Legislator Case Law & Legislation
C19790002309 DK

Cirkulære om konvertible obligationer (*1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1979 23 Historic

Cirkulære om konvertible obligationer (*1)

Landsskatteretten har ved kendelser af 1. september 1978 afgjort, at aktionærbeskatningsreglerne ikke kan anvendes på beskatning af fortjeneste eller tab ved afhændelse m.v. af konvertible obligationer.

Fortjeneste eller tab påvirker herefter ikke den skattepligtige indkomst for obligationsejeren, medmindre papirerne er anskaffet i næringsøjemed eller i spekulationshensigt. Såfremt den pågældende samtidig er aktionær i det selskab, hvori han har konvertible obligationer, skal anskaffelsessummen for aktierne opgøres uden hensyn til erhvervelsessummen for obligationerne.

Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer, anses for anskaffet på konverteringstidspunktet, således at fortjeneste eller tab ved afhændelse m.v. af aktierne inden to år efter konverteringen skal medregnes til aktionærens skattepligtige almindelige indkomst. Anskaffelsessummen for aktierne udgør obligationernes kursværdi umiddelbart forud for konverteringen.

I det omfang indkomstansættelserne for tidligere indkomstår for aktionærer i selskaber, der har udstedt konvertible obligationer, er påvirket af, at de har tegnet, købt eller solgt obligationer, må deres ansættelser tages op til ændring, når der fremsættes anmodning herom, eller forholdet er skattemyndighederne bekendt, og der ikke er forløbet mere end tre år fra udløbet af det pågældende indkomstår.

Hvis aktionærens besiddelse af konvertible obligationer ikke har påvirket hans indkomstopgørelser for tidligere indkomstår, men alene har haft indflydelse på opgørelse af anskaffelsessummen for

hans aktier (E-værdien), skal anskaffelsessummen korrigeres, således at den kun omfatter aktiernes anskaffelsessum. Denne korrektion skal senest foretages i forbindelse med den førstkommende aktieafståelse.

Statsskattedirektoratet, den 15. februar 1979.

Hans Westerberg

/V. Laustsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →