Cirkulære om overgangsordning vedrørende selskabsansættelser. (*1)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om overgangsordning vedrørende selskabsansættelser. (*1)
I tilknytning til statsskattedirektoratets cirkulære 1978-38 af 1. december 1978 skal man meddele, at skattedepartementet har tiltrådt, at den i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 595 af 1. november 1978 hjemlede overgangsordning for skatteansættelserne for 1977 udvides til at omfatte selskaber m.v., men at bemyndigelse til ligningskommissionerne til at foretage ændringer i ansættelserne for disse grupper af skattepligtige efter departementets opfattelse bør begrænses efter nærmere af departementet angivne retningslinier.
Statsskattedirektoratets nævnte cirkulære ændres herefter således, at det tillades amtsskatteinspektoraterne med de nedenfor anførte begrænsninger at bemyndige ligningskommissionerne til at foretage skatteansættelser efter cirkulærets punkt 1 også i de i cirkulærets punkt 2.4 omhandlede uafsluttede sager vedrørende skatteansættelser for skatteåret 1978/79 for de i selskabsskatteloven omhandlede selskaber og foreninger m.v. Bemyndigelse kan dog kun gives til ligningskommissioner, hvor den kommunale skatteadministration har ydet sekretariatsbistand til et skatteråd, og kun til ligningskommissioner, hvor man må forvente, at der bliver tale om et betydeligt antal ændringer.
Amtsskatteinspektoraterne træffer nærmere aftale med den kommunale ligningsmyndighed om udvælgelsen af de sager, hvori der ønskes bemyndigelse, og om fremgangsmåden ved anmodning om bemyndigelse.
Man henleder opmærksomheden på, at ansættelse efter punkt 1 i statsskattedirektoratets cirkulære 1978-38 skal være foretaget senest den 31. marts 1979.
Sager, hvori der ikke gives bemyndigelse, behandles efter de i nævnte cirkulære punkt 2.4 allerede
angivne retningslinier.
Tvivlsspørgsmål forelægges statsskattedirektoratet.
Statsskattedirektoratet, den 16. februar 1979.
Hans Westerberg
Eigil Bak
Ingen