Cirkulære om driftssikring til visse enkeltværelser i almennyttigt boligbyggeri

Bilag 1

Lov nr. 235 af 8. juni 1979 om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier

Kapitel 1

Midlertidig driftsstøtte til almennyttigt boligbyggeri

§ 1. Boligselskabernes Landsbyggefond kan efter reglerne i dette kapitel yde lån til almennyttige boligselskaber til afhjælpning af væsentlige udlejningsvanskeligheder til almennyttigt boligbyggeri i de første år efter ibrugtagelsen.

Stk. 2. En kommune kan efter reglerne i dette kapitel yde lån til enten låndsbyggefonden til videre udlån til almennyttige boligselskaber inden for kommunernes område eller til boligselskaberne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at de gældende regler for udlejning af lejligheder i almennyttigt boligbyggeri midlertidigt fraviges for at imødegå væsentlige udlejningsvanskeligheder.

Stk. 4. Halvdelen af lån eller tilskud, som kommmunerne i hovedstadsområdet yder i medfør af denne lov, fordeles efter reglerne i § 21, stk. 3, i lov om boligsikring.

Stk. 5. Boligministeren kan i hvert af finansårene 1980 og 1981 yde statslån på indtil 8 mill. kr. til landsbyggefonden til videre udlån efter stk. 1.

Kapitel 2

Driftssikring til visse almennyttige byggerier

§ 2. Lån kan ydes til byggeri, der er taget i brug, og hvor der efter landsbyggefondens skøn er konstateret væsentlige udlejningsvanskeligheder. Fonden kan endvidere med boligministeren tilladelse yde lån i særlige tilfælde, hvor der efter fondens skøn må forudses alvorlige udlejningsvanskeligheder.

Stk. 2. Lån kan ydes til

1) midlertidig nedbringelse af begyndelseslejen samt betaling af beboerindskud og til

2) dækning af driftsunderskud.

Kapitel 3

Særlig offentlig støtte til visse kollegier og enkeltværelser i

almennyttigt boligbyggeri

§ 3. Lån kan kun ydes til byggeri, hvortil der er bevilget rentesikring.

Stk. 2. Lån efter § 2, skt. 2, nr. 1, kan endvidere kun ydes i forhold til antallet af lejligheder med 3 eller flere beboelsesrum og kun med så stort beløb or for så langt et tidsrum, som det skønnes nødvendigt til at imødegå udlejningsvanskelighederne.

Kapitel 4

Forvaltnings- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 4. Lån efter § 2, stk. 2, sikres ved pantebrev, der tinglyses på ejendommen senest ved udbetaling af sidste lånerate.

Stk. 2. Lånet kan henstå afdragsfrit i 10 år fra sidste lånerates udbetaling, hvorefter det tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Såfremt den heraf følgende lejestigning bringer lejren i den pågældende byggeri i misforhold til lejeniveauet i nybyggeriet, kan disse tidsfrister efter boligministerens bestemmelse forlænges i det omfang, det skønnes fornøden til imødegåelse heraf.

Stk. 3. Lånet forrentes med 5 1/2 pct. p.a. fra tidspunktet for tilbagebetalingens påbegyndelse. Långiver kan bestemme, at rentebetalingen først sker, når lånet er tilbagebetalt.

Stk. 4. Långiver skal over for låntageren betinge sig, at der med mindst 1/2 års varsel skal påbegyndes tilbagebetaling tidligere end forudsat i stk. 2, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i lejeniveauet i nybyggeriet. Långiver skal endvidere betinge sig adgang til, såfremt forholdene gør det rimeligt, at stille krav om rentetilskrivning rimeligt, skal långiver første gang optage til overvejelse senest 5 år efter sidste lånerates udbetaling.

Stk. 5. Uanset stk. 2-4 kan lån efter § 2, stk. 2, nr. 2, henstå rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning. Lånet skal dog kunne forlanges forrentet og afdraget efter långivers nærmere bestemmelse under de i § 4, stk. 4, 1. pkt., nævnte vilkår.

§ 5. Boligselskabernes Landsbyggefond kan med boligministerens tilladelse i særlige tilfælde yde driftssikring til almennyttigt byggeri, som har modtaget støtte til almennyttigt boligbyggeri. Driftssikring kan ydes med virkning fra den 1. januar 1980 som et årligt tilskud til nedbringelse af ejensommens kapitaludgifter.

Stk. 2. Udbetaling af driftssikring sker kvartalsvis bagud pr. 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december.

§ 6. Driftssikringen beregnes på grundlag af et driftsbudget for ejendommen for 1980. På budgettet medtages alle påregnede rimelige driftsudgifter, herunder passende henlæggelser til hovedistandsættelse og fornyelse af tekniske installationer. Driftssikringen kan højstudgøre forskellen mellem de samlede påregnede nødvendige driftsudgifter for 1980 og den rimelige lejeindtægt, således som denne fastsættes under hensyn til ejendommens beliggenhed, kvalitet, udlejningssituation m.v.

Stk. 2. Driftssikringen aftrappes hvert år pr. 1. januar, første gang i 1981. Det årlige aftrapningsbeløb beregnes efter reglerne om aftrapning af rentesikring i §§ 46-46 b i lov om boligbyggeri.

Stk. 3. Aftrapningen af rentesikring stilles i bero, så længe der ydes driftssikring.

Stk. 4. I det sidste år, hvor der ydes driftssikring, anvendes den del af aftrapningsbeløbet, som ikke medgår til endelig afvikling af driftssikringen, til nedsættelse af rentesikringen. Rentesikringen aftrappes herefter hvert år pr. 1. januar efter reglerne i §§ 46-46 b i lov om boligbyggeri. Aftrapningen sker med udgangspunkt i basisrenten for byggeriet, således som denne er fremskrevet ved den seneste aftrapning af driftssikringen.

Stk. 5. Landsbyggefonden beregner den årlige aftrapning af driftssikringen efter nærmere af boligministeren fastsatte regler.

§ 7. Staten dækker halvdelen af landsbyggefondens udgifter til driftssikring. Den anden halvdel udredes af kommunen og landsbyggefonden, hver med en fjerdedel.

§ 8. Driftssikringen kan nedsættes eller bortfalde efter boligministerens nærmere bestemmelse, såfremt byggeriets økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet i øvrigt taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 9. Statsstøtte efter dette kapitel kan ydes til kollegier, der er opført efter 1. april 1946 med statsstøtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Stk. 2. I finansåret 1979 afholdes statens udgifter af bevillingen til lån til tilvejebringelse af kollegier og boliger for unge under uddannelse m.fl.

§ 10. Boligministeren kan i finansåret 1979 yde statslån til kollegier til hel eller delvis afvikling af væsentlige opsamlede underskud, opgjort efter reglerne i § 11.

Stk. 2. En kommune kan i forbindelse med statslån efter stk. 1 yde lån til kollegier i kommunen.

Stk. 3. Realkreditinstitutter kan i forbindelse med statslån efter stk. 1 af instituttets reserver yde tilskud eller lån mod pant i kollegiers ejendom, såfremt kollegiet som følge af opsamlede driftsunderskud kan befrygtes at blive nødlidende. Det er en forudsætning, at instituttets støtte sammen med støtte efter stk. 1 og 2 skønnes at kunne skire kolleriets videreførelse som boliger for unge, herunder fortrinsvis unge under uddannelse.

Stk. 4. Lån efter stk. 1 og 2 er rente- og afdragsfrie. De forfalder til indfrielse ved ejerskifte eller ejendommens overgang til anden anvendelse. Lån efter stk. 3 ydes som annuitetslån. De er rente og afdragsfrie i højst 10 år; derefter forrentes de med 6 pct. p.a. og afvikles med halvårlige ydelser over højst 15 år.

§ 11. Hvor støtte ønskes efter § 11, udarbejder kollegieinstitutionens bestyrelse en statusopgørelse, der viser, om der ved udgangen af 1978 er opsamlet driftsunderskud, og som tillige indeholder rimelige, fornødne beløb til opretning af institutionens økonomi bl.a. med hensyn til henlæggelser til hovedistandsættelse m.v., afhjælpning af bygningsmangler o.lign.

Stk. 2. Såfremt lejen i kollegiet først efter 1. januar 1979 når op på den rimelige leje efter § 13, medtages i statusopgørelsen det underskudsbeløb, som skønnes at ville følge heraf i 1979.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter de nærmere retningslinjer for opgørelse af kapitalbehovene efter stk. 1 og 2.

§ 12. Til kollegier, der er opført med støtte som nævnt i § 9, stk. 1, yder den kommune og amtskommune, hvori kollegiet er beliggende, hvert år et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som kollegiet betaler.

§ 13. For hvert kollegium fastsættes en rimelig leje for kollegiets boliger under hensyn til disses beliggenhed, størrelse, kvalitet, indretning og udstyr samt i forhold til de uddannelsessøgendes gennemsnitlige betalingsevne. Den gældende leje for kollegiet bringes i overensstemmelse hermed i 1979.

Stk. 2. På samme måde kan der efter boligministerens nærmere bestemmelse fastsættes en rimelig leje for enkeltværelser i almennyttigt boligbyggeri, som forbeholdes for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor, og som udlejes efter retningslinjer, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om udlejningen.

§ 14. Forskellen i 1979 mellem den rimelige årlige lejeindtægt, jfr. § 13, og de samlede årlige driftsudgifter, herunder beløb til henlæggelser og prioritetsydelser, dækkges efter retningslinjer, der fastsættes af kommunalbestyrelsen kvartalsvis bagud, første gang den 1. oktober 1979 for januar, april og juli kvartaler.

Stk. 2. Driftssikring efter stk. 1 kan også ydes til de i § 13, stk. 2, nævnte enkeltværelser. Denne driftssikring skal pågyndes inden udgangen af 1980.

Stk. 3. Af kommunens udgifter efter stk. 1 refunderer staten 2/3.

§ 15. Den rimelige årlige leje reguleres hvert år med virkning fra 1. januar, således at der af kollegiets indtægter, herunder driftssikring, til stadighed kan afholdes samtlige de udgifter, der er forbundet med driften, herunder henlæggelser til vedligeholdelse, hovedinstandsættelse og fornyelse af tekniske installationer, inventar o.lign. samt prioritetsydelser.

§ 16. Driftssikringen aftrappes hvert år pr. 1. januar, første gang 1. januar 1980, med en procentandel af netteudgiften i 1979 til prioritetsydelser. Procentandelen fastsættes til 75 pct. af den procentvise årlige stigning i priserne, udregnet på grundlag af reguleringspristallet for juli, jfr. lov om beregning af reguleringspristal.

Stk. 2. Overstiger den procentvise stigning i reguleringspristallet stigeningen i den maksimale stipendieydelse fra Statens Uddannelsesstøtte, lægges stigningen i stipendieydelsen til grund ved beregning af aftrapningen af driftssikringen.

§ 17. Driftssikringen efter § 14 kan nedsættes eller bortfalde efter boligministerens nærmere bestemmelse, såfremt kollegiets økonomi forbedres eller ændrede forhold i øvrigt taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

§ 18. Statsstøtte efter reglerne i dette kapitel kan først ydes, når kollegiets bestyrelse er sammensat i overensstemmelse med § 67 i lov om boligbyggeri.

§ 19. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning vedrørende den i henhold til loven ydede statsstøtte udgøres af Kongerigets Danmarks Hypoteksbank og Finansforvaltning. Nærmere regler herom kan fastsættes af finansministeren efter indstilling af benkens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren.

§ 20. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 21. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. Dog træder kapitel 1, § 1, stk. 1-3, og §§ 2-4 samt kapitel 2 først i kraft den 1. januar 1980.

Stk. 2. Lov nr. 87 af 29. marts 1972 om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri ophæves den 1. januar 1980.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Bilag 2

Uddrag af boligministeriets cirkulære af 2. februar 1978 om statsstøttede kollegier

Kriterierne for udlejning af kollegieboliger

47. Som hidtil skal kollegier opført med støtte efter lov om boligbyggeri og de tidligere kollegielove af 1963 og 1966 være åbne for alle unge under uddannelse. Dette hovedprincip kan kun fraviges i det omfang, hvor det også hidtil har været tilladt, f. eks. hvor det er stillet som betingelse for større donationer til kollegiets opførelse eller drift, at det forbeholdes bestemte uddannelsesretninger.

Der må i alle tilfælde foretages en vurdering af, hvilke krav der skal stilles til uddannelsen. Som udgangspunkt kan tages de uddannelser, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte (SU), jfr. lov nr. 113 af 9. april 1975 og undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 344 af 22. juni 1976. Det bør ikke kræves, at der rent faktisk oppebæres SU. Dette skyldes bl. a., at SU først kan opnås fra det fyldte 18. år og således ikke af f. eks. alle lærlinge og EFG-elever, som også skal kunne bo på kollegium. Endvidere vil en del uddannelsessøgende have et boligbehov, som bør kunne dækkes på et kollegium, uanset at deres egne eller forældrenes økonomiske forhold udelukker dem fra at få SU. Der henvises i øvrigt til pkt. 51.

I visse tilfælde vil der kunne opstå behov for - af hensyn til kollegiets økonomi - at udleje boliger til andre end uddannelsessøgende. Der henvises herom til afsnit 3, pkt. 31.

48. Lovene om støtte til kollegiebyggeri har stedse forudsat, at kollegianerne er unge uddannelsessøgende. Der bør dog ikke fastsættes egentlige aldersgrænser for retten til kollegiebolig, men der må være mulighed for i alle tilfælde at foretage en samlet vurdering af den boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold, uden at alderen behøver at spille afgørende ind.

49. Ofte vil antallet af boligsøgende overstige antallet af ledige kollegieboliger. Ved udlejningen må de boligsøgende derfor på grundlag af visse kriterier opstilles i regionale indstillingsudvalg, som blev nedsat efter den tidligere lovgivning, har til brug herfor anvendt pointskalaer, ofte med en meget betydelig differentiering. Også en mere enkel fremgangsmåde skulle imidlertis kunne give den fornødne sikkerhed for, at boligsøgende med størst behov tilgodeses først.

50. Et væsentligt forhold er ansøgerens aktuelle boligsituation. Der kan her tages hensyn til den nuværende boligs afstand til uddannelsessted, husleje samt dens areal, sanitære forhold, køkkenfaciliteter og opvarmning. Er ansøgeren uforskyldt blevet boligløs eller opsagt i sin nuværende bolig, må der lægges afgørende vægt herpå.

51. Også ansøgerens økonomiske forhold må tages i betragtning, således at den økonomisk svagest stillede, alt andet lige, har fortrinsret. Der bør dog ikke fastsættes nogen egentlig øvre indtægtsgrænse for retten til at bo på kollegium. Hvor der er ledige boliger, kan i øvrigt kvalificerede ansøgere således ikke afvises med den begrundelse, at de tjener for meget.

52. Ved vurderingen af boligbehovet må der også tages hensyn til ansøgerens sociale forhold. Der bør således især lægges vægt på fysiske eller psykiske handicaps, som skønnes at kunne lettes ved et kollegieophold. Også andre sociale forhold, der f. eks. har relation til den nuværende boligsituation, kan tillægges betydning. . . .

Indstilling til kollegieboligerne.

54. Navnlig i kommuner med flere kollegier kan det være praktisk at etablere en fælles indstilling af ansøgere til kollegieboliger. Herved gøres det muligt at vurdere alle ansøgere ud fra samme retningslinier og dermed at fordele samtlige boliger mere hensigtsmæssigt. Endvidere vil der være tale om en service for de uddannelsessøgende, som på et sted og med en ansøgning kan komme i betragtning ved tildelingen af bolig flere steder. Endelig vil der samtidig være tale om en administrativ lettelse for de enkelte kollegiebestyrelser.

55. Det er overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme, om der skal oprettes en fælles indstillingsvirksomhed til kollegieboliger i kommunen. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvorledes en eventuel indstillingsvirksomhed skal lægges til rette.

Ved boligbyggeriloven af 1971 gennemførtes hjemmel til nedsættelse af såkaldte regionale indstillingsudvalg. Sådanne udvalg er nedsat for hovedstadsområdet, Århus kommune, Aalborg kommune, Fyns amt, Sønderborg og Skive. Kommunalbestyrelserne kan beslutte, at indstillingen fortsat skal foretages på denne måde. Såfremt der indføres andre ordninger, må man være opmærksom på, at indstillingsudvalgene kan have bindende aftaler med kollegierne, og at en nyordning derfor først kan få virkning efter sådanne aftalers udløb, om fornødent efter opsigelse fra kollegiernes side.

Gennemføres der ordninger til afløsning af indstillingsudvalgene, bør kommunalbestyrelserne i alle tilfælde sørge for, at der skabes lempelige overgangsordninger for udvalgenes personale.

56. Det vil være hensigtsmæssigt, om kommunalbestyrelserne forhandler nærmere med kollegiebestyrelserne om den fremtidige tilrettelæggelse af indstillingen. Kommunalbestyrelsen bør herunder - som tilsynsmyndighed - snarest give kollegiebestyrelserne pålæg om ikke at indgå aftaler om indstilling uden først at forelægge disse for kommunalbestyrelsen til godkendelse.

57. Indstillingsvirksomheden kan oprettes fælles for flere kommuner. Dette vil navnlig være praktisk i områder, hvor kollegier i flere kommuner betjener et fælles opland, især hvor uddannelsesinstitutionerne er lands- eller regiondækkende.

58. En indstillingsvirksomhed vil umiddelbart omfatte de kollegier, hvis vedtægter indeholder en særlig bestemmelse herom. Dette gælder kollegieinstitutioner, hvis vedtægter er godkendt fra april 1969 og fremefter. I andre kollegier må kommunalbestyrelsen sørge for den nødvendige ændring af vedtægterne. Der henvises til normalvedtægterne (bilag 3).

59. I visse områder kan der være behov for en samordnet indsats, der tager sigte på såvel indstilling til kollegieboliger som på anvisning af fremlejede værelser i privat og almennyttigt boligbyggeri samt eventuelt også indstilling til enkeltværlser i det almennyttige byggeri, hvortil uddannelsessøgende og andre unge med særlige behov har fortrinsret. Også en sådan samordnet virksomhed åbner lovens § 71, stk. 2, mulighed for at iværksætte. Men det er ligeledes her overladt til den enkelte kommunalbestyrelse - eller flere i fællesskab - at tilrettelægge en sådan virksomhed.

60. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, hvordan en indstillingsvirksomhed skal finansieres. Efter den nu bortfaldne bekendtgørelse nr. 98 af 16. februar 1973 om indstilling til kollegieboliger kan udvalgene for deres virksomhed opkræve et gebyr hos kollegieinstitutionerne på indtil 1/2 pct. af den samlede lejeindtægt. Derimod har der ikke været tale om opkrævning af gebyr fra ansøgerne.

Kommunalbestyrelserne må ved gennemførelsen af indstillingsordninger være opmærksomme på, at de enkelte kollegiers betaling herfor - der jo skal modsvares i kollegiets lejeindtægt - holdes på rimeligt niveau. I denne henseende kan den tidligere maksimumsgrænse på 1/2 pct. af lejeindtægten være vejledende. Samtidig må kommunalbestyrelsen påse, at der sker en nedsættelse af eventuelle forretningsførerhonorarer, svarende til den lettelse i disses arbejde, indstillingsvirksomheden medfører.

Hvor der etableres en fælles egentlig anvisnings- eller udlejningsvirksomhed, henledes opmærksomheden på kapitel XVII: »Om mellemmænd ved udlejning« i lov om leje (lovbekendtgørelse nr. 296 af 1. juni 1976) samt boligministerets bekendtgørelse nr. 86 af 21. marts 1975 om autoriserede mellemmænd ved udlejning.

Cirkulære om driftssikring til visse enkeltværelser i almennyttigt boligbyggeri

1. Ved lov nr. 235 af 8. juni 1979 om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier er i kapitel 3, §§ 13-16, givet regler om støtte til nedbringelse af lejen i enkeltværelser i almennyttigt boligbyggeri, som forbeholdes unge under uddannelse og andre unge med særligt behov derfor, og som udlejes efter retningslinier, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om udlejningen, jfr. § 13, stk. 2.

Loven er optaget som bilag 1 til dette cirkulære (side 6).

Hovedpunkter om driftssikring

2. Hovedindholdet i de nye regler er følgende

a. Der kan ydes et årligt tilskud - driftssikring - til nedbringelse af lejen i visse enkeltværelser i almennyttigt boligbyggeri. Driftssikring til enkeltværelser fastsættes med udgangspunkt i den rimelige årlige leje og de årlige driftsudgifter i 1979. Kun enkeltværelser taget i brug før 1. januar 1980 kan komme i betragtning ved tildeling af driftssikring. Beregning af første års driftssikring og udbetalingens påbegyndelse kan ske indtil udgangen af 1980 og første gang med virkning fra 1. januar 1980.

Driftssikring til enkeltværelser i almennyttigt boligbyggeri kan kun ydes til værelser, der er forbeholdt unge under uddannelse eller andre unge med særligt behov herfor.

b. Driftssikringen aftrappes hvert år pr. 1. januar, første gang med virkning for 1981, således at lejestigningen som følge heraf ikke bliver mere end 75 pct. af stigningerne i det almindelige prisniveau eller af stigningerne - såfremt disse måtte være lavere - i den maksimale stipendieydelse fra Statens Uddannelsesstøtte.

c. Driftssikringen ydes og administreres af de kommuner, hvor enkeltværelserne er beliggende. Af kommunernes udgifter til driftssikring til enkeltværelser refunderer staten 2/3.

d. For kommuner i hovedstadsområdet fordeles halvdelen af kommunernes udgifter til driftssikring til enkeltværelser efter reglerne i § 21, stk. 3, i lov om boligsikring.

Hvilke værelser?

3. Udvælgelsen af de værelser, der kan komme i betragtning til driftssikring, sker i første omgang i et samarbejde mellem vedkommende boligselskab og kommunen.

Boligselskabet må her ved en gennemgang af værelserne nå frem til en indstilling til kommunalbestyrelsen, dels om antallet af værelser, der ønskes støttet med driftssikring, dels om driftssikringens størrelse.

Ved udvælgelsen af værelserne må følgende forhold tages i betragtning

a. Kun egentlige enkeltværelser kan opnå støtte. Et-værelses lejligheder med selvstændigt køkken eller kogeniche, hvor der er mulighed for boligsikring, kan ikke få driftssikring.

b. Værelser, der er del af en lejlighed og fremudlejes af lejeren af denne, kan ikke komme i betragtning. Kun værelser, der er godkendt indrettet med selvstændig udleje for øje, har mulighed for at få del i støtten.

c. Værelser, der udlejes gennem Landsforeningen Ungbo og andre institutioner med sociale eller almennyttige formål, som fremlejer sådanne værelser, kan kun få driftssikring, såfremt institutionen underkastes tilsyn med driften af disse værelser fra den pågældende kommune efter reglerne for almennyttige boligselskaber. Der gælder her særlige regler for driftssikringens beregning og udbetaling, jfr. punkt 4 og 5.

d. Det er ifølge lovens § 13, stk. 2, en betingelse, at værelset alene kan udlejes til unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov derfor. Værelset skal endvidere udlejes efter retningslinier, der tager hensyn til de boligsøgendes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Ifølge loven kan kommunalbestyrelsen fastsætte nærmere regler herom. Dette svarer til, hvad der gælder for udlejningen af de kollegieboliger, der er opført med statsstøtte siden 1963. Om udlejningen af disse kollegieboliger og tilrettelæggelse af en eventuel særlig indstillingsvirksomhed for boliger, der forbeholdes uddannelsessøgende m. v., er hovedretningslinierne givet i boligministeriets cirkulære af 2. februar 1978 om statsstøttede kollegier. De afsnit af dette cirkulære, der også finder anvendelse for de her omhandlede enkeltværelser, er optaget som bilag 2 til nærværende cirkulære (side 10).

Værelserne kan også udlejes til andre unge med et særligt behov derfor. Ved afgørelsen af, om et sådant behov er til stede, må den pågældendes sociale og økonomiske forhold vurderes under eet. Også her vil i almindelighed kunne anvendes de kriterier af social og økonomisk karakter, som gælder for uddannelsessøgende. Der kan dog i det enkelte tilfælde være behov for, at kommunen foretager en mere indgående vurdering af, i hvilket omfang den unges problemer kan afhjælpes ved at få bolig i et værelse som her omhandlet, eller om anden social bistand kan sættes ind med bedre virkning.

Hvor kommunalbestyrelsen udnytter sin adgang til at fastsætte nærmere retningslinier for udlejningen af værelserne, må de ovenfor anførte retningslinier være udgangspunktet.

Selve udlejningen af værelserne foretages som hidtil af boligselskabet, afdelingen eller institutioner som nævnt under c.

e. Også i almennyttigt byggeri, der får tildelt driftssikring efter reglerne i kapitel 2 i loven om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier, vil der kunne forekomme enkeltværelser, som det er rimeligt at forbeholde særskilt for unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov for sådanne værelser. Her forudsættes det imidlertid, at denne kapitel enkeltværelser i afdelingen tilgode i forhold til lokaliteternes indbyrdes værdi. Såfremt der herudover er behov for driftssikring efter kapitel 3 til særligt forbeholdte værelser, fastsættes denne støtte efter reglerne herom i dette cirkulære.

Såfremt der således skønnes at være behov for, at værelserne eller nogle af disse forbeholdes for uddannelsessøgende m. fl., skal udvælgelsen af disse særligt forbeholdte værelser ske efter samme retningslinier, som gælder for det øvrige almennyttige byggeri, jfr. punkt d ovenfor og bilag 2.

Også disse værelser udvælges således i samarbejde mellem boligselskabet og kommunen, som afgiver indstilling til boligstyrelsen om værelsernes antal og leje samt kapitel grundlag heraf afgørelse om størrelsen af denne særlige driftssikring.

Beregning og ydelse af driftssikring

4. Ansøgning om driftssikring udarbejdes på særlig blanket af et almennyttigt boligselskab eller en almennyttig institution, jfr. punkt 3 c, og bilægges årsregnskab for den senest forløbne regnskabsperiode for afdelingen eller gruppen af enkeltværelser samt afdelingens eller værelsesgruppens driftsbudget for 1979 og 1980. Budget udarbejdes efter retningslinierne i boligministeriets cirkulære af 24. juni 1975 om de almennyttige boligselskabers økonomi m. v. med speciel angivelse af eventuelle udgifter til sociale formål og lignende, f. eks. løn til socialmedarbejder og udgifter til fritidsarrangementer. Fordelingen af afdelingens driftsudgifter på disse værelser og de øvrige beboelseslejemål må ikke fravige princippet i punkt 4 i cirkulæret af 24. juni 1975, hvorefter fordelingen af lejen skal ske under hensyn til boligernes indbyrdes værdi. Her skal altså den forholdsmæssige fordeling af driftsudgifterne på de forskellige typer af lejemål, som er lagt til grund i tidligere budgetter og regnskaber, fortsat anvendes. Materialet tillige med oplysninger om lejens størrelse - herunder varslede lejeforhøjelser - indsendes til kommunen senest den 1. maj 1980.

5. Kommunen foretager til brug for afgørelsen af, om de pågældende enkeltværelser fra 1. januar 1980 har behov for driftssikring, en vurdering af den rimelige leje i 1979 under hensyn til værelsernes beliggenhed, størrelse, udstyr og øvrige kvaliteter, udlejningssituationen og lejeniveauet for tilsvarende værelser i det pågældende område.

I boligstyrelsens cirkulære af 26. juni 1979 om midlertidig offentlig støtte til visse kollegier (dækning af underskud og driftssikring) er det i punkt 11 anført, at driftssikring til kollegieværelser ikke kan ventes ydet, såfremt den nødvendige leje i 1979 for at opnå balance på driften (balancelejen) ikke vil overstige 470-490 kr. månedlig for et kollegieværelse uden for hovedstadsområdet og 480-505 kr. i hovedstadsområdet.

Disse lejebeløb refererer til nyere kollegieværelser, som normalt har et nettoareal på 12 m2, hvortil kommer eget toilet med håndvask og bad samt en forstue med garderobeskab. Der er fælles spisekøkken for ca. 15 værelser, og det samlede bruttoareal for en kollegieenhed incl. andel i spisekøkken, fællesrum til fritid m. v., rengøringsrum, gangdepot, telefonboks og andet fællesareal ligger normalt på 28 m2. I huslejen er includeret betaling for el, varme og møblering.

Ved skønnet over den i 1979 rimelige leje i de særligt forbeholdte enkeltværelser i det almennyttige byggeri må disse retningslinier for kollegieværelser, der giver et vist fingerpeg om lejen pr. m2 bruttoetageareal, tages som udgangspunkt, således at der foretages de fornødne justeringer som følge af forskelle i f. eks. rumstørrelser og faciliteter. Den »rimelige 1979-leje« kan ikke omfatte betaling for sociale ydelser i forbindelse med lejemålet.

Som grundlag for indstillingen til boligstyrelsen om driftssikring til visse enkeltværelser foretages ligeledes en vurdering af hver enkelt afdelings eller værelsesgruppes driftsudgifter for 1979, herunder - ud fra en konkret vurdering - passende henlæggelser til hovedistandsættelse og fornyelse af tekniske installationer, jfr. § 10 i boligministeriets bekendtgørelse af 24. april 1975 om almennyttig boligvirksomhed. Stigninger i udgifterne til energiforsyning siden varmesæsonen 1978/79 kan dog ikke medtages i beregningerne.

Såfremt enkeltværelserne i en afdeling - eller en del heraf - udlejes samlet til en almennyttig institution som f. eks. Landsforeningen Ungbo, der forestår videreudlejningen af de enkelte værelser, skal den samlede leje herfor vurderes i forhold til pågældende afdelings samlede lejeindtægter og gennemsnitlige leje pr. m2 bruttoetageareal sammenholdt med afdelingens udgifter. Det samme gælder afdelinger, der får driftssikring efter lovens kapitel 2, jfr. punkt 3 e.

Driftssikringen udgør forskellen i 1979 mellem den rimelige leje og driftsudgifterne for enkeltværelserne - bortset fra ekstraordinære udgifter til energiforsyning, udgifter til sociale formål og lignende.

6. Ansøgningsmaterialet sendes inden den 1. juli 1980 til boligstyrelsen. Boligstyrelsen træffer på grundlag af en forhandling med Boligselskabernes Landsbyggefond afgørelse om en fastlæggelse af den samlede endelige ramme for udgiften til driftssikring efter dette cirkulære samt den rimelige leje og dermed det endelige driftssikringsbeløb for 1980, senest den 1. november 1980.

7. Det understreges, at fortsat modtagelse af driftssikring selvsagt har til forudsætning, at kommunen som tilsynsmyndighed påser, at de fremtidige lejeforhøjelser vil være tilstrækkelige til at sikre en forsvarlig drift.

8. Såfremt et enkeltværelse, der er forbeholdt for unge under uddannelse eller andre unge med et særligt behov herfor, ikke længere udlejes til dette formål, påhviler det boligselskabet omgående at indberette dette til kommunen. Der kan ikke længere ydes driftssikring til værelset, og kommunen må sørge for, at udbetaling heraf bringes til ophør.

9. Såfremt driftssikring ydes til en del af i øvrigt ens enkeltværelser, f. eks. 5 værelser ud af 10, hvor lejen - før driftssikring - er den samme, er udlejning til uddannelsessøgende m. fl. med ret til driftssikring ikke nødvendigvis bundet til de samme 5 værelser, men kan skifte til andre af de 10 værelser, blot det samlede antal ikke overstiger 5.

Aftrapning af driftssikring

10. Driftssikringen aftrappes hvert år pr. 1. januar, første gang 1. januar 1981. Grundbeløbet (basisbeløbet), hvoraf aftrapningen beregnes, er nettoudgiften i 1979 til prioritetsydelser, d. v. s. prioritetsydelserne i 1979 beregnet forholdsmæssigt efter m2 bruttoetageareal fratrukket den med basis i 1979 og for 1980 bevilgede driftssikring. Reguleringsfaktoren, er den procentsats, der skal lægges til grund ved aftrapningen.

Aftrapningen fastsættes til 3/4 af den procentvise stigning i juli-reguleringspristallet, jfr. lov om beregning af reguleringspristallet, eller stigning i den maksimale stipendieydelse fra Statens Uddannelsesstøtte, idet den mindste procentvise stigning anvendes.

Så snart reguleringspristallet for juli foreligger, kan driftssikringen for nærmest efterfølgende år fastsættes. Såfremt stigningen heri er mindre end i den ovenfor anførte stipendiestøtte, der hvert år i februar kan beregnes på grundlag af undervisningsministeriets oplysninger om det kommende undervisningsårs stipendiesatser, fastsættes reguleringsfaktoren på grundlag heraf. Reguleringsfaktoren og aftrapningen af driftssikringer pr. hvert års 1. januar beregnes af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Resultatet af beregningen skal meddeles kommunerne og boligselskaberne eller institutionerne inden 15. september forud for den pågældende januar. For 1981 fastsættes reguleringsfaktoren og beregnes aftrapningen dog af boligstyrelsen i forbindelse med fastsættelsen og udbetalingen af driftssikring for 1980.

11. For enkeltværelser, der modtager driftssikring efter lovens § 14, vil aftrapning af rentesikring ske som for den øvrige afdeling i boligselskabet.

Udbetaling af driftssikring

12. Driftssikring udbetales af den kommune, hvori enkeltværelserne er beliggende, kvartalsvis bagud pr. 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december. Første udbetaling foretages ved det kvartals udløb, hvori ansøgningen er færdigbehandlet.

13. Af kommunernes udgift til driftssikring refunderer staten 2/3. Udbetalingen til kommunerne foretages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning a conto kvartalsvis bagud. Endelig afregning sker på grundlag af en opgørelse af den enkelte kommunes udgift. Opgørelsen indsendes med underskrift af borgmesteren og den ansvarlige leder af kommunens revision til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Landgreven 4, 1301 København K, inden den 15. januar efter udløbet af udbetalingsåret.

14. Efter lovens § 1, stk. 4, skal halvdelen af lån eller tilskud, som kommunerne i hovedstadsområdet yder, fordeles efter reglerne i § 21, stk. 3, i lov nr. 241 af 8. juni 1979 om boligsikring. Herefter fastsættes den enkelte kommunes andel i forhold til kommunens andel i hovedstadsområdekommunernes skattepligtige indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører.

Fordelingen foretages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der samtidig tilvejebringer de nødvendige oplysninger om de skattepligtige indkomster i de enkelte kommuner. Resultatet af fordelingen indgår så vidt muligt i den endelige afregning med den enkelte kommune.

15. Driftssikring kan ikke bevilges, og udbetaling heraf vil blive standset, såfremt særlige forhold i enkeltværelsesgruppen giver anledning hertil, f. eks. i tilfælde af huslejeboykot eller anden beboervægring imod huslejebetaling. Det påhviler boligselskabet eller den institution, som forestår videreudlejningen, straks at afgive indberetning til kommunen, såfremt sådanne forhold konstateres.

16. Driftssikring kan nedsættes eller bortfalde efter boligstyrelsens nærmere bestemmelse, såfremt afdelingens eller værelsesgruppens økonomi forbedres, eller ændrede forhold i øvrigt taler herfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

Boligstyrelsen, den 7. december 1979

AXEL G. POULSEN

/Jørgen Volsing

Ingen