringen. Tilbagebetalingsordrer fra skattedepartementet eller andre myndigheder vedlægges regnskabet i original eller i fotokopi eller i form af en af dommeren bekræftet afskrift.

§ 41. Bilagene sorteres efter specifikationen i regnskabsoversigten og forsynes med fortløbende numre, hvortil der henvises i regnskabsoversigten ud for de enkelte numre.

Stk. 2. Er der vedrørende en udgiftspost i oversigten flere bilag, sammenhæftes disse og vedhæftes en sammentællingsliste (eventuelt strimmel fra regnemaskine).

§ 42. For så vidt angår andre indtægter end afgifter vedlægges ligeledes bilag. Består indtægten i arvingsløse kapitaler eller uaffordrede skiftemidler, er det dog tilstrækkeligt, at boets nummer og navn anføres i regnskabsoversigten.

Stk. 2. Indtægtsbilagene litreres, og henvisning i regnskabsoversigten sker som i § 41, stk. 1, anført.

Stk. 3. Om særlige bilag og lister m. v. for skiftevæsenet henvises til 10. kapitel.

§ 43. Regnskabet for oktober kvartal vedlægges endelig en fortegnelse over afgifts- og omkostningsbeløb, der er tilkendt statskassen i beneficerede sager efter retsplejelovens §§ 334 og 335 på særlige blanketter.

Stk. 2. Hver enkelt sag opføres på skemaet med angivelse af nummer, dommens eller forligets dato, og hvem der skal betale omkostningerne. Beløbet opføres i rubrikken »Skal indkomme«, og der vedlægges ekstraktudskrift af dommen eller forliget med påført specificeret opgørelse.

Stk. 3. I de følgende rubrikker anføres, hvad der er indkommet, datoen for betaling, hvad der er ført til afgang, og hvad der ved finansårets udløb henstår som restance. Restancerne overføres til det følgende års fortegnelse. I anmærkningsrubrikken anføres kasseapparatets ekspeditionsløbenummer vedrørende indbetalte beløb.

Stk. 4. Med hensyn til beløb, der er ført til afgang, vedlægges dokumentation (f. eks. udskrift af overordnet rets dom). Beløb, der må anses for uerholdelige, kan føres til afgang efter dommerens resolution. Udskrift vedrørende forgæves afholdt fogedforretning må i så fald vedlægges.

Stk. 5. For restancernes vedkommende gives i anmærkningsrubrikken oplysning om grunden til restancen.

§ 44. Den næste måneds regnskab begyndes med, at det beløb, der i henhold til regnskabsoversigten skal overføres til næste måned på justitsministeriets konto, slås ind i kasseapparatet på et særligt kort.

Stk. 2. Saldiene på hvert enkelt kort under diversekontoen og skiftekontoen slås ind på de pågældende kort. Der kan dog i stedet anvendes et særligt hjælpekort for hver af de to konti, hvorpå den samlede saldo for hver af de to konti slås ind.

Stk. 3. Forinden den nye måneds posteringer påbegyndes, foretages en aflæsning af samtlige tælleværker til kontrol af, at indeståendet i tælleværkerne svarer til de overførte saldi på henholdsvis justitsministeriets konto, diversekontoen og skiftekontoen.

Stk. 4. De kort, hvorpå der foretages nulstilling ifølge § 37 og aflæsning ifølge stk. 3 samt de to i stk. 2 nævnte hjælpekort opbevares ved embedet sammen med de i § 34 nævnte aflæsningskort.

Stk. 5. Er der plads på et sammentalt kontokort, kan det anvendes til næste måneds posteringer. I modsat fald anvendes et nyt kontokort. Udskrevne kontokort vedrørende justitsministeriets konto kan arkiveres ved månedens udløb. Udskrevne kontokort vedrørende diversekontoen kan arkiveres, når de sager, posteringerne vedrører, er afsluttet, dog tidligst ved udløbet af finansåret. Udskrevne kontokort vedrørende skiftekontoen kan arkiveres, når boet er afsluttet.

10. kapitel

Fortegnelser m. v. vedrørende skifteretten

§ 45. Sammen med regnskabsoversigten til rigsrevisionen indsendes følgende fortegnelser vedrørende det forløbne kvartal: a) Fortegnelse over anmeldte boer (afskrift af skiftesaglisten). b) Fortegnelse over berigtigede boer - bortset fra eksekutorboer (fortegnelse A). c) Fortegnelse over uberigtigede boer anmeldt i tidligere kvartaler - bortset fra eksekutorboer (fortegnelse B). d) Fortegnelse over eksekutorboer (fortegnelse D).

Stk. 2. Samtlige fortegnelser skal være maskinskrevne og udarbejdet på dertil bestemte formularer.

Stk. 3. Fortegnelse B og D kan, vedrørende boer, der er opført på den tilsvarende fortegnelse for det foregående kvartal, udfærdiges som en fotokopi af den tidligere fortegnelse, hvorpå der ved overstregninger og påtegninger er angivet de nødvendige rettelser. Sider i fortegnelserne, der fremtræder utydelige eller uoverskuelige, må dog omskrives.

§ 46. Fortegnelsen over anmeldte boer udfærdiges på grundlag af skiftesaglisten, der føres for kalenderåret.

Stk. 2. I skiftesaglisten opføres i kronologisk orden efter kalenderåret med fortløbende numre samtlige til skifteretten anmeldte dødsfald og alle boer, der i øvrigt begæres taget under behandling af skifteretten, såsom konkurs- og akkordboer, interessentskabsboer, skilsmisse-, separations- og bosondringsboer, enke- og enkemandsskifter m. v. Endvidere opføres sådanne meddelelser fra justitsministeriet, overformynderiet, skattedepartementet, udenrigsministeriet o.a., der eventuelt kan medføre skifte eller afgiftsberigtigelse. De nævnte anmeldelser, begæringer og meddelelser optages straks ved modtagelsen i skiftesaglisten.

Stk. 3. Reassumptionsboer og boer, der i et tidligere kvartal er udlagt for begravelsesudgifterne eller sluttet som intet ejende, men som nu optages til skifte eller udlevering til hensidden i uskiftet bo, opføres under nyt nummer med henvisning til boets tidligere nummer i skiftesaglisten.

§ 47. I fortegnelsen gives forklaring om boets behandling.

Stk. 2. De fra andre skifteretter modtagne tilståelser for anmeldte dødsfald vedlægges fortegnelsen.

Stk. 3. For så vidt angår afdøde udlændinge vedlægges genpart af skifterettens indberetning til justitsministeriet eller anden myndighed samt dennes kvittering for modtagelsen.

§ 48. Fortegnelsen over berigtigede boer (fortegnelse A) vedlægges for så vidt angår de af skifteretten behandlede boer et fuldstændigt eksemplar af regnskabet og repartitionen, dog ikke udlodningsliste i insolvente boer, forsynet med påstempling om skifte- og arveafgiftens betaling, jfr. § 15, nr. 3, og § 19, stk. 2. Endvidere vedlægges skatterådets endelige godkendelse af den opgørelse, der danner grundlag for beregningen af afgifter, jfr. herved arveafgiftslovens § 17, stk. 1, og skattedepartementets cirkulære nr. 144 af 17. juni 1970 punkt 17 og 34.

§ 49. Såfremt de fornødne oplysninger herom ikke fremgår af opgørelsen, afgiver skifteretten ved påtegning på denne vedrørende de af skifteretten behandlede dødsboer attestation om, hvorvidt arveafgiftspligt efter arveafgiftslovens §§ 4 og 5 er indtrådt ved dødsfaldet, jfr. det i § 48 nævnte cirkulære punkt 20.

Stk. 2. Foreligger der for skifteretten oplysning om afgiftspligtige gaver, som afdøde har ydet eller modtaget, jfr. § 47 i lov om afgift af arv og gaver, eller om gaver og arveforskud, der ikke falder ind under reglerne om gaveafgift, samt livsforsikringsbeløb og lign., hvoraf afgift forfalder ved det dødsfald, opgørelsen angår, anføres dette ligeledes på opgørelsen.

Stk. 3. Hensad afdøde i uskiftet bo efter en efter den 31. december 1908 afdød ægtefælle, vedlægges den i henhold til arveafgiftsloven af 1922 § 31, stk. 3, eller arvelovens § 13, stk. 1, indgivne opgørelse, eventuelt med fornøden forklaring fra arvingerne angående formuenedgang i fællesboet fra førstafdøde ægtefælles død til skiftet ved den længstlevende ægtefælles død.

§ 50. Vedrørende boer, der i henhold til skiftelovens §§ 9 og 75 er ekstraderet til videre privat skifte, vedlægges henholdsvis oplysninger som nævnt i retsafgiftslovens § 33 og opgørelse samt bekræftet afskrift af den i henhold til skiftelovens § 78 indgivne opgørelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 48, 1. pkt., sidste led, og 2. pkt., og § 49 finder tilsvarende anvendelse ved disse boer.

§ 51. Vedrørende andre privat skiftede boer vedlægges opgørelsen påført oplysning om datoen for dennes modtagelse og afgiftsberegningens meddelelse til arvingerne samt med påstempling om betaling af arveafgiften, jfr. § 19, stk. 3, tilligemed den i § 48, 2. pkt., nævnte godkendelse.

Stk. 2. Endvidere vedlægges eventuel fællesboopgørelse med forklaring som anført i § 49, stk. 2 og 3.

§ 52. Vedrørende boer, der er overtaget til hensidden i uskiftet bo efter tidligere at have været optaget på fortegnelsen over uberigtigede boer, oplyses, om overtagelsen er sket uden forudgående offentlig skiftebehandling, som medfører betaling af skifteafgift.

§ 53. Vedrørende boer, der sluttes som intet ejende eller som udlagt for begravelsesudgifterne eller i henhold til skiftelovens § 57, jfr. § 62 b, stk. 2, vedlægges eventuel fællesboopgørelse med forklaring som anført i § 49, stk. 2 og 3. For så vidt angår de sidstnævnte boer vedlægges endvidere udskrift af skifteprotokollen vedrørende udlæggelsen af boet samt attestation som anført i § 49, stk. 1.

§ 54. De i §§ 48-51 og 53 nævnte bilag indsendes med regnskabet for det kvartal, hvori afgifterne er betalt, henholdsvis boet sluttet som intet ejende eller som udlagt for begravelsesomkostningerne eller i henhold til skiftelovens § 57, jfr. § 62 b, stk. 2.

§ 55. På fortegnelsen over uberigtigede boer (fortegnelse B) gives for så vidt angår offentlige boer kortfattet oplysning om, hvorpå boets afslutning beror. Endvidere oplyses, om proklama er udstedt, og da, hvornår det er udløbet. Har boet henstået uafsluttet i over femten måneder, gives nærmere forklaring om grunden til, at boet ikke er afsluttet. Beror et bo på skattedepartementet, oplyses hvornår og i hvilken anledning sagen er forelagt.

Stk. 2. For boer, der efter offentlig behandling er ekstraderet til privat skifte, anføres datoen herfor.

§ 56. Vedrørende boer, der er overtaget til privat skifte, og for hvis vedkommende fristen for opgørelsens indgivelse er udløbet, oplyses, såfremt boopgørelse er indgivet, om og da hvornår afgiften er beregnet og meddelt arvingerne. § 55, stk. 1, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Er boopgørelse ikke modtaget, oplyses, hvad der fra skifterettens side er foretaget i anledning heraf.

§ 57. Afsluttede dødsboer, i hvilke kapitalarveafgift ikke er endeligt berigtiget, opføres ikke på fortegnelse B, men på den i § 59 omhandlede fortegnelse C.

Stk. 2. Boer, hvori der i medfør af arveafgiftslovens § 11 sker afdragsvis betaling af arveafgiften til skifteretten, opføres på fortegnelse B med fornøden forklaring indeholdende oplysning om afdragstiden, afdragenes beløb og forfaldstidspunkter samt i tilfælde, hvor der er stillet sikkerhed for betalingen, oplysning om sikkerhedens art, størrelse og anbringelsessted tilligemed dato og journalnummer for finansministeriets afgørelse.

Stk. 3 I retskredse, hvor der forekommer mange afdragsvise betalinger, kan der efter forhandling med rigsrevisionen indføres en skematisk fortegnelse over sådanne boer, således at boerne overføres fra fortegnelse B til afdragsfortegnelsen.

§ 58. På fortegnelsen over eksekutorboer (fortegnelse D) opføres samtlige eksekutorboer, der er udleveret, under behandling eller er afsluttet i kvartalets løb.

Stk. 2. På fortegnelsen gives der oplysning om datoen for boets modtagelse til revision.

Stk. 3. Har et bo henstået uafsluttet i mere end to år fra dødsfaldet, gives en nærmere forklaring om baggrunden for, at behandlingen ikke er sluttet.

Stk. 4. Efter udløbet af boets 3. indkomstår gives oplysning om, hvorvidt foreløbig opgørelse er indsendt og foreløbige afgifter betalt.

§ 59. Ved udgangen af hvert finansår indsendes sammen med de i § 45 nævnte fortegnelser yderligere en fortegnelse over sluttede dødsboer, i hvilke kapitalarveafgift endnu ikke er endeligt berigtiget (fortegnelse C) ledsaget af de nødvendige bilag, leveattester m. v. Er kapitalerne i de nævnte boer indsat i overformynderiet, Bikubens forvaltningsafdeling eller i de i skattedepartementets cirkulære nr. 163 af 2. september 1971 og senere cirkulærer nævnte forvaltningsafdelinger, opføres boet dog ikke på fortegnelsen.

Stk. 2. Fortegnelsen skal være maskinskrevet og uarbejdet på en særlig formular. Fortegnelsen kan, vedrørende boer, der er opført på fortegnelsen for det foregående år, udfærdiges som en fotokopi af den tidligere fortegnelse, hvorpå der ved overstregninger og påtegninger er angivet de nødvendige rettelser. Sider i fortegnelsen, der fremtræder utydelige eller uoverskuelige, må dog omskrives.

Stk. 3. Fortegnelsen kan efter forhandling med rigsrevisionen ved større embeder afløses af en særlig løsbladprotokol, hvis blade udfærdiges i 2 eksemplarer, hvoraf det ene indsendes til rigsrevisionen.

11. kapitel

Portoregnskabet

§ 60. Embedets forbrug af porto føres til udgift på kontokortet for kontorholdsudgifter. Det samme gælder de af postgirokontoret beregnede gebyrer.

§ 61. Embedets beholdning af frimærker må ikke overstige det efter embedets normale forbrug rimelige.

§ 62. Portorefusionen vedrørende boer, der behandles af skifteretten, føres til indtægt på kontorholdskontoen. Bogføring af sådanne beløb sker særskilt for hvert bo.

12. kapitel

Dommerens tilsyn m.v.

§ 63. Dommeren påser, at arbejdet med embedets kasse- og regnskabsvæsen udføres på forsvarlig måde, herunder at bogføringen er a jour og sker med nøjagtighed og orden, og at dette cirkulære og bestemmelserne i statsregnskabsloven i det hele nøje følges.

Stk. 2. Dommeren skal ved stikprøver kontrollere, at beregningen af afgifter er korrekt og svarer til de i kasseapparatet afstemplede beløb, samt at sagerne i det hele er fremmet og afregnet med fornøden hurtighed.

§ 64. Den særlige nøgle, der anvendes til nulstilling af kasseapparatets tælleværker, skal opbevares således, at kun dommeren har adgang til den.

Stk. 2. Nøglen til kassejournalen og stempelmærkerullen må ikke opbevares hos embedets kasserer.

§ 65. Dommeren skal personlig, så hyppigt som forholdene skønnes at give anledning dertil, dog mindst en gang årligt og med uregelmæssige mellemrum, uden forudgående varsel foretage eftersyn af samtlige embedets beholdninger af såvel kontanter som aktiver til konstatering af midlernes tilstedeværelse. Ved eftersynet lader dommeren foretage aflæsning af samtlige tælleværker, hvorefter han konstaterer, om kontokortenes udvisende svarer til indeståendet i de respektive tælleværker. Meddelelse om, at eftersynet er foretaget, gives rigsrevisionen og justitsministeriets kasseinspektør.

§ 66. Overleveringen af dommerembedet ved embedsskifte sker under tilsyn af præsidenten for vedkommende landsret eller af en af præsidenten dertil beskikket tjenestemand.

Stk. 2. Der indsendes til justitsministeriet og rigsrevisionen en kopi af fortegnelsen vedrørende det overleverede, jfr. § 29 i lov nr. 77 af 31. marts 1926 om statens regnskabsvæsen og revision som ændret senest ved lov nr. 321 af 26. juni 1975.

§ 67. Den nærmere tilrettelæggelse af kontorafdelingernes kasse- og regnskabsvæsen foretages af vedkommende dommer efter forhandling med justitsministeriets kasseinspektør og rigsrevisionen. Bogføringen skal finde sted i overensstemmelse med dette cirkulære.

13. kapitel

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 68. Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1979.

Stk. 2. Justitsministeriets cirkulære nr. 192 af 11. september 1972 om underretternes kasse- og regnskabsvæsen som ændret ved cirkulærer af 8. marts 1974, 5. november 1976 og 19. juli 1977 ophæves.

Stk. 3. Cirkulæret gælder ikke for sorenskriveren (dommeren) på Færøerne.

§ 69. Kontokort, formularer m. v., der er omhandlet i dette cirkulære, rekvireres fra direktoratet for statens indkøb, Bredgade 20, 1260 København K.

Stk. 2. Ruller til anvendelse som kassejournal rekvireres hos AKA Data System A/ S, Tomsgårdsvej 15, 2400 København NV. Ruller til fremstilling af stempelmærker rekvireres hos Amtsskatteinspektorat nr. 1, Halmtorvet 20, 1700 København V.

Stk. 3. Der bør højst rekvireres kontokort m. v. til 1 års forbrug ad gangen og stempelmærkeruller til 3 måneders forbrug ad gangen.

Justitsministeriet, den 20. marts 1979

Nathalie Lind

/C. Rosholm

INDHOLD 1. kapitel. Kasseapparatet §§ 1-7 2. kapitel. Kassebeholdningen §§ 8-12 3. kapitel. Indbetaling af retsafgifter §§ 13-15 4. kapitel. Salg af stempelmærker §§ 16-18 5. kapitel. Indbetaling af arveafgifter §§ 19-20 6. kapitel. Embedets øvrige ind- og udbetalinger §§ 21-26 7. kapitel. Fejlopslag i kasseapparatet §§ 27-31 8. kapitel. Daglig kasseopgørelse §§ 32-34 9. kapitel. Regnskabsaflæggelsen §§ 35-44 10. kapitel. Fortegnelser m. v. vedrørende skifteretten §§ 45-59 11. kapitel. Portoregnskabet §§ 60-62 12. kapitel. Dommerens tilsyn m. v. §§ 63-67 13. kapitel. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. §§ 68-69 STIKORDSREGISTER A Afgifter: indbetaling af §§ 13-15. restancer § 15, tilbagebetaling af § 40, stk. 3 Aflæsning af tælleværker: kort § 34, § 44, stk. 4. ved ny regnskabsperiode § 44, stk. 3. ved regnskabsafslutning § 35, stk. 1. AKA Data System A/ S § 69 stk. 2. Anmeldte boer: fortegnelse over § 45, § 46. Arveafgifter § 19, § 20, § 40, stk. 3, fejlopslag § 28, § 29. Arvingsløse kapitaler § 42, stk. 1. Auktioner: afgiftsbetaling § 15, nr. 4. B Bankkonto § 9, § 10, § 11, stk. 2. Befordringsudgifter § 40, stk. 2, se Særlige ydelser. Begravelsesudgifter: boer udlagt for § 46, stk. 3, § 53. Beneficerede sager: afgifter i § 43. Berigtigede boer: fortegnelse § 45, §§ 48-54. Bestillingsbog § 13, stk. 4, § 14, stk. 4. Bilag: indsendelse af § 39, stk. 2, § 41. opbevaring § 26. vedr. skifteretten §§ 45-59 Boer: fortegnelse over §§ 45-59. midler tilhørende § 25. Boopgørelser § 19, stk. 3 og 4, § 50, § 51, § 56. Borgerlige sager: afgiftsbetaling § 15, nr. 1. C Checks § 10, § 11, stk. 2. D Depositum § 12, stk. 3, § 23. Direktoratet for statens indkøb § 69. Diverse: konto for § 23. Dommeren: tilsyn § 37, § 63, § 65. E Eksekutorboer: fortegnelse over § 45, § 58. F Fejlopslag § 27 ff. afgifter § 29. kendingsciffer § 31. kontonummer § 31. kontokort § 29. sagsnummer § 31. stempelmærker § 30. Fogedsager: afgiftsbetaling § 15, nr. 2. Forskud § 12, stk. 3. Fortegnelser vedr. skifteretten § 45 ff. Fredningsnævn § 7, stk. 1, § 12, stk. 3, § 23, stk. 1. Frimærker: se i øvrigt under porto. som betaling § 8, stk. 2. Fællesboopgørelser § 49, stk. 3, § 51, stk. 2. G Giro § 4, § 8, stk. 1, § 11, stk. 2. gebyr § 60. H Hovedbog: skifte § 25, stk. 5. J Justitsministeriet: forskud på § 12. indbetaling til § 12. konto for § 22. K Kapitalarveafgift § 57, stk. 1, § 59. Kasser § 7. eftersyn af § 65. Kasseappararat § 1, stk. 1, § 7, stk. 2. Kassebeholdning § 8, § 12. Kassedifference § 33. Kassejournal § 2, § 3. Kasseopgørelse: daglig § 32. Kendingscifre § 13, stk. 3. Kontantbeholdning § 4, § 11. Kontokort § 21 ff, § 35. fejlopslag § 28, § 29. Kontorafdelinger § 67. Kvartalsfortegnelser § 45. Kvitteringer § 6. L Landvæsenskommissioner § 7, stk. 1, § 12, stk. 3, § 23, stk. 1. Lægdommere: vederlag til § 40, stk. 2. Lønninger: forskud på § 11. N Naturfredning, se fredningsnævn. Notarialforretninger: afgiftsbetaling § 15, nr. 5. afstempling § 14, stk. 6. fortegnelse § 13, stk. 1. Nulstilling: af tælleværker § 37, stk. 1. nøgle til § 64. Nulstillingstæller § 37, stk. 2. O Overleveringsforretning § 66. Overformynderiet § 59, stk. 1. P Porto: forbrug af § 60. refusion af § 62. Postgiro, se giro. R Regnskabsoversigter §§ 36-39. Renter § 4, stk. 2. Restancer, se afgifter. Retsafgifter: auktioner § 15, nr. 4. borgerlige sager § 15, nr. 1. fejlopslag § 28, § 29. fogedsager § 15, nr. 2. notarialforretninger § 15, nr. 5. skiftesager § 15, nr. 3. tælleværk § 14. udskrifter og attester § 15, nr. 6. Rigsrevisionen: decisioner af § 21, stk. 4. indsendelse af regnskab til §§ 39-59. Ruller: bestilling af § 69. S Saglister § 13, § 14, stk. 5, § 46. Sagsnummer § 13, stk. 3. Sikkerhedsstillelse, se depositum. Skattedepartementet: ordrer fra § 21, stk. 4. Skiftesager: afgiftsbetaling § 15, nr. 3. skiftesagsliste § 46. konto for § 25. skiftehovedbog § 25, stk. 5. Sparekassekonto § 9, § 10. Stempelmærker: ej betalingsmiddel § 8, stk. 3. fejlopslag § 28, § 30. fremstilling § 1, stk. 3. salg § 16. ved tinglysning § 17. Sumværk § 1, stk. 2. Særlige ydelser § 40, stk. 2. T Taksationskommissioner § 7, stk. 1. Time- og dagpenge, se Særlige ydelser. Tingbogsattester § 14, stk. 4. Tinglysning: stempelafgift § 17. Tælleværker § 1, § 37, stk. 1. U Uberigtigede boer: fortegnelse over § 45, § 55. Udpantningssager § 23. Udskrifter § 14, stk. 4. afgiftsbetaling § 15, nr. 6. bestillingsbog § 13, stk. 4. V Vidnegodtgørelse § 40, stk. 2.

Cirkulære om underretternes kasse- og regnskabsvæsen

(Til dommerne ved underretterne uden for København)

1. kapitel

Kasseapparatet

Ingen